Dette afsnit blev sidst ændret d. 15 okt 2015
Sådan gør du
Du skal som kommunal sagsbehandler vurdere om ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning vil medføre en væsentlig påvirkning af naturarealer. I så fald vil der være grundlag for at skærpe husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgødning.
Der er som udgangspunkt gjort op med ammoniakpåvirkning fra udbringning gennem husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler. Tilsvarende gælder for
BAT ved udbringning.
Særlig fokus skal være på arealer som støder op til eller ligger i umiddelbar nærhed til Natura 2000 områder med kvælstoffølsom natur. I særlige tilfælde kan kommunen vælge at stille skærpede krav, udover hvad der følger af husdyrgødningsbekendtgørelsen, om f.eks. nedfældning eller husdyrgødningsfrie bræmmer.
Hvis kommunen vurderer at projektet, selv med eventuelle skærpelser, ikke er i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen,
skal kommunen meddele afslag. Hvis kommunen vurderer at projektet, selv med eventuelle skærpelser, vil medføre en væsentlig miljøvirkning på særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser,
kan kommunen meddele afslag.
På denne baggrund er det Miljøstyrelsens opfattelse, at gældende lovregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, vedrørende udbringning af husdyrgødning er BAT for så vidt angår ammoniakfordampningen i marken.
Retsgrundlag
Husdyrgødningsbekendtgørelsen
Bekendtgørelsen indeholder generelle regler for bl.a. udbringning af husdyrgødning, hvoraf nogle har relation til ammoniakfordampning og påvirkning af ammoniakfølsomme naturarealer.
Se bekendtgørelsens kapitel 10 om anvendelse af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand.
Husdyrgodkendelsesloven
Husdyrgodkendelseslovens §§ 19, 23 og 31 har følgende ordlyd:§ 19. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at
...
2) husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.
§ 23. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter § 11 eller § 12 varetage følgende hensyn:
...
2) Beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning.
§ 31. Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16, hvis § 19 ikke er opfyldt.
Naturbeskyttelseslovens § 3 har følgende ordlyd:§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.
Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af
- heder,
- moser og lignende,
- strandenge og strandsumpe samt
- ferske enge og biologiske overdrev,
når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal.
Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2 og 3, herunder regler om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og forbud mod gødskning.
Særligt for Natura 2000-områder
Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen bilag 3 fremgår bl.a.:Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering, jf. §§ 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår med baggrund i bilag 4, der rækker udover det beskyttelsesniveau, der fremgår af dette bilag, jf. § 13, stk. 2-4. Dette vil være aktuelt, hvis der helt undtagelsesvist vurderes at være naturområder, der efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastsatte beskyttelsesniveau. Det påhviler kommunen, som en del af denne vurdering, at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med habitatdirektivforpligtelserne.
Habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2, og § 8 har bl.a. følgende ordlyd:§ 7. Før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 8, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning.
Stk. 2. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.
§ 8. ...
Stk. 6. Følgende sager efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er omfattet af § 7:
1) Dispensation efter § 9, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. § 8, stk. 1, nr. 3.
2) Tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter § 10, § 11 og § 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
3) Godkendelse af arealer til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Beskyttelse af bilag IV-arter
Habitatbekendtgørelsens § 11 har følgende ordlyd:§ 11. Ved administration af de i §§ 8 - 9 nævnte bestemmelser kan der ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan
- beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller
- ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.
Stk. 2. Planforslag efter planloven kan ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen har virkninger som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Vurderingen skal fremgå af de afgørelser, der bliver truffet efter de i §§ 8-9 nævnte bestemmelser og redegørelsen til planforslag.
Vil du vide mere?
Kvælstofdeposition som følge af udbringning af husdyrgødning
Kommunen skal foretage en konkret vurdering af om der – som følge af ammoniakfordampning fra ansøgningens udbringningsarealer - kan ske påvirkninger i form af kvælstofdeposition på nærliggende naturarealer.
Hvis et areal tidligere er blevet godkendt som udbringningsareal, så skal kommunen undersøge om der sker en øget påvirkning som følge af ændring i udbringningspraksis. Det vil sjældent være tilfældet, at der sker væsentlige intensiveringer i udbringning (herunder ændret harmonikrav), som kan give anledning til væsentlige påvirkninger eller tilstandsændringer og dermed vil det sjældent være nødvendigt at foretage en nærmere vurdering.
Hvis udbringningsarealet ligger nær et Natura 2000 område eller yngle- rasteområder for en bilag IV art, så vil det dog være relevant at vurdere på den samlede ammoniakfordampning fra arealet. I den vurdering kan der tages udgangspunkt i nedenstående.
Ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal til et naturområde er i udpræget grad et lokalt fænomen, og den reelle påvirkning vil afhænge af praksis i det enkelte år. To forhold gør sig især gældende og kan være relevante at medtage i den konkrete vurdering:
1. Afstand mellem udbringningsarealet og naturområdet
2. Husdyrgødningstype og udbringningsteknologi
Andre faktorer som f.eks. udbringningsarealets størrelse har også en betydning, men den er vanskelig at håndtere i praksis, idet flere marker med forskellig anvendelse af husdyrgødning kan påvirke samme naturområde. I de følgende anbefalinger har Miljøstyrelsen derfor taget udgangspunkt i, at påvirkningen kommer fra meget store udbringningsarealer. Såfremt dette ikke tilfældet, f.eks. hvis der kun anvendes husdyrgødning på en smal stribe langs naturområdet, er der ikke i samme omfang behov for en skærpelse på området.
Nedenfor har Miljøstyrelsen med disse forudsætninger og med udgangspunkt i bilag 10 til Bufferzonerapporten angivet retningslinjer for vurderingen af den konkrete påvirkning.
Hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter, vil der sjældent kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha - uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi. Kun i tilfælde med ”worst case” tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha vil der kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha. ”Worst case” vil typisk være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning typisk ved udbringning ovenpå afgrøden.
Ved anvendelse af flydende husdyrgødning er tabet betydeligt mindre med de nuværende krav. Det gælder desuden, at jo tyndere gylle, jo hurtigere nedtrængning i jorden og jo mindre ammoniaktab. Ved udbringning af svinegylle og afgasset gylle vil der ikke være påvirkninger på over 1 kg N/ha bortset fra de nærmeste 10 meter. Kvæggyllen, som typisk har højere tørstofindhold, kan derimod have påvirkninger på over 1 kg N/ha indenfor de nærmeste 20 meter. Hvis gyllen nedbringes hurtigt, nedfældes eller der anvendes forsuret gylle er påvirkningen selv tæt på naturområder langt under 1 kg N/ha.
Hvis de nærliggende naturarealer ikke ligger indenfor et Natura 2000 område, eller indeholder yngle- rasteområder for bilag IV arter, vil det således i de fleste tilfælde ikke være nødvendigt at stille skærpede krav.
Hvis de nærliggende naturarealer derimod ligger indenfor et Natura 2000 område eller indeholder yngle- rasteområder for bilag IV arter, kan der være behov for at stille skærpede vilkår. I vurdering heraf vil naturområdets kvælstoffølsomhed, naturtilstand og baggrundsbelastning indgå på samme måde som det er tilfældet for ammoniakpåvirkning fra anlæg (se afsnit 10 under anlæg, forurening, ammoniak, påvirkning af natur). Det skal i den forbindelse bemærkes, at påvirkningen af naturområder fra udbringningsarealerne i høj grad er et randfænomen og normalt ikke en belastningen af større dele af naturområdet.
- Hvis der udbringes fast husdyrgødning kan der indsættes et vilkår om, at denne kun må udbringes nærmere 100 meter fra naturarealet, hvis den nedbringes i jorden inden 6 timer (husdyrgødningsbekendtgørelsens regler ved udbringning på ubevoksede arealer).
- I forhold til flydende husdyrgødning kan indsættes et vilkår om, at såfremt der udbringes indenfor 10 meter (kvæggylle dog 20 meter) fra naturområdet skal det foregå ved nedfældning eller ved forsuring.
Bemærk at vilkår om nedfældning vil nedsætte påvirkningen betragteligt (se min. niveau i tabel 3 og 4), således at påvirkningerne sjældent vil overstige 0,2 kg N/ha/år - selv i en afstand af 10 m fra udbringningsarealet.
Se i øvrigt
Bufferzonerapporten og
bilagene til Bufferzonerapporten
BAT og ammoniak fra udbringning
De teknikker, der i marken kan reducere ammoniakfordampningen ved udbringning, er rettet mod at begrænse det tidsrum, i hvilket den mineralske del af kvælstofindholdet i gyllen er i kontakt med luften, eller sikrer, at den mineralske del forbliver på opløst form. Konkret omfatter det teknikker, der sørger for, at gyllen hurtigt kommer ned på eller i jorden, eller som giver gyllen en lavere pH-værdi (svovlsyrebehandling).
I forbindelse med serien af gennemførte vandmiljøplaner samt ammoniakhandlingsplanen er en stor del af de virkemidler, der kan reducere ammoniaktabet i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, allerede implementeret via husdyrgødningsbekendtgørelsen, der fastsætter generelle regler for, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes. For udbringning af gylle gælder således, at gyllen som minimum skal udbringes med slanger og dermed ikke må bredspredes. Endvidere skal gyllen på sort jord være nedbragt senest 6 timer efter udbringning. Flere af disse virkemidler er også nævnt i BREF-dokumentet for intensiv fjerkræ- og svineproduktion fra 2003 som elementer, der kan indgår i vurderingen af BAT. Fra 1. januar 2011 gælder desuden, at udbringning i sort jord og græsmarker skal ske ved nedfældning.
Når kravet om nedfældning i sort jord og græsmarker træder i kraft, vurderes de lovbundne virkemidler at have reduceret ammoniakfordampningen ved udbringning af gylle på sort jord fra 20-30 % af total N til under 1 % - det vil sige en reduktion på ca. 95 % i forhold til udbringning ved bredspredning.
I vinterafgrøder vurderes de lovbundne virkemidler af have reduceret ammoniakfordampningen fra ca. 30 % til ca. 12 % - det vil sige en reduktion på ca. 60 % i forhold til bredspredning. En yderligere reduktion af ammoniakfordampningen ved udbringning i vinterafgrøder vil kunne opnås ved nedfældning. De samfundsøkonomiske omkostninger ved denne teknologi er imidlertid uforholdsmæssig høje, da nedfældning af husdyrgødning kan medvirke til udbyttetab og desuden medfører en øget udledning af drivhusgasser. Alternativt vil svovlsyrebehandling af gylle kunne medvirke til at reducere ammoniakfordampningen i marken, men denne teknologi vurderes at være uforholdsmæssig dyr at indføre alene af hensyn til miljøeffekten i marken.
På denne baggrund er det Miljøstyrelsens opfattelse, at gældende lovregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, vedrørende udbringning af husdyrgødning er BAT for så vidt angår ammoniakfordampningen i marken. Der er derfor ikke efter Miljøstyrelsens opfattelse grundlag for at fastlægge vilkår begrundet i BAT i relation til udbringning af husdyrgødning.
Læs mere i husdyrvejledningens afsnit om BAT.