Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: Ammoniak fra udbringning - Vurdering

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »


Page Revision: 14/09/2010 16:40



Sådan gør du

Du skal som kommunal sagsbehandler vurdere om ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning vil medføre en væsentlig påvirkning af naturarealer. I så fald vil der være grundlag for at skærpe husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgødning.

Der er som udgangspunkt gjort op med ammoniakpåvirkning fra udbringning gennem husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler (kapitel 9). Der er bl.a. skærpede krav til udbringning inden for 1000 m fra naturarealer, der er omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 7 i form af krav om nedfældning på sort jord og græsmarker.

Særlig fokus skal være på arealer som støder op til eller ligger i umiddelbar nærhed til Natura 2000 områder med kvælstoffølsom natur. Disse kvælstoffølsomme naturarealer vil ofte være omfattet af lovens § 7 og dermed vil omkringliggende udbringningsarealer befinde sig i bufferzone I eller II, hvor der allerede i dag er krav om anvendelse af nedfælder på græs og sort jord. I særlige tilfælde kan kommunen dog vælge at stille skærpede krav om nedfældning eller husdyrgødningsfrie bræmmer.

Hvis kommunen vurderer at projektet, selv med eventuelle skærpelser, ikke er i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen, skal kommunen meddele afslag. Hvis kommunen vurderer at projektet, selv med eventuelle skærpelser, vil medføre en væsentlig miljøvirkning på særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser, kan kommunen meddele afslag.

Retsgrundlag

Husdyrgødningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelsen indeholder generelle regler for bl.a. udbringning af husdyrgødning, hvoraf flg. bestemmelser har relation til ammoniakfordampning og påvirkning af ammoniakfølsomme naturarealer:

§ 24.
Stk. 2. Udbringning af flydende husdyrgødning må kun ske ved slangeudlægning, nedfældning eller lignende.
Stk. 3. Udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker skal ske ved nedfældning.

§ 26. Flydende husdyrgødning og fast gødning, der udbringes på ubevoksede arealer, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Kan dette, grundet uforudseelige omstændigheder, ikke lade sig gøre, skal nedbringningen finde sted, så snart det er muligt.

§ 38. ...
...
Stk. 5. § 24, stk. 3, har virkning fra den 1. august 2007 for udbringning af husdyrgødning inden for 1000 m til de i § 7 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug beskyttede naturtyper.
Stk. 6. § 24, stk. 3, har virkning fra den 1. januar 2011 for al udbringning af husdyrgødning

Husdyrgodkendelsesloven

Husdyrgodkendelseslovens §§ 19, 23 og 31 har følgende ordlyd:

§ 19. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at
...
2) husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.

§ 23. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter § 11 eller § 12 varetage følgende hensyn:
...
2) Beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning.

§ 31. Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16, hvis § 19 ikke er opfyldt.

Naturbeskyttelseslovens § 3 har følgende ordlyd:

§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.
Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af
  1. heder,
  2. moser og lignende,
  3. strandenge og strandsumpe samt
  4. ferske enge og biologiske overdrev,

    når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal.

Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2 og 3, herunder regler om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og forbud mod gødskning.

Særligt for Natura 2000-områder

Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen bilag 3 fremgår bl.a.:

"Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering, jf. § 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der rækker udover det beskyttelsesniveau, der fremgår af dette bilag, jf. § 11, stk. 2-4. Dette vil være aktuelt, hvis der helt undtagelsesvist vurderes at være naturområder der efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastsatte beskyttelsesniveau. Det påhviler desuden kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne, også selv om en habitatnaturtype ikke afkaster en bufferzone."

Af habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2, og § 8 har bl.a. følgende ordlyd:

§ 7. Før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 8, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning.
Stk. 2. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.

§ 8. ...
Stk. 6. Følgende sager efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er omfattet af § 7:
1) Dispensation efter § 9, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. § 8, stk. 1, nr. 3.
2) Tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter § 10, § 11 og § 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
3) Godkendelse af arealer til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.


Beskyttelse af bilag IV-arter

Habitatbekendtgørelsens § 11 har følgende ordlyd:

§ 11. Ved administration af de i §§ 8 - 9 nævnte bestemmelser kan der ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan
  1. beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller
  2. ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.

Stk. 2. Planforslag efter planloven kan ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen har virkninger som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Vurderingen skal fremgå af de afgørelser, der bliver truffet efter de i §§ 8-9 nævnte bestemmelser og redegørelsen til planforslag.


Vil du vide mere?

Kvælstofdeposition som følge af udbringning af husdyrgødning

Ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal til et naturområde er i udpræget grad et lokalt fænomen, og den reelle påvirkning vil afhænge af praksis i det enkelte år.

Tre forhold gør sig især gældende og kan være relevant at medtage i den konkrete vurdering:

1. Afstand mellem udbringningsareal til naturområde
2. Udbringningsarealets størrelse i forhold til naturområdet 3. Udstrækning af kontaktfladen mellem udbringningsarealet og naturarealet.

Nedenfor har MST med udgangspunkt i bilag 10 til Bufferzonerapporten angivet retningslinier for vurderingen af den konkrete påvirkning

Hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter, vil der sjældendt kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha. Kun i de tilfælde, hvor man har med udbringningsarealer at gøre, som er på cirka 100 ha og naturarealet ligger øst for udbringningsarealet vil der kunne konstateres værdier på omkring 1 kg N/ha.

Hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturarealet er 100 m vil den gennemsnitlige påvirkning oftest ligge mellem 0,0 og 0,6 kg N/ha. Hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturarealet er 30 m vil den gennemsnitlige påvirkning oftest ligge mellem 0,2 og 1,0 kg N/ha. Hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturarealet er mindre end 30 m vil den gennemsnitlige påvirkning oftest ligge mellem 0,4 og 1.5 kg N/ha.

Hvis de nærliggende naturarealer ikke ligger indenfor Natura 2000, eller indeholder særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser, vil det således i de fleste tilfælde ikke være nødvendigt at stille skærpede krav.

Hvis de nærliggende naturarealer derimod ligger indenfor Natura 2000 eller indeholder særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresse kan der være grundlag for at stille skærpede vilkår. En vurdering heraf kan følge nedenstående retningslinjer:

• Hvis udbringningsarealet er større end 10 ha kan skærpelse overvejes
• Hvis udbringningsarealet er mindre end 10 ha og afstanden til naturarealet er mindre end 30 meter kan skærpelse overvejes


I vurderingen af om der er behov for at stille skærpede krav vil naturområdets kvælstoffølsomhed, naturtilstand og baggrundsbelastning også skullei indgå på samme måde som det er tilfældet for ammoniakpåvirkning fra anlæg (se afsnit 10 under anlæg, forurening, ammmoniak, påvirkning af natur). Skærpelse af de generelle regler kan ske ved yderligere krav inden for en vis afstand af naturarealer. Kravene kan være nedfældning af gylle, tidligere nedbringning end efter de generelle regler eller ingen udbringning af husdyrgødning.

Bemærk at vilkår om nedfældning vil nedsætte påvirkningen betragteligt (se min. niveau i tabel 3 og 4), således at påvirkningerne sjældent vil overstige 0,2 kg N/ha/år - selv i en afstand af 10 m fra udbringningsarealet.

Hvis kommunen vurderer at projektet, selv med eventuelle skærpelser, ikke er i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen, skal kommunen meddele afslag. Hvis kommunen vurderer at projektet, selv med eventuelle skærpelser, vil medføre en væsentlig miljøvirkning på særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser, kan kommunen meddele afslag.

Se i øvrigt Bufferzonerapporten og bilagene til Bufferzonerapporten

BAT og ammoniak fra udbringning

De teknikker, der i marken kan reducere ammoniakfordampningen ved udbringning, er rettet mod at begrænse det tidsrum, i hvilket den mineralske del af kvælstofindholdet i gyllen er i kontakt med luften, eller sikrer, at den mineralske del forbliver på opløst form. Konkret omfatter det teknikker, der sørger for, at gyllen hurtigt kommer ned på eller i jorden, eller som giver gyllen en lavere pH-værdi (svovlsyrebehandling).

I forbindelse med serien af gennemførte vandmiljøplaner samt ammoniakhandlingsplanen er en stor del af de virkemidler, der kan reducere ammoniaktabet i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, allerede implementeret via husdyrgødningsbekendtgørelsen, der fastsætter generelle regler for, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes. For udbringning af gylle gælder således, at gyllen som minimum skal udbringes med slanger og dermed ikke må bredspredes. Endvidere skal gyllen på sort jord være nedbragt senest 6 timer efter udbringning. Flere af disse virkemidler er også nævnt i BREF-dokumentet for svin og fjerkræ fra 2003 som elementer, der kan indgår i vurderingen af BAT. Fra 1. januar 2011 gælder desuden, at udbringning i sort jord og græsmarker skal ske ved nedfældning.

Når kravet om nedfældning i sort jord og græsmarker træder i kraft, vurderes de lovbundne virkemidler at have reduceret ammoniakfordampningen ved udbringning af gylle på sort jord fra 20-30 % af total N til under 1 % - det vil sige en reduktion på ca. 95 % i forhold til udbringning ved bredspredning.

I vinterafgrøder vurderes de lovbundne virkemidler af have reduceret ammoniakfordampningen fra ca. 30 % til ca. 12 % - det vil sige en reduktion på ca. 60 % i forhold til bredspredning. En yderligere reduktion af ammoniakfordampningen ved udbringning i vinterafgrøder vil kunne opnås ved nedfældning. De samfundsøkonomiske omkostninger ved denne teknologi er imidlertid uforholdsmæssig høje, da nedfældning af husdyrgødning kan medvirke til udbyttetab, og desuden medfører en øget udledning af drivhusgasser. Alternativt vil svovlsyrebehandling af gylle kunne medvirke til at reducere ammoniakfordampningen i marken, men denne teknologi vurderes at være uforholdsmæssig dyr af indføre alene af hensyn til effekten i marken.

På denne baggrund er det Miljøstyrelsens opfattelse, at gældende samt vedtagne lovregulering omkring udbringning af husdyrgødning er BAT for så vidt angår ammoniakfordampningen i marken. Der er derfor ikke behov for at fastlægge yderligere vilkår til anvendelse af BAT ved udbringning af husdyrgødning.

Påvirkning af bilag IV-arter

Kommunen er endvidere forpligtet til at vurdere, om der er behov for at skærpe kravene af hensyn til beskyttelsen af arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (såkaldte ”bilag IV-arter”). De omhandlede arter er beskrevet udtømmende i bilag 11 til habitatbekendtgørelsen.

Det følger af habitatbekendtgørelsens § 11, jf. § 7, samt husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 11, stk. 5 at kommunen ikke kan tillade/godkende projekter, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-dyrearter eller ødelægge bilag IV-plantearter i alle deres livsstadier. Det følger videre af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen bilag 4, afsnit B, at der om nødvendigt skal stilles skærpede vilkår af hensyn til beskyttelsen af sådanne bilag IV-arter.

For at forhindre ovenstående beskadigelse eller ødelæggelse, kan kommunen i særlige tilfælde stille skærpede krav om nedfældning på udbringningsarealer i nærheden af sådanne yngle- eller rasteområder- svarende til bufferzonereglerne for § 7 arealer. Hvis ikke skærpede krav om nedfældning vurderes at være tilstrækkeligt til at forhindre beskadigelse eller ødelæggelse, skal kommunen meddele afslag til det ansøgte.

Bemærk, at de relevante bilag IV-arter som hovedregel er stedbundne til deres yngle- og rasteområder og normalt ikke flytter sig over større afstande. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at et areal kan være en del af et yngle- eller rasteområde for en bilag IV-art, selvom arealet ikke på godkendelsestidspunktet aktuelt anvendes af en sådan art.

Det er en forudsætning for vilkårsstillelse eller afslag, at der kan påvises en direkte sammenhæng mellem projektet og påvirkningen af den pågældende arts yngle- og rasteområde. Diffus forurening vil som hovedregel ikke have en sådan direkte sammenhæng.

Oplysninger om hvorvidt et områder er registreret som yngle- eller rasteområde for bilag IV-arter kan i vidt omfang findes via www.naturdata.dk.

Kommunen skal i godkendelsen redegøre for, om der ved det ansøgte er nærliggende yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, og i bekræftende fald redegøre for, at godkendelsen af det ansøgte ikke vil føre til beskadigelse eller ødelæggelse af sådanne områder.

Version 2.0 - 14. januar 2011