Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Vandforbrug - Vilkår

RSS

Sådan gør du

Du bør som kommunal sagsbehandler rette vilkåret mod opgørelse af det vandforbrug, der medgår direkte til husdyrproduktionen såsom dyrenes drikkevand og vask af stalde. For nogle driftsformer kan det endvidere være relevant at opgøre vandforbruget til vask af produkter, fx ægvask.

I forhold til specifikke vandbesparende foranstaltninger kan det være relevant at fastsætte vilkår om jævnlig rengøring, indstilling og vedligeholdelse af vandnipler, vandventiler, vandkopper og drikkekar med henblik på at sikre en optimal brug og for at minimere vandspild. Lige som vedligeholdelse og rengøring og indstilling af overbrusningsanlæg. Hvis det vurderes relevant, kan der stilles vilkår om jævnligt serviceeftersyn.

Retsgrundlag

Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 10 fremgår:

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter §§ 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug sikre sig, at virksomheden indrettes og drives på en sådan måde,
1) at energi- og råvareforbruget udnyttes mest effektivt,
...
3) at produktionsprocesserne er optimeret, i det omfang det er muligt,
4) at affaldshierarkiet, jf. § 6 b i lov om miljøbeskyttelse, iagttages,
...

Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 13 fremgår:

§ 13. En godkendelse efter §§ 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal indeholde en vurdering, jf. §§ 19-26, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, samt vilkår for virksomhedens etablering og drift. Vilkårene skal sikre, at kravene i §§ 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug opfyldes og skal fastsætte følgende:
...
2) Grænseværdier, tekniske foranstaltninger eller tilsvarende parametre.
3) Den egenkontrol, som husdyrbruget skal foretage, herunder angivelse af beregninger, målinger, procedurer m.v. Der skal fastsættes krav til hyppighed, afrapportering og metode til at vurdere, om grænseværdierne er overholdt, tidspunkterne for indberetning af resultaterne af egenkontrollen til kommunalbestyrelsen, samt angivelse af, om prøveudtagning og analyse kan udføres af husdyrbruget selv eller skal udføres af et akkrediteret laboratorium. IE-husdyrbrug skal indberette informationer på grundlag af resultaterne af emissionsovervågningen mindst en gang årligt.
...
13) Husdyrbrugets indretning og drift for at sikre, at husdyrbruget ikke påfører omgivelserne væsentlig forurening, herunder ved uheld.
...


Du kan læse husdyrgodkendelsesloven hér og bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) hér

Vil du vide mere?

Vilkårsbank

Årlig opgørelse af vandforbrug (D28)

Der skal foretages en årlig opgørelse af det vandforbrug, der medgår direkte til husdyrproduktionen såsom dyrenes drikkevand og vask af stalde.

Vilkåret bruges kun ved godkendelser efter § 12.

Etablering af separat vandmåler (D29)

Der skal etableres en separat vandmåler på følgende dele af anlægget: {NÆVN HVILKE DELE AF ANLÆGGET}.


Vilkåret bruges kun ved meget store og særligt vandforbrugende produktionsformer.

Drift og indretning af vandinstallationerne (D30)

Der stilles følgende krav til drift og indretning af vandinstallationerne: {BESKRIV KRAV}.

Drift og indretning af dyrenes vandinstallationer (D31)

Der stilles følgende krav til drift og indretning af dyrenes drikkevandsinstallationer: {BESKRIV KRAV}.

Version 2.0 - 14. januar 2011