Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Transport - Ansøgning

RSS

Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis]


Sådan gør du

Du skal som ansøger redegøre for til- og frakørselsforhold vedrørende arbejdskørsel, fx i forbindelse med transport af husdyrgødning, foder, brændstof, mælk, ind- og udlevering af dyr før og efter ændring af dyrehold samt en vurdering af støjbelastningen, herunder tidsrum for transport.

Retsgrundlag

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen:

§ 6.
...
Stk. 2. Hvis ansøgningen vedrører etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug omfattet af § 11 eller § 12, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 2, punkt A - L. Ansøgningsskemaet skal udfyldes på baggrund af det beskyttelsesniveau, der fremgår af bilag 3, og ansøgningen skal udarbejdes på det ansøgningssystem, der fremgår af www.husdyrgodkendelse.dk eller på et andet digitalt system, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 5.
...


Bilag 2.
Punkt D12. Tegning i passende målestoksforhold, der viser den samlede virksomhed, herunder produktionsanlæggets placering på ejendommen og indretning dvs. placering af stalde, møddinger, gyllebeholdere, ensilageplads, befæstede arealer, inkl. afløb, interne transportveje, nedgravede tanke, boringer og brønde m.v. Planen forsynes med nordpil og nødvendig signaturforklaring.

Punk H35. Oplysninger om til- og frakørselsforhold vedrørende arbejdskørsel, herunder transport af husdyrgødning og ind- og udlevering af dyr, samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

Vil du vide mere?

Gener forbundet med transport i forbindelse med husdyrbrugets indretning og drift, herunder lugt-, støv- og støjgener, kan fx opstå som følge af til- og frakørsel af dyr og foder samt kørsel på offentligt tilgængelig vej i forbindelse med udbringning og opbevaring af husdyrgødning og anden form for gødning.

Version 2.0 - 14. januar 2011