Sidehistorie: Ammoniaktab - Vurdering
Sammenlign side versioner
Page Revision: 23/02/2015 14:32
Sådan gør du
Du skal som kommunal sagsbehandler undersøge, om det generelle ammoniakreduktionskrav er overholdt. Hvis kravet ikke er opfyldt, skal der gives afslag til projektet, idet husdyrgodkendelseslovens
beskyttelsesniveau for ammoniak herved ikke er opfyldt. Læs
her hvordan du ser, om det generelle ammoniakreduktionskrav er overholdt.
Du skal vurdere, om projektet lever op til kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) for ammoniakemission. Læs
her hvordan du vurderer, om kravet om BAT er overholdt.
Hvis både det generelle ammoniakreduktionskrav og kravet om anvendelse af BAT er overholdt, skal du undersøge hvilke
teknikker eller teknologier (virkemidler), som ansøger har brugt for at begrænse ammoniakemissionen. Du skal fastsætte vilkår, der sikrer, at tiltagene til begrænsning af ammoniakfordampningen foretages og virker efter hensigten.
Retsgrundlag
Vedligeholdelse og overvågning af foranstaltninger, der begrænser husdyrbrugets emissionerHusdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 4:En godkendelse efter §§ 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal indeholde en vurdering, jf. §§ 19-26, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, samt vilkår for virksomhedens etablering og drift. Vilkårene skal sikre, at kravene i §§ 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug opfyldes og skal fastsætte følgende:
...
4) Regelmæssig vedligeholdelse og overvågning af de foranstaltninger, der træffes for at forebygge og begrænse emissionerne fra husdyrbruget.
...
Generelt ammoniakreduktionskrav
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens Bilag 3, Punkt 1.
BAT
Se afsnittet
"Retsgrundlag for BAT for husdyrproduktion".
Miljøklagenævnets praksis:
MKN 130-00374MKN 130-00374
MKN 130-00482MKN 130-00482 (indhentelse af yderligere oplysninger)
Vil du vide mere?
Beskyttelsesniveauet for ammoniak
Beskyttelsesniveauet for ammoniak omfatter 1) et krav om begrænsning af ammoniakfordampningen, som gælder for alle husdyrbrug, der skal godkendes efter § 11 eller § 12, uanset deres lokalisering (det generelle ammoniakreduktionskrav), og 2) et krav om maksimal total- eller merdeposition af ammoniak på de beskyttede naturområder, der fremgår af husdyrgodkendelseslovens § 7 (
Påvirkning af natur - Vurdering).
Beregning af ammoniakemissionen
I ansøgningssystemet beregnes ammoniakemissionen i henholdsvis nudrift og ansøgt drift på grundlag af de valgte dyrekategorier (dvs. dyretype i kombination med staldsystem) og antallet af dyr. For hver dyrekategori har NaturErhvervsstyrelsen udarbejdet normtal for ammoniakemissionen. Det er disse normtal, der ligger til grund for systemets beregning af ammoniakemissionen. Ammoniakemissionen beregnes således ud fra ansøgningens oplysninger om dyrekategori, antal dyr, lagre til opbevaring af husdyrgødning, eventuelle afvigelser fra fodernormer og eventuelle teknologier/tiltag til begrænsning af ammoniakfordampning.
Ansøgninger indsendt fra og med 15. marts 2011
Ved beregning af ammoniakemissionen er der ifølge normerne taget udgangspunkt i, at andelen af dybstrøelsen, som udkøres direkte fra stalden til marken, udgør for kvæg 65 %, søer 50 %, slagtesvin 25 %, slagtekyllinger 15 %, høner 5 % og øvrige husdyr 0 %. En øget andel, der udkøres direkte fra stalden til marken, vil kunne indgå som virkemiddel til at reducere ammoniaktabet, idet lagertabet for den del, der udkøres direkte, vurderes til 0 %, mens tabet for den del, der oplagres overdækket, vurderes til 12,5 % for komposteret dybstrøelse fra svin, 7,5 % fra slagtekyllinger, 5 % fra høns samt fast gødning fra fjerkræ og 3 % fra kvæg, heste og får.
I staldsystemer, hvor der både produceres gylle og dybstrøelse, skal reduktionskravet beregnes forholdsmæssigt på grundlag af kvælstofudskillelsen ab dyr for de to gødningstyper. Indgår staldgødning og ajle i nye staldanlæg, skal staldgødningsdelen leve op til krav svarende til dybstrøelse, og ajle skal leve op til krav svarende til gylle.
Ansøgninger indsendt inden 15. marts 2011
Ammoniakudskillelsen er beregnet vha. ab dyr udskillelsen 2005/06 og tabskoefficienter 2005/06, men hvori effekten af krav om overdækning af lagre af dybstrøelse er medtaget. Ved beregning af tabet er der ifølge normerne taget udgangspunkt i, at andelen af dybstrøelsen, som udkøres direkte fra stalden til marken, udgør for kvæg 65 %, søer 50 %, slagtesvin 25 %, slagtekyllinger 15 %, høner 5 % og øvrige husdyr 0 %. En øget andel, der udkøres direkte fra stalden til marken, vil kunne indgå som virkemiddel til at reducere ammoniaktabet, idet lagertabet for den del, der udkøres direkte, vurderes til 0 %, mens tabet for den del, der oplagres overdækket i markstak, vurderes til 12,5 % for komposteret dybstrøelse fra kvæg og svin og 7,5 % fra slagtekyllinger. I staldsystemer, hvor der både produceres gylle og dybstrøelse, skal reduktionskravet beregnes forholdsmæssigt på grundlag af kvælstofudskillelsen ab dyr for de to gødningstyper. Indgår staldgødning og ajle i nye staldanlæg, skal staldgødningsdelen leve op til krav svarende til dybstrøelse, og ajle skal leve op til krav svarende til gylle.
Overgangen til nye kvælstofnormer i 2011
Du kan læse om baggrunden for overgangen til nye kvælstofnormer ved ændringen af husdyrgodkendelsesloven i 2011 samt om konsekvenser af den ændrede normanvendelse i
Miljøstyrelsens notat af 18. april 2012 om overgang til nye N-normer.
Det generelle ammoniakreduktionskrav
Det generelle ammoniakreduktionskrav er en del af beskyttelsesniveauet for ammoniak.
Det generelle ammoniakreduktionskrav fungerer på den måde, at der er fastsat et maksimalt acceptabelt ammoniaktab for de forskellige dyrekategorier (dvs. dyretype i kombination med staldsystem) i en ansøgning. Ammoniakreduktionskravet er opfyldt for projektet, hvis det samlede maksimalt acceptable ammoniaktab ikke overskrides ved den ansøgte produktion.
Det maksimalt acceptable ammoniaktab er fastsat ud fra en procentmæssig reduktion af ammoniakemissionen fra det såkaldt ”bedste staldsystem mht. ammoniakfordampning” i 2005/2006. Det fremgår af tabel 1 og tabel 2 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, hvad det maksimalt tilladte ammoniaktab er for hver dyrekategori.
Kravet om ammoniakreduktion i forhold til ”bedste staldsystem mht. ammoniakfordampning” adskiller sig fra kravet om brug af BAT, idet det generelle ammoniakreduktionskrav er et helt fast krav, som gælder for alle typer godkendelsespligtige husdyrbrug (med få specifikke undtagelser, hvor kravet ville blive særdeles svært at overholde). Kravet indeholder således ikke konkrete proportionalitetsbetragtninger som BAT-kravet. Disse er foretaget på forhånd på nationalt niveau.
Ammoniakreduktionskravet betyder ikke, at et husdyrbrugs ammoniakfordampning reduceres til mindre end nudriften – der vil normalt ske en stigning i fordampningen fra et husdyrbrug, der skal udvide. Reduktionen skal ses i forhold til hvor stor ammoniakfordampningen ellers ville blive ved det pågældende projekt.
Hvor meget (procentdel) skal der reduceres med?
Ammoniakreduktionskravets størrelse afhænger som udgangspunkt af ansøgningstidspunktet, som vist i tabellen nedenfor. Der er dog nogle undtagelser fra de viste procentsatser. Der gøres rede for undtagelserne i afsnittet
"Hvilke dele af husdyrbruget omfattes af ammoniakreduktionskravet?".
Ansøgningstidspunkt | Reduktionskrav |
Til og med 31.12.2007 | 15 % |
1.1.2008 - 31.12.2008 | 20 % |
1.1.2009 - 14.3.2011 | 25 % |
15.3.2011 eller senere | 30 % |
Tabel 1. Ansøgningstidspunkt og ammoniakreduktionskravets størrelseSager, som er overført fra amterne og de tidligere kommuner til de nuværende kommuner, og som kommunerne skal færdigbehandle efter reglerne i husdyrgodkendelsesloven, skal behandles som om, de var indsendt i kalenderåret 2007.
Hvilke dele af husdyrbruget omfattes af ammoniakreduktionskravet?
Kravet om reduktion af ammoniakemissionen gælder for udvidelser samt for stalde, der renoveres. Opfyldelse af kravet kan dog ske gennem både det eksisterende og det nye anlæg. Begrebet renovering er i denne sammenhæng identisk med
godkendelsespligtige ændringer af staldanlægget.
For nogle typer dyrehold er ammoniakreduktionskravet sat til en mindre del end den generelt gældende procentsats (som er vist i tabel 1 ovenfor), eller de friholdes helt for ammoniakreduktionskravet. Årsagen er, at det for disse dyrehold ellers ikke ville være teknisk eller økonomisk muligt at overholde kravet.
Ansøgninger indsendt fra og med 15. marts 2011
Disse dyrehold friholdes for ammoniakreduktionskravet:
- Søer, smågrise og slagtesvin, som produceres økologisk
- Ænder
- Gæs
- Udegående husdyr i den periode, hvor dyrene er udegående
Da udegående dyr friholdes, reduceres reduktionskravet for fjerkræ, kvæg og frilandssøer forholdsmæssigt med den andel af tiden, de er udegående. For kødkvæg, får og geder, som i hovedparten af tiden er udbundet, er der ingen reduktionskrav. Selvom udegående dyr friholdes fra det generelle ammoniakreduktionskrav, kan ændringer i andelen af udegående dyr i den eksisterende husdyrproduktion ikke bruges som et virkemiddel til at overholde ammoniakreduktionskravet.
For kvæg og heste er der ingen reduktionskrav til den del af kvælstofudskillelsen, som vedrører fast gødning, herunder dybstrøelse.
For smågrise er reduktionskravet 20 % uanset ansøgningstidspunkt (fra og med 15. marts 2011).
For flg. typer dyrehold er reduktionskravet 15 % uanset ansøgningstidspunkt (fra og med 15. marts 2011):
- Kvægproduktion baseret på græsfodring, hvor der er over 25 % græsmarksafgrøder i totalrationen
- Ammekøer og ungtyre i staldsystemer baseret på flydende husdyrgødning
- Slagtekyllinger, kalkuner, HPR-høner og hønniker
Ansøgninger indsendt inden 15. marts 2011
Disse dyrehold friholdes for ammoniakreduktionskravet:
- Økologisk svineproduktion
- Udegående husdyr i den periode, hvor dyrene er udegående
Da udegående dyr friholdes, reduceres reduktionskravet for fjerkræ, kvæg og frilandssøer forholdsmæssigt med den andel af tiden, de er udegående. For kødkvæg, får og geder, som i hovedparten af tiden er udbundet, er der ingen reduktionskrav. Selvom udegående dyr friholdes fra det generelle ammoniakreduktionskrav, kan ændringer i andelen af udegående dyr i den eksisterende husdyrproduktion ikke bruges som et virkemiddel til at overholde ammoniakreduktionskravet.
For disse dyrehold er reduktionskravet 15 % uanset ansøgningstidspunkt (inden 15. marts 2011):
- Kvægproduktioner baseret på græsfodring, hvor mindst 40 % af grovfoderrationen er græs
- Husdyrproduktion på dybstrøelse i naturligt ventilerede stalde
- Fjerkræ
Bedste stald- og lagersystem
Reduktionskravene stilles i forhold til ”bedste” stald- og lagersystem med udgangspunkt i normtal 2005/06 udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning (nu Aarhus Universitet). Ved bedste stald- og lagersystem forstås det tidssvarende stald- og lagersystem, som har den laveste ammoniakemission. Der skelnes mellem husdyr på gyllesystemer og dybstrøelse, jf. tabel 1 og 2 i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Såfremt produktionen afviger fra standard med hensyn til indgangs- og afgangsvægt/måneder justeres kravene til maksimalt tab tilsvarende.
Ved anvendelse af nye staldtyper, som ikke fremgår af normtal 2005/2006, anvendes normtal for kvælstofudskillelsen fra husdyrene i 2005/2006 og ammoniaktabet i procent af kvælstofudskillelsen i det første år det nye staldsystem fremgår af normtallene fra Århus Universitet (tidligere Danmarks Jordbrugsforskning). Såfremt et staldsystem i normtal 2005/2006 opdeles i forskellige staldsystemer beregnes ammoniaktabet for det mest udbredte system som i 2005/2006, mens det eller de øvrige systemer beregnes som et nyt staldsystem.
Der er dog visse undtagelser fra at tage udgangspunkt i 2005/2006. Disse vedrører de normtal i 2005/2006, som ikke har taget højde for gældende lovgivning i 2005/2006. Dette omfatter tabet fra pelsdyr og krav til overdækning af lagre med dybstrøelse, hvor nye krav indført i 2004 ikke er afspejlet i normtal 2005/2006.
Minkfarme skal overholde et krav om et maksimalt tab på 1,65 kg N per årstæve i nudrift , hvilket svarer til overholdelse af de generelle regler i pelsdyrbekendtgørelsen. Kravet jævnfør pelsdyrbekendtgørelsen skal overholdes ved valg af én af 10 valgmuligheder med forskellige kombinationer af rendebredder, udmugningshyppigheder, tilførsel af halm under burene og proteinindhold i foderet. Husdyrgodkendelseslovens generelle krav om reduktion af ammoniaktab skal opnås ved anvendelse af yderligere virkemidler, således der opnås den lovpligtige reduktion (15/20/25 %) i forhold til 1,65 kg N per årstæve.
Eksempel på beregning af ammoniakreduktionskravet
Et kvægbrug på 100 malkekøer udvider med 50 malkekøer i en sengestald med spalter (bagskyl) hvor normtallene i 2005/2006 angiver et tab i stalden på 8 % N ab dyr og et lagertab på 2 % N ab stald, hvilket giver et tab på 9,84 % svarende til 13,23 kg N per ko. Den samlede ammoniakemission er derfor 1.323 kg N før udvidelsen og 1.985 kg N efter udvidelsen. Ifølge det generelle ammoniakreduktionskrav må ammoniaktabet fra de 50 malkekøer højest være 9,04 kg N per ko ved ansøgninger i 2007. Der skal derfor indføres virkemidler, som har en samlet effekt på 50 køer × (13,23 ÷ 9,04) = 209,5 kg N, således at den samlede ammoniakemission fra stald og lager er 1.775,5 kg N efter udvidelsen. Dette kan gennemføres ved en indsats for alle malkekøer, hvor ammoniakemissionen reduceres med 209,5 × 100/1.985 = 10,6 pct. fx ved en mere optimeret fodring eller ved at anvende skrabere i alle staldafsnit.
Ud fra et konkret valg af skrabere og skrabehyppighed vurderes effekten at være på ca. 25 %. Vælges skrabere som virkemiddel til at begrænse ammoniakemissionen, skal de derfor som minimum anvendes i lidt over halvdelen af staldene.
Vælges ændret fodring som virkemiddel korrigeres kvælstofudskillelsen vha. følgende formel på daværende tidspunkt (for malkekøer af tung race): ((FE pr. årsko * g. råprotein per FE/6250) - (kg mælk pr. årsko * pct. Protein i mælk/638) - 1,7 ) / 134,5. Hvis g. råprotein per FE reduceres fra 175 til 168 fås en korrektionsfaktor på 0,95. Dette vurderes ud fra en antagelse om at ammoniakemissionen reduceres med det dobbelte af udskillelsen ab dyr, at give en effekt på ammoniakemissionen på ca. 10 %. Med de nye normer i 2011 er faktoren for sammenhængen mellem fodringen og ammoniaktabet ændret til 2,3. Ligningerne er også ændret siden.
Tidligere frivillige tiltag eller pålagte krav om ammoniakreduktion på husdyrbruget
Ved vurdering af forslag om imødekommelse af reduktionskravet ved ændringer i den eksisterende produktion, skal der tages hensyn til, om der er foretaget frivillige tiltag til reduktion af ammoniak, og/eller om den eksisterende produktion har fået pålagt krav om reduktion af ammoniaktabet som følge af tidligere projektilpasninger i forbindelse med VVM-screeninger eller i henhold til eksisterende miljøgodkendelse af produktionen.
Frivillige tiltag til reduktion af ammoniaktabet fra stald og lager vil komme husdyrbruget til gode ved vurdering af reduktionskravet, såfremt den ammoniakreducerende effekt af tiltaget kan dokumenteres af ansøger. Dette sikres ved, at ammoniaketabet fra den eksisterende husdyrproduktion (nudrift) beregnes ud fra normtal for det konkrete staldsystem og produktionsniveau.
Tidligere pålagte krav om reduktion af ammonaktabet vil ikke kunne komme husdyrbruget til gode ved vurdering af reduktionskravet. I sådanne tilfælde vil effekten af de krævede reduktionstiltag indgå i beregningen af ammoniaktabet fra den eksisterende produktion.
BAT for ammoniakemission
Vurderingen af, hvorvidt ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse eller begrænsninger af ammoniakemissionen fra anlægget ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik(BAT) består af to elementer:
1) Fastsættelse af den emissionsgrænseværdi, som er opnåelig ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik,
2) Vurdering af ansøgers valg af teknologier til opfyldelse af emissionsgrænseværdien for ammoniak opnåelig ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.
Kommunens vurdering af ansøgers redegørelse for anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, samt begrundelsen for den fastlagte emissionsgrænseværdi, skal fremgå klart og tydeligt af godkendelsen.
Fastlæggelse af BAT-emissionsgrænseværdien for ammoniak
Få vejledning om, hvordan BAT-emissionsgrænseværdien fastsættes i
husdyrvejledningens afsnit om BAT.
Vurdering af ansøgers valg af teknologier til opfyldelse af BAT-emissionsgrænseværdien
Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af ansøgningen og redegørelsen foretage en vurdering af, om ansøger har valgt teknikker og teknologier, der lever op til emissionsgrænseværdien for ammoniak opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, herunder om dokumentationen for miljøeffekten af de valgte teknikker og teknologier er tilstrækkelig. Denne vurdering har i virkeligheden karakter af en godkendelse af den eller de teknik(ker) eller teknologi(er), som ansøger vil anvende til at forebygge og begrænse ammoniakemissionen fra anlægget.
Det afgørende for kommunens vurdering er, at ansøger har valgt nogle teknikker og teknologier, der samlet set for anlægget opfylder den ovenfor fastsatte emissionsgrænseværdi for ammoniak, som er opnåelig ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Kommunen skal i den forbindelse tage stilling til, hvorvidt der er behørig dokumentation for den ammoniakreducerende effekt af den eller de valgte teknik(ker) og teknologi(er). Her kan du tage udgangspunkt i de miljøeffekter, som er beskrevet i
Miljøstyrelsens teknologiblade. For andre teknikker og teknologier må du vurdere ud fra ansøgers oplysninger, om du finder, at der tilstrækkelig dokumentation.
Såfremt kommunen vurderer, at ansøger ikke har valgt teknikker og teknologier, der lever op til emissionsgrænseværdien for ammoniak opnåelig ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, må kommunen forlange ændringer i projektet for at kunne meddele en godkendelse. I modsat fald skal kommunen meddele afslag på godkendelse, jf. husdyrgodkendelseslovens § 31. Inden der meddeles afslag, skal kommunen dog have forsøgt at vejlede om ansøgers muligheder for at overholde emissionsgrænseværdien for ammoniak opnåelig ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.
Kommunen skal i miljøgodkendelsen tydeligt angive, hvorvidt kommunen finder, at den ammoniakreducerende effekt af den de valgte teknik(ker) eller teknologi(er) er veldokumenteret.
Teknikker til begrænsning af ammoniaktab
Ved "teknikker" menes primært teknikker optaget på
Miljøstyrelsens vejledende teknologiliste suppleret med valgte fodertiltag. På teknologilisten er der optaget teknologier, hvor effekten vurderes at være tilstrækkeligt dokumenteret til, at teknologien kan anvendes uden yderligere dokumentation for effekten. Teknologilisten indeholder ikke virkemidler, som er inkluderet i de staldsystemer, der indgår i Danmarks Jordbrugsforsknings normliste, fordi miljøeffekten heraf allerede er fastlagt i beregningsmodellerne. De nævnte effekter vedrørende ammoniak er effekten i forhold til tabene i henholdsvis staldemissionen og emissionen fra opbevaringsanlægget. Det er derfor nødvendigt at beregne den samlede effekt ud fra det samlede ammoniaktab fra stald og lager.
I kommunens vurdering af ansøgers indtastning af effekten af en valgt teknologi i Husdyrgodkendelse.dk er det vigtigt, at det vurderes, om ansøger har indtastet et realistisk antal driftstimer.
Den teknik, man kan anvende til at begrænse ammoniakemission fra markstakke, er at øge den andel af dybstrøelsen, som udbringes på markerne direkte fra stalden. På denne måde undgås en midlertidig opbevaring i markstakke, som uanset det generelle krav om overdækning, kan medføre en betydelig ammoniakemission.
Ansøger har valgfrihed med hensyn til valg af de virkemidler, der tages i anvendelse for at imødekomme kravene om reduktion af ammoniaktab. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at valg af virkemidler kan påvirke andre miljøforhold.
Hvis der f.eks. vælges et nedsat proteinindhold i foderet som virkemiddel, nedsættes kvælstofindholdet i dyrenes gødning. Det giver en reduktion af ammoniaktabet fra stald og lagre, men samtidig et mindre indhold af kvælstof i den udbragte husdyrgødning og dermed en beregnet, mindre udvaskning af nitrat.
Teknologier som gyllekøling, luftrensning og gylleforsuring vil øge husdyrgødningens kvælstofindhold og ved gylleforsuring forbedres derudover udnyttelsen af husdyrgødningen ved udbringning. Med de nuværende regler omkring gødningsanvendelsen er der ikke krav om, at anvendelsen af handelsgødning skal reduceres tilsvarende. Der er derfor risiko for, at nitratudvaskningen forøges som følge af disse virkemidler.
Vedligeholdelse og overvågning af begrænsende foranstaltninger
I forbindelse med miljøgodkendelsen stilles der krav om, at der på et husdyrbrug skal ske regelmæssig vedligeholdelse og overvågning af de foranstaltninger, der træffes for at forebygge og begrænse emissionerne fra husdyrbruget.
Regelmæssig vedligeholdelse og overvågning kan ske ved, at der udføres egenkontrol på husdyrbruget. Det er imidlertid også muligt at sikre en regelmæssig vedligeholdelse og overvågning ved at indgå en vedligeholdelsesaftale med f. eks. en leverandør. Aftalen skal forpligte den pågældende leverandør til at foretage regelmæssig vedligeholdelse og overvågning af de foranstaltninger, der træffes for at forebygge og begrænse emissioner fra husdyrbruget.
Særligt om udmugningshyppighed på minkfarme
Der er i foråret 2013 gennemført to VERA-test af ammoniakreduktionseffekten ved hyppig udmugning hos mink. Der blev foretaget målinger af effekten på ammoniakfordampning ved hhv. daglig udmugning og udmugning to gange ugentligt i forhold til en reference med en ugentlig udmugning. Ifølge de nye undersøgelser er staldtabet ved ugentlig udmugning (referencen) i gennemsnit 26,5 %.
Det generelle ammoniakreduktionskrav
Det generelle ammoniakkrav er i dag fastsat ud fra N-udskillelsen i 2005/2006 på 5,36 kg N per årstæve. Et staldtab på 26,5 % ved ugentlig udmugning, svarer dermed til 1,42 kg N plus et lagertab på 2 % svarende til 0,08 kg N. I alt 1,50 kg N per årstæve.
VERA-forsøgene er gennemført med en rendebredde på 34 cm. og en proteinprocent på 29,8 % i periode fra uge 30-47. Omregnes der til det normale udgangspunkt i IT-ansøgningssystemet (28 cm render, ugentlig udmugning og 31 % proteinprocent) fås et staldtab på 1,50 + (6 cm * 0,025 + (31-29,8) * 0,03 =
1,69 kg N per årstæve.
Igangværende sager, dvs. sager, hvor der er indgivet ansøgning til kommunalbestyrelsen, men sagen endnu ikke er afgjort, skal behandles ud fra gældende bekendtgørelse, som fastslår, at det generelle ammoniakkrav er 1,16 kg N per årstæve, og at det er fastsat ud fra pelsdyrvejledningens krav om et tab på 1,65 kg N per årstæve. Nye VERA test har underbygget disse tal.
Hyppig udmugning
VERA testen har desuden dokumenteret effekten af 2 gange ugentlig udmugning og daglig udmugning. Effekten er betydelig større end tidligere antaget. Der er fundet en reduktionseffekt på 30,6 % ved 2 gange ugentlig udmugning og 25,9 % ved daglig udmugning. Den faglige forklaring på at effekten er større ved 2 ugentlige udmugninger er dels, at hyppig udmugning giver større tab fra siderne, og dels at omdannelsen af urea til ammonium (og dermed også ammoniak) via urease i praksis tager længere tid end antaget. Et supplerende studie viser, at kun en lille del af urea blev omdannet og medførte ammoniakemission de første 3 dage efter udskillelse.
Der er endnu ikke truffet beslutning om den præcise effektangivelse af hyppig udmugning, f.eks. om effekten af 2 gange ugentlig udmugning og daglig udmugning skal vurderes ens. Som en midlertidig løsning, sættes effekten af hyppig udmugning til
27 % på miljøstyrelsens teknologiliste for både daglig og 2 gange ugentlig udmugning.
Håndtering i husdyrgodkendelse.dk
Indtil der er foretaget de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer og ændringer af IT-ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk foreslås det, at den nye viden indarbejdes ”manuelt” i igangværende sager. Hvis der i ansøgningssystemet vælges ”daglig udmugning”, som indregnes med en effekt på 0,3 kg N per årstæve, og render der er 6 cm. bredere end reelt, fås en samlet effekt på 0,45 kg N per årstæve svarende til en reduktion på ca. 27 %. De anvendte tilvalg vedrørende udmugningshyppighed og rendebredde skal på baggrund af nye VERA test ikke nødvendigvis fastsættes som vilkår.
I forhold til det generelle ammoniakkrav kan vilkåret fastsættes til udmugning mindst hver 3. eller 4. dag og to gange per uge samt render der er 6 cm kortere end angivet i IT-systemet. I forhold til BAT vurderingen har praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet angivet et niveau for BAT, hvor der er fastsat krav om min. 36 cm render i nye haller. Miljøstyrelsen ser ingen grund til at afvige denne praksis vedrørende BAT.
Vilkår til opfyldelse af BAT og generelt ammoniakkrav
Den samlede vurdering er derfor, at der i forhold til BAT/det generelle ammoniakkrav skal fastsættes vilkår om udmugning min. hver 3. eller 4. dag og to gange om ugen, halm ad libitum under forudsætning af foder med under 31 % protein. I nye haller stilles desuden krav om min. 36 cm. render, mens der i eksisterende haller kan anvendes de eksisterende render, forudsat at pelsdyrvejledningens krav overholdes. Hvis der er ammoniakfølsomme naturområder i nærheden, kan det være nødvendigt med yderligere virkemidler som f.eks. endnu bredere render eller tilførsel af halm udover halm ad libitum.
Håndhævelse af vilkår i eksisterende miljøgodkendelser
I forhold til vilkår om daglig udmugning i eksisterende miljøgodkendelser, vil tilsynsmyndigheden i henhold til husdyrgodkendelseslovens § 46 skulle foranledige ulovlige forhold lovliggjort, med mindre forholdet har underordnet betydning. Da det ingen miljømæssig betydning har om der udmuges hver dag eller hver 3./4. dag giver § 46 tilsynsmyndigheden mulighed for at undlade at håndhæve daglig udmugning, så længder der udmuges mindst hver 3./4. dag og to gange ugentligt.
Beregninger i husdyrgodkendelse.dk
I ansøgningssystemet beregnes ammoniakemissionen i henholdsvis nudrift og ansøgt drift på grundlag af de valgte dyrekategorier (dvs. dyretype i kombination med staldsystem) og antallet af dyr. For hver dyrekategori har Aarhus Universitet udarbejdet normtal for ammoniakemissionen. Normtallene offentliggøres hvert år i
NaturErhvervstyrelsens vejledning om gødsknings- og harmoniregler.
Det er disse normtal, der ligger til grund for systemets beregning af ammoniakemissionen. Ammoniakemissionen beregnes således ud fra ansøgningens oplysninger om dyrekategori, antal dyr, lagre til opbevaring af husdyrgødning, eventuelle afvigelser fra fodernormer og eventuelle teknologier/tiltag til begrænsning af ammoniakfordampning.
I ansøgningssystemet beregnes det, hvor stor den samlede ammoniakemission fra husdyrbrugets anlæg må være for at det generelle ammoniakreduktionskrav er opfyldt. I ansøgningsskemaets afsnit ”Ammoniaktab” er det vist, om ammoniakreduktionskravet er overholdt. I pdf-udskrifter fra før 15. marts 2011 er det vist i afsnittet "Generel ammoniakreduktion".
Hvis ammoniakreduktionskravet ikke er opfyldt, er det desuden angivet hvor mange kg N, der yderligere skal reduceres med for at opfylde kravet. Denne funktion er en service over for ansøger, som herved har bedre mulighed for at ændre sit projekt så det overholder kravet, inden ansøgningen sendes til kommunen.
Det beregnede tab af ammoniak (ammoniakemission) i kg N/år, er desuden angivet for følgende forskellige typer af kilder på husdyrbruget:
Staldsystemer mv. ikke omfattet af det generelle ammoniakkrav. Det vil f.eks. sige dyrekategorier som omfatter dyr, der stort set altid er udegående, og som derfor er undtaget ammoniakreduktionskravet . Selv om dyrene er udegående hele tiden, omfatter valget af dyrekategori i ansøgningssystemet altid en staldtype i kombination med dyretypen.
Staldafsnit og lagre omfattet af det generelle ammoniakkrav, men eksisterende, uændret produktion. Her angives den beregnede ammoniakemission fra staldafsnit, der i princippet er omfattet af det generelle krav om reduktion af ammoniak. Men da det er en eksisterende husdyrproduktion, der ikke ændres, omfattes den ikke af lovens krav. Der kan dog indføres miljøteknologi i disse stalde, og effekten på ammoniakemissionen kan anvendes til at opfylde det generelle ammoniakkrav.
Husdyrproduktion omfattet af det generelle ammoniakkrav (etableringer, udvidelser, ændringer). Staldemission, der ved etablering, udvidelse eller ændring (renovering), skal opfylde kravet om reduktion af ammoniaktabet i forhold til bedste staldsystem med normtal 2005/2006.
Ammoniaktab fra lagre af flydende husdyrgødning. Her angives ammoniakemission fra lagre af flydende husdyrgødning. Emissionen er baseret på normtal for lagertab incl. overdækningstypen. Det er vigtigt at summen af oplyst ”lagerandel flydende i procent” for de forskellige lagre er 100 %, med mindre ansøger har en aftale om opbevaring af flydende husdyrgødning på en anden ejendom. I så fald reduceres den samlede lagerandel for flydende husdyrgødning med den andel, der opbevares på en anden ejendom.
Ammoniaktab fra lagre af fast husdyrgødning. Her angives ammoniakemission fra lagre af fast gødning. Emissionen er baseret på normtal for lagertab incl. andelen der udkøres direkte. Det er vigtigt at summen af oplyst ”lagerandel fast i procent” for de forskellige lagre er 100 %, med mindre ansøger har en aftale om opbevaring af fast husdyrgødning på en anden ejendom. I så fald reduceres den samlede lagerandel for fast gødning med den andel, der opbevares på en anden ejendom.
Opbevaring af dybstrøelse eller kompost i markstak indgår i beregningen af overholdelse af ammoniakreduktionskravet.
Ved aftaler om opbevaring af husdyrgødning på andre ejendomme kan den samlede lagerprocent i IT-ansøgningssystemet nedsættes, så summen af opbevaringsandelen i de forskellige lagre kan blive mindre end 100 %. Beregningen af det generelle ammoniakkrav bliver ikke påvirket af, at den samlede procentsats er mindre end 100 %. Det skyldes at lagertabet i disse beregninger er baseret på den producerede mængde husdyrgødning. Det er ikke muligt at medregne et ændret tab af kvælstof fra opbevaring af husdyrgødning på en anden ejendom husdyrbrug som virkemiddel til at overholde det generelle ammoniakreduktionskrav. Det skyldes bl.a., at det ikke er muligt at føre tilsyn med et sådan vilkår hos 3. mand.
Hvis der er anvendt virkemidler for at begrænse ammoniakemissionen, fremgår det af ansøgningen. Da anvendelse af disse virkemidler er en forudsætning for overholdelse af ammoniakreduktionskravet, skal der fastsættes vilkår om dem i godkendelsen.
Normtal i ansøgninger indsendt fra og med 15. marts 2011
I ansøgninger, som er indsendt fra og med den 15. marts 2011, beregnes husdyrbrugets ammoniakemission og øvrige miljøpåvirkninger med kvælstof ved at anvende de seneste normtal for kvælstof, udarbejdet af Aarhus Universitet. Ved ansøgning, der indsendes i perioden 1. oktober - 30. september, skal anvendes normtallene for kvælstof fra det år, hvor perioden starter. Således anvendes normer fra 2010/2011 i beregningerne i ansøgninger, som er indsendt i perioden 15. marts – 30. september 2011. I ansøgninger indsendt i perioden 1. oktober 2011 – 30. september 2012 anvendes normer fra 2011/2012. Dette omfatter også anvendelsen af de heri benyttede stald- og lagertab af ammoniak.
Normtal i ansøgninger indsendt inden 15. marts 2011
I ansøgninger som er indsendt inden den 15. marts 2011 er både husdyrbrugets ammoniakemission og øvrige miljøpåvirkninger med kvælstof beregnet ved at anvende normtal for planåret 2005/2006.
Ansøgning om tillægsgodkendelse
Ved ansøgning om tillægsgodkendelse, kan det være nødvendigt for ansøger, at beregne det generelle ammoniakreduktionskrav manuelt.
Læs om det under fanebladet "Ansøgning".
Links til afgørelser fra Miljøklagenævnet og andet materiale¶
BAT-standardvilkår
Teknologiblade
BREF-dokumentet for intensivt hold af slagtesvin og fjerkræAfgørelser fra Miljøklagenævnet om BAT-vurdering
Miljøklagenævnets afgørelse af 26. juni 2009 (j.nr. 130-00338)
Miljøklagenævnets afgørelse af 29. juni 2009 (j.nr. 130-00181)
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. august 2009 (j.nr. 130-00208)
Miljøklagenævnets afgørelse af 10. september 2009 (j.nr. 130-00482)
Miljøklagenævnets afgørelse af 17. december 2009 (j.nr. 130-00036)
Miljøklagenævnets afgørelse af 12. marts 2010 (j.nr. 130-00211)
Miljøklagenævnets afgørelse af 29. juni 2010 (j.nr. 130-00100)Afgørelser fra Miljøklagenævnet om BAT for eksisterende stalde mv.
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00007)Miljøklagenævnets afgørelse af 27. august 2009 (j.nr. 130-00208)
Miljøklagenævnets afgørelse af 9. september 2009 (j.nr. 130-00282)Miljøklagenævnets af-gørelse af 15. september 2009 (j.nr. 130-00229)
Miljøklagenævnets afgørelse af 19. april 2010 (j.nr. 130-00464)
Miljøklagenævnets afgørelse af 30. juni 2010 (j.nr. 130-00185)Afgørelser fra Miljøklagenævnet om BAT for kvæg
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. maj 2009 (j.nr. 130-00184)Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00024)
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. august 2009 (j.nr. 130-00208)
Miljøklagenævnets afgørelse af 15. september 2009 (j.nr. 130-00229)
Miljøklagenævnets afgørelse af 30. september 2009 (j.nr. 130-00322)
Miljøklagenævnets afgørelse af 2. februar 2010 (j.nr. 130-00374)
Miljøklagenævnets afgørelse af 12. marts 2010 (j.nr. 130-00139)
Miljøklagenævnets afgørelse af 20. maj 2010 (j.nr. 130-00366)
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. maj 2010 (j.nr. 130-00288)
Miljøklagenævnets afgørelse af 9. juni 2010 (j.nr. 130-00264)
Miljøklagenævnets afgørelse af 19. juni 2010 (j.nr. 130-00378)Afgørelser fra Miljøklagenævnet om BAT for svin
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00007)Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00136)
Miljøklagenævnets afgørelse af 30. september 2009 (j.nr. 130-00552)
Miljøklagenævnets afgørelse af 11. maj 2010 (j.nr. 130-00062)
Miljøklagenævnets afgørelse af 28. maj 2010 (j.nr. 130-00512)Afgørelse fra Miljøklagenævnet om BAT for mink
Miljøklagenævnets afgørelse af 9. oktober 2009 (j.nr. 130-00043)