Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: Nitrat (overfladevand) - Vurdering

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »


Page Revision: 07/01/2011 11:16



Sådan gør du

Du skal undersøge om husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for nitrat til overfladevand er overholdt. Du kan se det ud af beregningerne i ansøgningsskemaets afsnit 5.2. Læs her om hvad resultaterne af beregningerne betyder.

Du skal herefter vurdere, om der er grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand. I den forbindelse skal du lægge vægt på, om arealerne afvander til sårbare Natura 2000-områder og sikre, at udvaskningen af nitrat ikke skader bevaringsmålsætningerne for området.

Hvis der er grundlag for skærpelse, skal det ske efter kriterierne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Ansøger skal i så fald have mulighed for at tilpasse sin ansøgning med yderligere virkemidler udover dem, som ansøgningen eventuelt indeholder i forvejen, således at projektet kan leve op til skærpelsen.

Er skærpelsen ikke tilstrækkelig, skal der meddeles afslag, jf. lovens § 31, jf. § 19, nr. 2.

Du skal fastsætte vilkår om brugen af virkemidler til at begrænse nitratudvaskningen. De anvendte virkemidler fremgår af ansøgningsskemaets afsnit om arealoplysninger.

Undersøg om der er aftalearealer i en eller flere af nitratklasserne, og om nitratudvaskning fra et aftaleareal uden for nitratklasse, vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Hvis det er tilfældet, skal bedriften med aftalearealet være godkendt efter husdyrgodkendelseslovens § 16, for at arealet kan bruges til overførsel af husdyrgødning fra det husdyrbrug, der søger godkendelse efter § 11 eller 12.

Retsgrundlag

Husdyrgodkendelseslovens § 19, nr. 2, og § 23, nr. 2, og § 31, har følgende ordlyd:

§ 19. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at
...
2) husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.

§ 23. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter § 11 eller § 12 varetage følgende hensyn:
...
2) Beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning.

§ 31. Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16, hvis § 19 ikke er opfyldt.

Habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 6, har følgende ordlyd:

§ 7. Før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 8, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning.
Stk. 2. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.

§ 8.
...
Stk. 6. Følgende sager efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er omfattet af § 7:
  1. Dispensation efter § 9, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. § 8, stk. 1, nr. 3.
  2. Tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter § 10, § 11 og § 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
  3. Godkendelse af arealer til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.



Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 9 og 11 har følgende ordlyd:

§ 9. Kommunalbestyrelsen kan ikke tillade eller godkende husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis etableringen, udvidelsen eller ændringen vurderes at medføre væsentlige virkninger på miljøet, jf. stk. 3.
Stk. 2. Udvidelser eller ændringer af et husdyrbrug omfattet af § 11, stk. 3, eller § 12, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, kan heller ikke godkendes, såfremt der ved en samlet vurdering af hele husdyrbruget vurderes at være væsentlige virkninger på miljøet, jf. § 34, stk. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Stk. 3. Ved væsentlige virkninger på miljøet forstås, at det beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat, der er fastlagt i bilag 3, overskrides. For godkendelser efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug gælder, at kun beskyttelsesniveauet vedrørende fosfor og nitrat skal være overholdt. Der må derudover ikke være øvrige forhold, som vurderes at have væsentlige virkninger på miljøet.


§ 11. En godkendelse til etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug omfattet af lovens §§ 11 og 12, skal indeholde en vurdering, jf. §§ 19 - 26 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, en begrundelse for afgørelsen samt vilkår for virksomhedens etablering og drift. Vilkårene skal sikre, at kravene i §§ 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug opfyldes, og skal fastsætte
....
8) krav til beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur, med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særligt sårbart overfor næringsstofpåvirkning,
...
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte vilkår, der skærper de fastlagte beskyttelsesniveauer i bilag 3.
Stk. 3. Ved særlige tilfælde forstås en virkning på miljøet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, eller en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser.
Stk. 4. Ved fastsættelse af vilkår efter stk. 2 skal kommunalbestyrelsen anvende de beregningsmetoder, som fremgår af bilag 3, og de kriterier for vilkårsfastsættelse, der fremgår af bilag 4.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag, hvis de fastlagte beskyttelsesniveauer i bilag 3 eller de efter stk. 2 og 4 fastsatte vilkår ikke kan forhindre skade på internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan meddele afslag, hvis det vurderes, at der med de fastlagte beskyttelsesniveauer i bilag 3 eller de efter stk. 2 og 4 fastsatte vilkår vil være en væsentlig miljøvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser.

Af indledningen til bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fremgår følgende:

"Det i dette bilag beskrevne beskyttelsesniveau skal anvendes ved vurdering af, om der er væsentlige virkninger på miljøet ved tilladelser og godkendelser efter §§ 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

I det omfang, der i regionplanretningslinier, der er opretholdt i medfør af § 3, stk. 1 eller 2 i lov nr. 571 af 24. juni 2006 om ændring af lov om planlægning (udmøntning af kommunalreformen) er fastsat et beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat, der rækker videre end nedennævnte, skal nedennævnte beskyttelsesniveau anvendes ved vurderinger af ansøgninger, jf. § 9.

Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering, jf. § 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der rækker udover det beskyttelsesniveau, der fremgår af dette bilag, jf. § 11, stk. 2-4.

Dette vil være aktuelt, hvis der helt undtagelsesvist vurderes at være naturområder der efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastsatte beskyttelsesniveau. Det påhviler desuden kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne, også selv om en habitatnaturtype ikke afkaster en bufferzone.

Når vand- og Natura 2000 planerne efter miljømålsloven foreligger, erstatter disse beskyttelsesniveauer fastsat i dette bilag. I tiden, indtil planerne foreligger, inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner, med henblik på at undgå, at etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug giver anledning til en miljøbelastning, der vil indebære en væsentlig risiko for, at natur- og miljømålene ikke kan sikres eller genoprettes i det pågældende område. Anvendes der viden fra det forberedende arbejde omkring Natura 2000 planlægningen, som ikke fremgår af data på www.naturdata.dk, skal kommunen skønne, om den har en tilstrækkelig kvalitet.

Anvendes der viden fra basisanalyser i vandplanlægningen efter miljømålsloven, der endnu ikke er kvalitetssikret, skal kommunen vurdere, om den aktuelle basisanalyse i det pågældende område kan inddrages i en miljøgodkendelse i medfør af husdyrgodkendelsesloven.

Af bilag 4 fremgår bl.a.:

"3. Kriterier for nitrat til overfladevande
Vurderer kommunalbestyrelsen, at der skal fastsættes vilkår, der rækker udover beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevande som angivet i bilag 3, anvendes følgende kriterier:
A. I oplande til Natura 2000 vandområder klassificeret som meget kvælstofsårbare og omfattet af nitratklasse 1, jf. bilag 3, stilles vilkår svarende til nitratklasse 3.
B. I oplande til Natura 2000 vandområder klassificeret som mindre kvælstofsårbare med et reduktionspotentiale på 51-75 %, jf. bilag 3, stilles vilkår svarende til nitratklasse 2.
C. Det er muligt for ansøger at have et højere dyretryk, hvis der iværksættes virkemidler, så nitratudvaskningen reduceres i mindst samme omfang, som hvis de skærpede harmonikrav var overholdt. De virkemidler, der kan anvendes, svarer til de virkemidler, der er angivet i punkt 1 i bilag 3 for beskyttelsesniveau for nitrat til overfladevande.
D. Udvaskningsberegninger for nitrat til overfladevande beregnes efter samme retningslinier for beskyt- telsesniveauet for nitrat til overfladevande som angivet i bilag 3.

Vil du vide mere?

Beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand

Beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevand I oplandene til de mest sårbare Natura 2000-områder er der fastsat et beskyttelsesniveau som krav om maksimalt husdyrtryk i forhold til de generelle harmoniregler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. For udbringningsarealer, der ikke afvander til Natura 2000 områder, er der ikke fastlagt krav udover de generelle harmoniregler.

Tabel 1 viser krav til skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning som må udbringes per ha angivet som antal dyreenheder/ha (harmonireglerne) ved etablering, udvidelse og ændring i oplande til sårbare Natura 2000 områder. Tabel 2 viser (som eksempel), hvad det reducerede dyretryk vil være ved et generelt harmonikrav på 1,4 DE/ha.


Reduktionspotentiale i % fra rodzonen til vandområdetMeget kvælstof sårbareMindre kvælstof sårbareØvrige områder
0-5050 % af de generelle regler (Nitratklasse 3)85 % af de generelle regler.(Nitratklasse 1)Generelle regler
51-7565 % af de generelle regler (Nitratklasse 2)Generelle reglerGenerelle regler
76-100Generelle reglerGenerelle reglerGenerelle regler
Tabel 1. Krav til skærpelse af de generelle regler

Reduktionspotentiale i % fra rodzonen til vandområdetMeget kvælstof sårbareMindre kvælstof sårbareØvrige områder
0-500,7 DE/ha (Nitratklasse 3)1,19 DE/ha (Nitratklasse 1)1,4 DE/ha
51-750,91 DE/ha (Nitratklasse 2)1,4 DE/ha 1,4 DE/ha
76-1001,4 DE/ha 1,4 DE/ha 1,4 DE/ha
Tabel 2. Eksempel på reduceret dyretryk ved et generelt harmonikrav på 1,4 DE/ha


Der er udarbejdet et kortmateriale, hvoraf fremgår, hvilke oplande der er klassificeret som nitratklasse 1, 2 og 3. Kortene kan ses på Danmarks Arealinformation.

Beskyttelsen af vandområder mod nitratbelastning fokuserer på de mest sårbare områder, der afvander til Natura 2000 områder. Som eksempler på konkrete vandområder, der vurderes at være særligt sårbare er: Lukkede fjorde som f.eks. Hjarbæk Fjord og Norsminde Fjord, norer som f.eks. omkring Fyn og brakvandssøer som f.eks. Saltbæk Vig og Nissum Fjord.

For landbrugsarealer, der afvander til sådanne vandområder, er beskyttelsesniveauet fastsat som et lavere husdyrtryk per hektar end de generelle harmoniregler giver mulighed for med det formål at få en lavere nitratudvaskning. Beskyttelsesniveauet afhænger desuden af reduktionspotentialet, der er et udtryk for forskellen mellem den mængde nitrat, der kommer fra rodzonen og den mængde nitrat, der ender i vandområdet. Hvis reduktionspotentialet f.eks. er 85 pct. betyder det, at 60 kg N/ha fra rodzonen resulterer i en udvaskning af 9 kg N/ha til vandområdet.

Ud fra kombinationen af oplandenes sårbarhed og reduktionspotentialet er der fastlagt tre nitratklasser, med et beskyttelsesniveau, der som udgangspunkt fastsætter et lavere husdyrtryk end tilladt efter harmonireglerne.

Virkemidler som alternativ til skærpede harmonikrav

Hvis beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand ikke kan overholdes ved den drift, der ønskes, kan ansøger vælge at anvende en række virkemidler, som alternativ til de skærpede harmonikrav. Ved brug af disse virkemidler vil ansøger således kunne udbringe husdyrgødning til harmonigrænsen og stadig overholde beskyttelsesniveauet.

Læs mere om virkemidlerne her



Resultatet af beregningerne i ansøgningssystemet

Der oplyses fem parametre, som viser om beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdes:

DE-reduktionsprocent
Afhængig af udbringningsarealerne placering vil der på bedriftsniveau blive beregnet et samlet krav til hele bedriften. DE-reduktionsprocenten kan variere mellem 50 % og 100 %, som er hhv. beskyttelsesniveauets største skærpelse af harmonikravet og ingen skærpelse af harmonikravet. Dvs. at en DE-reduktionsfaktor på 50 % betyder, at alle udbringningsarealer er placeret i nitratklasse 3 og 100 % betyder, at alle udbringningsarealer er udenfor nitratklasse 1-3.

DE-max
DE-max er det maksimale harmonitryk (maksimalt udbragt husdyrgødning i DE per ha), som beskyttelsesniveauet for nitrat umiddelbart foreskriver.

DE-reel
DE-reel er den mængde husdyrgødning, som ifølge ansøgningen vil blive udbragt per ha. Hvis DE-reel er lig med eller mindre end DE-max er beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand overholdt uanset de følgende udvaskningsberegninger. Hvis DE-reel er større end DE-max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand kun overholdt, hvis udvaskningsberegningen viser, at den reelle udvaskning (Kg N/ha DE reel) er mindre end eller lig med den maksimalt tilladte udvaskning (Kg N/ha DEmax), hvilket kan opnås ved at anvende et eller flere virkemidler, som kan opveje den øgede mængde udbragt husdyrgødning.

Kg N/ha DE-max
Kg N/ha DE-max er den beregnede udvaskning i kg N/ha/år, hvis ansøger udbringer præcist den tilladte mængde husdyrgødning med den aktuelle fordeling mellem de forskellige husdyrgødningstyper ved anvendelse af referencesædskiftet og uden anvendelse af virkemidler. Tallet viser altså udvaskningen, hvis ansøger teoretisk set levede op til beskyttelsesniveauet udelukkende ved at reducere dyretrykket. Hvis ansøger ønsker at bruge virkemidler i stedet for at reducere dyretrykket, må den beregnede udvaskning ikke overstige kg N/ha DE-max.

Kg N/ha DE-reel
Denne viser den beregnede udvaskning i kg N/ha/år ved anvendelse af den mængde husdyrgødning, som ifølge ansøgningen skal udbringes per ha, men hvor de valgte virkemidler er medregnet. Hvis Kg N/ha DEreel er lig med eller mindre end kg N/ha DE-max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt selvom DE-reel er større end DE-max.

Sådan ser du om beskyttelsesniveauet er overholdt
Hvis DEreel ikke er større end DEmax er beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand overholdt.

Hvis DEreel er større end DEmax, skal du i stedet for sammenligne kg N/ha DE max og kg N/ha DEreel.

Hvis kg N/ha DEreel ikke er større end kg N/ha DEmax, er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt pga. anvendelsen af virkemidler i projektet.

Baggrund for fastsættelsen af beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand

Husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande er målrettet en skærpelse af de generelle harmonikrav, jf. også figur 1 nedenfor.

Princippet i beskyttelsesniveauet er målrettet en skærpelse af harmonikravet i det enkelte opland afhængig af kvælstofreduktionskapaciteten i området og det pågældende overfladevands sårbar-hed. Beskyttelsesniveauet er således målrettet den ekstra udvaskning husdyrgødningen bidrager med. Des ringere reduktionskapacitet og des større sårbarhed af det aktuelle vandområde, des mere skærpede krav i forhold til harmonikravet skal der stilles i forbindelse med en godkendelse af et brug. Der kan ikke stilles mindre skærpede krav i en godkendelse af et husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven, end de krav der følger af beskyttelsesniveauet.

Beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevande er fastlagt ud fra en række faglige udredninger af den miljømæssige sårbarhed af natur og vand, samt disse områders relative rig-dom, og skal bidrage til - i takt med at der gives tilladelser og godkendelser - at nedbringe nitrat-udvaskningen til overfladevande. Dermed er beskyttelsesniveauet et led i den danske indsats for at sikre og fremme gunstig bevaringsstatus for de internationale naturbeskyttelsesområder og levesteder for beskyttede arter. Den samlede plan for imødekommelse af kravene fremgår af Grøn Vækst og omfatter initiativer for hele landbruget f.eks. igennem skærpelse af den generelle regulering.

Overholdelse af beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning vil i henhold til husdyrgodkendelseslo-ven i de allerfleste tilfælde betyde, at der ikke vil være tale om nogen væsentlig påvirkning af ni-tratudvaskning fra en husdyrproduktion.

Beskyttelsesniveauet hviler på fremskrivninger af husdyrproduktionens størrelse. Disse frem-skrivninger viser, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke kan forventes at stige, men at den vil blive samlet på større, men færre husdyrbrug. Denne strukturudvikling i den danske hus-dyrproduktion forventes at ville forgå relativt hurtigt, hvorfor hovedparten af den danske husdyr-produktion i løbet af en kortere årrække vil have været underkastet en godkendelse efter husdyr-godkendelsesloven. Denne strukturudvikling betyder også, at der kan foretages etableringer og udvidelser af husdyrbrug i et givet område, uden at der samlet set sker en øget påvirkning, fordi disse etableringer og udvidelser modsvares af produktioner, der nedlægges. Denne strukturudvik-ling er overordnet set en stor fordel for miljøet. Dette skyldes, at produktionen i høj grad udfases på husdyrbrug med en problematisk placering i forhold til nabo- og miljøinteresser, mens udvidel-serne sker, hvor miljøkravene kan overholdes, altså med en alt andet lige bedre placering.

Beskyttelsesniveauet for nitratudvaskningen til overfladevande har således fokus på, at der sker en beskyttelse af overfladevandet i forhold til de arealer, der afvander dertil, så det sikres, at der uanset projektstørrelse sker en regulering af nitratudvaskningen opgjort pr. arealenhed.

Denne udformning af beskyttelsesniveauet betyder, at det inddrager påvirkningen fra øvrige brug i det pågældende opland. Der er således i reguleringen taget højde for forurening fra alle projek-ter og brug i det pågældende opland uanset disses størrelse, da de alle er reguleret med et mak-simalt dyretryk pr. arealenhed. Styrelsen er opmærksom på, at udviklingen i dyretryk pr. arealen-hed ikke fuldt ud er et udtryk for nitratudvaskningen fra husdyrproduktionen. En vurdering af hus-dyrtrykket er dog hensigtsmæssig, da der foreligger gode data, og udvaskningen pr. dyreenhed (DE) løbende reduceres på grund af skærpede generelle regler og krav som følge af miljøgod-kendelserne. Det vil i visse tilfælde være nødvendigt med supplerende vurderingerne, eksempel-vis vedrørende til- og fraført husdyrgødning i forhold til det enkelte opland. Normalt kan disse transporter af husdyrgødning på tværs af oplandene vurderes at opveje hinanden. Men under særlige omstændigheder, fx ved fællesbiogasanlæg eller andre fælles anlæg kan der være behov for supplerende vurderinger, hvis der er risiko for en betydelig nettotilførsel til oplandet af husdyr-gødning.

Grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand

Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering, jf. husdyrgodkendelseslovens § 29, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der rækker ud over det beskyttelsesniveau, der fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit D. Bekendtgørelsens bilag 4, punkt 3, fastlægger, hvordan kommunen ud fra den konkrete vurdering i givet fald skal stille sådanne skærpede vilkår.

Vurderingen af, om der er grundlag for skærpelse skal foretages for både Natura 2000-områder og bilag IV-arter samt for overfladevand, der ikke er udpeget som Natura 2000-område. Læs her om hvordan der generelt skal foretages vurdering af påvirkningen af Natura 2000-områder og bilag IV-arter.

Den konkrete vurdering

En vigtig forudsætning for, at beskyttelsesniveauet er tilstrækkeligt, er, at den samlede husdyrproduktion i Danmark som nævnt ikke kan forventes at stige, men vil blive samlet på større, men færre husdyrbrug. Givet dette, vil der for hvert projekt, der realiseres, blive nedlagt en eller flere produktioner, svarende til projektets omfang. Med det foreliggende beskyttelsesniveau betyder det, at der samlet i et område områder der afvander til nitratfølsomme vandområder sker en nedbringelse af nitratudvaskning set over tid i takt med at husdyrbrug godkendes.

Beskyttelsesniveauet tager ikke højde for, at strukturudviklingen ikke nødvendigvis sker ensartet i hele landet. I nogle oplande kan der således godt foregå en udvikling, hvor der etableres og udvides husdyrbrug, der overstiger kapaciteten af de brug, der nedlægges, og som bevirker, at husdyrtrykket stiger i det aktuelle opland, mens der i andre oplande ikke realiseres projekter, der modsvares af brug, der nedlægges.

I forbindelse med den konkrete vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven, er det derfor vigtigt, at vurdere, om den miljøforbedring, der er forudsat realiseret gennem godkendelser af husdyrbrug, finder sted, eller forsvinder som følge af en intensivering i husdyrproduktionen samlet set i det aktuelle opland. Og på den baggrund, afgøre om, det er nødvendigt at stille krav, der er mere skærpede end det fastlagte beskyttelsesniveau, jf. også husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2.

Hvis en konkret vurdering viser at det er nødvendigt, at stille krav, der skærper det fastlagte beskyttelsesniveau, fastlægger husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, hvorledes disse skærpede krav skal stilles, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 4.

Det anbefales at kumulationen opgøres for perioden fra 2007 og frem til godkendelsesåret, idet vandplanerne tager udgangspunkt i 2007. Det vurderes ikke muligt at vurdere udviklingen af dyreholdet i oplandet frem i tiden. Det anbefales derfor generelt, at dette indgår som en vigtig del af revurderingen. Det er her muligt at fastsætte yderligere vilkår på baggrund af den seneste udvikling af dyreholdet. Kumulation opgøres ved at anvende landsdækkende data vedrørende den generelle udvikling i husdyrholdet sammenholdt med kommunernes egne oplysninger om ophørt husdyrbrug (fra anmeldelserne via husdyrgødningsbekendtgørelsen) og de meddelte tilladelser/miljøgodkendelser, som stadig kan udnyttes indenfor 2-3 års fristen.

Det følger videre af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at der skal meddeles afslag, hvis det fastlagte beskyttelsesniveau eller skærpelse heraf i overensstemmelse med bekendtgørelsen ikke kan forhindre skade på internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsen, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11 stk. 5. Vurderes der at være en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser med det fastlagte beskyttelsesniveau eller skærpelse heraf i overensstemmelse med husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan der meddeles afslag, jf. også § 11, stk. 6 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Det følger heraf, at den konkrete vurdering om den miljøforbedring, der er forudsat realiseret gennem godkendelser må suppleres af en vurdering af det tillige udelukker en skade på internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter.

N-reduktionspotentiale, pct.Meget sårbart vandområdeSårbart vandområde
0-50Nitratklasse IIINitratklasse I. Efter konkret vurdering: Evt. som nitratklasse III
51-75Nitratklasse IIGenerelle harmonikrav. Efter konkret vurdering: Evt. som nitratklasse II
Tabel 3: Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande skal der stilles krav svarende til et reduceret dyretryk i forhold til de generelle harmoniregler på: 50 % i nitratklasse III, 65 % i nitratklasse II og 85 % i nitratklasse I. Uden for nitratklasserne gælder de generelle harmonikrav. Efter en konkret vurde-ring kan der i oplande stilles skærpede krav svarende til a) nitratklasse II i oplande til mindre sårbare vandområder med et reduktionspotentiale på 51-75 pct., b) nitratklasse III i oplande, der er omfattet af nitratklasse I. Udvaskningsberegnin-gerne af nitrat skal beregnes som angivet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Vurderes det, at beskyttel-sesniveauet, eventuelt med skærpede krav efter en konkret vurdering ikke kan forhindre skade på et Natura 2000-område samt visse beskyttede arter skal der gives afslag. Vurderes det, at beskyttelsesniveauet, eventuelt med skær-pede krav efter en konkret vurdering vil kunne have en skadevirkning på særlige regionale eller lokale beskyttelsesinte-resser kan der gives afslag.

Analyse fra DMU

Miljøstyrelsen har bedt Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet (DMU) om at foretage en analyse af, om det er muligt på baggrund af eksisterende viden og modeller at opstille kriterier for, hvornår der ikke vil kunne påvises effekter af en udvaskning af nitrat til overfladevande fra en kilde (en ansøgning efter husdyrgodkendelsesloven). DMU har på det grundlag udarbejdet rapporten:
"Effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde".

På baggrund af DMU´s analyse har Miljøstyrelsen udarbejdet vejledning til kommunernes konkrete vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven med henblik på at vurdere om projektet er i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen eller vil medføre en væsentlig påvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser, jf. også husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2 - 6.

For at kunne foretage analysen har det været hensigtsmæssigt, at opstille en række scenarier, hvor kvælstoftilførslen øges med forskellige procentsatser og undersøge, om der ud fra eksisterende viden og modeller vil kunne være en effekt. Sådanne scenarier kan lyde paradoksa-le i lyset af de målsætninger, der er opstillet i de foreliggende udkast til vandplaner og i aftalen om Grøn Vækst om at reducere kvælstofudvaskningen til overfladevande. Sådanne scenarier vil imidlertid kunne danne grundlag for at afklare, hvor stor den andel af nitratudvaskningen fra én kilde af den samlede nitratudvaskning fra hele oplandet til et givet vandområde kan være, uden at der med nuværende viden kan medføre en negativ effekt af miljøtilstanden.

Analysen er baseret på en række forskellige empiriske og dynamiske modeller, og omfatter flere forskellige indikatorer for effekten af øget kvælstoftilførsel. Effekten på udbredelsen af ålegræs og sigtdybde er trukket frem i analysen. Det skyldes, at udbredelsen af ålegræs og sigtdybde er vig-tige indikatorer for miljøtilstanden i de fleste kystområder i Danmark. Desuden er de foreliggende udkast til vandplaner efter miljømålsloven i høj grad baseret på dybdeudbredelsen af ålegræs, da man netop for denne parameter har mulighed for at kunne vurdere tilstanden i en situation med lav kvælstoftilførsel ud fra gamle observationer.

Det skal understreges, at genetablering af nye bestande af ålegræs er en langsom proces, der antagelig forløber i årtier, og at denne parameter derfor er dårligt egnet til år til år at detektere ændringer miljøtilstanden. Dens styrke ligger i at definere et endemål om ’god økologisk tilstand’. Kommende vandplaner forventes da også at ville skulle inddrage flere og andre parametre til vur-dering af miljøtilstand i overfladevande.

DMU´s analyse konkluderer, at en hver stigning i de samlede kvælstoftilførsler til et fjordområde teoretisk set må anses for at påvirke miljøtilstanden negativt. Altså, at enhver stigning i kvælstofbelastningen vil fjerne tilstanden i det pågældende vandområde fra at kunne opfylde miljømålet, så længe dette miljømål ikke er opfyldt.

Analysen viser, at øges kvælstoftilførslen med op til 10 pct. vil det medføre en begrænset, men i praksis målbar, negativ effekt på miljøtilstanden i danske fjorde. Det har ikke været muligt, at registrere effekten på udbredelsen af ålegræs ved at øge kvælstoftilførslen med 10 pct. Men der vil være en negativ effekt på ålegræssets udbredelse. Det skyldes især den ringere sigtdybde, der kan konstateres i et sådant scenarie, er en vigtig faktor for udbredelsen af ålegræs.

Analysen viser, at de negative effekter vil være mindre des mindre forøget kvælstoftilførsel, der analyseres for. Inden for det begrænsede interval på mellem 0 pct. og 10 pct. øget kvælstoftilfør-sel antages det i analysen, at ændringerne i de teoretisk negative effekter vil være proportionale med ændringerne i øget tilførsel.

I nedenstående tabel 4 er en opsamling af analysens resultater for de fjorde, der har været omfattet af analysen, ved en øget kvælstoftilførsel på 0,5 pct., 1 pct., 5 pct. henholdsvis 10 pct. på blandt andet lyssvækkelsen i vandsøjlen, vandets sigtdybde og ålegræssets udbredelse. Disse analyseresultater er behæftet med usikkerhedsmargin (ikke gengivet i tabel 4).

Effekten af øget tilførsel med kvælstof kan ikke alene ses i lyset af en øget tilførsel, men må også ses i lyset af, hvilken økologiske tilstand det pågældende vandområde har. Det fremgår således af analysen, at den negative effekt ved øget kvælstoftilførsel bliver mindre des ringere den økolo-giske tilstand er. Og er vandområdet "dødt" har det principielt ingen betydning for dets økologiske tilstand, hvor meget eller hvor lidt kvælstoftilførslen øges. Omvendt antages det, at des bedre økologisk tilstand det pågældende område har, des mere "robust" vil det kunne reagere over for øget kvælstoftilførsel. Dette vil dog kun være tilfældet frem til et vist punkt.

Analysen omfatter Skive Fjord, Horsens Fjord og Odense Fjord samt resultater fra tidligere undersøgelser for Limfjorden, Mariager Fjord og Randers Fjord. DMU konkluderer, at disse fjorde dækker et bredt spektrum af danske fjorde, og at konklusionerne må antages at være rimeligt dækkende for alle danske fjorde.

Dertil kommer - som det også anføres i analysen - at alle fjorde har deres egne karakteristika, og nogle typer af fjorde mangler i analysen, fx østdanske fjorde med lang opholdstid. Analysen fastslår også, at det er vanskeligt at afgøre, om der er forskellig følsomhed i de forskellige fjorde i forhold til deres karakteristika. Analysen for Limfjorden, tyder på, at de mindst eutrofierede vand-områder er mest følsomme for små ændringer i tilførslen af kvælstof.

Analysen er baseret på den samlede tilførsel til et fjordsystem. En omfordeling af kvælstoftilførslerne inden for et fjordopland vil normalt ikke have miljømæssige konsekvenser. I nogle tilfælde kan det dog være vigtigt, at tilførslen ikke flyttes indad i fjorden, hvis fjorden er opdelt i bassiner. Det kan nemlig betyde, at det enkelte bassin påvirkes betydeligt.

Godkendelse af et husdyrbedrift med deraf følgende stigning i udslippet af kvælstof, kan være neutralt for den de samlede danske kvælstoftilførsel, hvis tilførslerne fra andre bedrifter reduceres tilsvarende (fx nedlæggelse af husdyrbrug).

I analysen henvises til tre situationer:

  • Ændringerne sker inden for samme delopland til en fjord, dvs. inden for samme vandløbssystem. Det betyder, at der netto ikke sker nogen ændring i tilførslerne til fjorden, og der er derfor heller ingen ændrede miljøeffekter i fjorden. Herefter er der kun eventuelle effek-ter på terrestriske og limniske miljøer, som skal vurderes.

  • Man flytter tilførslerne fra et delopland til et andet, men inden for oplandet til den samme fjord. Det vil i de fleste tilfælde være miljømæssigt neutralt for fjorden, da vandbevægelser i de fleste tilfælde hurtigt vil fordele den tilførte kvælstof i hele fjorden. Nogle fjorde er dog opdelt i adskilte bassiner. I sådanne tilfælde vil det have en negativ effekt på miljøet, hvis tilførslerne flyttes ’indad’ i fjorden. I nogle tilfælde kan øgede tilførsler til lavvandede afsnø-rede dele med ringe vandudskiftning også give problemer.

  • Tilførslerne flyttes fra et fjordopland til et andet, eventuelt til en åben kyst. Hvis tilførslerne flyttes til en anden fjord vil der være negative konsekvenser for denne fjord tilførslerne flyt-tes til. Flyttes tilførslerne fra en lukket til en åben fjord, vil det ofte netto have en positiv effekt, og flyttes tilførslerne til en åben kyst vil det samlet set altid være positivt.

Øget kvælstoftilførsel, pct.Bjørnholm BugtRiisgårde BredningSkive FjordLovns BredningHorsens FjordOdense fjord, ydre delOdense fjord, indre del
Ændringer i koncentrationen af opløst organisk kvælstof, pct.
0,50,30,20,30,30,10,20,0
1,00,60,50,50,60,10,30,1
53,22,32,73,00,71,60,4
106,34,65,36,11,53,20,7
Ændringer koncentrationen af fytoplankton, pct.
0,50,20,10,20,30,00,00,0
1,00,40,30,30,60,00,00,0
51,81,41,63,20,00,00,0
103,62,83,26,30,00,00,0
Ændringer i koncentrationen af total kvælstof, pct.
0,50,30,30,30,40,30,30,2
1,00,70,60,70,80,50,60,4
53,43,03,33,82,62,92,2
106,86,06,77,65,25,74,5
Lyssvækkelse i vandsøjlen, pct.
0,5-0,10,10,20,00,0-
1,0-0,20,20,30,00,0-
5-1,01,01,60,20,2-
10-2,12,03,20,40,5-
Ændringer i sigtdybde, pct.
0,5-- 0,1- 0,1- 0,2- 0,0- 0,0-
1,0-- 0,2- 0,2- 0,3- 0,0- 0,0-
5-- 0,9- 1,0- 1,5- 0,2- 0,2-
10-- 1,8- 2,0- 3,0- 0,3- 0,4-
Ændringer i dybdegrænsen for ålegræsudbredelsen, pct.
0,5-- 0,0- 0,1- 0,1- 0,0- 0,0-
1,0-- 0,1- 0,1- 0,1- 0,0- 0,0-
5-- 0,3- 0,6- 0,5- 0,1- 0,1-
10-- 0,7- 1,1- 1,0- 0,2- 0,2-
Tabel 4: Scenarier for konsekvensen af en øget kvælstoftilførsel på 0,5 pct., 1 pct., 5 pct. henholdsvis 10 pct. for for-skellige parametre, herunder lyssvækkelsen i vandsøjlen, sigtdybden og ålegræssets maksimale dybdegrænse for udvalgte fjorde. Scenarierne er gennemført ud fra nyudviklede empiriske modeller, der har ligget til grund for analysen: Effekter af øgede kvælstoftilførsler i danske fjorde, DMU, april 2010. De fjorde, der er opstillet scenarier for, er fjorde, hvor der ligger tilstrækkeligt med data til at kunne foretage beregningerne efter de nyudviklede empiriske modeller. DMU vurderer, at fjordene er repræsentative for de danske fjorde. Tabel 4 er et sammendrag af tabel 4.1.1. i DMU´s rapport.

Afskæringskriterier for skadevirkning af nitratudvaskning til overfladevand

På baggrund af DMU´s analyse har Miljøstyrelsen opstillet følgende afskæringskriterier for, hvornår et projekt ikke kan medføre en skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskningen, herunder Natura 2000-områder og på levesteder og yngle- og rastepladser for beskyttede arter:På baggrund af DMU´s analyse har Miljøstyrelsen fastlagt kriterier for, hvornår et husdyrbrugs andel af den samlede til nitratudvaskning til et vandområde kan udelukkes at have en skadevirk-ning. Ved overfladevand menes i dette notat fjorde, bredninger, bugte og kystnære områder. No-tatet omfatter således ikke søer og vandløb. Afskæringskriterierne gælder ikke terrestriske og lim-niske miljøer, i forhold til en vurdering nitratudvaskningens påvirkning på disse.

Pkt. 1A: Dyretrykket i det aktuelle opland, må ikke have været stigende siden 1. januar 2007,

Pkt. 1B: eventuelle andre kilder til nitratudvaskning end husdyrproduktionen, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007 skal inddrages i vurderingen på en sådan måde, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end husdyrproduktionen skal medføre et krav om reduktion af det samlede dyretryk i det aktuelle opland med tilsvarende effekt på nitratudvaskningen,

Pkt. 1C: gennemførte initiativer, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, må ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland, samt

Pkt. 2A: nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, må ikke udgøre 5 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område, dog

Pkt. 2B: må nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, ikke udgøre 1 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er meget lidt eu¬tro¬fieret.

Med de ovennævnte afskæringskriterier vurderes efter pkt. 1A - 1C:

Om det ansøgte i kumulation med andre planer og projekter vil kunne have en skadevirkning.

Er husdyrtrykket således konstant eller stigende i det aktuelle opland, og beregninger viser, at det ansøgte herefter vil øge kvælstofudvaskningen, uanset, at den enkelte ansøgning overholder det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande, vil det ansøgte medføre en øget udvaskning. Det vil i givet fald betyde, at det ansøgte i kumulation med andre husdyrbrug vil have en skadevirkning.

Og er der andre kilder til nitratudvaskningen i det aktuelle opland end husdyrproduktionen, som har medført en øget nitratudvaskning vil det betyde, at det ansøgte i kumulation med andre kilder vil have en skadevirkning.

Endelig indgår i vurderingen, at gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder med henblik på at gennemføre vandplanlægningen efter miljømålsloven og opnå gunstig bevaringsstatus/god økologisk tilstand for det aktuelle vandområde, ikke må neutraliseres gennem tilladelser og godkendelser af husdyrbrug.

Og med de ovennævnte afskæringskriterier vurderes efter pkt. 2A / pkt. 2B:

Om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadevirkning. Er det således vurderet under pkt. 1, at den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område har været stagnerende eller faldende siden 1. januar 2007 vurderes det, om det ansøgte i sig selv vil udgøre 5 pct. / 1 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det pågældende vandområde. Udgør det ansøgte 5 pct. / 1 pct. vil det ansøgte en skadevirkning.

Afskæringskriterierne udelukker ikke, at en ansøgning, der vil medføre at den pågældende husdyrproduktion får en øget andel af nitratudvaskningen af den samlede nitratudvaskning fra et opland, kan vurderes ikke at have en skadevirkning. Men afskæringskriterierne udelukker, at der godkendes husdyrproduktioner, der er hindrende for, at miljømålene kan opfyldes i overensstemmelse med direktivforpligtelserne.

Som et grundlag for vurdering af ændringer i nitratudvaskningen til vandområder, vil Miljøstyrelsen søge at gennemføre et projekt, der kan vise udviklingen i husdyrtrykket fordelt på de oplande, der ligger til grund for vandplanlægningen i medfør af miljømålsloven. Disse data vil herefter blive stillet til rådighed for den kommunale sagsbehandling af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven. Referencen for måling af udviklingen i husdyrtrykket, vil blive fastsat til 2007, som er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af vandplanerne.

Systemet tænkes opdateret en gang årligt, umiddelbart efter at indberetningen er foretaget til de landsdækkende dataindsamlinger, cirka omkring 1. juni. Data sammenstilles således, at der for hvert opland, udover diverse GIS-temaer, vises en liniær regression.

Det skal understreges, at afskæringskriterierne også vil skulle lægges til grund i de tilfælde, hvor det ansøgte i før-situationen (den nuværende produktion) og i efter-situationen (når den nuværende produktion er ændret/udvidet) har en uændret andel af den samlede udvaskning fra det aktuelle opland, og også i de tilfælde, hvor det ansøgte i efter-situationen vil udgøre end mindre andel af den samlede udvaskning fra det aktuelle opland sammenlignet med før-situationen. Det skal i øvrigt understreges, at selvom der i forbindelse med en revurdering af et miljøgodkendt brug ikke skal foretages en habitatkonsekvensvurdering, kan der tages udgangspunkt i de ovenfor beskrevne afskæringskriterier i forbindelse med en revurdering.

Baggrund for afskæringskriterierne DMU´s analyse (jf. også tabel 1 nedenfor) viser, at der er en teoretisk lineær sammenhæng mellem den øgede kvælstoftilførsel og ændring i sigtdybden og dybdegrænsen for ålegræs. I fastsættelsen af niveauet for afskæringskriterierne under pkt. 2A og pkt. 2B er det derfor nødvendigt at tage udgangspunkt i, hvilke tilførsler, der kan have en målbar effekt.

DMU´s analyse konkluderer, at en hver stigning i de samlede kvælstoftilførslerne til et fjordområde teoretisk set må anses for at påvirke miljøtilstanden negativt. DMU´s analyse henviser, som nævnt til, at en øget kvælstoftilførsel på op til 10 pct. vil medføre en begrænset, men målbar, negativ effekt på miljøtilstanden i danske fjorde. Denne vurdering kan suppleres med de usikkerheder på målingerne, der fremgår af DMU´s analyse.

Den biologiske parameter, som først reagerer på kvælstoftilførslen er sigtdybden. Dybdegrænsen for ålegræs og andre biologiske parametre er konsekvenser heraf. Målinger af sigtdybden i marine miljøer angives normalt i meter med 1 decimal. Målingerne foretages visuelt, og usikkerheden angives til at være i størrelsesordenen + 10 cm . Sigtdybden er normalt under 5 meter, men i ekstremt rene fjorde er der i historisk tid registreret sigtdybder på op til 10 meter.

Disse forhold betyder, at ændringer af sigtdybder på under 1-2 pct. i praksis ikke vil kunne påvises med de nuværende målemetoder, uanset hvor mange målinger af sigtdybden, der gennemføres.

Sigtdybden vil derfor skulle ændres med mere end 1-2 pct., hvis det med de nuværende målemetoder skal kunne registreres. Det fremgår af tabel 1, at en øget tilførsel af kvælstof på 5 pct. i de mest følsomme vandområder, Skive Fjord og Lovns Bredning i forhold til sigtdybden teoretisk set vil medføre en reduceret sigtdybde på henholdsvis 1 pct. og 1,5 pct.. En øget tilførsel på 5 pct. er altså nær grænsen for, hvornår en forøget nitratkoncentrationen teoretisk set medfører en ændring af sigtdybden, som kan registreres med de nuværende målemetoder. .Med andre ord, ændres nitratkoncentrationen i et vandområde mindre end 5 pct., vil det ikke være muligt at påvise en ændring i sigtdybde og følgelig heller ikke muligt at påvise en effekt af ændringen i nitratkoncentrationen.

Til sammenligning ses det også af tabel 1, at en øget tilførsel af kvælstof på 1 pct. medfører et fald i sigtdybde på mellem 0 og 0,3 pct. På grund af måleusikkerhederne kan dette fald i sigtdybde ikke påvises med de nuværende målemetoder..

Derfor vurderer Miljøstyrelsen, at det "kritiske niveau" - afskæringskriteriet under pkt. 2A for hvornår der kan være taler om en skadevirkning - er når en husdyrproduktion udgør en andel på 5 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område, dog, jf. pkt. 2B 1 pct. i de dele af oplandet til vandområdet, hvor afvandingen sker til et lukket bassin og/eller til et meget lidt eutrofieret vandområde.

Afskæringskriteriet på 1 pct., jf. pkt. 2B er fastsat som ekstra sikkerhedsfaktor af hensyn til risikoen for, at husdyrbrug samlet set ændrer placering indenfor et opland, hvor produktionen koncentreres i de mest følsomme dele af et opland, hvor der afvandes til et lukket bassin og/eller et meget lidt eutrofieret vandområde. Som det også er henvist til ovenfor fremgår det således af DMU´s analyse, at nogle fjorde er opdelt i adskilte bassiner, hvor det kan have en negativ effekt på miljøet, hvis tilførslerne flyttes ’indad’ i fjorden, og i nogle tilfælde kan øgede tilførsler til lavvandede afsnørede dele med ringe vandudskiftning også give problemer.

Sikkerhedsfaktoren er fastlagt til 5. Der kan således være en forholdsvis høj reduktionskapacitet fra udbringningsarealerne til vandområdet på 75-100 pct. (ca. 15 kg N af 100 kg N ud af rodzonen når recipienten), eller en forholdsvis meget ringe reduktionskapacitet på 0-50 pct. (Ca. 75 kg N ud af 100 kg N ud af rodzonen når recipienten). I gennemsnit er det en faktor på 5. Afskæringskriteriet for så vidt angår vurdering af bruget i sig selv, hvor der sker en afvanding til lukkede bassiner og/eller meget lidt eutrofierede skærpes med denne sikkerhedsfaktor. Dvs. nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug skærpes fra 5 pct. til ikke at må udgøre 1 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret vandområde.

Miljøstyrelsens vurdering hviler som nævnt også på, at det med udgangspunkt i DMU´s analyse, er muligt ud fra den viden og beregningsmodeller, der foreligger i dag, at konstatere, at en stigning i kvælstoftilførslen på op til 10 pct. vil have en begrænset, men målbar, negativ effekt på miljøtilstanden i danske fjorde.

Jf. tabel 4 er Skive Fjord og Lovns Bredning eksempler på mere eller mindre lukkede bassiner og Riisgaarde Bredning kan ses som i et vist omfang som sidestillet med de to foregående. For sådanne områder er det Miljøstyrelsens vurdering, at det vil være vigtigt i at fastlægge afskæringskriteriet, så tilførslen ikke flyttes indad i fjorden, hvis fjorden er opdelt i bassiner. Det kan nemlig betyde, at det enkelte bassin påvirkes betydeligt, jf. også det ovenfor angivne fra DMU´s analyse.

Miljøstyrelsens vurdering skal samtidig ses i lyset af, at det fastlagte beskyttelsesniveau i husdyrgodkendelseslovgivningen for nitratudvaskningen til overfladevande som udgangspunkt bidrager til at sikre, at der gennem miljøgodkendelser af husdyrbrug generelt ikke sker en forøgelse af nitratudvaskningen til overfladevande, men at det bidrager til at nedbringe denne nitratudvaskning. Det betyder, at det vil være afgørende, at der vil kunne godkendes husdyrbrug med en udvaskning, hvis dette bidrag til at nedbringe nitratudvaskningen skal kunne realiseres.

Det skal understreges, at husdyrgodkendelsesloven ikke skal foregribe opfyldelse af målsætningerne i de foreliggende udkast til vandplan og Natura 2000-planer. Det er lige så vigtigt at understrege, at det er direktivforpligtelse, at godkendelser efter husdyrgodkendelsesloven (såvel som efter anden lovgivning) ikke være hindrende for at miljømålene kan opfyldes.

Med aftalen om Grøn Vækst, er det besluttet, at der skal gennemføres en række generelle og specifikt målrettede indsatser til målopfyldelse af vand- og Natura 2000-planerne. Husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau er sammen med den øvrige eksisterende miljøregulering af landbruget regnet ind i den baseline, der har ligget til grund for udarbejdelsen af vand- og Natura 2000 planerne. De ovenfor beskrevne afskæringskriterier har således til formål, at bidrage til kommunalbestyrelsens konkrete vurdering af en ansøgning efter husdyrgodkendelseslovgivningen herunder særligt med henblik på at træffe afgørelse i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsen.

Identifikation af vandområder, der er omfattet af afskæringskriterierne Der vil være vandområder, hvor den betydende faktor for miljøtilstanden ikke vil være afhængig af kvælstoftilførsler i den størrelsesorden, som er på tale i husdyrgodkendelseslovgivningens fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande og de ovenfor beskrevne afskæringskriterier. Omkring 85 pct. af det danske landareal afvander til Natura 2000 områder. De resterende 15 pct. afvander til andre vandområder, herunder til åbne farvande, som fx Skagerrak og Nordsøen. Sådanne vandområder er eksempler områder, hvor Miljøstyrelsen vurderer, at det ikke vil være nødvendigt, at skulle stille skærpede krav ud over det fastlagte beskyttelsesniveau, dvs. harmonikravene.

Som det fremgår, vil det være nødvendigt at vurdere, om der er tale om en tilførsel til et lukket bassin med ringe vandudskiftning eller meget lidt eutrofieret.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at til brug for identifikation af, om der er tale om et lukket bassin med ringe vandudskiftning bør der tages udgangspunkt i det foreliggende beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande (se også figur 1).

Dette beskyttelsesniveau omfatter således en klassificering af vandområder i sårbare vandområder og meget sårbare vandområder. De meget sårbare vandområder omfatter Natura 2000-naturtyper, der er lavvandede vandområder med langsom vandudskiftning. De meget sårbare vandområder er: kystlaguner og strandsøer (naturtype 1150), flodmundinger (naturtype nr. 1130), større lavvandede bugter og vige (naturtype nr. 1160). De sårbare vandområder udgøres af alle øvrige vandområder i Natura 2000-områderne. Beskyttelsesniveauet har således som udgangspunkt identificeret de mere eller mindre lukkede bassiner i de danske vandområder. Visse øvrige fjordafsnit, der ikke er en af de nævnte naturtyper, kan dog også optræde som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at til identifikation af vandområder, der er meget lidt eutrofieret, bør der tages udgangspunkt i basisanalyserne til udkast til vandplanerne.

Miljøstyrelsen vil på baggrund af oplysningerne i de foreliggende udkast til vandplaner og tilhørende basisanalyser identificere de vandområder, der ikke er omfattet af afskæringskriterierne, fordi kvælstofudvaskningen ikke vurderes at være en betydende faktor for miljøtilstanden, samt opdatere identifikationen af de vandområder, der kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning samt de vandområder, der er meget lidt eutrofierede.

Afskæringskriterierne og beskyttelsesniveauet for N-udvaskning til overfladevande

De principper, der kan tages udgangspunkt i ved den konkrete vurdering af den enkelte ansøgning i forhold til det fastlagte beskyttelsesniveau, er:

Der foretages en vurdering af, om den samlede nitratudvaskning til det aktuelle vandområde bliver nedbragt i takt med, at der gives tilladelser og godkendelser. Det vurderes endvidere om der er andre forhold, der har bevirket, at nitratudvaskningen til det aktuelle vandområde er øget.

I givet fald den samlede nitratudvaskning til det aktuelle vandområde er faldende eller stagnerende (fordi andre forhold har medført en øget nitratudvaskning til det aktuelle vandområde) vil det ansøgte ikke i kumulation med andre projekter og planer have en væsentlig virkning eller skadevirkning på det aktuelle vandområde.

Herefter foretages en vurdering af om det ansøgte i sig selv vil have en væsentlig virkning eller skadevirkning. Til brug for denne vurdering foretages en beregning af nitratudvaskningen fra det ansøgte, der stammer fra husdyrgødningen. Beregningen skal afklare, om det ansøgte udgør under 5 pct./1 pct. af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle vandområde. Nedenfor er vist en række regneeksempler (som jo i IT-ansøg¬nings¬systemet, husdyrgodkendelse.dk beregnes for hele det ansøgte areal). Bilag 1: "Beskrivelse af hvorledes ansøger beregner bidraget fra husdyrgødning", introducerer kort, hvorledes beregningerne foretages i IT-ansøgningssystemet, husdyrgodkendelses.dk.

Eksempler på redegørelser og vurderinger af nitratudvaskning til overfladevande

I det følgende er der opstillet 3 tænkte eksempler, der skal illustrere, hvorledes en vurdering kan foretages med henblik på at afklare om der vil blive tale om en skadesvirkning som følge af nitratudvaskning til et Natura 2000-område fra et husdyrbrug, der ansøges om.

De 3 eksempler er som nævnt tænkte eksempler, men der er søgt at opstille dem som realistiske eksempler. Eksemplerne omfatter således tænkte ansøgninger med typiske bedriftsstørrelser lidt under, henholdsvis lidt over 200 ha. Oplysningerne om vandoplandene i eksemplerne er også søgt gjort virkelighedsnære, herunder deres størrelse såvel som den andel af vandoplandene, der opgjort som opdyrkede. Eksemplerne omfatter således et mindre vandopland og større vandoplande. I den forbindelse kan det oplyses, at i forbindelse med vandplanlægningen i medfør af miljømålsloven er der fastlagt 143 kystoplande med en gennemsnitsstørrelse på 30.273 ha (det mindste: 36 ha og det største: 347.745 ha). Tabel 2 viser de 143 vandoplandes fordeling i forhold til deres størrelse.
Vandoplande, antalVandoplande mindre end, ha
5100
161.000
505.000
6710.000
130100.000
143400.000


Tabel 5: De 143 vandoplande i vandplanerne kategoriseret efter deres størrelse målt i ha.

En redegørelses indhold, generelt

En redegørelse, der lægger op til vurderingen af nitratudvaskningen til overfladevande fra det an-søgte, beskriver de arealer, der er knyttet til ejendommen, og som anvendes som udbringnings-arealer, herunder med hensyn til deres beliggenhed, størrelse, jordtype, dræningsforhold og van-dingsforhold. Redegørelsen omfatter endvidere en beskrivelse af, hvilke vandområder arealerne afvander til og deres status i forhold til det fastlagte beskyttelsesniveau (nitratklasserne).

Image

Figur 1: Illustration af de mere generelle oplysninger i en redegørelse. Data til tabellen hentes fra IT-ansøgnings¬sy¬ste¬met eller PDF filen.

Når udbringningsarealerne afvander til et (eller måske flere) Natura 2000-område, beskrives disse Natura 2000 områders status (navn, nummer, udpegningsgrundlag, eventuelle yderligere karakte-ristika og særlige værdier, områdets følsomhed i forhold til nitratudvaskning på baggrund af basis-analyser, områdets status i det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskning osv.). En illustration af de faktuelle oplysninger er vist i figur 2 nedenfor.

Derudover skal der foretages en beregning af den udvaskning, som den aktuelle husdyrprodukti-on vil give anledning til. Som også nævnt ovenfor er udvaskningen i gennemsnit ca. 60 kg N/ha, hvoraf en eventuel anvendelse af husdyrgødning normalt kan påvirke udvaskningen med max. 10 kg N/ha. Omfatter det ansøgte fx 300 ha, i et opland, der er 100.000 ha vil den udbragte husdyr-gødning på disse arealer maksimalt kunne bidrage med 0,5 promille i forhold til udvaskningen fra samtlige arealer i oplandet. Hertil kommer påvirkning fra andre kilder end udvaskningen fra area-lerne i oplandet. I nedenstående 3 eksempler anvises den beregningsmetode, der lægges til grund for den videre vurdering samt den videre redegørelse.

Eksemplerne illustrerer:

  • Eksempel 1: Ingen skadevirkning fra det ansøgte
  • Eksempel 2: Skadevirkning fra det ansøgte (i sig selv)
  • Eksempel 3: Skadevirkning fra det ansøgte (i kumulation)

Eksempel 1: Ingen skadevirkning fra det ansøgte I dette eksempel er der tale om en ansøgning, hvor der fra bruget sker en afvanding til et Natura 2000-område, der er klassificeret som sårbart, og arealernes evne til at reducere nitrat ligger mel-lem 75 og 100 pct. De aktuelle arealer er således ikke omfattet af nogen nitratklasse (jf. nitrat-klassekortlægningen i husdyrgodkendelseslovgivningen).

Ifølge basisanalysen for området i forbindelse med vandplanlægningen i henhold til miljømålslo-ven er Natura 2000-området overbelastet med kvælstof, og kvælstofbelastning anses for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus.

I oplandet til det aktuelle Natura 2000-område tænkes der i dette eksempel, at der er pågået en strukturudvikling i husdyrproduktionen, men at denne ikke har bevirket et samlet øget husdyrtryk, men et stagnerende dyretryk. Etableringer og udvidelser af husdyrbrug i oplandet er således ble-vet modsvaret af nedlæggelser af andre husdyrbrug. Desuden har den samlede nitratudvaskning til det aktuelle Natura 2000-område i øvrigt været faldende siden 1. januar 2007. Med dette tænkte scenarie for udviklingen i oplandet til det aktuelle Natura 2000-område vurderes det derfor, at det ansøgte ikke i kumulation med andre husdyrprojekter i vandoplandet vil have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000 område. Beregninger (jf. regneark 1 nedenfor) viser, at det ansøgte vil bidrage med 0,07 pct. af den sam-lede udvaskning til det aktuelle Natura 2000 område. I henhold til de ovenfor beskrevne afskæ-ringskriterier vil det ansøgte herefter heller ikke i sig selv have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område, jf. pkt. 2A ovenfor. Samlet kan det herefter vurderes, at der ikke er behov for at stille vilkår til det ansøgte vedr. nitratudvaskning, der skærper de generelle krav (harmoni-kravene).

Natura 2000 område
Opland til Natura 2000 området, ha40.000
Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 området, ha24.000
Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct.75 – 100 (middel: 87,5)
Standardudvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), kg N/ha/år78
Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området kg N/år (78 x 0,125 x 24.000) 234.000
Udvaskning fra øvrige opland (standard), kg N/år (10 x 0,125 x 16.000)20.000
Udvaskning i alt fra opland kg N/år254.000
Det ansøgte
Reduktion (som ovenfor), pct. 87,5
Areal til udspredning i alt, ha171
Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år8,4
Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år180
Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, pct.0,07
Regneark 1: Beregninger for eksempel 1, Ingen skadevirkning fra det ansøgte.

Eksempel 2: Skadevirkning fra det ansøgte (i sig selv) I dette eksempel er der tale om en ansøgning, hvor der fra bruget sker en afvanding til et Natura 2000-område, der er klassificeret som meget sårbart, og arealernes evne til at denitrificere ligger mellem 51 og 75 pct. De aktuelle arealer er således omfattet af nitratklasse II (jf. nitratklassekortlægningen i husdyrgodkendelseslovgivningen).

Ifølge basisanalysen for området i forbindelse med vandplanlægningen i henhold til miljømålsloven er Natura 2000-området overbelastet med kvælstof, og kvælstofbelastning anses for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus. Endvidere er der i det tænkte eksempel tale om en fjordarm, der er karakteriseret som et lukket bassin.

I oplandet til det pågældende Natura 2000-område tænkes der i dette eksempel, at er pågået en strukturudvikling i husdyrproduktionen, men at denne ikke har bevirket et samlet øget husdyrtryk, men et stagnerende dyretryk. Etableringer og udvidelser af husdyrbrug i oplandet er således blevet modsvaret af nedlæggelser af andre husdyrbrug. Samlet har nitratudvaskningen til det aktuelle Natura 2000-område været faldende siden 1/1 2007. Med dette tænkte scenarie for udviklingen i oplandet til det aktuelle Natura 2000-område vurderes det derfor, at det ansøgte ikke i kumulation med andre planer og projekter i oplandet vil have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område, idet det ansøgtes bidrag ikke overstiger det fald i nitratudvaskningen, der er sket siden 1/1 2007 og som stammer fra udviklingen i husdyrproduktionen.

Ifølge beregningerne, jf. nedenfor i regneark 2 vil bidraget fra det ansøgte udgøre 2,2 pct. af den samlede udvaskning til Natura 2000-området. I henhold til de ovenfor beskrevne afskæringskriterier vil det ikke kunne udelukkes, at det ansøgte vil kunne have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område, idet der som nævnt er tale om et lukket bassin, jf. pkt. 2B ovenfor.

Det skal nævnes, at i dette tænkte eksempel er det ikke muligt at skærpe kravene i forhold til det ansøgte ud over de krav, der kan stilles for arealer beliggende i nitratklasse II, jf. husdyrgodkendelsesbekendt¬gørelsen (se også figur 1 ovenfor).

Natura 2000 område
Opland til Natura 2000 området, ha1.000
Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 området, ha630
Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct.51 – 75 (middel: 67,5)
Standardudvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), kg N/ha/år60
Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området, kg N/år (60 x 0,325 x 630)12.285
Udvaskning fra øvrige opland (standard), kg N/år (10 x 0,325 x 370)1.202
I alt fra opland, kg N/år13.488
Det ansøgte
Reduktion (som ovenfor), pct. 67,5
Areal til udspredning, ha226
Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år5
Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år294
Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, pct.2,2
Regneark 2: Beregninger for eksempel 2, Skadevirkning fra det ansøgte (i sig selv).

Eksempel 3: Skadevirkning fra det ansøgte (kumulation) I dette eksempel er der tale om en ansøgning, hvor der fra bruget sker en afvanding til et Natura 2000-område, der er klassificeret som sårbart, og arealernes evne til at denitrificere ligger mellem 51 og 75 pct. De aktuelle arealer er således ikke omfattet af nogen nitratklasse (jf. nitratklasse-kortlægningen i husdyrgodkendelseslovgivningen).

Ifølge basisanalysen for området i forbindelse med vandplanlægningen i henhold til miljømålslo-ven er Natura 2000-området overbelastet med kvælstof, og kvælstofbelastning anses for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus.

I oplandet til det aktuelle Natura 2000-område tænkes der i dette eksempel, at der er pågået en strukturudvikling i husdyrproduktionen. Strukturudviklingen har ikke bevirket et samlet øget hus-dyrtryk, men et stagnerende dyretryk i oplandet. Etableringer og udvidelser af husdyrbrug i oplan-det er således blevet modsvaret af nedlæggelser af andre husdyrbrug. I dette eksempel har den samlede nitratudvaskning til det aktuelle Natura 2000-område dog været uændret siden 1/1 2007. Med dette tænkte scenarie for udviklingen i oplandet til det aktuelle Natura 2000-område vurderes det derfor, at det ansøgte i kumulation med andre projekter og planer i oplandet ikke kan udeluk-kes at have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område, idet det ansøgte vil bevirke, at det samlede husdyrtryk og dermed nitratudvaskningen øges. Ifølge beregningerne, jf. nedenfor i regneark 3 vil bidraget fra det ansøgte udgøre 1,4 pct. af den samlede udvaskning til Natura 2000-området, og det ansøgte vil netto øge nitratudvaskningen til det aktuelle Natura 2000-område.

Natura 2000 område
Opland til Natura 2000 området, ha2.000
Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 området, ha1.260
Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct.51 – 75 (middel: 67,5)
Standard udvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), kg N/ha/år60
Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området, kg N/år (60 x 0,325 x 1.260)24.570
Udvaskning fra øvrige opland, (standard) kg N/år (10 x 0,325 x 740)2.405
Udvaskning i alt fra opland, kg N/år26.976
Det ansøgte
Reduktion (som ovenfor), pct.67,5
Areal til udspredning i alt, ha299
Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år3,9
Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år378
Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, pct.1,4
Regneark 3: Beregninger for eksempel 3, Skadevirkning fra det ansøgte(i kumulation).

Kriterierne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4

Hvis kommunen finder, at der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet i bilag 3, skal der stilles vilkår, der lever op til kriterierne i bilag 4.

Det betyder, at kommunen kan regulere arealer i oplandet til et vandområde, der er klassificeret som ”mindre kvælstofsårbart”, på samme måde som arealer i oplande til vandområder, der er klassificeret som ”meget kvælstofsårbare”. Vilkårene kan ikke skærpes for arealer i oplande til ”øvrige områder”. Kommunen kan ikke beslutte at lægge et andet reduktionspotentiale til grund end det, der fremgår af Miljøstyrelsens kort over reduktionspotentiale.

Ansøger kan bruge de samme virkemidler til at begrænse nitratudvaskningen, som ved overholdelse af beskyttelsesniveauet i bilag 3, og derved alligevel have mulighed for at have et højere dyretryk.

Hvis beskyttelsesniveauet i bilag 3 ikke er tilstrækkeligt til at afbøde en væsentlig virkning på miljøet, og det ikke er muligt at stille krav, der følger kriterierne i bilag 4, skal der gives afslag på ansøgningen. Dvs. at der ikke kan stilles vilkår, der ikke følger kriterierne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4.

Hvis kommunen finder, at der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet i bilag 3, skal der stilles vilkår, der lever op til kriterierne i bilag 4.

Det betyder, at kommunen kan regulere arealer i oplandet til et vandområde, der er klassificeret som ”mindre kvælstofsårbart”, på samme måde som arealer i oplande til vandområder, der er klassificeret som ”meget kvælstofsårbare”. Vilkårene kan ikke skærpes for arealer i oplande til ”øvrige områder”. Kommunen kan ikke beslutte at lægge et andet reduktionspotentiale til grund end det, der fremgår af Miljøstyrelsens kort over reduktionspotentiale.

Ansøger kan bruge de samme virkemidler til at begrænse nitratudvaskningen, som ved overholdelse af beskyttelsesniveauet i bilag 3, og derved alligevel have mulighed for at have et højere dyretryk.

Hvis beskyttelsesniveauet i bilag 3 ikke er tilstrækkeligt til at afbøde en væsentlig virkning på miljøet, og det ikke er muligt at stille krav, der følger kriterierne i bilag 4, skal der gives afslag på ansøgningen. Dvs. at der ikke kan stilles vilkår, der ikke følger kriterierne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4.

Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande skal der stilles krav svarende til et reduceret dyretryk i forhold til de generelle harmoniregler på: 50 % i nitratklasse III, 65 % i nitratklasse II og 85 % i nitratklasse I. Uden for nitratklasserne gælder de generelle harmonikrav. Efter en konkret vurdering kan der i oplande stilles skærpede krav svarende til a) nitratklasse II i oplande til mindre sårbare vandområder med et reduktionspotentiale på 51-75 pct., b) nitratklasse III i oplande, der er omfattet af nitratklasse I. Udvaskningsberegningerne af nitrat skal beregnes som angivet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Vurderes det at selv med disse skærpede krav, at der vil være en væsentlig virkning på et Natura 2000-område skal der gives afslag.



TODO: H3 Konkret vurdering af nitratudvaskning til overfladevand

I dette afsnit gøres der rede for et væsentlighedskriterium for nitratudvaskning til overfladevand og de principper, der kan tages udgangspunkt i ved den konkrete vurdering af den enkelte ansøgning i forhold til det husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau.

Se også eksempler på konkrete vurderinger, som er udarbejdet med baggrund i væsentlighedskriteriet og principperne for den konkrete vurdering.

Væsentlighedskriterium for nitratudvaskning til overfladevande
På baggrund af en analyse fra DMU er det Miljøstyrelsens vurdering, at der som hovedregel må være tale om en væsentlig påvirkning af overfladevande med kvælstof, hvis der sker en øget kvælstofudvaskning med 5 % eller mere til et vandområde.

En sådan væsentlig påvirkning kan komme på tale i forbindelse med et enkelt projekt, eller i forbindelse med et projekt, der sammen med andre projekter og planer vil kunne give en øget kvælstoftilførsel på 5 % eller mere.

Den nærmere vurdering af, hvorvidt en øget kvælstoftilførsel til et vandområde på 5 % vil have en væsentlig påvirkning på miljøet, vil dog være betinget af to forhold, der kan betyde, at der allerede ved en øget tilførsel under 5 %, vil indtræde en væsentlig virkning på miljøet.

For det første er det nødvendigt at vurdere, om der er tale om en øget tilførsel, der sker via mere elle mindre lukkede bassiner af det pågældende vandområde. Det vil sige, at selvom det kan konstateres, at der ikke sker en øget tilførsel over 5 % til vandområdet som sådan, kan det konstateres, at det pågældende bassin tilføres 5 % eller mere. Er der samtidig tale om et lukket bassin med ringe vandudskiftning kan det tale for, at den øgede tilførsel må vurderes at være væsentlig, selvom der ikke er tale om en øget tilførsel på 5 % eller mere til det samlede vandområde. Som udgangspunkt må det antages, at øges udvaskningen 5 % eller mere til det lukkede bassin i sig selv vil der kunne være tale om en væsentlig virkning.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at til brug for vurdering af, om der er behov for at se nærmere på, om der er tale om en øget tilførsel til et bassin kan der tages udgangspunkt i det foreliggende beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande (se også figur 2 nedenfor). Dette beskyttelsesniveau omfatter nemlig en klassificering af vandområder i mindre sårbare vandområder henholdsvis meget sårbare vandområder. De meget sårbare vandområder omfatter de Natura 2000-naturtyper, der er lavvandede vandområder med langsom vandudskiftning samt en række næringsstoffattige søtyper. De mindre sårbare vandområder udgøres af alle øvrige vandområder i Natura 2000-områderne. Beskyttelsesniveauet har således som udgangspunkt identificeret de mere eller mindre lukkede bassiner i de danske vandområder.

For det andet er det nødvendigt at vurdere, om der er tale et meget lidt eutrofieret vandområde. Som det således fremgår af DMUs analyse tyder det nemlig på, at de mindst eutrofierede vandområder er mest følsomme for selv små øgede tilførsler af nitrat.

Vandplanerne, der er udsendt som udkast i en teknisk høring i perioden XXX, omfatter blandt andet en række basisanalyser. Vurderer kommunen ud fra den viden, der stammer fra denne planlægning, at der er tale om et vandområde, som er meget lidt eutrofieret kan det tale for, at der er behov for nærmere at vurdere om en øget tilførsel på op til 5 % vil kunne have en væsentlig virkning på miljøet eller ej.

Væsentlighedskriteriet og det fastlagte beskyttelsesniveau for N-udvaskning til overfladevande De principper, der kan tages udgangspunkt i ved den konkrete vurdering af den enkelte ansøgning i forhold til det fastlagte beskyttelsesniveau, er:

Vurdering af om et projekt i sig selv kan påvirke væsentligt Ud fra det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande kan kommunalbestyrelsens konkret vurdere udbringningsarealets størrelse i forhold til oplandets størrelse til det pågældende vandområde. Hvor udbringningsarealerne udgør en forholdsvis stor del af oplandet til det pågældende vandområde, vil det være aktuelt med yderligere konkrete vurderinger med henblik på at afgøre, om projektet i sig selv kan påvirke væsentligt.

Med væsentlighedskriteriet som beskrevet ovenfor kan denne vurdering ske ud fra en beregning af den samlede udvaskning fra den ansøgte drift i det pågældende opland og merudvaskningen i forhold til nudriften (som jo i IT-ansøg¬nings¬systemet beregnes for hele det ansøgte areal).

Vurdering af om et projekt i sammenhæng med andre projekter og planer kan påvirke væsentligt Det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande fastsætter krav til udvaskningen fra det ansøgte projekt i forskellige grad i en lang række oplande afhængig af vandområdernes sårbarhed og udbringningsarealernes placering i forhold til vandområdet (N-reduktionspotentialet).

Den samlede udvaskning fra oplandet vil derfor i disse oplande reduceres således som følge af sagsbehandlingen af ”projektet i sammenhæng med øvrige projekter”, hvis det er placeret i en nitratklasse. Vurderingen af et projekt i sammenhæng med andre projekter vil derfor næppe kunne medføre, at et vandområde påvirkes væsentligt, hvis der samlet set sker en reduktion i udvaskningen i oplandet.

Det er en forudsætning for ovenstående, at det samlede husdyrhold i oplandet ikke forøges væsentligt, men at udvidelser af husdyrholdet modsvares af reduktioner i husdyrholdet andre steder (ophør). Dette er en rimelig antagelse, idet antallet af husdyr målt i antal dyreenheder på landsplan har været forholdsvist konstant igennem i lang årrække.

Hvis der i et opland derimod samlet set kan konstateres, at der udbringes husdyrgødning fra et stigende antal dyreenheder, kan det give baggrund for yderligere konkrete vurderinger af, hvorvidt det fastlagte beskyttelsesniveau skal skærpes.

Dette kan ske ved at tage udgangspunkt i stigningens forventede påvirkning af nitratudvaskningen som gennemsnit per hektar i oplandet og omregne dette til, hvilke skærpelse af nitratklasserne der skal til for at modsvare dette. Såfremt det ikke er muligt at foretage den nødvendige skærpelse i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 kan der gives et afslag.

Når der skal foretages en effektiv vurdering af den kumulative effekt vil det være uhensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i merudvaskningen fra det enkelte projekt. Dette skyldes at der på nuværende tidspunkt er mange mindre husdyrbrug, som er placeret uhensigtsmæssigt i forhold til naboer, Natura 2000 områder, grundvandsområder osv. Hvis en miljøvurdering således tager udgangspunkt i krav til merudvaskning vil den nuværende miljøbelastning reelt blive en ”forureningsret”. Det er denne ”forureningsret”, som det fastlagte beskyttelsesniveau tilsidesætter til fordel for at der kan sættes de nødvendige vilkår i forhold til de pågældende udbringningsarealers lokalisering. Principperne i det fastlagte beskyttelsesniveau, og hvorledes der skal stilles eventuelle yderligere skærpede vilkår åbner således for det miljømæssigt set mest hensigtsmæssige, nemlig at samle husdyrproduktionen på færre og bedre placerede husdyrbrug.

Ser man derfor alene isoleret på en stor udvidelse af en husdyrproduktion vil der kunne konstateres en forholdsvis stor merbelastning, eventuelt også med yderligere skærpede vilkår. Men samlet set i oplandet kan dette give mulighed for en reduktion i udvaskningen.

Det skal i øvrigt nævnes, at en godkendelse af sådanne anlæg er forudsætningen for at kunne udfase dårligt placerede husdyrbrug. En sådan strukturudvikling fremmes ved at stille de nødvendige miljøkrav til miljøbelastningen per hektar ved ansøgt drift, frem for at skele til en merbelastning fra hele projektet.

Ud fra væsentlighedskriteriet for nitratudvaskningen til overfladevande og principperne for den konkrete vurdering er det muligt mere præcist at vurdere om der er tale om væsentlig påvirkning af et projekt eller ej.

Dette forudsætter dog en nærmere *LINK her? vurdering af strukturudviklingen i husdyrholdet i det enkelte opland såvel som udviklingen i andre kilder, der forårsager nitratudvaskning .

Det kan således komme på tale, at en stor udvidelse af en husdyrproduktion eller eksempelvis et nyanlæg, der vil medføre en øget belastning med kvælstof til det pågældende vandområde på over 5 % ikke kan anses som en væsentlig påvirkning på miljøet. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor det kan vurderes, at den samlede strukturudvikling med nedlæggelse af uhensigtsmæssige brug er betinget af mulighederne for store udvidelser og/eller nyanlæg.

TODO: H3 Eksempler på konkret vurdering af nitratpåvirkning af overfladevand

Redegørelser, der lægger op til vurdering af nitratudvaskningen fra det ansøgte, beskriver konkret de arealer, der er knyttet til ejendommen, og som anvendes som udbringningsarealer. Arealerne beskrives med hensyn til deres beliggenhed, størrelse, jordtype, dræningsforhold og vandingsforhold. Det beskrives endvidere, hvilke vandområder arealerne afvander til og deres status i forhold til nitratklasserne. Beskrivelserne kan foretages med udgangspunkt i tekstskabelonen i afgørelsesmodulet på husdyrgodkendelse.dk.

De Natura 2000-områder, som arealerne afvander til, beskrives med hensyn til områdernes status, dvs. navn, nummer, udpegningsgrundlag - og eventuelle yderligere karakteristika og særlige værdier samt områdets følsomhed i forhold til nitratudvaskning på baggrund af basisanalyser og områdernes status i det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskning, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3.

Beskrivelse af udbringningsarealerne, der ligger tæt på vandløb og søer, arealer med risiko for overfladisk afstrømning direkte til vandløb og søer (skrånende arealer) og arealer med risiko for brinkerosion.

Redegørelsen skal desuden beskrive referencesædskiftet, hvilket sædskifte der er valgt i ansøgningen samt niveauet for udvaskning af kvælstof. Redegørelser og vurderinger vil normalt kunne være i form af brødtekst, tabeller og kort. I det følgende illustreres dette, jf. overskrifterne: "Kort A", "Tabel A" og "Eksempler på redegørelser og vurderinger".

Målestoksforhold: 1: X.XXX

Signaturforklaring for topografisk kort over ansøgte Anlæggets placering Ejede arealer Forpagtede arealer Aftale-arealer Marknumre Nitratklasse 1 Nitratklasse 2 Nitratklasse 3 Natura 2000-område navn nr. Oplandsgrænse til Natura 2000-område navn nr. Levested for bilag IV-arten nr. NavnNavn Vandløb Kort A: Signaturforklaringen illustrerer de oplysninger, der kan indtegnes på kort (typisk kan der være tale om flere kort, eventuelt i forskellige målestoksforhold, for at det er muligt at kunne vise de mange oplysninger tilstrækkeligt præcist).

Ejede og forpagtede udbringningsarealer i alt, ha Uden for nitratklasser, ha Nitratklasse 1, ha Nitratklasse 2, ha Nitratklasse 3, ha Tabel A: Data til tabellen hentes fra IT-ansøgningssystemet eller PDF filen.

TODO: H3 Eksempler på redegørelser og vurderinger

Eksempel 1 (i dette eksempel søges det illustreret, hvorledes der kan redegøres for, at et merbidrag må anses for ikke at kunne have nogen væsentlig virkning)

Til bedriften hører i alt X ha ejede og forpagtede udbringningsarealer samt Y ha udbringningsarealer som er aftalearealer med tredjemand. De ejede arealer ligger i tilknytning til ejendommene A, B og C. På kort navn er arealernes nærmere placering angivet. På de ejede og forpagtede arealer udbringes husdyrgødning svarende til X,X DE/ha. På aftalearealerne udbringes husdyrgødning svarende til Y,Y DE/ha.

Y ha af udbringningsarealerne ligger i oplandet til Natura 2000 område navn. Der er tale om markerne a og b, jf. kort navn. Markerne a og b er ikke omfattet af nogen nitratklasse. Natura 2000 område navn er klassificeret som kvælstofsårbart Natura 2000- område, og arealernes evne til at denitrificere ligger mellem 75 og 100 pct., jf. bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Ifølge basisanalysen er Natura 2000-området overbelastet med kvælstof og kvælstofbelastning anses for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringstilstand.

Ifølge beregningerne, jf. nedenfor i regneark 1 vil det samlede bidrag fra det ansøgte udgøre 0,5 pct. af den samlede udvaskning til Natura 2000-området. Dette merbidrag vurderes ikke at få en væsentlig indvirkning på Natura 2000 område navn.

I oplandet til Natura 2000 område navn er der i perioden 200X - 200Y pågået en strukturudvikling i husdyrproduktionen. Der er ikke tale om et samlet øget dyretryk, men et stagnerende dyretryk, idet etableringer og udvidelser modsvares af nedlæggelser af produktioner. Denne udvikling i oplandet til Natura 2000 område navn vurderes at ville fortsætte i det kommende år. Det vil sige, at det forventes, at det ansøgte modsvares af ophør af produktion på anden ejendom.

Det vurderes på den baggrund, at det merbidrag, der er fra det ansøgte ikke i kumulation med andre projekter i oplandet vil have en væsentlig indvirkning på Natura 2000 område navn.

Det vurderes således samlet, at der ikke er behov for at stille vilkår til projektet vedr. nitratudvaskning til Natura 2000 område navn ud over de generelle harmoniregler.

Data vedr. Natura 2000 område navn: Det samlede opland til Natura 2000 område navn, ha 40.000 Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 område, ha 24.000 Reduktionspotentiale - jf. nitratklassekortlægningen, pct. 75 – 100 (middelværdi 87,5) Standard udvaskning fra rodzonen, jordtypeafhængig (sandjord 78 kg N/ha, lerjord 47 kg N/ha), kg N/ha 78 Udvaskning i oplandet til Natura 2000 navn, kg N/år (78 x 0,125 x 40.000) 390.000 Projektet: Reduktionsprocent (middelværdi) 87,5 pct. Areal til udspredning i alt, ha: 200 Ansøgt Udvaskning fra rodzonen, kg N/ha 65 Samlede påvirkning til Natura 2000 område navn, kg N 1.625 Det ansøgte kvælstofbidrag af det samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 område navn, pct. 0,4 Regneark 1

Eksempel 2 (i dette eksempel søges det illustreret, hvorledes der kan redegøres for, at et forholdsvis større merbidrag end i eksempel 1 ikke må anses for ikke at kunne have nogen væsentlig virkning, da der ikke er tale om et meget sårbart Natura 2000 område)

Y ha af udbringningsarealerne ligger i oplandet til Natura 2000 område navn. Der er tale om markerne a og b, jf. kort navn. Markerne a og b er omfattet af nitratklasse 2, se også tabel. Natura 2000 område navn er klassificeret som et meget kvælstofsårbart Natura 2000-område, og arealernes evne til at denitrificere ligger mellem 51 og 75 pct., jf. bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Ifølge basisanalysen er Natura 2000-området overbelastet med kvælstof og kvælstofbelastning anses for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringstilstand.

Ifølge beregningerne, jf. nedenfor i regneark 2 vil det samlede bidrag fra det ansøgte udgøre 2 pct. af den samlede udvaskning til Natura 2000-området. Dette merbidrag vurderes ikke at kunne have en væsentlig indvirkning på Natura 2000 område navn. I oplandet til Natura 2000 område navn er der i perioden 200X - 200Y pågået en strukturudvikling i husdyrproduktionen og dyretrykket er øget med omkring 0,X dyreenhed pr. ha i perioden. Denne udvikling i oplandet til Natura 2000 område navn vurderes at ville fortsætte i det kommende år.

Jf. ovenfor er Natura 2000 område navn ikke klassificeret som et meget kvælstoffølsomt Natura 2000 område. Og da der er tale om et beskedent øget dyretryk i oplandet vurderes det, at merbidraget i nitratudvaskningen fra det ansøgte til Natura 2000 område navn heller ikke i kumulation med andre projekter i oplandet kan få en væsentlig indvirkning på Natura 2000 område navn. Det vurderes således på den baggrund, at der ikke er behov for at stille vilkår til projektet, hvad angår nitratudvaskning til Natura 2000 område navn ud over de vilkår, der følger for arealerne klassificeret som nitratklasse 2.

Data vedr. Natura 2000 område navn: Det samlede opland til Natura 2000 område navn, ha 10.000 Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 område navn, ha 6.300 Reduktionspotentiale - jf. nitratklassekortlægningen, pct. 51 – 75 (middelværdi 67,5) Standard udvaskning fra rodzonen, jordtypeafhængig (sandjord 78 kg N/ha, lerjord 47 kg N/ha), kg N/ha 78 Udvaskning i oplandet til Natura 2000 navn, kg N/år 78 x 0,325 x 10.000 253.500 Projektet: Samme reduktionsprocent som ovenfor 67,5 Areal til udspredning i alt, ha: 200 Ansøgt Udvaskning fra rodzonen, kg N/ha 80 Samlede påvirkning til Natura 2000 område navn, kg N 5.200 Det ansøgte kvælstofbidrag af det samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 område navn, pct. 2 Regneark 2

Eksempel 3 (i dette eksempel søges det illustreret, hvorledes der kan redegøres for, at et merbidrag i samme størrelsesorden som i eksempel 2 ikke anses for at have nogen væsentlig virkning i sig selv, men i kumulation med andre projekter)

Ifølge beregningerne, jf. nedenfor i regneark 2 vil det samlede bidrag fra det ansøgte udgøre 0,5 pct. af den samlede udvaskning til Natura 2000-området. Dette merbidrag vurderes ikke at kunne have en væsentlig indvirkning på Natura 2000 område navn. I oplandet til Natura 2000 område navn er der i perioden 200X - 200Y pågået en strukturudvikling i husdyrproduktionen og dyretrykket er øget med omkring 0,X dyreenhed pr. ha i perioden. Der er tale om et samlet øget dyretryk, der vurderes at have øget nitratudvaskningen med i alt 1X pct. til Natura 2000 område navn. Denne udvikling i oplandet til Natura 2000 område navn vurderes at ville fortsætte i det kommende år. Det ansøgte vurderes derfor i kumulation med andre projekter at kunne have en indvirkning på Natura 2000 område navn, der så vil kunne være til skade for Natura 2000 område navn. Det vurderes således på den baggrund, at der er behov for at stille vilkår til projektet, hvad angår nitratudvaskning til Natura 2000 område navn, der svarer til nitratklasse 3. Data vedr. Natura 2000 område navn: Det samlede opland til Natura 2000 område navn, ha 10.000 Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 område navn, ha 6.300 Reduktionspotentiale - jf. nitratklassekortlægningen, pct. 51 – 75 (middelværdi 67,5) Standard udvaskning fra rodzonen, jordtypeafhængig (sandjord 78 kg N/ha, lerjord 47 kg N/ha), kg N/ha 78 Udvaskning i oplandet til Natura 2000 navn, kg N/år 78 x 0,325 x 10.000 253.500 Projektet: Samme reduktionsprocent som ovenfor 67,5 Areal til udspredning i alt, ha: 200 Ansøgt Udvaskning fra rodzonen, kg N/ha 80 Samlede påvirkning til Natura 2000 område navn, kg N 5.200 Det ansøgte kvælstofbidrag af det samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 område navn, pct. 2 Regneark 3

Eksempel 4 (i dette eksempel søges det illustreret, hvorledes der kan redegøres for, at et merbidrag i samme størrelsesorden som i eksempel 2 og 3 må anses for at kunne en væsentlig virkning i sig selv)

Y ha af udbringningsarealerne (markerne a og b, jf. kort navn) ligger i oplandet til Natura 2000 område navn. Markerne a og b er ikke omfattet af nogen nitratklasse. Natura 2000 område navn er klassificeret som meget kvælstofsårbart Natura 2000 område og arealernes evne til at denitrificere ligger mellem 51 og 75 pct., jf. bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Ifølge basisanalysen er Natura 2000-området overbelastet med kvælstof og kvælstofbelastning anses for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringstilstand.

Ifølge beregningerne, jf. nedenfor i regneark 2 vil det samlede bidrag fra det ansøgte udgøre 2,3 pct. af den samlede nitratudvaskning til Natura 2000-området. Dette merbidrag vurderes, at kunne have en væsentlig indvirkning på Natura 2000 område navn. Det skal ses i lyset af, at der er tale om et forholdsvis beskedent opland og forholdsvis få andre eksisterende husdyrproduktioner i oplandet på antal. Det vurderes således på den baggrund, at der er behov for at stille vilkår til projektet, hvad angår nitratudvaskning til Natura 2000 område navn, der svarer til nitratklasse 2 (det vil sige svarende til 65 pct. af de generelle harmonikrav). Vilkår svarende til nitratklasse 2 vil mindske nitratudvaskning, således at det ansøgte herefter vil medføre et merbidrag på 2,2 pct. til den samlede nitratudvaskning til Natura 2000 område navn.

Dette merbidrag vurderes ikke at ville få en væsentlig indvirkning på Natura 2000 område navn. / Dette merbidrag på 2,2 pct. vurderes at kunne får en væsentlig indvirkning på Natura 2000 område navn. I oplandet til Natura 2000 område navn er der i perioden 200X - 200Y pågået en strukturudvikling i husdyrproduktionen og dyretrykket er øget med omkring 0,X dyreenhed pr. ha i perioden. Der er tale om et samlet øget dyretryk, der vurderes at have øget nitratudvaskningen med i alt 1X pct. til Natura 2000 område navn. Denne udvikling i oplandet til Natura 2000 område navn vurderes at ville fortsætte i det kommende år. Selv med et reduceret merbidrag på 2,2 pct. i forhold til det generelle fastlagte beskyttelsesniveau vurderes dette merbidrag grundet strukturudviklingen i området i kumulation med andre projekter at kunne have en indvirkning på Natura 2000 område navn, der på vil kunne være til skade for Natura 2000 område navn. Der gives på den baggrund afslag til det ansøgte.

Data vedr. Natura 2000 område navn: Det samlede opland til Natura 2000 område navn , ha 10.000 Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 område navn, ha 6.300 Reduktionspotentiale - jf. nitratklassekortlægningen, pct. 51 – 75 (middelværdi 67,5) Standard udvaskning fra rodzonen, jordtypeafhængig (sandjord 78 kg N/ha, lerjord 47 kg N/ha) Her er valgt sandjord = 78 kg N/ha Udvaskning i oplandet til Natura 2000 navn, kg N/år 78 x 0,325 x 1.000 253.500 Projektet: Samme reduktionsprocent som ovenfor 67,5 Areal til udspredning i alt, ha: 200 Ansøgt Udvaskning fra rodzonen, kg N/ha 91 Samlede påvirkning til Natura 2000 område navn, kg N 5.915 Det ansøgte kvælstofbidrag af det samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 område navn, pct. 2,3 Projektet tilpasset, 10 % ekstra efterafgrøder Ansøgt Udvaskning fra rodzonen, kg N/ha 86 Samlede påvirkning til Natura 2000 område navn, kg N 5.590 Det ansøgte kvælstofbidrag af det samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 område navn, pct. 2,2

TODO: H3 Analyse fra DMU Formålet med den analyse, DMU har foretaget for Miljøstyrelsen, har været at se de sandsynlige effekter af at øge kvælstoftilførslerne til udvalgte danske fjorde med op til 10 %. Analysen er baseret på en række forskellige empiriske og dynamiske modeller. Analysen er afrapporteret i: navn.

Analysen viser, at øges kvælstoftilførslen med op til 10 % vil det medføre en begrænset, men målbar, negativ effekt på miljøtilstanden i danske fjorde. Der vil således være en målbar lyssvækkelse, dvs. vandets sigtdybde bliver ringere. Udbredelsen af ålegræs er en vigtig indikator for miljøtilstanden i de fleste kystområder i Danmark. Med analysen har det ikke været muligt, at registrere effekten på udbredelsen af ålegræs ved at øge kvælstoftilførslen med 10 %. Men der vil være en negativ effekt på ålegræssets udbredelse. Det skyldes især den ringere sigtdybde, der er en vigtig faktor for udbredelsen af ålegræs.

De negative effekter vil være mindre des mindre forøget af kvælstoftilførsels, der ses på. Inden for det begrænsede interval på mellem 0 og 10 % øget kvælstoftilførsel antages det, at ændringerne i de negative effekter vil være proportionale med ændringerne i øget tilførsel. Effekten af øget tilførsel med kvælstof kan ikke alene ses i lyset af en øget tilførsel, men må også ses i lyset hvilken økologiske tilstand det pågældende vandområde har. Som sådan vil den negative effekt ved øget kvælstoftilførsel blive des mindre des ringere den økologiske tilstand er, og er vandområdet "dødt" har det principielt ingen betydning for dets økologiske tilstand, med hvor meget eller hvor lidt kvælstoftilførslen øges. Omvendt antages det, at des bedre økologisk tilstand det pågældende område har, des mere "robust" vil det kunne reagere over for øget kvælstoftilførsel. Dette vil dog kun være tilfældet frem til et vist punkt.

Analysen omfatter Limfjorden, Mariager Fjord, Randers Fjord, Horsens Fjord og Odense Fjord. DMU konkluderer, at disse fjorde dækker et bredt spektrum af danske fjorde, og konklusionerne må antages at være rimeligt dækkende for alle danske fjorde. Tages der udgangspunkt heri, viser analysen også, at der kan være en negativ effekt for sigtdybde og ålegræssets udbredelse ved en øget kvælstoftilførsel på 5 % og for visse af de fjorde, der er omfattet af analysen, også en negativ effekt for sigtdybde og ålegræsset ved en forøgelse af kvælstoftilførslen på 0,5 %.

Dertil komme, som det også anføres i analysen, at alle fjorde har deres egne karakteristika, og nogle typer af fjorde mangler i analysen, fx østdanske fjorde med lang opholdstid. Analysen fastslår, at det er vanskeligt at afgøre, om der er forskellig følsomhed for de forskellige fjorde i forhold til deres karakteristika. Analysen for Limfjorden, tyder dog på at de mindst eutrofierede vandområder er mest følsomme for små ændringer i tilførslerne.

Analysen er baseret på den samlede tilførsel til et fjordsystem. En omfordeling af kvælstoftilførslerne inden for et fjordopland vil normalt ikke have miljømæssige konsekvenser. I nogle tilfælde kan det dog være vigtigt, at tilførslen ikke flyttes indad i fjorden, hvis fjorden er opdelt i bassiner. Det kan nemlig betyde, at det enkelte bassin påvirkes betydeligt, selvom fjorden samlet set ikke påvirkes betydeligt.



FarmN

I ansøgningssystemet angives resultatet af FarmN-beregningen. Nederst er der mulighed for at se den bagvedliggende Farm-N beregning. Under ”bedrift” kan vælges nudrift, scenario 2 og scenario 3. Scenario 2 svarer til udvaskningsberegningen for DEreel og scenario 3 svarer til udvaskningsberegningen for DEmax. Resultatet ses under fanebladet ”resultat”. Beregningen af nitratudvaskningen er et estimat af nitratkoncentrationen i ca. 1 meters dybde, og repræsenterer dermed ikke koncentrationen i grundvandet . For de marker, som er placeret på arealer, der er udpeget som nitratfølsomme områder, vil der være beregninger for nitratkoncentrationen i det vand, der forlader rodzonen. For arealer uden for nitratfølsomme områder bliver der ikke beregnet nitratudvaskning.

Udvaskningen i nudrift beregnes ud fra referencesædskiftet og de generelle krav til efterafgrøder og kvælstofanvendelse, men med den aktuelle anvendelse af husdyrgødning . Hvis ansøger frivilligt har haft et sædskifte med mindre udvaskning, anvendt mindre handelsgødning end normen eller haft flere efterafgrøder, påvirker det således ikke beregningen. Kun i de tilfælde hvor de skærpede krav skyldes krav eller projekttilpasninger som følge af en tidligere VVM-screening, VVM-redegørelse eller miljøgodkendelse.

Udvaskningen i ansøgt drift beregnes ud fra de tilsvarende parametre. Dog ud fra det valgte standardsædskifte i stedet for referencesædskifte, hvis ændret sædskifte er valgt som virkemiddel til at begrænse nitratudvaskningen.

Nye ejede eller forpagtede udbringningsarealer, dvs. arealer som ansøger ikke bruger til udbringning af husdyrgødning i nudrift, men som skal bruges i ansøgt drift, indgår også i beregningen af udvaskning i nudrift. De nye arealer indgår i beregningen som om de ikke har modtaget husdyrgødning i nudriften.

Den generelle regulering

Alle landbrug er i Danmark omfattet af en generel regulering. Den generelle regulering omfatter bl.a. et krav til, hvor stor en mængde husdyrgødning, der må udspredes pr. arealenhed (harmoni-kravet, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen). Harmonikravet gælder alle husdyrbrug uanset deres størrelse, og uanset om der er mange eller få husdyrbrug i et givet område. Harmonikravet sikrer således, at den samlede mængde husdyrgødning til udspredning pr. arealenhed ikke kan oversti-ge en bestemt grænse. Dermed sættes der indirekte i praksis en maksimal grænse for, hvor mange dyr, der kan være i et område.

I den generelle regulering fastsættes også krav til udnyttelsen af husdyrgødningen, og der fast-sættes et maksimalt gødningsniveau, som er 10 pct. under det økonomiske optimale. Den gene-relle regulering har medført, at nitratudvaskningen siden 1980erne er reduceret med ca. 50 pct.

I forbindelse med Grøn Vækst er der aftalt yderligere tiltag, der skal bidrage til at nedbringe nitrat-udvaskningen.

Tiltagene i Grøn Vækst omfatter ikke, at godkendelsesarbejdet efter husdyrgodkendelsesloven skal bidrage til målopfyldelse af vand- og Natura 2000-planerne ud over det, der allerede følger af lovens beskyttelsesniveauer.

Det skal understreges, at godkendelser af husdyrbrug dog ikke må medføre en samlet øget kvælstofudvaskning, der kan være til hindring for at opfylde miljømålet om gunstig bevaringsstatus/god økologisk tilstand i de berørte overfladevande.

Forurening med kvælstof

I Danmark er kvaliteten af grundvand og vandmiljøet i fjorde og indre farvande truet af for store tilførsler af kvælstof. Forureningen medfører øget vækst af alger. Kvælstof er især begrænsende for produktionen af alger i sommeren og sensommeren. Ved rigelig tilførsel af kvælstof reduceres sigtdybden i vandet, og risikoen for iltsvind øges til skade for plante- og dyrelivet.

Landbrugsdrift giver i forhold til naturområder en øget belastning af vandmiljøet med kvælstof. Kvælstof tilføres markerne med bl.a. husdyrgødningen. En del af det tilførte kvælstof fraføres igen med afgrøderne, medens resten tabes eller indlejres i jordpuljen.

Der er således følgende tabsposter:
  • Ammoniakemission
  • Denitrifikation (kvælstoffet reduceres til frit kvælstof)
  • Ændring i jordpuljen (indholdet af rodzonens indhold af kvælstof kan ændre sig i både opad- og nedadgående retning)
  • Nitratudvaskning

Det er nitratudvaskningen ud af rodzonen, der skal miljøvurderes. Denne kan via dræn eller grundvand tabes til vandmiljøet f.eks. søer og fjorde (overfladevand) og kan desuden medføre et øget nitratindhold i grundvandet.

Påvirkning af overfladevande med kvælstof

Kvaliteten af overfladevande er påvirket af tilførslen af kvælstof, og kvælstof er en betydende faktor for deres miljøtilstand. Kvælstofbelastningen anses i mange af de danske overfladevande for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus og god økologisk tilstand.

Nitrattilførslen til overfladevande stammer væsentligst fra de dyrkede arealer. Af landbrugets bi-drag til nitratudvaskningen stammer i runde tal omkring 5/6 fra planteavl (opretholdelse af et til-strækkeligt gødningsniveau til en optimal planteproduktion) og omkring 1/6 fra husdyrproduktioner (øget bidrag pga. anvendelse af husdyrgødning). I forbindelse med miljøgodkendelsen af husdyr-brug håndteres generelt den ekstra miljøpåvirkning, som er knyttet til husdyrproduktionen (plan-teavlere skal jo ikke have en miljøgodkendelse). Hvor stor nitratudvaskningen til overfladevande er fra de dyrkede arealer som følge af udspredning af husdyrgødning, afhænger blandt andet af, hvor meget det reduceres, fra det forlader rodzonen fra det aktuelle udspredningsareal og til det lander i det pågældende overfladevand.

Hvor stor betydning nitrattilførslen har for miljøtilstanden af overfladevandene afhænger af, hvor meget nitrat, der tilføres. Det afhænger også af, hvor sårbart overfladevandet er over for nitrattil-førslen. Typisk er lavvandede overfladevande med langsom vandudskiftning mere sårbare end overfladevande med større dybde og vandudskiftning.

I vandløb har mængden af nitrat ikke nogen større betydning for miljøtilstanden. Dårlig miljøtilstand i vandløb skyldes andre forhold end tilførslen af nitrat. Vandløbenes betydning mht. nitratbelastning er først og fremmest transporten til marine vandområder, der vil kunne blive påvirket af nitrattilførslen. De fleste søer er fosforbegrænsede. Kvælstoftilførslen vil derfor kun have mindre betydning for disse søer.

Links til afgørelser fra Miljøklagenævnet

Afgørelser fra Miljøklagenævnet om påvirkning af Natura 2000-områder
Miljøklagenævnets afgørelse af 11. juni 2009 (j.nr. 130-00102)
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00007)
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00024)

Afgørelser fra Miljøklagenævnet om nitratemission til Natura 2000-områder
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00027)
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00028)
Miljøklagenævnets afgørelse af 30. marts 2009 (j.nr. 130-00223)
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00024)
Miljøklagenævnets afgørelse af 19. juni 2009 (j.nr. 130-00146)
Miljøklagenævnets afgørelse af 28. august 2009 (j.nr. 130-00108)
Miljøklagenævnets afgørelse af 2. februar 2010 (j.nr. 130-00374)
Miljøklagenævnets afgørelse af 11. maj 2010 (j.nr. 130-00062)
Miljøklagenævnets afgørelse af 20. maj 2010 (j.nr. 130-00366)
Miljøklagenævnets afgørelse af 31. maj 2010 (j.nr. 130-00382)
Miljøklagenævnets afgørelse af 29. juni 2010 (j.nr. 130-00100)
Miljøklagenævnets afgørelse af 30. juni 2010 (j.nr. 130-00185)

Afgørelse fra Miljøklagenævnet om nitratemission til områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. juli 2009 (j.nr. 130-00054)

Afgørelser fra Miljøklagenævnet om nitratemission til overfladevand uden for Natura 2000-områder og områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00027)
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00028)
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. maj 2009 (j.nr. 130-00117)

Version 2.0 - 14. januar 2011