Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Arealer - Ansøgning

RSS

Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis]


Sådan gør du

Til brug for vurdering af husdyrbrugets arealer skal der oplyses om alle relevante arealer ikke blot på ejendommen, men for hele bedriften og eventuelle tredjemandsarealer, der anvendes til udbringning af husdyrgødning.

Oplysningerne skal omfatte alle bedriftens ejede eller forpagtede arealer, dvs. både arealer, der ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning og arealer der anvendes dertil samt alle tredjemandsarealer, der anvendes til udbringning (f.eks. v. gylleaftaler).

Derudover skal der oplyses om nudrifts-arealer. I kraft af det ikke er muligt at angive nudrifts-arealer samt arealer, der ikke er udbringningsarealer i ansøgningssystemet, skal disse oplysninger angives på et separat bilag (som uploades).

Udover oplysninger om det ansøgte udbringningsareal kan der evt. oplyses om alternative arealer for udbringning af husdyrgødning, som det før eller siden kan blive aktuelt at afsætte husdyrgødning til (f.eks. tredjemandsarealer eller nye tilforpagtede arealer).

Retsgrundlag

Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, pkt. 24-25, fremgår følgende:

"24) Størrelse og beliggenhed af det areal, der er til rådighed til udbringning af husdyrgødning på hele bedriften, der drives under samme CVR-nummer, herunder både egne arealer og arealer, der kan disponeres over i medfør af gødningsleveringsaftaler og aftaler om forpagtning før og efter projektet samt oplysning om græsningsaftaler før og efter projektet .

25) Oplysning om der afsættes til, eller modtages husdyrgødning fra andre ejendomme efter det ansøgte projekt, og om der modtages slam eller andre affaldsprodukter til udbringning på udspredningsarealet angivet under nr. 21."

Version 2.0 - 14. januar 2011