Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: Eksempel C. OML og 10 års vejrdata

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »


Page Revision: 11/03/2014 13:10


Under nærmere angivne forudsætninger, som fremgår af afsnittet om lugt, er der mulighed for at anvende en konkret OML-beregning i stedet for lugtberegningerne i it-ansøgningssystemet.

Indtil begyndelsen af 2014 anvendtes kun Kastrup 1976 vejrdata, som er standard i det programmet, der anvendes ved konkrete OML-beregninger. Der er ikke fastsat regler om, hvornår den nye spredningsmodel skal anvendes fra. Samtidig er der ved omlægningen til 10 års vejrdata (Ålborg) ikke tale om væsentlig ny faktuel viden, som i eksempel 2.2. ny viden om lugt fra mink - men udelukkende en ny spredningsmodel.

I verserende sager, hvor der er anvendt en OML-beregning med Kastrup 1976 vejrdata, kan kommunen efter en konkret vurdering, jf. ovenfor i indledningen til afsnit 6.2., beslutte, at sagen er tilstrækkelig oplyst, og at det vil være ude af proportion at kræve nye beregninger fra ansøger. I kommunens vurdering vil f.eks. kunne indgå, hvor krævende det vil være for husdyrbruget at fremskaffe de supplerende oplysninger eller beregninger, samt i hvilket omfang oplysningerne eller beregningerne forventes at kunne få betydningen for afgørelsens indhold.

Ansøger kan dog vælge at gennemføre nye beregninger efter den nye model og forelægge disse for kommunen med henblik på at lade dem indgå i den igangværende sagsbehandling.

I sager opstået efter 10 års vejrdata (Ålborg) har foreligget skal OML-beregningen snarest muligt baseres på 10 års vejrdata (Aalborg).

I sager indsendt til kommunen den 1/8 2014 eller senere skal sådanne beregninger baseres på 10 års vejrdata (Aalborg).

Version 2.0 - 14. januar 2011