Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis]


   Sådan gør du
   Retsgrundlag
   Vil du vide mere?
      Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud
      Beregning af fosforoverskuddet
         Beregning skal ske ud fra hele det ansøgte areal
         Nye arealer i ansøgt drift
         Opgørelse af fosforoverskuddet
         Fosforfraførslen
         Fosfortilførslen
         Anden organisk gødning end husdyrgødning
         Handelsgødning
         Beregning af tilført fosfor med husdyrgødning
         Særligt om § 10-tilladelser
         Eksempel på beregning af tilladt fosforoverskud
      Virkemidler til begrænsning af fosforoverskud
      Baggrund for fastsættelsen af beskyttelsesniveauet for fosforoverskud
         Risikofaktorer for fosfortab
         Ophobning af fosfor i landbrugsjorden
         Strukturudviklingen i husdyrproduktionen
      Grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet for fosforoverskud
         Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4
         Natur- og Miljøklagenævnets praksis
         Oversigt over fosforklasser og muligheden for at skærpe
         Oplysninger til vurdering og fremgangsmåde for skærpelse
      Vurdering af fosforbelastning ved overfladeafstrømning
         Afstand til vandløb eller sø
         Topografien eller landskabets hældning
      Søer
      Vandløb
      BAT og fosfor
      Beregninger i husdyrgodkendelse.dk
      Afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet


Sådan gør du

Du skal som kommunal sagsbehandler undersøge, om husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for fosforoverskud er overholdt. I ansøgningssystemets afsnit om beregning på arealer er der vist det makismalt tilladte fosforoverskud pr. ha på bedriftsniveau. Beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet er fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. C. Du skal herefter vurdere, om der er grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet.

Hvis der er grundlag for skærpelse, skal det ske efter kriterierne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Ansøger skal i så fald have mulighed for at tilpasse sin ansøgning med yderligere virkemidler udover dem, som ansøgningen eventuelt indeholder i forvejen, så projektet kan leve op til skærpelsen.

Du skal fastsætte vilkår om brugen af virkemidler, der sikrer overholdelse af det maksimalt tilladte fosforoverskud på bedriften. De anvendte virkemidler fremgår af ansøgningssystemets faneblad om arealberegninger.

Undersøg om udbringning af husdyrgødning til harmonigrænsen på aftalearealer vil medføre et fosforoverskud, der overskrider beskyttelsesniveauet for fosforoverskud, eller som i øvrigt vurderes at medføre en væsentlig virkning på miljøet. Hvis det er tilfældet, skal bedriften med aftalearealet være godkendt efter husdyrgodkendelseslovens § 16, for at arealet kan bruges til overførsel af husdyrgødning fra det husdyrbrug, der søger om en miljøgodkendelse efter § 11 eller § 12.

Du skal som kommunal sagsbehandler endvidere undersøge, om der er en fosforbelastning fra overfladeafstrømning. Og du skal fastsætte vilkår, der imødegår en sådan fosforbelastning, hvis det konkret vurderes, at der er behov herfor.

Retsgrundlag

Husdyrgodkendelseslovens § 19, stk. 1, og § 23, nr. 2, og § 31, har følgende ordlyd:

§ 19, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at
1) ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og 2) husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.

§ 23. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter § 11 eller § 12 varetage følgende hensyn:
...
2) Beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning.

§ 31. Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16, hvis § 19 ikke er opfyldt.

Habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 6, har følgende ordlyd:

§ 7. Før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 8, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning.
Stk. 2. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.

§ 8.
...
Stk. 6. Følgende sager efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er omfattet af § 7:
  1. Dispensation efter § 9, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. § 8, stk. 1, nr. 3.
  2. Tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter § 10, § 11 og § 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
  3. Godkendelse af arealer til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1 samt §§ 11 og 13 har følgende ordlyd:

§ 9, stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug sikre sig, at
1) ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og
2) husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.

§ 11. Kommunalbestyrelsen kan ikke tillade eller godkende husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis etableringen, udvidelsen eller ændringen vurderes at medføre væsentlige virkninger på miljøet, jf. stk. 3.
Stk. 2. Udvidelser eller ændringer af et husdyrbrug omfattet af § 11, stk. 3, eller § 12, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, kan heller ikke godkendes, såfremt der ved en samlet vurdering af hele husdyrbruget vurderes at være væsentlige virkninger på miljøet, jf. § 34, stk. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Stk. 3. Ved væsentlige virkninger på miljøet forstås, at det beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat, der er fastlagt i bilag 3, overskrides. For godkendelser efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug gælder, at kun beskyttelsesniveauet vedrørende fosfor og nitrat skal være overholdt. Der må derudover ikke være øvrige forhold, som vurderes at have væsentlige virkninger på miljøet.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra afstandskravene i § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, til placering af nødvendige mindre staldanlæg og andre anlæg til dyrehold til afgræsning af naturarealer med henblik på naturpleje, hvis dyreholdet skønnes at fjerne flere næringsstoffer fra naturarealerne, end det tilfører.

§ 13. En godkendelse efter §§ 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal indeholde en vurdering, jf. §§ 19-26, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, samt vilkår for virksomhedens etablering og drift. Vilkårene skal sikre, at kravene i §§ 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug opfyldes og skal fastsætte følgende: ....
8) Beskyttelsen af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særligt sårbart overfor næringsstofpåvirkning. ....
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte vilkår, der skærper de i bilag 3 fastlagte beskyttelsesniveauer for nitratudvaskning og fosforoverskud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte vilkår med henblik på opfyldelse af krav om maksimal deposition med ammoniak på naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder, men som ikke er omfattet af § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug samt på andre naturområder, der ikke er omfattet af § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og som er mose, hede eller overdrev beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, eller ammoniakfølsom skov, jf. bilag 3, punkt A, nr. 3.
Stk. 4. Ved særlige tilfælde forstås i stk. 2 og 3 en virkning på miljøet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, eller en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser.
Stk. 5. Ved fastsættelse af vilkår efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen anvende de beregningsmetoder, som fremgår af bilag 3, og de kriterier for vilkårsfastsættelse, der fremgår af bilag 4. Ved fastsættelse af vilkår om den maksimale deposition på de naturtyper, der fremgår af stk. 3, skal kommunalbestyrelsen anvende de kriterier for vilkårsfastsættelse, der fremgår af bilag 3.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag, hvis de fastlagte beskyttelsesniveauer i bilag 3 eller vilkårsfastsættelse, jf. stk. 2 og 3, ikke kan forhindre skade på internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan meddele afslag, hvis det vurderes, at der med de fastlagte beskyttelsesniveauer i bilag 3, eller de efter stk. 2 og 3, fastsatte vilkår vil være en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Der kan dog ikke meddeles afslag alene begrundet i en væsentlig påvirkning på naturområder, der ikke er omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis beskyttelsesniveauet i bilag 3, punkt A, vedrørende ammoniak er overholdt, med mindre dette følger af anden lovgivning.

Af indledningen til bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fremgår følgende:

"Det i dette bilag beskrevne beskyttelsesniveau skal anvendes ved vurdering af, om der er væsentlige virkninger på miljøet ved tilladelser og godkendelser efter §§ 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Bilaget skal desuden anvendes ved revurdering, i det omfang det udtrykkeligt fremgår af bilaget.
Nedennævnte beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af ansøgninger, jf. § 11 uanset om der i kommuneplanretningslinjer eller regionplanretningslinjer, der er opretholdt i medfør af § 3, stk. 1 eller 2, i lov nr. 571 af 24. juni 2006 om ændring af lov om planlægning er fastsat et beskyttelsesniveau for lugt, ammoniak, fosfor eller nitrat, der rækker videre.
Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering, jf. §§ 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår med baggrund i bilag 4, der rækker udover det beskyttelsesniveau, der fremgår af dette bilag, jf. § 13, stk. 2-4. Dette vil være aktuelt, hvis der helt undtagelsesvist vurderes at være naturområder, der efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastsatte beskyttelsesniveau. Det påhviler kommunen, som en del af denne vurdering, at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med habitatdirektivforpligtelserne. For så vidt angår ammoniakpåvirkningen af ammoniakfølsom natur omfatter dette alene situationer, hvor naturområdet ikke er korrekt kortlagt i forbindelse med Natura 2000-planlægningen, og Naturstyrelsen har oplyst, at områdets status i kortlægningen vil blive ændret i en kommende opdatering af kortlægningen. Bekendtgørelsens beskyttelsesniveau for ammoniakpåvirkningen er fastsat ud fra bedste videnskabelige viden, som sikrer, at med overholdelse af dette beskyttelsesniveau vil der ikke kunne påvises en biologisk ændring af naturområderne. Kommunen kan derfor kun kan give afslag i en situation, hvor det på et konkret eksperimentelt videnskabeligt grundlag kan dokumenteres, at ammoniakpåvirkningen fra husdyrbruget vil medføre en påviselig biologisk ændring af dette naturområde, selvom beskyttelsesniveauet i denne bekendtgørelse er overholdt.
I tiden indtil vand- og Natura 2000-planerne efter miljømålsloven er endeligt vedtaget, inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og Natura 2000-planerne. I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i denne bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne.
I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der blev sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor.
Viden om naturområders naturtype fra Natura 2000-planlægningen efter miljømålsloven skal inddrages. Viden om vandområders karakterisering i vandplanlægningen efter miljømålsloven skal ligeledes inddrages i sagsbehandlingen.

Af bilag 3, punkt C til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fremgår flg.:

"C. Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud

Kravet til fosforoverskuddet vil afhænge af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Der stilles krav til fosforoverskud på drænede lerjorder og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorder, der afvander til Natura 2000 vandområder, der er overbelastet med fosfor.

Hvis der efter gennemførelsen af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring kan dokumenteres fosforbalance for husdyrbruget, stilles der ikke krav med hensyn til fosfor uanset bedriftens fosfortal.

I øvrige tilfælde stilles følgende krav til fosforoverskuddet på bedriften. Det skal dog understreges, at for alle 4 grupper gælder, at det kun omfatter udbringningsarealerne i oplande til Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor. Der henvises til kortmateriale, hvoraf disse oplande fremgår:

– For arealer på drænede lerjord med et fosfortal under Pt 4,0 stilles der ingen krav. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug (Fosforklasse 0).
– For arealer på drænede lerjord, hvor fosfortallet er mellem Pt 4,0-6,0, stilles krav om, at fosforoverskuddet maksimalt må øges med 4 kg P/ha/år. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug, og kravet til fosforoverskuddet vil altid være opfyldt hvis fosforoverskuddet ikke overstiger 4 kg P/ha/år i efter-situationen (Fosforklasse 1).
– På lavbundsarealer stilles krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning. Arealerne er dog ikke omfattet af kravet, hvis ansøger kan dokumentere ved jordbundsanalyser, at jern-fosforforholdet (FeBD:PBD- molforholdet) er over 20. Jordbundsanalyserne vedrørende Fe/P-forholdet skal udtages af en uvildig instans. (Fosforklasse 2).
– For arealer på drænede lerjord, hvor fosfortallet er over Pt 6,0 stilles krav om fosforbalance (Fosforklasse 3).

Fosforbalancen beregnes som forskellen mellem den samlede fosfortilførsel og fosforfraførslen på bedriftens arealer.

Fosforfraførslen skal i både nudrift og ansøgt drift beregnes ud fra fosforfraførslen fra afgrøderne ved det valgte standardsædskifte på hele det ansøgte areal (arealet i ansøgt drift).

Fosfortilførslen beregnes ved at anvende de seneste normtal for fosfor udarbejdet af Aarhus Universitet således, at ansøgninger indsendt i perioden 1. oktober 20xx – 30. september 20yy skal anvende normerne for år 20xx.

Fosfortilførslen beregnes i nudrift som fosfor ab lager fra husdyrproduktionen i nudrift samt nettotilførslen til bedriften (beregnet ud fra gennemsnittet for tilførsler og fraførsler de sidste 5 år) fra andre bedrifter. Såfremt husdyrbruget er udvidet inden for de sidste 5 år, er det gennemsnittet for perioden siden sidste udvidelse.

Anvendelse af husdyrgødning (inkl. overførselsaftaler) på nye arealer, som ikke indgår i bedriftens udbringningsarealer i nudrift, kan ikke indgå ved beregningen af fosfortilførslen i nudrift.

Undtaget er dog tilfælde, hvor nye arealer omfatter en hel bedrift, således at der foreligger oplysninger om overførselsaftaler hertil.

Tilført fosfor med anden organisk gødning end husdyrgødning kan ikke indgå ved beregningen af fosfortilførslen i nudrift. I ansøgt drift beregnes fosfortilførslen ud fra den ansøgte tilførsel af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning til bedriften.

Tilført fosfor med husdyrgødning beregnes ud fra normtal og beregnes ud fra den producerede mængde husdyrgødning på bedriften +/- tilført og fraført husdyrgødning til og fra andre bedrifter. Hvis der foreligger tilstrækkelig dokumentation for et lavere fosforindhold i husdyrgødningen ved optimal fodring kan normtal korrigeres ud fra de aktuelle korrektionsformler udgivet af Aarhus Universitet. Der skal i så fald stilles vilkår om tilstrækkelig dokumentation.

Fraført fosfor med afgrøder beregnes ud fra de valgte standardsædskifter på udbringningsarealerne. Der anvendes normtal for fosforfraførslen uanset udbytteniveau.

Det skal bemærkes, at ved miljøvurderingen af tilladelser efter § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal beregningen af maksimalt fosforoverskuddet tage udgangspunkt i samme model som vist ovenfor, men i beregningen af det maksimale fosforoverskud skal der kun tages højde for den del af modellen, som omfatter fosforklasse 2 og 3."

Af bilag 4 fremgår bl.a.:

Ved fastsættelse af skærpede vilkår, jf. § 13, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen anvende følgende kriterier for henholdsvis fosforoverskud og nitrat:

1. Kriterier for fosforoverskud

Vurderer kommunalbestyrelsen, at der skal stilles vilkår, der rækker ud over beskyttelsesniveauet for fosforoverskud, som angivet i bilag 3, anvendes et af følgende kriterier:

A. På andre drænede lerjorde med lavere fosfortal end forudsat i de pågældende fosforklasser, jf. bilag 3, som ligger i oplande til Natura 2000 vandområder, overbelastet med fosfor, stilles vilkår om maksimal fosforoverskud.

B. På drænede ikke-lerjorde stilles vilkår afhængig af fosfortallet, svarende til reglerne for drænede lerjorde, som ligger i oplande til Natura 2000 vandområder overbelastet med fosfor.

C. I oplande til mindre sårbare Natura 2000 vandområder stilles vilkår svarende til de vilkår for oplande til Natura 2000 vandområde overbelastet med fosfor og omfattet af krav i henhold til fosforklasse 1, 2 eller 3.

Kommunalbestyrelsen skal beregne fosforoverskuddet og forøgelsen af fosforoverskuddet efter samme retningslinjer som i forbindelse med beskyttelsesniveauet for fosforoverskud angivet i bilag 3.

Vil du vide mere?

Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud

Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 omfatter kun arealer i oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor. Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor, er identificeret af Miljøministeriet i forbindelse med gennemførelse af husdyrgodkendelsesloven og kan ses på Miljøportalen.

Hvilke krav til fosforoverskuddet, der skal stilles i oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor, vil afhænge af jordtype, dræningsforhold, fosfortal samt jern-fosforforholdet.

Krav til fosforoverskuddet stilles på bedriftsniveau og ikke i forhold til den enkelte mark. Det skyldes, at overholdelse af kravet ellers ikke ville kunne kontrolleres ved tilsyn.

Hvis der kan dokumenteres fosforbalance for husdyrbruget efter gennemførelsen af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring kan dokumenteres fosforbalance for husdyrbruget, skal der dog ikke stilles krav med hensyn til fosforoverskud, uanset bedriftens fosfortal.

I øvrige tilfælde stilles følgende krav til fosforoverskuddet på bedriften, hvis arealerne afvander til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor:

Fosforklasse 0. På arealer med drænet lerjord, hvor fosfortallet er under Pt 4,0, stilles der ingen krav. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug.

Øvrige udbringningsarealer, som ikke er omfattet af fosforklasse 1,2 eller 3, klassificeres også som fosforklasse 0.

Fosforklasse 1. På arealer med drænet lerjord, hvor fosfortallet er mellem Pt 4,0-6,0, må fosforoverskuddet maksimalt øges med 4 kg P/ha/år. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug. Kravet til fosforoverskuddet vil dog altid være opfyldt, hvis fosforoverskuddet ikke overstiger 4 kg P/ha/år i eftersituationen, dvs. ansøgt drift.

Fosforklasse 2. På lavbundsarealer stilles krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. Med lavbundsarealer menes arealer, der er lavtliggende i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning.

Arealerne er dog ikke omfattet af kravet, hvis ansøger kan dokumentere ved jordbundsanalyser, at jern-fosforforholdet (FeBD:PBD-molforholdet) er over 20. Jordbundsanalyserne vedrørende jern-fosforforholdet skal tages af en uvildig instans.

Fosforklasse 3. På arealer med drænet lerjord, hvor fosfortallet er over 6,0, stilles krav om fosforbalance, dvs. at der ikke må være et fosforoverskud.

Beregning af fosforoverskuddet

Beregning skal ske ud fra hele det ansøgte areal

I både nudrift og ansøgt drift skal fosforoverskuddet beregnes ud fra hele det ansøgte areal. Nye arealer, som ikke indgår i nudrift, indgår i beregningen af fosforoverskuddet i nudrift udelukkende som en fraførsel fra afgrøderne. Med andre ord er beregningen udelukkende et udtryk for konsekvenserne af den ansøgte udvidelse/ændring af husdyrholdet, hvor anvendelsen af nye arealer er forudsat.

Nye arealer i ansøgt drift

Anvendelse af husdyrgødning (inkl. overførselsaftaler) på nye arealer, som ikke indgår i bedriftens udbringningsarealer i nudrift, kan ikke indgå i beregningen af fosfortilførslen i nudrift. Undtaget er dog tilfælde, hvor nye arealer omfatter en hel bedrift, således at der foreligger oplysninger om overførselsaftaler hertil.

Opgørelse af fosforoverskuddet

Det opgøres, om der er et fosforoverskud ved at beregne forskellen mellem den samlede fosfortilførsel og den samlede fosforfraførsel på bedriftens arealer. Hvis der tilføres mere fosfor end der fraføres med afgrøderne, øges det totale fosforindhold i overjorden. Dvs. der opstår et fosforoverskud.

Fosforfraførslen

Fosforfraførslen skal i både nudrift og ansøgt drift beregnes ud fra fosforfraførslen fra afgrøderne ved det valgte standardsædskifte på hele det ansøgte areal (arealet i ansøgt drift). Der anvendes normtal for fosforfraførslen uanset udbytteniveau.

Fosfortilførslen

Fosfortilførslen beregnes i nudrift som fosfor ab lager fra husdyrproduktionen i nudrift samt nettotilførslen til bedriften (beregnet ud fra gennemsnittet for tilførsler og fraførsler de sidste 5 år) fra andre bedrifter. Såfremt husdyrbruget er udvidet inden for de sidste 5 år, er det gennemsnittet for perioden siden sidste udvidelse.

Anden organisk gødning end husdyrgødning

Tilført fosfor med anden organisk gødning end husdyrgødning kan ikke indgå i beregningen af fosfortilførslen i nudrift. I ansøgt drift beregnes fosfortilførslen ud fra den ansøgte tilførsel af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning til bedriften.

Handelsgødning

Fosfor tilført med handelsgødning skal ikke indgå i beregningen. Dette skyldes, at det forudsættes, at fosfor kun tilføres afgrøderne som handelsgødning, hvis der er negative fosforbalancer. Der er kun enkelte undtagelser herfra, f.eks. startgødskning af majs, som det således fortsat er mulig uanset krav til fosforoverskud.

Beregning af tilført fosfor med husdyrgødning

Tilført fosfor med husdyrgødning beregnes ud fra normtal og ud fra den producerede mængde husdyrgødning på bedriften plus/minus til- og fraført husdyrgødning henholdsvis til og fra andre bedrifter.

Fosfortilførslen beregnes ved at anvende de seneste normtal for fosfor udarbejdet af Aarhus Universitet. Ved ansøgning, der indsendes i perioden 1. oktober - 30 september, skal anvendes normtallene for fosfor fra det år, hvor perioden starter.

Hvis der foreligger tilstrækkelig dokumentation for et lavere fosforindhold i husdyrgødningen ved optimal fodring kan normtallet korrigeres ud fra de aktuelle korrektionsformler udgivet af Aarhus Universitet. Der skal i så fald stilles vilkår om tilstrækkelig dokumentation. De normer, der skal anvendes, er de normer, der er gældende på ansøgningstidspunktet inkl. korrektionsformlerne.

Med hensyn til det senere tilsyn med overholdelse af vilkåret, skal det bemærkes at korrektionsformlerne anvendt i de årlige gødningsregnskaber til NaturErhvervstyrelsen i de efterfølgende år kan afvige fra de formler, der er udgangspunkt for vilkåret, og som derfor også skal anvendes ved tilsyn med vilkåret.

Særligt om § 10-tilladelser

Det skal bemærkes, at ved miljøvurderingen af tilladelser efter husdyrgodkendelseslovens § 10 skal beregningen af maksimalt fosforoverskud tage udgangspunkt i samme model som beskrevet oven for. Dog skal der i beregningen af det maksimale fosforoverskud kun tages højde for den del af modellen, som omfatter fosforklasse 2 og fosforklasse 3.

Eksempel på beregning af tilladt fosforoverskud

På en slagtesvinebedrift med 140 DE og et udbringningsareal på 100 ha ønskes forpagtet yderligere 30 ha og produktionen udvidet med 40 DE.

Et slagtesvin udskiller ca. 20 kg P/DE, og afgrøden optager ca. 20 kg P/ha.

Efter forpagtningen er fosforbalancen i nudriften: 140 DE*20 kg P/DE - 130 ha*20 kg P/ha = 2800 kg P – 2600 kg P = 200 kg P eller 200 kg P/130 ha = 1,54 kg P/ha.

Hvis de 130 ha er fordelt i fosforklasser som vist i tabel 1, kan det samlede tilladte fosforoverskud på bedriften herefter beregnes:

(40ha*8 kg P/ha + 50 ha*5,54 kg P/ha + 30 ha*1,54 kg P/ha + 10 ha * 0 kg P/ha)/130ha (= 643 kg P/130 ha) = 4,95 kg P/ha.

Da afgrøden optager 2600 kg P, må der i alt udbringes 2600 kg P + 643 kg P = 3243 kg P med husdyrgødningen. Det svarer til 162 DE. Med mindre ansøger foretager andre ændringer, der kan påvirke fosforbalancen, må han derfor kun udvide med 22 DE.

Tabel 1. Beregning af tilladt fosforoverskud i eksemplet med ønsket om en udvidelse af en slagtesvinebedrift ud fra udbringningsarealernes fordeling i fosforklasser.

Tabel 1. Beregning af tilladt fosforoverskud i eksemplet med ønsket om en udvidelse af en slagtesvinebedrift ud fra udbringningsarealernes fordeling i fosforklasser.


Virkemidler til begrænsning af fosforoverskud

Hvis beskyttelsesniveauet for fosforoverskud ikke kan overholdes ved den drift, som ønskes, kan ansøger vælge at anvende en række virkemidler, som kan begrænse fosforoverskuddet. Ved brug af disse virkemidler vil ansøger således kunne udbringe husdyrgødning til harmonigrænsen og stadig overholde beskyttelsesniveauet for fosforoverskud.

Læs om virkemidlerne i afsnittet "Virkemidler på arealer".

Baggrund for fastsættelsen af beskyttelsesniveauet for fosforoverskud

Drift af husdyrbrug medfører et fosfortab til vandmiljøet, men der findes på nuværende tidspunkt ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til vandmiljøet. Vurderingen af fosfortab fra et ansøgt projekt skal således baseres på en generel risikovurdering.

Risikofaktorer for fosfortab

Det er derfor valgt at fastsætte beskyttelsesniveauet for fosforoverskud i oplande til Natura 2000 vandområder, der er overbelastet med fosfor, ud fra faktorer, som indebærer en risiko for tab af fosfor på længere sigt. Beskyttelsesniveauet er en skærpelse i forhold til de generelle regler. De faktorer, der lægges vægt på, er de faktorer, der indebærer en risiko for fosfortab, dvs. jordtype, jordens fosfortal og dræningsforhold.

Ophobning af fosfor i landbrugsjorden

Som udgangspunkt ophobes tilført fosfor i landbrugsjorden. Selv om der tilføres mere fosfor til et areal, end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medføre tab af fosfor til vandmiljøet.

En fortsat nettotilførsel øger imidlertid risikoen for et fosfortab til vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder med en akkumulering af fosfor. Når akkumuleringen af fosfor øges, forøges således risikoen for et fosfortab samt størrelsen af fosfortabet. Risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet er således bestemt af fosforpuljen i jorden.

Også jordtype og dræningsforhold har betydning for, hvor meget fosfor der tabes til vandmiljøet. Det fastlagte beskyttelsesniveau for fosforoverskud er derfor, som nævnt oven for, fastlagt ud fra jordtype, dræningsforhold og jordens fosfortal, der er en indikator for fosforpuljens størrelse.

Strukturudviklingen i husdyrproduktionen

Beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet er desuden fastlagt på grundlag af fremskrivninger af strukturudviklingen i husdyrproduktionen, der viser, at husdyrproduktionen ikke stiger samlet set i Danmark, men at produktionerne samles på færre, men større husdyrbrug.

Beskyttelsesniveauet bidrager dermed til, at fosforoverskuddet i oplande til Natura 2000 vandområder, der er overbelastet med fosfor, bliver nedbragt i takt med tilladelser, godkendelser og ophør af husdyrbrug.

Overholdelse af beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet vil derfor i de allerfleste tilfælde betyde, at der ikke vil være tale om nogen væsentlig påvirkning med fosfor fra en husdyrproduktion.

Grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet for fosforoverskud

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4

Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering, jf. husdyrgodkendelseslovens § 29, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der rækker ud over det beskyttelsesniveau, der fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit C. Kriterierne for skærpelse i forhold til beskyttelsesniveauet fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, punkt 2. Vurderes det, at der selv med de skærpede krav (bilag 4), vil være en væsentlig virkning af det ansøgte på et Natura 2000-område, skal der gives afslag.

Natur- og Miljøklagenævnets praksis

Det følger af Natur- og Miljøklagenævnets praksis, at reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 – suppleret med adgangen til at fastsætte skærpede vilkår efter § 13, jf. bilag 4 gør op med reguleringen af fosforoverskuddet. Nævnets praksis er begrundet med, at den tilgængelige forskningsbaserede viden om tab af fosfor fra udbringningsarealer til vandmiljøet må anses for at være begrænset, og at der ikke for tiden findes videnskabeligt anerkendte modeller eller metoder, der kan fastslå, hvor stor en mængde fosfor, der udvaskes til vandmiljøet fra nærmere angivne udbringningsarealer. Den ledende kendelse på området er nævnets afgørelse af 8. oktober 2012 (NMK-133-00045).

Oversigt over fosforklasser og muligheden for at skærpe

Tabel 2 viser en oversigt over fosforklasserne og muligheden for at skærpe beskyttelsesniveauet.

Tabel 2. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fastlægger et beskyttelsesniveau for fosforoverskud i forhold til de generelle harmonikrav. Beskyttelsesniveauet afhænger blandt andet af jordtype, dræningsforhold og fosfortal.

Tabel 2. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fastlægger et beskyttelsesniveau for fosforoverskud i forhold til de generelle harmonikrav. Beskyttelsesniveauet afhænger blandt andet af jordtype, dræningsforhold og fosfortal.


Oplysninger til vurdering og fremgangsmåde for skærpelse

I ansøgningens afsnit om gødningsregnskab ses den samlede produktion af fosfor i både nudrift og ansøgt drift. Ansøgers areal til udbringning findes i afsnittet om markoplysninger.

Hvilke oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor fremgår af Miljøstyrelsen kortværk. Som grundlag for at vurdere om, der er behov for at skærpe kravene uden for de fastlagte fosforklasser, kan der tages udgangspunkt i data om den nuværende belastning, som fremgår af vandplanlægningen. Er denne belastning væsentlig, fastlægges der vilkår i overensstemmelse med bilag 4. Tilsvarende fremgangsmåde kan anvendes i oplande, der ikke er karakteriseret som et Natura 2000-område overbelastet med fosfor. I disse oplande vil der kunne tages udgangspunkt i data om den nuværende belastning, som fremgår af vandplanlægningen.

Vandplanlægningen omfatter ikke alle søer. For sådanne søer er det kommunens lokale kendskab, der afgør om der er tale om en fosforoverbelastet sø.

Vurdering af fosforbelastning ved overfladeafstrømning

Det anbefales ved vurderingen af fosforbelastningen ved overfladeafstrømning at anlægge en landskabsmæssig risikobetragtning, se også nedenfor. Her er det vigtigt i første omgang at se på transportvejene for fosfor fra mark til vandløb og videre ud til recipienten, fx en sø, se figur 1 og tabel 4, hvor bidragene er opgjort kvantitativt.

Figur 1. Transportvejene for fosfor, kilde G. Heckrath 2010.

Figur 1. Transportvejene for fosfor, kilde G. Heckrath 2010.




Fosfortilførsel til overfladevand i Danmark (opskalering fra VMPIII beregningerne)Tons fosfor pr. år
Jorderosion og overfladisk afstrømning7 – 35
Vinderosion5 – 15
Brinkerosion275 – 645
Udvaskning til dræn, minerogene jorde55 – 200
Udvaskning til dræn, organiske jorde30 – 225
Øvre grundvandMindre end 60
Sum432 - 1180


Tabel 3. Andel af fosfor vandløb, søer og fjorde opgjort i tons fosfor pr. år. Det fremgår af tabellen at mellem 25 – 50 % af bidraget kommer fra brinkerosion og mellem 10 – 25 % fra udvaskning til dræn. Kilde Kronvang et al 2005.

Det fremgår af tabel 4, at der er to større bidrag:

  • Dræn, både minerogene og organiske jorder
  • Brinkerosion

Bidraget via dræn er der taget hånd om via fosforklasserne, men i forhold til den enkelte mark kan det være af værdi at vurdere markens placering i landskabet med hensyn til, om der kan være et bidrag fra brinkerosionen.

Andelen via brinkerosion er relativ stor, men bliver i et vist omfang reguleret via anden lovgivning, vandløbsloven (vandløbsregulativer). Langs mange vandløb er der også grundet vandløbsloven udlagt 2 meter bræmmer, der også medvirker til at mindske brinkerosionen.

Bidragene via overfladisk afstrømning, jorderosion og vinderosion er relativt mindre end dræn og brinkerosion.

Følgende elementer kan inddrages til brug for den landskabsmæssige risikovurdering:

  • Afstand til vandløb eller sø
  • Topografien eller landskabets hældning
  • Jordtype, dræning og fosfortal

Som grundlag herfor kan der foretages en GIS-analyse, som inddrager:

  • Ansøgte marker
  • GIS-kort lavbund
  • GIS-kort vandløb og søer
  • GIS-kort jordtype
  • GIS-kort § 3 tema
  • GIS-kort højdekurver eller højdemodel

Afstand til vandløb eller sø

Hvis en mark ligger med direkte forbindelse til et vandløb, der afvander til en fosforfølsom recipient, fx en sø, kan det være nødvendigt at se nærmere på marken.

På figur 2 er vist to marker, hvor vurderingen af den mulige fosforpåvirkning af søen vil være forskellig.

Figur 2. Forskellig risiko for fosforpåvirkning af sø. Luftfoto, DDO2008, COWI.

Figur 2. Forskellig risiko for fosforpåvirkning af sø. Luftfoto, DDO2008, COWI.


Den ene mark på figur 2 ligger relativt langt fra søen uden nogen direkte forbindelse (dræn, grøft eller tilsvarende). Fra denne mark vil risikoen for en mulig påvirkning af søen med fosfor være relativt lille.

Den anden mark ligger umiddelbart op til søen med mulighed for enten afstrømning via dræn eller overfladeafstrømning til søen. Her kunne det overvejes, om der skal stilles vilkår om en randzone, eksempelvis på 10 meter. Et muligt krav skal ses i kombination, med hvad der i øvrigt vides om marken:

  • Hvis marken er drænet, og drænene afvander til søen/vandløbet, overvejes det, om det vil skulle indebære krav, der modvirker en fosforafstrømning.
  • Hvis hældningen overstiger 6° må marken, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen, som udgangspunkt ikke anvendes som udspredningsareal for flydende husdyrgødning (dog undtagen hvis husdyrgødningen nedfældes i parallel retning i forhold til det nærliggende vandmiljø). Hvis hældningen er under 6°, overvejes det, om det vil skulle indebære krav, der modvirker en fosforafstrømning. Det kan eksempelvis være en bræmme. En bræmme vil have størst værdi, hvis marken ligger lige op til recipienten, fx søen.
  • Hvis markens fosfortal overstiger 6, eventuelt i kombination med at den er drænet, er der grund til særligt at vurdere, om der er behov for at stille krav, der modvirker en fosforoverfladeafstrømning, jf. også kravene i fosforklasse III.

Topografien eller landskabets hældning

Er hældningen over 6° og afstanden mindre end 20 meter, må der som udgangspunkt ikke anvendes flydende husdyrgødning, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen. På skråninger med en hældning på mellem 6° og 12° kan flydende husdyrgødning dog anvendes, hvis den nedfældes i parallel retning i forhold til det nærliggende vandmiljø.

Hvis afstanden er større end 20 meter, men landskabet i øvrigt hælder ned mod et vandløb eller sø kan det overvejes at stille krav, der modvirker en fosforoverfladeafstrømning, fx en bræmme. Dette vil dog kun være relevant, hvis markerne ligger i umiddelbar i forlængelse af hinanden, og i direkte nærhed til søen/vandløbet.

Søer

I oplande til søer skal man også have fokus på fosfor. Det skyldes, at søer generelt betragtes som mere fosforfølsomme end de marine områder.

Udover at tjekke om bedriftens arealer ligger i oplande til fosforfølsomme Natura 2000-områder, skal det tjekkes om bedriftens arealer ligger i oplande til fosforfølsomme søer. Hvis dette er tilfældet tages der udgangspunkt i beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet i forhold til beskyttelsen af sådanne søer. Desuden stilles der eventuelle nødvendige krav om randzoner m.m.

Hvis de generelle regler og de vilkår, kommunalbestyrelsen har mulighed for at stille ikke kan sikre, at husdyrbruget kan indrettes og drives på en sådan måde, at kravene i husdyrgodkendelseslovens § 19 kan opfyldes, skal kommunalbestyrelsen meddele afslag.

Vandløb

I vandløb har mængden af fosfor ikke nogen større betydning for miljøtilstanden. Dårlig miljøtilstand i vandløb skyldes andre forhold end tilførslen af fosfor. Vandløbenes betydning mht. fosforbelastning er først og fremmest transporten til søer eller marine vandområder, der vil kunne blive påvirket af fosfortilførslen.

BAT og fosfor

Håndteringen af kravene til fosforoverskud håndteres via det fastlagte beskyttelsesniveau, og er ikke knyttet til bestemte teknologier. Fosforoverskuddet er i langt overvejende grad bestemt af den tilførte mængde fosfor via husdyrgødningen og fraførslen med afgrøderne. På visse typer husdyrbrug med et betydeligt fosforoverskud i ansøgt drift er det dog relevant at se på visse teknologiske løsninger i forbindelse med vurderingen af BAT. Dette omfatter primært svinebrug (særligt sohold), som udbringer husdyrgødning op til harmonigrænsen. Her er det muligt at anvende fytase til at reducere fosforindholdet i husdyrgødningen.

Hvis der skal kræves anvendelse af fytase som en del af BAT-kravet, er det dog vigtigt at inddrage nogle ejendomsspecifikke forhold. På ejendomme, hvor der anvendes hjemmeavlet foder, vil kravet til fytasedoseringen være 60 % af standarddosis til færdigfoder. Dette skyldes, at ubehandlet korn indeholder naturlig fytase. Det er relevant, at fastsætte et BAT krav om, at indkøbt premix, tilskudsfoder og færdigfoder skal være tilsat fytase. Kravet til mængden af tilsat fytase afhænger af, om kornet varmebehandles og af det aktuelle fosforoverskud på ejendommen.

Du skal i vurderingen i miljøgodkendelsen angive, hvorvidt der i relation til kravet om forebyggelse og begrænsning af forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik er muligheder for at begrænse udledningen af fosfor, herunder en begrundelse herfor. Du kan i den forbindelse finde yderligere vejledning i Miljøstyrelsens BAT-standardvilkår.

Økologisk svineproduktion er generelt ikke omfattet af BAT kravet for fosfor, som kun gælder for godkendelsespligtige konventionelle husdyrbrug i gyllebasserede staldsystemer. Dette gælder alle økologiske svinebrug uanset størrelse. Ligesom økologisk svineproduktion ikke er omfattet af det generelle ammoniakkrav, er de heller ikke omfattet af BAT-standardvilkårene, herunder reduktionskrav for fosfor. Dette skyldes, at der i den økologiske produktionsform ikke er samme muligheder for at begrænse tabet af ammoniak og fosfor. Det er f.eks. ikke tilladt at tilsætte fytase eller syntetiske aminosyrer til foderet, for at reducere tabet af fosfor og ammoniak, ligesom staldsystemerne til økologisk produktion heller ikke giver de samme muligheder for at anvende ammoniakreducerende teknologi, som konventionel produktion.

Beregninger i husdyrgodkendelse.dk

Ud fra oplysningerne om den anvendte mængde husdyrgødning ved nudrift og ansøgt drift, samt oplysninger om fosforklasser og sædskifte for det ansøgte udbringningsareal, beregnes det, om beskyttelsesniveauet for fosfor er overholdt.

Resultatet vises i ansøgningens fosforafsnit. Det tilladte fosforoverskud beregnes pr. ha. på bedriftsniveau. Der findes en tabel, hvor udbringningsarealerne er fordelt i fosforklasserne.

I oversigten vises antal ha i den pågældende fosforklasse, fosforbalance i nudrift beregnet ud fra normtal samt krav til maksimalt fosforoverskud i ansøgt drift. Desuden angives det, om beskyttelsesniveauet for fosforoverskud er overholdt, hvor stor en evt. yderligere reduktion, der er nødvendig, for at overholde beskyttelsesniveauet, og hvad det maksimalt tilladte fosforoverskud er pr. ha. på bedriftsniveau.

Desuden angives det, hvor meget P der tilføres pr. ha/år i ansøgt drift, og hvor stor P–fraførslen er pr. ha/år i ansøgt drift. Ud fra disse to tal udregnes P-overskud/ha/år for det ansøgte projekt.

Afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet

Afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet om beskyttelsesniveauet for fosforoverskud

Nævnets afgørelse af 8. oktober 2012 (NMK-133-00045) er den ledende nævnsafgørelse på området, som nyere afgørelser henviser til.

Nævnet anvender typisk to typer af begrundelser i de nyere afgørelser:

1: Ved udbringningsarealer der ligger i oplandet til et Natura 2000-område, der ifølge kortværket fra Miljøstyrelsen er overbelastet med fosfor

”Det følger af nævnets praksis5, at reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit C (det generelle beskyttelsesniveau for fosforoverskud) - suppleret med adgangen til at fastsætte skærpede vilkår efter bekendtgørelsens § 11, stk. 2-4, jf. bilag 4, afsnit 2 - gør op med reguleringen af fosforoverskuddet i sager efter husdyrbruglovens § 12. Nævnets praksis er bl.a. baseret på den forudsætning, at den tilgængelige forskningsbaserede viden om tab af fosfor fra udbringningsarealer til vandmiljøet må anses for at være begrænset, og at der ikke for tiden findes videnskabeligt anerkendte modeller eller metoder, der kan fastslå, hvor stor en mængde fosfor der udvaskes til vandmiljøet fra nærmere angivne udbringningsarealer.

5Jf. nævnets afgørelse af 8. oktober 2012 (NMK-133-00045).

Da det ansøgte projekt - med et gennemsnitligt fosforoverskud på 8,6 kg P/ha/år - overholder det beskyttelsesniveau for fosfor, der følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit C, og da der ikke i den foreliggende sag er hjemmel i bekendtgørelsens bilag 4, afsnit 2, til at fastsætte skærpede vilkår, finder nævnet ikke grundlag for at fastsætte yderligere vilkår vedrørende fosforoverskuddet på udbringningsarealerne.

Nævnet skal bemærke, at det følger af forarbejderne til husdyrbrugloven, at krav til fosforoverskuddet efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens generelle beskyttelsesniveau kun skal opfyldes af ansøger på bedriftsniveau. Der kan således ikke stilles krav om, at fosforoverskuddet på de enkelte udbringningsarealer i det ansøgte projekt, som er beliggende i fosforklasser, ikke - isoleret set - må overskride det krav til fosforoverskuddet, der gælder i medfør af den pågældende fosforklasse. Kravene til fosforoverskuddet i medfør af indplaceringen af arealer i fosforklasser indberegnes i det maksimale, gennemsnitlige fosforoverskud for det ansøgte projekts samtlige arealer, som skal opfyldes på bedriftsniveau.”


2: Ved udbringningsarealer der ikke ligger i oplandet til et Natura 2000-område, der ifølge kortværket fra Miljøstyrelsen er overbelastet med fosfor

”… at udbringningsarealerne i det ansøgte projekt ikke ligger i oplandet til et Natura 2000-område, der ifølge kortværket fra Miljøstyrelsen er overbelastet med fosfor. Arealerne er således ikke omfattet af det generelle beskyttelsesniveau for fosfor (fosforklasser) i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit C.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at fastsætte yderligere vilkår vedrørende fosforoverskuddet på udbringningsarealerne.”


Eksempler på nyere praksis i form af afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet:

8. oktober 2012, NMK-133-00045
30. november 2012, NMK-132-00449
21. december 2012, NMK-132-00486
17. december 2012, NMK-132-00279
13. december 2012, NMK-131-00015
30. april 2012, NMK-132-00489

Afgørelser fra Miljøklagenævnet om påvirkning af Natura 2000-områder
11. juni 2009, MKN-130-00102
18. juni 2009, MKN-130-00007
18. juni 2009, MKN-130-00024

Afgørelser fra Miljøklagenævnet om fosfor til Natura 2000-områder
27. februar 2009, MKN-130-00027
27. februar 2009, MKN-130-00028
30. marts 2009, MKN-130-00223
18. juni 2009, MKN-130-00024
19. juni 2009, MKN-130-00146
28. august 2009, MKN-130-00108
9. oktober 2009, MKN-130-00043
2. februar 2010, MKN-130-00374
20. maj 2010, MKN-130-00366
31. maj 2010, MKN-130-00382
30. juni 2010, MKN-130-00185
9. september 2009, MKN-130-00282
1. september 2009, MKN-130-00160

Afgørelse fra Miljøklagenævnet om fosfor til områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3
27. juli 2009, MKN-130-00054

Afgørelser fra Miljøklagenævnet om fosfor til overfladevand uden for Natura 2000-områder og områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3
27. februar 2009, MKN-130-00027
27. februar 2009, MKN-130-00028
27. maj 2009, MKN-130-00117
  Name Size
- figur_c.png 57,86 KB
- kort.png 720,90 KB
- Notat om fosfor _3_.pdf 172,33 KB

Version 2.0 - 14. januar 2011