Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Eksempel 3. Nye normer for kvælstof og fosfor

RSS


I husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er tidspunktet for anvendelse af de nye normer for kvælstof og fosfor fastlag. Her bestemmes, at de nye normer skal anvendes for ansøgninger indgivet fra den 1. oktober. Det hænger sammen med, at Fødevareministeriet som følge af Normtalsudvalgets arbejde gennemfører én årlig opdatering af kvælstof- og fosfornormerne med 1. oktober som skæringsdato.

Følgende fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3:
”Husdyrbrugets ammoniakemission og øvrige miljøpåvirkninger med kvælstof skal beregnes ved at anvende de seneste normtal for kvælstof udarbejdet af Aarhus Universitet, således ansøgninger indsendt efter 1. oktober skal anvende normerne for det pågældende år. Dette omfatter også anvendelsen af de heri benyttede stald- og lagertab af ammoniak. Det vil dog være muligt at korrigere for evt. fejl. Hvis ammoniakemissionen fra et af referencestaldsystemerne angivet i tabel 1 og 2 revurderes på baggrund af ny viden, vil denne viden ikke kunne anvendes i miljøvurderingerne før den nye viden er indarbejdet i en ændring til denne bekendtgørelse, hvor det generelle ammoniakkrav vil skulle ændres i overensstemmelse med den nye viden.”

”Fosfortilførslen beregnes ved at anvende de seneste normtal for fosfor udarbejdet af Aarhus Universitet således, at ansøgninger indsendt i perioden 1. oktober 20xx – 30. september 20yy skal anvende normerne for år 20xx.”

Version 2.0 - 14. januar 2011