Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: Naturafgræsning § 36 - Anmeldelse

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »


Page Revision: 04/11/2013 22:14



Sådan gør du

Det anbefales, at du bruger dette skema til anmeldelse af naturafgræsning, hvor dyrene er udegående hele året efter § 36.

Herved tilstræbes det, at der afgives de oplysninger, der som minimum er nødvendige for, at kommunen kan vurdere om betingelserne for at bruge anmeldeordningen er opfyldt. Du kan læse om betingelserne under fanebladet ”Vurdering”.

Det er dog frivilligt at bruge skemaet. Hvis du ikke ønsker at bruge det, skal du ved anmeldelse oplyse, hvilken anmeldeordning, der ønskes anvendt samt afgive en række oplysninger på tidspunktet for anmeldelse.

Retsgrundlag

Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen:

§ 7. Den, der indgiver anmeldelse i medfør af §§ 28-37, skal på et topografisk kort, i en detaljeringsgrad på mindst 1:10.000, angive:
1) placering af eksisterende bygninger, anlæg og det anmeldte,
2) til- og frakørselsforhold til det anmeldte, og
3) målestoksforhold, nordpil og højdekurver samt nødvendig signaturforklaring.

Stk. 2. Hvor dette er relevant for at dokumentere overholdelse af kravene i §§ 28-37, skal den, der indgiver ansøgning efter stk. 1, tillige oplyse:
1) Matrikelnummer, hvor anlægget ønskes placeret.
2) Tegninger af anlægget med angivelse af bygningshøjder, grundmål og kapacitet.
3) Størrelsen på det eksisterende og det anmeldte dyrehold.
4) Størrelse og placering af arealerne til afgræsningen, jf. §§ 35 og 36. Det angives, hvilke af disse arealer der er fredede, omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse eller udpeget som Natura 2000-områder. Størrelsen af disse arealer angives som en procentdel af det samlede anmeldte afgræsningsareal.
5) Beskrivelse af eksisterende afskærmende beplantning for bygninger og anlæg, samt fremtidig afskærmende beplantning, med angivelse af beplantningens artssammensætning, antal trærækker og etableringstidspunkt. Oplysninger kan fremsendes som en samlet beplantningsplan.
6) Oplysninger om gødningsopbevaringsanlægs placering i forhold til de i § 8, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, opregnede anlæg, områder, veje m.v.
7) Eventuelle befæstede arealer og afløbsforhold.
8) Overdækning af gødningsopbevaringsanlæg.
9) Kort med indtegning af nærmeste folds kant i forhold til ammoniakfølsom natur, jf. § 37, stk. 5.
10) Anden nødvendig dokumentation til opfyldelse af kravene i §§ 28-37, herunder oplysninger om det beregnede behov for ændring eller udvidelse af staldanlæg til opfyldelse af dyrevelfærdskrav, jf. § 30, behov for ændringer på anlægget som følge af afprøvning, jf. § 34, eller omlægning til økologisk produktion, jf. § 37.

Stk. 3. En anmeldelse efter § 34 skal indeholde en beskrivelse af, hvad der ønskes afprøvet og relevante forskrifter for driften af den anmeldte miljøeffektive teknologi eller teknik.

§ 36. Etablering, udvidelse eller ændring af afgræsningsdyrehold på højest 250 dyreenheder, der går ude hele året uden brug af staldanlæg, læskure eller lignende kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. Anmeldelsen efter stk. 1 sker for et ved anmeldelsen nærmere afgrænset dyrehold og areal. Dyreholdet må ikke flyttes til andre arealer.

Stk. 3. Dyreholdet kan kun omfatte følgende dyretyper:
1) Ammekøer med tilhørende opdræt, stude, tyrekalve og tyre.
2) Okser.
3) Får.
4) Geder.
5) Heste.

Stk. 4. Arealerne må kun omfatte græsningsegnede arealer, der er fredede, omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse eller udpeget som Natura 2000-områder samt øvrige arealer med permanent græs. De øvrige arealer må højest udgøre halvdelen af det samlede areal.

Stk. 5. Der må ikke udbringes organisk gødning eller handelsgødning på alle arealerne omfattet af stk. 4. Anvendelse af arealerne til afgræsning med det anmeldte dyrehold udløser ikke krav om arealgodkendelse ifølge §§ 15, 16 eller 26 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Stk. 6. For det anmeldte dyrehold kan § 31 kun anvendes til skift mellem dyretyper omfattet af stk. 3.

Stk. 7. Dyreholdet skal efter kommunalbestyrelsens skøn netto fjerne flere næringsstoffer fra arealerne, end det tilfører, og der må højest være 0,5 dyreenheder pr. ha i perioden 1. september til 31. maj, svarende til en gødningsproduktion på 0,375 dyreenheder pr. ha. Arealer med jordrugende ynglefugle, hvor disse ynglefugle indgår i udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område, må dog ikke afgræsses i perioden fra 1. februar til 31. maj, og der må højest være et antal dyr, der svarer til 0,85 dyreenheder pr. ha i perioden fra 1. juni til 30. juni.

§ 38. Ved modtagelse af anmeldelse efter §§ 28-37 skal kommunalbestyrelsen kvittere for modtagelsen og indstille sagsbehandlingen af husdyrbrugets eventuelle ansøgninger efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Kommunalbestyrelsen skal informere Natur- og Miljøklagenævnet om en anmeldelse, hvis anmeldelsen omfatter byggeri eller dyrehold, som af kommunalbestyrelsen er tilladt eller godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og kommunalbestyrelsen er bekendt med, at tilladelsen eller godkendelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen vurderer, hvorvidt det anmeldte efter §§ 28-37 overholder kravene i §§ 28-37 og § 8, jf. § 9 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og ikke er i strid med beskyttelsen af fredede områder, beskyttelseslinjer eller områder, der i kommuneplan er udpeget med landskabelige værdier, særlige naturbeskyttelsesinteresser, værdifulde kulturmiljøer samt nationale geologiske interesseområder.

Stk. 3. På baggrund af vurderingen efter stk. 2 træffer kommunalbestyrelsen senest to måneder fra modtagelse af en anmeldelse efter §§ 28-37 afgørelse om, at det anmeldte kan bringes til udførelse, eller at det anmeldte kræver tilladelse eller godkendelse i medfør af §§ 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor oplysningskravene i § 7 er opfyldt. Senest 4 uger efter modtagelsen af en ufuldstændig ansøgning, meddeler kommunalbestyrelsen ansøger, hvilke oplysninger, der mangler, før anmeldelsen kan behandles.

Stk. 4. Før der træffes afgørelse, jf. stk. 3, skal kommunalbestyrelsen gøre naboer skriftligt bekendt med anmeldelsen efter §§ 28-37 og give dem adgang til at udtale sig inden for en frist på 2 uge. Orientering af naboer kan undlades, hvis det anmeldte efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for naboerne.

Stk. 5. Ved afgørelsen efter stk. 3 kan kommunalbestyrelsen på baggrund af en vurdering af de landskabelige forhold beslutte helt eller delvist at fravige krav om afskærmende beplantning, jf. § 28, stk. 5, nr. 4, og § 29, stk. 5, nr. 4.

Stk. 6. Det kan indgå i kommunalbestyrelses afgørelse efter stk. 3, at konkrete vilkår i en tilladelse eller godkendelse ikke finder anvendelse som følge af anmeldelsen efter §§ 28-37.

Stk. 7. Hvor kommunalbestyrelsen efter stk. 1 har indstillet sagsbehandlingen af en ansøgning, skal kommunalbestyrelsen, når der er truffet afgørelse efter stk. 3, genoptage denne. Såfremt afgørelsen, jf. stk. 3, giver anledning til ændringer i den genoptagne ansøgning, skal kommunalbestyrelsen give ansøger meddelelse herom og samtidig fastsætte en frist for ansøgers indsendelse af nye oplysninger. Såfremt afgørelsen giver anledning til, at tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug ikke længere er nødvendig, afslutter kommunalbestyrelsen sagsbehandlingen og giver ansøger meddelelse herom.

§ 39. En afgørelse på grundlag af en anmeldelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 2 år efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 2. Hvis en afgørelse på grundlag af en anmeldelse ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år.

Vil du vide mere?

Oplysninger, der skal afgives ved anmeldelse af naturafgræsning med udegående dyr hele året

  1. Et topografisk kort, i en detaljeringsgrad på mindst 1:10.000, hvor der er vist:
    1. Placering af eksisterende bygninger og anlæg
    2. Til- og frakørselsforhold til det anmeldte.
    3. Målestoksforhold, nordpil og højdekurver samt nødvendig signaturforklaring.
  2. Størrelsen og sammensætningen af det anmeldte dyrehold. Dvs. angivelse af dyretype, produktionsform f.eks. gennemsnitsalder for opdræt og antal dyr af hver type.
  3. Størrelse og placering af arealerne til afgræsningen. Husk at der ikke må udbringes gødning på disse arealer, og at de derfor heller ikke må indgå som udbringningsarealer i en miljøgodkendelse/tilladelse. Det angives, hvilke af disse arealer, der er fredede, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller udpeget som Natura 2000-områder. Størrelsen af disse arealer angives som en procentdel af det samlede anmeldte afgræsningsareal.

Læs mere om betingelserne for anmeldelse og kommunens sagsbehandling under fanebladet ”Vurdering”.


Version 2.0 - 14. januar 2011