Sidehistorie: Ammoniaktab - Vurdering
Sammenlign side versioner
Page Revision: 07/07/2010 16:55
Sådan gør du
Du skal som kommunal sagsbehandler undersøge om det generelle ammoniakreduktionskrav er overholdt. Hvis kravet ikke er opfyldt, skal der gives afslag til projektet, idet husdyrgodkendelseslovens
beskyttelsesniveau for ammoniak herved ikke er opfyldt. Læs
her hvordan du ser om det generelle ammoniakreduktionskrav er overholdt.
Du skal vurdere om projektet lever op til kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) for ammoniakemission. Læs
her hvordan du vurderer om kravet om BAT er overholdt.
Hvis både det generelle ammoniakreduktionskrav og kravet om anvendelse af BAT er overholdt skal du undersøge hvilke teknikker eller teknologier, som ansøger har brugt for at begrænse ammoniakemissionen. Du skal fastsættes vilkår, der sikrer, at tiltagene til begrænsning af ammoniakfordampningen foretages og virker efter hensigten .
Retsgrundlag
Generelt ammoniakreduktionskrav
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens Bilag 3, Punkt 1
BAT
Husdyrgodkendelseslovens § 19, stk. 1, nr. 1: Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.
Husdyrgodkendelsesloven § 23, stk. 1, nr. 1: Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter § 11 eller § 12 varetage følgende hensyn:
1) Anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.
Husdyrgodkendelseslovens 31: Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16, hvis § 19 ikke er opfyldt .
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1, 1. led: Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, sikre sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 8: Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter §§ 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug sikre sig, at virksomheden indrettes og drives på en sådan måde,
1) at energi- og råvareforbruget udnyttes mest effektivt,
2) at mulighederne for at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer er udnyttet,
3) at produktionsprocesserne er optimeret i det omfang det er muligt,
4) at affaldsfrembringelse undgås, og hvor dette ikke kan lade sig gøre, at mulighederne for genanvendelse og recirkulation er udnyttet,
5) at der i det omfang forureningen ikke kan undgås, er anvendt bedste tilgængelige rensningsteknik, og
6) at der er truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge uheld og begrænse konsekvenserne heraf.
Miljøklagenævnets praksis:
MKN 130-00374MKN 130-00374
MKN 130-00482MKN 130-00482 (indhentelse af yderligere oplysninger)
Vil du vide mere?
Beskyttelsesniveauet for ammoniak
Beskyttelsesniveauet for ammoniak omfatter 1) et krav om begrænsning af ammoniakfordampningen, som gælder for alle husdyrbrug, der skal godkendes efter § 11 eller § 12, uanset deres lokalisering (det generelle ammoniakreduktionskrav), og 2) et krav om maksimal merbelastning i forhold til de beskyttede naturområder, der fremgår af husdyrgodkendelseslovens § 7 (
Påvirkning af natur - Vurdering).
Beregning af ammoniakemissionen
I ansøgningssystemet beregnes ammoniakemissionen i henholdsvis nudrift og ansøgt drift på grundlag af de valgte dyrekategorier (dvs. dyretype i kombination med staldsystem) og antallet af dyr. For hver dyrekategori har Plantedirektoratet udarbejdet normtal for ammoniakemissionen. Det er disse normtal, der ligger til grund for systemets beregning af ammoniakemissionen. Ammoniakemissionen beregnes således ud fra ansøgningens oplysninger om dyrekategori, antal dyr, lagre til opbevaring af husdyrgødning, eventuelle afvigelser fra fodernormer og eventuelle teknologier/tiltag til begrænsning af ammoniakfordampning.
Det generelle ammoniakreduktionskrav
Det generelle ammoniakreduktionskrav er en del af beskyttelsesniveauet for ammoniak. Ammoniakreduktionskravet fungerer på den måde, at ammoniakfordampningen fra det ansøgte projekt sættes i relation til, hvad ammoniakfordampningen ville være ved brug af et fastsat referencestaldsystem, det såkaldte ”bedste staldsystem mht. ammoniakfordampning” i det pågældende projekt. Beregningssystemet slår selv dette referencestaldsystem op og anvender det i beregningen. Ammoniakfordampningen fra det ansøgte projekt skal være en bestemt procentdel mindre, end hvis der blev brugt ”bedste staldsystem”. Procentdelen afhænger af, hvilket år ansøgningen er sendt ind. Kravet gælder ikke for hele husdyrbruget, men kun for udvidelsen/ændringen og stalde der renoveres.
Kravet om ammoniakreduktion i forhold til ”bedste staldsystem mht. ammoniakfordampning” adskiller sig fra kravet om brug af BAT, idet det generelle ammoniakreduktionskrav er et helt fast krav, som gælder for alle typer godkendelsespligtige husdyrbrug (med få specifikke undtagelser, hvor kravet ville blive særdeles svært at overholde). Kravet indeholder således ikke en proportionalitetsbetragtning som BAT-kravet. Kravet gælder ikke for hele husdyrbruget, men kun for udvidelsen/ændringen og stalde der renoveres.
Ammoniakreduktionskravet betyder ikke, at et husdyrbrugs ammoniakfordampning reduceres til mindre end nudriften – der vil normalt ske en stigning i fordampningen fra et husdyrbrug, der skal udvide. Reduktionen skal ses i forhold til hvor stor ammoniakfordampningen ellers ville blive ved det pågældende projekt.
Hvilke dele af husdyrbruget omfattes af ammoniakreduktionskravet?
Kravet om reduktion af ammoniakemissionen gælder for udvidelser samt for stalde der renoveres. Opfyldelse af kravet kan dog ske gennem både det eksisterende og det nye anlæg. Begrebet renovering er i denne sammenhæng identisk med
godkendelsespligtige ændringer af staldanlægget.
Nogle typer dyrehold friholdes for ammoniakreduktionskravet, fordi det for disse dyrehold ikke er teknisk eller økonomisk muligt at overholde kravet. Disse typer dyrehold er økologisk svineproduktion og udegående husdyr i den periode, de er udegående, idet der for disse dyrehold ikke er teknisk mulighed for at opfylde reduktionskravet. For malkekøer og det tilhørende opdræt samt frilandssøer reduceres reduktionskravet derfor forholdsmæssigt efter hvor stor en del af året, de er udegående.
For kødkvæg, får og geder, som i hovedparten af tiden er udbundet, stilles der slet ingen reduktionskrav. Den eneste undtagelse vil være kødkvægsbesætninger, hvor ammekøerne ikke er udegående i sommerhalvåret. I sådanne besætninger vil både ammekøerne, opdrættet og ungtyrene blive omfattet af det reduktionskravet. Ungtyre fra ammekøer er ellers ikke omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav, mens ungtyre fra malkekøer er omfattet af kravet. For ungtyre, hvor det bedste staldsystem er trædeudmugning, er det dog ikke teknisk muligt at reducere ammoniaktabet. Følgelig fritages ungtyre på gyllesystem for reduktionskrav. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at ungtyre på gyllesystem er under udfasning. I 2004 var der således kun 5 pct. af ungtyrene på gyllesystem; i 2015 forventes de helt udfaset.
Selvom udegående dyr friholdes fra det generelle ammoniakreduktionskrav, kan ændringer i andelen af udegående dyr i den eksisterende husdyrproduktion ikke bruges som et virkemiddel til at overholde ammoniakreduktionskravet.
Ændringer til disse reduktionskrav specielt med henblik på undtagelsesbestemmelserne vil eventuelt blive fastsat i forbindelse med de aftalte evalueringer. Ved samme lejlighed foretages en opdatering af normen for bedste staldsystem samt en vurdering af grundlaget for reduktionskravene vedrørende kvægproduktioner baseret på græsfodring.
Hvor meget (procentdel) skal der reduceres med?
Ammoniakreduktionskravets størrelse afhænger af hvilket år ansøgningen er sendt ind i.
| Ansøgning sendt ind i | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 |
| Reduktionskrav | 15 % | 20 % | 25 % | 25 % |
Sager, som er overført fra amterne og de tidligere kommuner til de nuværende kommuner, og som kommunerne skal færdigbehandle efter reglerne i husdyrgodkendelsesloven skal behandles som om de var indsendt i kalenderåret 2007.
Niveauet for ammoniakreduktionskravet er fastholdt på 15 % også efter 2007 for nogle typer af husdyrproduktioner, fordi det ikke vil være teknisk eller økonomisk muligt at overholde kravet ved en større procentsats. Disse produktioner er fjerkræ, husdyrproduktion på dybstrøelse i naturligt ventilerede stalde og kvægproduktioner baseret på græsfodring, hvor mindst 40 % af grovfoderrationen er græs, idet det i disse kvægproduktioner ikke er muligt at anvende fodringstiltaget.
Hvis et husdyrbrug har søgt om en godkendelse i ét år, og det i et senere år ønsker en yderligere udvidelse, selvom den første ansøgning endnu ikke er færdigbehandlet,
Et husdyrbrug kan ikke have flere alternative ansøgninger liggende hos kommunen. Husdyrbruget må ved et ønske om yderligere udvidelse i 2008 trække den første ansøgning tilbage og søge om en ny samlet udvidelse. Der vil i så fald være et generelt ammoniakkrav på 20 % for hele den søgte udvidelse.
Hvilke ammoniakkrav gælder, hvis et husdyrbrug har søgt om en godkendelse i 2007, og det i 2008 ønsker en yderligere udvidelse selvom den første ansøgning ikke er færdigbehandlet ?
Et husdyrbrug kan ikke have flere alternative ansøgninger liggende hos kommunen. Husdyrbruget må ved et ønske om yderligere udvidelse i 2008 trække den første ansøgning tilbage og søge om en ny samlet udvidelse. Der vil i så fald være et generelt ammoniakkrav på 20 % for hele den søgte udvidelse.
Bedste stald- og lagersystem
Reduktionskravene stilles i forhold til ”bedste” stald- og lagersystem med udgangspunkt i normtal 2005/06 udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning. Ved bedste stald- og lagersystem forstås det tidssvarende stald- og lagersystem, som har den laveste ammoniakemission. Der skelnes mellem husdyr på gyllesystemer og dybstrøelse, jf. tabel 1 og 2 i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Såfremt produktionen afviger fra standard med hensyn til indgangs- og afgangsvægt/måneder justeres kravene til maksimalt tab tilsvarende.
Ved anvendelse af nye staldtyper, som ikke fremgår af normtal 2005/2006, anvendes normtal for kvælstofudskillelsen fra husdyrene i 2005/2006 og ammoniaktabet i procent af kvælstofudskillelsen i det første år det nye staldsystem fremgår af normtallene fra Danmarks Jordbrugsforskning. Såfremt et staldsystem i normtal 2005/2006 opdeles i forskellige staldsystemer beregnes ammoniaktabet for det mest udbredte system som i 2005/2006, mens det eller de øvrige systemer beregnes som et nyt staldsystem.
Der er dog visse undtagelser fra at tage udgangspunkt i 2005/2006. Disse vedrører de normtal i 2005/2006 som ikke har taget højde for gældende lovgivning i 2005/2006. Dette omfatter tabet fra pelsdyr og krav til overdækning af lagre med dybstrøelse, hvor nye krav indført i 2004 ikke er afspejlet i normtal 2005/2006.
Ammoniakudskillelsen er beregnet vha. ab dyr udskillelsen 2005/06 og tabskoefficienter 2005/06, men hvori effekten af krav om overdækning af lagre af dybstrøelse er medtaget. Ved beregning af tabet er der ifølge normerne taget udgangspunkt i at andelen af dybstrøelsen, som udkøres direkte fra stalden til marken udgør for kvæg 65%, søer 50%, slagtesvin 25%, slagtekyllinger 15%, høner 5% og øvrige husdyr 0%. En øget andel, der udkøres direkte fra stalden til marken vil kunne indgå som virkemiddel til at reducere ammoniaktabet, idet lagertabet for den del der udkøres direkte vurderes til 0 %, mens tabet for den del der oplagres overdækket i markstak vurderes til 12,5 % for komposteret dybstrøelse fra kvæg og svin og 7,5 % fra slagtekyllinger. I staldsystemer hvor der både produceres gylle og dybstrøelse skal reduktionskravet beregnes forholdsmæssigt på grundlag af kvælstofudskillelsen ab dyr for de to gødningstyper. Indgår staldgødning og ajle i nye staldanlæg, skal staldgødningsdelen leve op til krav svarende til dybstrøelse, og ajle skal leve op til krav svarende til gylle.
Minkfarme skal overholde et krav om et maksimalt tab på 1,65 kg N per årstæve i nudrift , hvilket svarer til overholdelse af de generelle regler i pelsdyrbekendtgørelsen. Kravet jævnfør pelsdyrbekendtgørelsen skal overholdes ved valg af én af 10 valgmuligheder med forskellige kombinationer af rendebredder, udmugningshyppigheder, tilførsel af halm under burene og proteinindhold i foderet. Husdyrgodkendelseslovens generelle krav om reduktion af ammoniaktab skal opnås ved anvendelse af yderligere virkemidler, således der opnås den lovpligtige reduktion (15/20/25 %) i forhold til 1,65 kg N per årstæve.
Eksempel på beregning af ammoniakreduktionskravet
Et kvægbrug på 100 malkekøer udvider med 50 malkekøer i en sengestald med spalter (bagskyl) hvor normtallene i 2005/2006 angiver et tab i stalden på 8 % N ab dyr og et lagertab på 2 % N ab stald, hvilket giver en samlet reduktion på 9,84 % svarende til 13,23 kg N per ko. Den samlede ammoniakemission er derfor 1.323 kg N før udvidelsen og 1.985 kg N efter udvidelsen. Ifølge det generelle ammoniakreduktionskrav må ammoniaktabet fra de 50 malkekøer højest være 9,04 kg N per ko ved ansøgninger i 2007. Der skal derfor indføres virkemidler, som har en samlet effekt på 50 køer × (13,23 ÷ 9,04) = 209,5 kg N, således at den samlede ammoniakemission fra stald og lager er 1.775,5 kg N efter udvidelsen. Dette kan gennemføres ved en indsats for alle malkekøer, hvor ammoniakemissionen reduceres med 209,5 × 100/1.985 = 10,6 pct. fx ved en mere optimeret fodring eller ved at anvende skrabere i alle staldafsnit.
Ud fra et konkret valg af skrabere og skrabehyppighed vurderes effekten at være på ca. 20 %. Vælges skrabere som virkemiddel til at begrænse ammoniakemissionen, skal de derfor som minimum anvendes i lidt over halvdelen af staldene.
Vælges ændret fodring som virkemiddel korrigeres kvælstofudskillelsen vha. følgende formel (for malkekøer af tung race): ((FE pr. årsko * g. råprotein per FE/6250) - (kg mælk pr. årsko * pct. Protein i mælk/638) - 1,7 ) / 134,5. Hvis g. råprotein per FE reduceres fra 175 til 168 fås en korrektionsfaktor på 0,95. Dette vurderes ud fra en antagelse om at ammoniakemissionen reduceres med det dobbelte af udskillelsen ab dyr, at give en effekt på ammoniakemissionen på ca. 10 %.
Ansøgningsskemaets afsnit ”Generel ammoniakreduktion”
I ansøgningsskemaets afsnit ”generel ammoniakreduktion” er det vist om det generelle ammoniakreduktionskrav er overholdt. Hvis kravet ikke er opfyldt, skal der gives afslag til projektet, idet husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for ammoniak herved ikke er opfyldt.
I ansøgningssystemet beregnes det, hvor stor den samlede ammoniakemission fra husdyrbrugets anlæg må være for at ammoniakreduktionskravet er opfyldt. Hvis ammoniakreduktionskravet ikke er opfyldt, er det desuden angivet hvor mange kg N, der yderligere skal reduceres med for at opfylde kravet. Denne funktion er en service over for ansøger, som herved har bedre mulighed for at ændre sit projekt så det overholder kravet, inden ansøgningen sendes til kommunen.
Det beregnede tab af ammoniak (ammoniakemission) i kg N/år, er desuden angivet for følgende forskellige typer af kilder på husdyrbruget:
Staldsystemer mv. ikke omfattet af det generelle ammoniakkrav. Det vil f.eks. sige dyrekategorier som omfatter dyr, der stort set altid er udegående, og som derfor er undtaget ammoniakreduktionskravet . Selv om dyrene er udegående hele tiden, omfatter valget af dyrekategori i ansøgningssystemet altid en staldtype i kombination med dyretypen.
Staldafsnit og lagre omfattet af det generelle ammoniakkrav, men eksisterende, uændret produktion. Her angives den beregnede ammoniakemission fra staldafsnit, der i princippet er omfattet af det generelle krav om reduktion af ammoniak. Men da det er en eksisterende husdyrproduktion, der ikke ændres, omfattes den ikke af lovens krav. Der kan dog indføres miljøteknologi i disse stalde, og effekten på ammoniakemissionen kan anvendes til at opfylde det generelle ammoniakkrav.
Husdyrproduktion omfattet af det generelle ammoniakkrav (etableringer, udvidelser, ændringer). Staldemission, der ved etablering, udvidelse eller ændring (renovering), skal opfylde kravet om reduktion af ammoniaktabet i forhold til bedste staldsystem med normtal 2005/2006.
Ammoniaktab fra lagre af flydende husdyrgødning. Her angives ammoniakemission fra lagre af flydende husdyrgødning. Emissionen er baseret på normtal for lagertab incl. overdækningstypen. Det er vigtigt at summen af oplyst ”lagerandel flydende i procent” for de forskellige lagre er 100 %, med mindre ansøger har en aftale om opbevaring af flydende husdyrgødning på en anden ejendom. I så fald reduceres den samlede lagerandel for flydende husdyrgødning med den andel, der opbevares på en anden ejendom.
Ammoniaktab fra lagre af fast husdyrgødning. Her angives ammoniakemission fra lagre af fast gødning. Emissionen er baseret på normtal for lagertab incl. andelen der udkøres direkte. Det er vigtigt at summen af oplyst ”lagerandel fast i procent” for de forskellige lagre er 100 %, med mindre ansøger har en aftale om opbevaring af fast husdyrgødning på en anden ejendom. I så fald reduceres den samlede lagerandel for fast gødning med den andel, der opbevares på en anden ejendom.
Opbevaring af dybstrøelse eller kompost i markstak indgår i beregningen af overholdelse af ammoniakreduktionskravet.
Ved aftaler om opbevaring af husdyrgødning på andre ejendomme kan den samlede lagerprocent i IT-ansøgningssystemet nedsættes, så summen af opbevaringsandelen i de forskellige lagre kan blive mindre end 100 %. Beregningen af det generelle ammoniakkrav bliver ikke påvirket af, at den samlede procentsats er mindre end 100 %. Det skyldes at lagertabet i disse beregninger er baseret på den producerede mængde husdyrgødning. Det er ikke muligt at medregne et ændret tab af kvælstof fra opbevaring af husdyrgødning på en anden ejendom husdyrbrug som virkemiddel til at overholde det generelle ammoniakreduktionskrav. Det skyldes bl.a., at det ikke er muligt at føre tilsyn med et sådan vilkår hos 3. mand.
Hvis der er anvendt virkemidler for at begrænse ammoniakemissionen fremgår det af ansøgningen . Da anvendelse af disse virkemidler er en forudsætning for overholdelse af ammoniakreduktionskravet, skal der fastsættes vilkår om dem i godkendelsen
BAT for ammoniakemission
2. halvdel af vurderingen i forhold til anlæggets ammoniaktab vedrører vurderingen ammoniakemissionen i forhold til om der bruges den bedste tilgængelige tekniologi (BAT).
Vurderingen består af to elementer: 1) Fastlæggelse af emissionsniveauet for ammoniak ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og 2) Vurdering af ansøgers valg af teknologier til opfyldelse af emissionsniveauet for ammoniak opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Kommunens vurdering af ansøgers redegørelse for anvendelse af bedste tilgængelige teknik skal fremgå klart af godkendelsen.
Fastlæggelse af BAT-emissionsniveauet for ammoniak
For at kunne foretage en vurdering af, hvorvidt ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af forurening ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, skal kommunen indledningsvist fastlægge hvilket emissionsniveau for ammoniak, som er opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik.
Såfremt der er udarbejdet et BAT-standardvilkårssæt for den pågældende dyretype bør kommunen anvende det vejledende BAT-emissionsniveau, der er angivet heri. Der er med dette vejledende emissionsniveau taget stilling til alle relevante aspekter, som indgår i fastlæggelsen af bedste tilgængelige teknik, herunder de elementer, der er indeholdt i det gældende BREF-dokument for intensivt hold af slagtesvin og fjerkræ samt vurderingen af branchens generelle økonomiske formåen. Her finder du de vejledende
BAT-standardvilkår.
For
eksisterende dele af anlægget skal kommunen dog vurdere, om der skal gives en tidsfrist, indenfor hvilken eksisterende dele af anlægget skal leve op til emissionsniveauet for nyanlæg. De eksisterende dele omfatter de dele af anlægget, der ikke med ansøgningen renoveres grundlæggende. Med andre ord er der fuld overensstemmelse mellem de "eksisterende" dele i forhold til BAT og de dele, der ikke er omfattet af det generelle ammoniakkrav. Det skal bemærkes, at det ikke giver mening at fastsætte tidsfrister, der rækker ud over førstkommende revurdering (8 år regnet fra godkendelsestidspunktet), idet kommunen alligevel på dette tidspunkt skal tage stilling til, om der i lyset af den teknologiske udvikling er grundlag for en ajourføring af godkendelsen.
Hvis de eksisterende dele af anlægget først står overfor en gennemgribende renovering efter næste revurdering, bør kommunen under alle omstændigheder vurdere, om der findes teknikker eller teknologier, som ud fra en proportionalitetsmæssig vurdering kan tages i anvendelse i eksisterende dele af anlæg. Eksempelvis vil fodringstiltag og visse skrabersystemer ofte kunne implementeres i eksisterende stalde indenfor rimelige økonomiske omkostninger. Når kommunen har fastlagt det emissionsniveauet for ammoniak for eksisterende anlæg, skal kommunen fastsætte et emissionsniveau for ammoniak for det samlede anlæg . Ansøger kan herefter frit vælge, hvordan ansøger ønsker at leve op til det samlede emissionsniveau for ammoniak.
Milijøstyrelsen er opmærksom på, at Miljøklagenævnet imidlertid har truffet en afgørelse (
MKN-130-00512), hvor nævnet pålægger ansøger at anvende BAT på hvert enkelt staldafsnit, og at ansøger skal vælge teknologier, der sikrer, at dette BAT-niveau opfyldes på det enkelte staldafsnit. Både denne opsplittede tilgang til vilkår om BAT og ovenstående tilgang, der tager udgangspunkt i et generelt emissionsniveau for hele husdyrbruget, ligger inden for rammerne af husdyrgodkendelseslovens og IPPC-direktivets bestemmelser om redegørelse, vurdering og vilkår om BAT. Det centrale er imidlertid, at ansøger redegør for enkeltdelene af anlægget, og at kommunen sørger for at foretage en specifik vurdering af ansøgers redegørelse.
Eksempel 1: Et slagtesvinebrug ønsker at udvide fra 150 DE til 200 DE i eksisterende stalde med drænet gulv. Staldenes restlevetid vurderes at være mindst 10 år før næste renovering. Kommunen vurderer, at et emissionsniveau svarende til anvendelse af optimering af råproteinudnyttelsen, som giver en ammoniakreduktion på 14 %, kan betragtes som bedste tilgængelige teknik for eksisterende dele af anlægget. Dette kan opnås uden væsentlige meromkostninger for ansøger. Dette medfører et krav til maksimal ammoniakudledning fra anlægget (stald og lager) på ca. 3090 kg NH3-N pr år. Det generelle ammoniakrav giver til sammenligning et samlet krav til maksimal udledning på ca. 3290 kg NH3-N pr år.
Eksempel 2: Et slagtesvinebrug ønsker at udvide fra 100 DE til 200 DE. De 100 DE vil forsat produceres i eksisterende stald med drænet gulv. Staldens restlevetid vurderes at være mindst 10 år før næste renovering. De ekstra 100 DE installeres i nyt staldanlæg. Kommunen vurderer, at emissionsniveauet for det nye staldanlæg skal følge Miljøstyrelsens emissionsniveau for nyanlæg. Kommunen vurderer endivdere, at et emissionsniveau svarende til at der anvendes optimering af råproteinudnyttelsen svarende til en ammoniakreduktion på 14 % kan betragtes som bedste tilgængelige teknik for det eksisterende anlæg. Dette medfører et krav til maksimal ammoniakudledning fra det samlede anlæg, dvs. både nye og eksisterende stalde +lager på ca. 2590 kg NH3-N pr år. Det generelle ammoniakrav giver til sammenligning et samlet krav til maks. udledning på ca. 2990 kg NH3-N pr år.
Det fastlagte emissionsniveau skal fremgå af kommunens vurdering i miljøgodkendelsen. Selvom Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledende standardvilkår for ammoniak opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik har kommunen som afgørelsesmyndighed stadig pligt til i godkendelsen at anføre en begrundelse for, hvorfor det pågældende emissionsniveau er opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Hermed sikrer kommunen sig, at ansøgeren og - særligt offentligheden – kan se de argumenter, som kommunen lægger til grund for fastlæggelsen af bedste tilgængelige teknik.
Vurdering af ansøgers valg af teknologier til opfyldelse af BAT-emissionsniveauet for ammoniak
Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af ansøgningen og redegørelsen foretage en vurdering af, om ansøger har valgt teknikker og teknologier, der lever op til emissionsniveauet for ammoniak opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, herunder om dokumentationen for miljøeffekten af de valgte teknikker og teknologier er tilstrækkelig. Denne vurdering har i virkeligheden karakter af en godkendelse af den eller de teknik(ker) eller teknologi(er), som ansøger vil anvende til at forebygge og begrænse ammoniakemissionen fra anlægget.
Det afgørende for kommunens vurdering er, at ansøger har valgt nogle teknikker og teknologier, der samlet set for anlægget opfylder det ovenfor fastlagte emissionsniveau for ammoniak, som er opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Kommunen skal i den forbindelse tage stilling til, hvorvidt der er behørig dokumentation for den ammoniakreducerende effekt af den eller de valgte teknik(ker) og teknologi(er) i forhold til den ammoniakreducerende effekt, som er opnåelig ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Kommunens bemærkninger skal med andre ord fremgå af selve miljøgodkendelsen. Kommunens vurdering udgør således grundlaget for at sikre, at den ammoniakreducerende effekt, som kan opnås ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, opnås i praksis.
Kommunen kunne for eksempel i vurderingen i godkendelsen gennemgå hver enkelt teknik eller teknologi og knytte en bemærkning hertil vedrørende den ammoniakreducerende effekt i vurderingsafsnittet i godkendelsen og afslutte med kommunens samlede konklusion.
På denne måde står det klart for ansøgeren og offentligheden, at kommunen i forbindelse med ansøgning om godkendelse af et husdyrbrug har sikret sig, at ansøgeren for så vidt angår ammoniak har truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af forurening ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik.
Såfremt kommunen vurderer, at ansøger ikke har valgt teknikker og teknologier, der lever op til emissionsniveauet for ammoniak opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, må kommunen forlange ændringer i projektet for at kunne meddele en godkendelse . I modsat fald skal kommunen meddele afslag på godkendelse, jf. husdyrgodkendelseslovens § 31. Inden der meddeles afslag, skal kommunen dog have forsøgt at vejlede om ansøgers muligheder for at overholde emissionsniveauet for ammoniak opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik.
Kommunen skal i miljøgodkendelsen tydeligt angive, hvorvidt kommunen finder, at den ammoniakreducerende effekt af den de valgte teknik(ker) eller teknologi(er) er veldokumenteret.
Teknikker til begrænsning af ammoniaktab
Ved "teknikker" menes primært teknikker optaget på Miljøstyrelsens vejledende teknologiliste suppleret med valgte fodertiltag. Miljøstyrelsens vejledende teknologiliste er der optaget teknologier, hvor effekten vurderes at være tilstrækkeligt dokumenteret til, at teknologien kan anvendes uden yderligere dokumentation for effekten. Teknologilisten indeholder ikke virkemidler, som er inkluderet i de staldsystemer, der indgår i Danmarks Jordbrugsforsknings normliste, fordi miljøeffekten heraf allerede er fastlagt i beregningsmodellerne. De nævnte effekter vedrørende ammoniak er effekten i forhold til tabene i henholdsvis staldemissionen og emissionen fra opbevaringsanlægget. Det er derfor nødvendigt at beregne den samlede effekt ud fra det samlede ammoniaktab fra stald og lager.
I kommunens vurdering af ansøgers indtastning af effekten af en valgt teknologi i Husdyrgodkendelse.dk er det vigtigt, at der vurderes om ansøger har indtastet et realistisk antal driftstimer.
Den teknik, man kan anvende i forbindelse med markstakke er, at øge den andel af dybstrøelsen, som udbringes på markerne direkte fra stalden. På denne måde undgås en midlertidig opbevaring i markstakke, som uanset det generelle krav om overdækning, kan medføre en betydelig ammoniakemission.
Ansøger har valgfrihed med hensyn til valg af de virkemidler, der tages i anvendelse for at imødekomme kravene om reduktion af ammoniaktab. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at valg af virkemidler kan påvirke andre miljøforhold.
Hvis der f.eks. vælges et nedsat proteinindhold i foderet som virkemiddel, nedsættes kvælstofindholdet i dyrenes gødning. Det giver en reduktion af ammoniaktabet fra stald og lagre, men samtidig et mindre indhold af kvælstof i den udbragte husdyrgødning og dermed en beregnet, mindre udvaskning af nitrat.
Teknologier som gyllekøling, luftrensning og gylleforsuring vil øge husdyrgødningens kvælstofindhold og ved gylleforsuring forbedres derudover udnyttelsen af husdyrgødningen ved udbringning. Med de nuværende regler omkring gødningsanvendelsen er der ikke krav om, at anvendelsen af handelsgødning skal reduceres tilsvarende. Der er derfor risiko for, at nitratudvaskningen forøges, som følge af disse virkemidler.
Sådan undersøger du hvilke ammoniakbegrænsende teknikker der er brugt
Ved at klikke på knappen ”Vis tiltag benyttet til at reducere ammoniakfordampning” under ansøgningsskemaets afsnit ”generel ammoniakreduktion” vises…*beskriv
Links til afgørelser fra Miljøklagenævnet og andet materiale¶
Vejledende BAT-standardvilkår
Teknologiblade
BREF-dokumentet for intensivt hold af slagtesvin og fjerkræAfgørelser fra Miljøklagenævnet om BAT-vurdering
Miljøklagenævnets afgørelse af 26. juni 2009 (j.nr. 130-00338)
Miljøklagenævnets afgørelse af 29. juni 2009 (j.nr. 130-00181)
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. august 2009 (j.nr. 130-00208)
Miljøklagenævnets afgørelse af 10. september 2009 (j.nr. 130-00482)
Miljøklagenævnets afgørelse af 17. december 2009 (j.nr. 130-00036)
Miljøklagenævnets afgørelse af 12. marts 2010 (j.nr. 130-00211)
Miljøklagenævnets afgørelse af 29. juni 2010 (j.nr. 130-00100)Afgørelser fra Miljøklagenævnet om BAT for eksisterende stalde mv.
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00007)Miljøklagenævnets afgørelse af 27. august 2009 (j.nr. 130-00208)
Miljøklagenævnets afgørelse af 9. september 2009 (j.nr. 130-00282)Miljøklagenævnets af-gørelse af 15. september 2009 (j.nr. 130-00229)
Miljøklagenævnets afgørelse af 19. april 2010 (j.nr. 130-00464)
Miljøklagenævnets afgørelse af 30. juni 2010 (j.nr. 130-00185)Afgørelser fra Miljøklagenævnet om BAT for kvæg
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. maj 2009 (j.nr. 130-00184)Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00024)
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. august 2009 (j.nr. 130-00208)
Miljøklagenævnets afgørelse af 15. september 2009 (j.nr. 130-00229)
Miljøklagenævnets afgørelse af 30. september 2009 (j.nr. 130-00322)
Miljøklagenævnets afgørelse af 2. februar 2010 (j.nr. 130-00374)
Miljøklagenævnets afgørelse af 12. marts 2010 (j.nr. 130-00139)
Miljøklagenævnets afgørelse af 20. maj 2010 (j.nr. 130-00366)
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. maj 2010 (j.nr. 130-00288)
Miljøklagenævnets afgørelse af 9. juni 2010 (j.nr. 130-00264)
Miljøklagenævnets afgørelse af 19. juni 2010 (j.nr. 130-00378)Afgørelser fra Miljøklagenævnet om BAT for svin
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00007)Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00136)
Miljøklagenævnets afgørelse af 30. september 2009 (j.nr. 130-00552)
Miljøklagenævnets afgørelse af 11. maj 2010 (j.nr. 130-00062)
Miljøklagenævnets afgørelse af 28. maj 2010 (j.nr. 130-00512)Afgørelse fra Miljøklagenævnet om BAT for mink
Miljøklagenævnets afgørelse af 9. oktober 2009 (j.nr. 130-00043)