Sidehistorie: Projektets omfang-Vurdering

Sammenlign side versioner

4 3 2 1 0 Nuværende 4 3 2 1 0

« Ældre version - Tilbage til Page History - Nuværende version

Page Revision: 27/03/2017 11:50

Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis]    Sådan gør du       Anlæg       Maksimal dyreproduktion       Udnyttelsesfrist    Vil du vide mere?       Anlæg          Baggrund          Samlet godkendelse af anlæg på forskellige ejendomme          Staldbygninger, som ligger adskilt, men på samme ejendom          Links til yderligere materiale       Maksimal dyreproduktion       Arealer          Baggrund          Bedriftens arealer          Udbringningsarealer og andre arealer          Tredjemandsarealer          Vurdering af aftalearealer når der er flere husdyrbrug på bedriften          Afsætning til biogasanlæg          Arealer i andre kommuner       Udnyttelsesfrist

Sådan gør du¶

Anlæg¶

Du skal som kommunal sagsbehandler vurdere, om godkendelsen kun skal omfatte anlæg på den ejendom, som ansøgningen vedrører, eller om anlæg på andre ejendomme skal medtages.

Anlæg på andre ejendomme, skal indgå i godkendelsen, hvis de er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med anlæg på den ejendom, som ansøgningen vedrører.

Maksimal dyreproduktion¶

Hvis der er ansøgt om yderligere planlagte udvidelser eller ændringer ud over det projekt, der primært søges om godkendelse til, skal du afklare, om ansøgningens oplysninger om de planlagte udvidelser eller ændringer er tilstrækkelige til, at du kan vurdere forholdene og fastsætte de nødvendige vilkår. Du skal også afklare, om udvidelserne eller ændringerne påtænkes gennemført inden for en kortere tidshorisont.

Udnyttelsesfrist¶

Ved godkendelse efter § 11 eller 12 skal du fastsætte en frist for udnyttelse af godkendelsen. Fristen bør normalt ikke fastsættes til senere end 2 år fra meddelelsens dato.

Vil du vide mere?¶

Anlæg¶

Baggrund¶

En godkendelse efter husdyrbrugloven er knyttet til en bestemt ejendom. Derfor omfatter godkendelsen som udgangspunkt kun anlæg på denne ejendom.

Imidlertid indeholder husdyrgodkendelsesloven en sammenskrivning af VVM- og IPPC-direktivernes krav vedrørende vurdering og godkendelse af "anlæg". Direktivernes anlægsbegreber er forskellige fra husdyrgodkendelseslovens anlægsbegreb og kan efter omstændighederne omfatte anlæg på flere ejendomme. Husdyrgodkendelseslovens § 13 skal sikre, at en godkendelse efter husdyrbrugloven afspejler VVM- og IPPC-direktivernes anlægsbegreber og dermed opfylder direktivernes krav. Bestemmelsen skal forstås således, at i de tilfælde, hvor flere anlæg er så nært forbundne, at der ikke kan ske en adskilt produktion, skal ansøgningen omfatte de flere anlæg, og der skal ske en fælles vurdering og godkendelse heraf.

Husdyrgodkendelseslovens § 13 er en videreførelse af gældende praksis i forhold til VVM-direktivets og IPPC-direktivets anlægsbestemmelser. Ved gennemførelsen af IPPC-direktivet i 1999 udarbejdede Fødevareministeriet og Miljøministeriet et fællesnotat herom (ofte kaldet "1999-notatet" eller "anlægsnotatet").

1999-notatet og hidtidig praksis tager udgangspunkt i landbrugslovens "byggeklodssystem". Dette system indebærer, at en landbrugsbedrift kan bestå af flere landbrugsejendomme med hver sin selvstændige produktion. I 1999-notatet fastslås det, at når landbrugslovens princip om ”byggeklodser” er fulgt i praksis, vil der som udgangspunkt være tale om selvstændige ejendomme, der ikke betragtes som et samlet anlæg i godkendelsesmæssig henseende. Det fremgår dog af notatet, at hvis en ejer eller flere ejere, der har etableret et fællesskab omkring driften, i stedet for byggeklodssystemet vælger at drive husdyrproduktion på to naboejendomme i tilknytning til hinanden som ét samlet teknisk anlæg på samme lokalitet, kan de to ejendommes husdyrproduktioner ikke betragtes som selvstændige og adskilte i godkendelsesmæssig sammenhæng.

Samlet godkendelse af anlæg på forskellige ejendomme¶

En godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven skal som udgangspunkt kun omfatte anlæg på den ejendom, som ansøgningen om etablering, udvidelse eller ændring vedrører.

Der kan dog være tilfælde, hvor to eller flere ejendomme tilsammen må betragtes som ét anlæg selv om staldene er placeret på hver sin ejendom. En forudsætning er dog, at de er ejet af den samme ejer eller hvad der må sidestilles hermed, eller at det mellem flere ejere er aftalt at etablere et fællesskab omkring driften af ejernes husdyrproduktioner.

Hvis en ejer eller flere ejere, der har etableret et fællesskab omkring driften, i stedet for byggeklodssystemet, jf. ovenfor, vælger at drive husdyrproduktion på to naboejendomme i tilknytning til hinanden som ét samlet teknisk anlæg på samme lokalitet, kan de to ejendommes husdyrproduktioner ikke betragtes som selvstændige og adskilte i godkendelsesmæssig sammenhæng. Vurderingen er, at der er tale om adskilte anlæg, med mindre det efter en konkret vurdering reelt ikke er muligt at bedømme og regulere ejendommene adskilt i godkendelsesmæssig sammenhæng.

Det følger derfor af husdyrgodkendelseslovens § 13, at hvis en ejendoms anlæg er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en anden ejendoms anlæg, skal anlæggene godkendes samlet.

Ved vurderingen af, om der foreligger en teknisk og forureningsmæssig forbindelse, må der tages udgangspunkt i, at vurderingen skal bruges til at afgrænse, hvornår der er grundlag for at foretage en samlet miljømæssig vurdering af en given husdyrproduktion på grund af dens potientielle forureningsmæssige betydning.

Hovedreglen er, at der er tale om adskilte anlæg, med mindre det efter en konkret vurdering reelt set ikke er muligt at bedømme og regulere ejendommene adskilt i godkendelsesmæssig sammenhæng (teknisk og forureningsmæssigt forbundne ejendomme).

Ved afgørelsen af, om anlæg på forskellige ejendomme er teknisk og forureningsmæssigt forbundet, lægges der i praksis vægt på nedenstående kriterier.

Afstanden mellem anlæggene

Afstand er et vigtigt kriterium. Afstanden mellem anlæg på to forskellige ejendomme er navnlig relevant ved vurderingen af, om det er muligt at foretage en særskilt bedømmelse miljøpåvirkningen fra hver husdyrproduktion for sig.

Fælles bygninger, installationer etc.

Tilstedeværelsen af fællesanlæg, f.eks. fælles malkestald eller foderanlæg, kan være et indicium for, at ejendommenes bygninger har en sådan teknisk sammenhæng, at de må betragtes som ét anlæg.

Øvrige forhold

En ejendom kan udgøre en selvstændig enhed, uanset at der ikke er f.eks. en gyllebeholder på ejendommen, men opbevaringskapacitet på en anden ejendom. Rørforbindelser mellem to forskellige bygningskomplekser gør ikke i sig selv de to bygningskomplekser til ét teknisk anlæg, jf. husdyrgodkendelseslovens § 13. Regelmæssig flytning af varer mellem ejendomme på samme bedrift – f.eks. af smågrise – gør heller ikke to staldanlæg til ét teknisk anlæg.

Fælles udbringningsarealer, gødningsregnskab, markdriftsplanlægning, redskaber, foderindkøb og personale udgør stordriftsfordele, som skaber økonomisk afhængighed mellem ejendommene, og som vil indgå i vurderingen af om der er tale om ét eller to anlæg. Men ingen af de nævnte forhold medfører i sig selv, at der er tale om ét teknisk anlæg.

Den omstændighed, at et dyrehold tidligere har været opgivet samlet for to ejendomme, og at ejendommene drives under det samme CVR-nummer, er i relation til anlægget heller ikke afgørende for, om der foreligger en samlet enhed. CVR-nummeret er derimod afgørende i forhold til Arealerne.

Staldbygninger, som ligger adskilt, men på samme ejendom¶

I Miljøklagenævnets afgørelse af 15. september 2009 (j.nr. MKN-130-00229) fandt nævnet, at to sæt af staldbygninger, der var placeret på samme ejendon, men med en afstand af 1,8 km, ikke kunne betragtes som ét samlet anlæg. De generelle krav om reducering af ammoniakemissionen kunne således ikke beregnes samlet for de to anlæg.

Miljøstyrelsen tolker imidlertid reglerne om godkendelsens omfang således, at en miljøgodkendelse af et sæt af staldbygninger under alle omstændigheder også skal omfatte eventuelle andre sæt af staldbygninger på samme ejendom, uanset afstanden mellem disse staldbygninger og uanset om de er teknisk og forureningsmæssigt forbundet. Dermed vil begge sæt af staldbygninger også kunne indgå i opfyldelsen af det generelle ammoiakreduktionskrav, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3.

Links til yderligere materiale¶

Notater
Miljøministeriets og Fødevareministeriets notat af 12. april 1999 om begrebet anlæg/projekt.
Naturklagenævnet Orienterer (NKO) juni 2006 om anlægsbegrebet

Praksis vedrørende husdyrgodkendelsesloven
Miljøklagenævnets afgørelse af 10. juli 2009 (j.nr. MKN-130-00060)
Miljøklagenævnets afgørelse af 15. september 2009 (j.nr. MKN-130-00229)

Praksis vedrørende de tidligere gældende regler
Miljøklagenævnets afgørelse af 28. juni 2004 (j.nr. 13/161-14)
Miljøklagenævnets afgørelse af 1. marts 2005 (j.nr. 13/161-18)
Naturklagenævnets afgørelse af 9. januar 2006 (j.nr. 03-33/600-0130)
Naturklagenævnets afgørelse af 21. marts 2006 (j.nr. 03-33/600-0148)
Miljøklagenævnets afgørelse af 16. maj 2008 (j.nr. MKN-100-00250)
Miljøklagenævnets afgørelse af 22. april 2009 (j.nr. MKN-104-00052)
Miljøklagenævnets afgørelse af 23. april 2009 (j.nr. MKN-104-00050)

Maksimal dyreproduktion¶

Det følger af husdyrgodkendelseslovens § 14, at en godkendelse kan omfatte yderligere planlagte udvidelser eller ændringer på betingelse af, at der i ansøgningen er tilstrækkelige oplysninger om de planlagte udvidelser eller ændringer til, at kommunalbestyrelsen kan vurdere forholdene og fastsætte de nødvendige vilkår, og udvidelserne eller ændringerne påtænkes gennemført inden for en kortere tidshorisont.

Husdyrgodkendelseslovens § 14 er en videreførelse af miljøbeskyttelseslovens § 36. Ved behandling af ansøgningen efter husdyrbrugloven skal der dog medtages spørgsmål om andre forhold, såsom landskabelige forhold. Det vil sige spørgsmål om lokalisering af bebyggelser i henhold til landzoneadministrationen.

Bestemmelsen afløste i miljøbeskyttelsesloven den tidligere hjemmel til at lave rammegodkendelser. Bestemmelsen skal dels præcisere, at man ikke kan få en »princip-godkendelse« el. lign. af en mere vagt defineret fremtidig ændring/udvidelse, dels angive, hvor udnyttelsesfristen kan fastsættes længere end normalt. Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng med husdyrgodkendelseslovens § 33.

Det følger af husdyrgodkendelseslovens § 33, stk. 2, at hvis en godkendelse omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 14, bør fristen til at udnytte denne del af godkendelsen ikke overstige 5 år fra godkendelsens meddelelse.

Arealer¶

Baggrund¶

I husdyrgodkendelsesloven sammenskrives VVM- og IPPC-direktivernes krav om vurdering og godkendelse af anlæg. I forbindelse med arealerne, hvor samtlige udbringningsarealer skal indgå i vurderingen efter VVM-direktivet, fastsætter lovforslaget, at det er alle relevante arealer ikke blot på ejendommen, men for hele bedriften og eventuelt tredjemandsarealer, der skal medtages ved vurderingen af ansøgningen.

Husdyrbrug med 150 dyreenheder og derover drives af landmænd, der gennemsnitligt ejer ca. 2 husdyrbrug, og gødningsregnskab m.v. opgøres på bedriftsniveau, hvilket også indebærer, at de oplysninger, som myndighederne modtager, opgøres på bedriftsniveau. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, og administrativt en fordel for den enkelte landmand, at bedriftens samlede areal indgår ved kommunalbestyrelsens vurdering. Husdyrbrugloven indebærer således en sammensmeltning og forenkling af VVM-direktivets krav om, at det er de samlede udbringningsarealer, der skal indgå ved vurderingen, samt den tidligere godkendelsesordnings krav om vilkårsfastsættelse.

Vedrørende indtastning af markoplysninger og håndteringen af kortbilag, se Markoplysninger - Ansøgning.

Bedriftens arealer¶

Det følger af husdyrbrugslovens § 15, at en godkendelse af et husdyrbrug efter lovens § 11 eller § 12 skal indeholde en godkendelse af bedriftens arealer. Ved bedriftens arealer forstås ejede og forpagtede markarealer på en eller flere ejendomme, der drives som en økonomisk enhed under samme CVR-nummer.

Første gang der meddeles godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven, skal godkendelsen omfatte hele husdyrbruget samt bedriftens arealer, uanset om der er tale om en udvidelse, hvor grænsen for godkendelsespligt passeres eller der er tale om en ændring. Der skal således foretages en vurdering af hele husdyrbruget samt bedriftens arealer første gang kommunalbestyrelsen skal behandle en ansøgning om udvidelse eller ændring.

Ved en senere udvidelse eller ændring på et af de øvrige anlæg, som landmanden ansøger om, vil der alene skulle foretages en vurdering af, om ændringerne i den tilførte husdyrgødningsmængde medfører overskridelser af det af miljøministeren fastsatte beskyttelsesniveau. Undtaget er dog de tilfælde, hvor der i mellemtiden er gennemført konkrete planer i medfør af anden lovgivning - herunder miljømålsloven - som kan medføre lettelser eller skærpelser for vilkårsfastsættelserne til beskyttelse af de sårbare områder, eller hvor supplerende oplysninger gør det nødvendigt at ændre vilkårene i tilladelsen eller godkendelsen.

Udbringningsarealer og andre arealer¶

Miljøvurderingen omfatter alle bedriftens arealer. Hermed menes alle arealer incl. skov, gårdsplads m.v. Efter lovens bemærkninger er det på disse arealer typisk anlæggelse af nye tilførselsveje, belysning og afskærmende beplantning, som tænkes at kunne indgå i vurderingen.

Miljøvurderingerne af bedriftens arealer er imidlertid primært knyttet til vurderinger vedrørende fosforoverskud og nitratbelastning. Disse miljøvurderinger foretages på bedriftens udbringningsarealer, dvs. arealer der må og kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Mange af beregningsmodellerne inddrager således kun udbringningsarealerne.

Arealer på bedriften, hvor husdyrgødning ikke må eller kan anvendes, vil derfor ofte ikke indgå i beregningerne af miljøvurderingerne og vilkårsfastsættelsen i forhold hertil. De er dog alligevel omfattet af miljøgodkendelsen, idet dette bl.a. åbner op for, at der kan fastsættes vilkår om, at husdyrgødning ikke må udbringes på visse arealer.

Det skal bemærkes, at gødningsregnskabet kun omfatter dyrkede og udtagne markarealer. Der kan derfor være udyrkede arealer, som indgår i miljøgodkendelsen, men som ikke fremgår af gødningsregnskabet. Gødningsregnskaber kan indeholde markarealer, som ikke indgår i udbringningsarealerne. Det samlede udbringsningsareal/harmoniareal vil dog fremgå af gødningsregnskabet.

Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, at miljøvurderinger i forbindelse med tilladelser og godkendelser efter husdyrgodkendelseslovens §§ 10, 11, 12 og 16 skal følge det beskyttelsesniveau, som er fastsat i bekendtgørelsens bilag 3. Ved denne miljøvurdering indgår kun udbringningsarealerne (harmoniarealerne) på bedriften, altså de arealer, hvor der kan anvendes husdyrgødning, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 2. Arealer med brak eller afgræsningsarealer, som ikke indgår i harmoniarealet, indgår derfor ikke. Arealer med permanent brak og andre arealer, som ikke indgår i harmoniarealet, skal derfor ikke angives sammen med de arealer, som indgår i miljøvurderingen af nitrat og fosfor.

Hvor placeringen af brak ændres fra år til år skal arealet heller ikke angives. Det er dog i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, præcist hvilket areal der i ansøgningssituationen udpeges som brak. De udeladte arealer med brak skal nemlig placeres således, at brakken ikke senere placeres på arealer, der er mindre sårbare hverken med hensyn til nitrat og fosfor. Hvis brakken f.eks. er placeret i nitratklasse = 1 må den ikke flyttes til arealer uden nitratklasse. Tilsvarende gælder i forhold til fosfor, at brakarealet ikke må flyttes til et areal der er mere robust i forhold til fosfor. For at dette kan fungere mest ubureaukratisk kan brakarealer, som evt. vil blive inddraget som udbringningsarealer, angives som alternative arealer.

Husdyrbrugets anvendelse af arealer uden for harmoniarealet til afgræsning skal indgå i kommunens vurdering af, om projektet vil få en væsentlig virkning på miljøet. Kommunen må derfor skønne om miljøbelastningen fra afgræsningsarealet vil medføre en væsentlig negativ virkning på miljøet, hvilket kan være tilfældet, hvis antallet af græssende dyr på arealet er meget højt. Kommunen kan i så fald stille vilkår om maksimalt dyrehold på arealet.

Miljøvurderingen af udbringningsarealerne foretages i forhold til beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet og de skærpede krav til husdyrtryk per hektar. Begge vurderinger opgøres på bedriftsniveau, hvorfor miljøvurderingerne vedrørende arealet også skal foretages for alle bedriftens arealer.

Godkendte udbringningsarealer kan udskiftes efter reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 25 og 26. Læs om det i afsnittet om anmeldelse af udskiftning af arealer.

Tredjemandsarealer¶

Det kan være, at der på husdyrbruget ikke er tilstrækkelige ejede eller forpagtede arealer til, at harmonikravet kan opfyldes. Husdyrproducenten kan derfor være nødt til i forbindelse med ansøgningen at indgå en aftale med tredjemand om at aftage husdyrgødning til udbringning på tredjemandsarealer. Tredjemandsarealer omfatter arealer ejet af en anden end husdyrbrugeren, og hvorpå der med denne er indgået en aftale om at måtte udbringe husdyrgødning fra det tilladelseskrævende eller godkendelsespligtige husdyrbrug.

Det følger af husdyrgodkendelseslovens § 26, stk. 3, at hvis der i en ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug indgår afsætning af husdyrgødning på tredjemands bedrifter, så skal skal markarealerne på disse bedrifter vurderes separat.

Det er ikke muligt i en miljøgodkendelse af et husdyrbrug at fastsætte vilkår, der kan håndhæves overfor en anden person (tredjemand) end den driftsansvarlige for det tilladelseskrævende eller godkendelsespligtige anlæg. Det følger således af husdyrgodkendelseslovens § 30, at hvis en ansøgt etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug omfatter udbringning af husdyrgødning på tredjemandsarealer, så kan der for disse markarealer kun fastsættes vilkår om den samlede afsatte mængde husdyrgødning til hver bedrift og vilkår om, hvilke markarealer den afsatte husdyrgødning må udbringes på. Det vil sige, at der ikke i godkendelsen umiddelbart kan stilles skærpede vilkår på tredjemandsarealer.

Udbringning af husdyrgødning på tredjemandsarealer kan som udgangspunkt kun medtages i beregningen af det samlede harmonikrav ved godkendelsen af ansøgerens husdyrbrug for så vidt angår de arealer, der er robuste nok til at kunne modtage det fulde generelle harmonikrav, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 10.

Det fremgår af husdyrgodkendelseslovens § 16, stk. 2, og § 26, stk. 4, at hvis kommunen vurderer, at afsætning af husdyrgødning til markarealer hos tredjemand vil kunne påvirke miljøet væsentligt, så kan afsætning til disse bedrifter ikke indgå i tilladelser efter lovens § 10 eller godkendelser efter lovens § 11 eller § 12.

Hvis det ønskes, at mere sårbare arealer på tredjemands ejendom skal kunne indgå i harmoniberegningen i forbindelse med en anden husdyrbrugers behandling af en ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring, kan tredjemand ansøge om en særskilt godkendelse af samtlige sine arealer i henhold til husdyrgodkendelseslovens § 16, stk. 1. I den forbindelse bliver der gennemført en vurdering af bedriftens arealer og fastsat vilkår om dyrkning og udbringning af husdyrgødning på disse arealer.

Vurdering af aftalearealer når der er flere husdyrbrug på bedriften¶

Hvis det godkendelsespligtige husdyrbrug ligger på en bedrift bestående af flere husdyrbrug, hvorfra der overføres husdyrgødning til forskellige aftalearealer, skal kommunen som udgangspunkt vurdere alle aftalearealer, der er knyttet til bedriften (CVR-nummeret). Herved vil der kunne udløses krav om godkendelse efter § 16 til alle bedrifter, hvortil der overføres husdyrgødning fra den bedrift, hvor det godkendelsespligtige husdyrbrug ligger.

Dette skyldes, at kontrollen sker vha. gødningsregnskabet, hvor overførslen af husdyrgødning er opgjort samlet for bedriften (CVR-nummeret) og ikke for hvert enkelt husdyrbrug under bedriften. Derfor vil to husdyrbrug under samme CVR-nummer have ét fælles gødningsregnskab. Det fremgår bl.a. af gødningsregnskabet, hvilke andre bedrifter (CVR-numre), der er overført husdyrgødning til eller fra. Herved er det ikke muligt at udsondre, hvortil overførslen fra det enkelte omfattede husdyrbrug sker, og det vil blive vanskeligt for kommunen at føre tilsyn med, om overførslen reelt sker fra det husdyrbrug, der miljøgodkendes.

Hvis ansøger ikke ønsker, at samtlige aftalearealer skal indgå i kommunens vurdering, skal ansøger gøre rede for, at aftalearealer, der indgår i ansøgningen, kun får overført husdyrgødning fra det godkendelsespligtige husdyrbrug og ikke fra andre husdyrbrug under bedriften. Ansøger kan gøre dette ved at udarbejde en CVR-redegørelse til kommunen, hvori der gøres rede for, hvorledes oplysningerne i gødningsregnskaberne skal fordeles mellem de forskellige aftalearealer, som er tilknyttet bedriften. Kommunen bør herefter stille vilkår om, at ansøger udarbejder en årlig redegørelse herom i forbindelse med udarbejdelsen af gødningsregnskabet.

Afsætning til biogasanlæg¶

Afsætning fra et husdyrbrug, der får tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter § 11-12, til et fællesanlæg (f.eks. et biogasanlæg) fratrækkes på normal vis i miljøvurderingen, ligesom tilførslen fra sådanne anlæg til husdyrbruget indgår i miljøvurderingen. Udbringningsarealer i tilknytning til fællesanlæg indgår desuden i VVM-proceduren efter planloven for fællesanlægget, hvor der skal foretages en miljøvurdering af disse arealer, uanset om disse arealer er omfattet af en miljøgodkendelse. Der kan ikke stilles krav om, at udspredningsarealer tilknyttet fællesanlæg skal være omfattet af en miljøgodkendelse efter § 11, § 12 eller § 16. Kommunen kan dog i forbindelse med VVM-proceduren tage udgangspunkt i det samme miljøbeskyttelsesniveau, som anvendes i forbindelse miljøgodkendelserne.

Se i øvrigt By- og Landskabsstyrelsens notat af 7. marts 2008, som omhandler VVM-reglerne vedrørende udbringningsarealer for afgasset gylle fra biogasanlæg.

Arealer i andre kommuner¶

Det følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 46, at hvis en ansøgning omfatter arealer, som er beliggende i flere kommuner, så skal den kommune, hvori husdyrbruget er beliggende, foretage høring hos de øvrige kommuner med anmodning om udarbejdelse af vilkår for den del af arealerne, som er beliggende i de øvrige kommuner.

Den kommune, hvori husdyrbruget er beliggende, skal indarbejde disse vilkår i den samlede godkendelse. Herved tilgodeses de restriktioner, der måtte være fastsat i nabokommunen i form at udpegninger af arealer eller andre restriktioner, som denne kommune er ansvarlig for at administrere.

Udnyttelsesfrist¶

Efter husdyrgodkendelsesloven (§ 33) er hovedreglen, at en godkendelse efter § 11 eller 12 skal indeholde en frist for udnyttelse af denne, og at fristen normalt ikke bør fastsættes til senere end 2 år fra meddelelsens dato. Hvis godkendelsen ikke er udnyttet inden udløbet af den fastsatte frist, bortfalder godkendelsen.

Loven giver desuden mulighed for en længere tidsfrist, hvis godkendelsen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer. I så fald siger loven, at fristen til at udnytte denne del af godkendelsen ikke bør overstige 5 år fra godkendelsens meddelelse. Det vil sige, at det samlede projekt med den etapemæssige gennemførelse af etableringen, udvidelsen eller ændringen bør være gennemført inden for 5 år.

Den sidste sætning i lovens § 33, stk. 1: ”Tilladelsen eller godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder”, blev tilføjet med den ændring af husdyrgodkendelsesloven, som trådte i kraft den 15. marts 2011.

Tilføjelsen beskriver en retstilstand, som gælder uden at kommunen behøver at træffe afgørelse herom. Reglen får med andre ord umiddelbar virkning. Det vil i praksis sige, at det nye udnyttelsesbegreb får virkning for alle tilladelser og godkendelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens regler, uanset hvornår disse er meddelt, og dermed uanset, om de er meddelt før eller efter den ændring af loven, som trådte i kraft den 15. marts 2011.

Af bemærkningerne til ændringsloven fremgår følgende:
”Ændringsforslaget indebærer, at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med den praksis, der gælder efter miljøbeskyttelsesloven. Her er det praksis, at det ikke er nødvendigt, at virksomheden eller ændringen er i drift eller taget i brug inden fristens udløb. Det anses for tilstrækkeligt, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejder med henblik på at opføre virksomheden inden den frist, som er fastsat i afgørelsen. I den forbindelse vil det normalt være tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. I så fald vil godkendelsen blive anset for bortfaldet.”

Forarbejdernes bemærkning om, at en uudnyttet godkendelse vil blive anset for bortfaldet, sigter mod den situation, hvor de enkelte dele af en godkendelse eller tilladelse har en sådan indbyrdes sammenhæng, at der ikke meningsfyldt kan tales om delvis udnyttelse. Retsvirkningerne af, at der er sket bortfald af en godkendelse eller tilladelse er, at der skal ske retlig eller fysisk lovliggørelse af det byggeri, der allerede er etableret i henhold til godkendelsen eller tilladelsen.

Det kan efter Miljøstyrelsens vurdering ikke udelukkes, at der er situationer, hvor en delvis udnyttelse af en tilladelse eller godkendelse er mulig, og hvor den udnyttede del af godkendelsen eller tilladelsen således bevarer sin gyldighed.

Fremover kan en tilladelse eller godkendelse derfor anses for udnyttet, når bygge- og anlægsarbejderne er iværksat inden fristens udløb, og disse arbejder fortsættes i et rimeligt tempo.