Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: Lugt Ansøgning

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nuværende version


Page Revision: 03/01/2017 16:49



Sådan gør du

Du skal som ansøger redegøre for hvilke lugtgener, det ansøgte kan give anledning til. Dertil kan du anvende lugtberegningerne i det elektroniske ansøgningssystem, eller du kan foretage en lugtberegning efter den såkaldte OML-model (se nærmere nedenfor).

Ved anvendelse af det elektroniske ansøgningssystem (www.husdyrgodkendelse.dk)

Du skal redegøre for staldanlæggenes placering i forhold til omliggende beboelsesområder.

Du skal også redegøre for dyretyper i stalden, mængden af dyr i stalden beregnet efter kg. (ved søer skal dog i stedet redegøres for antallet af søer i stalden), staldsystemet og om nogle af dyrene er udegående i en periode uden adgang til stalden.

Du skal desuden redegøre for lugtbegrænsende foranstaltninger, der anvendes ved anlægget/-ene. Der skal derfor redegøres for ventilationsforhold. Det vil sige den type ventilation, der anvendes, placering og højde på afkastet fra ventilationen og hvordan ventilationsanlægget/-ene driftes, samt eventuelle teknologiske foranstaltninger såsom køling m.v. Bemærk dog at afkasthøjden ikke indgår i de beregninger, der foretages af det elektroniske ansøgningssystem, men vil skulle indgå i beregninger efter OML-modellen.

Har du viden om, at der i området drives andre husdyrbrug med en størrelse over 75 DE, skal du også redegøre for placeringen af sådanne andre husdyrbrugs anlæg. Hvis der indenfor 300 meter fra beboelsesområder (byzone, sommerhusområde o. lign.) eller samlet bebyggelse eller 100 meter fra nabobebyggelse findes andre staldanlæg på andre ejendomme, hvor der produceres mere end 75 DE, skal dette krydses af i ansøgningssystemet. Ved beregning af de 100/300 meter skal der tages udgangspunkt i det punkt hos naboen eller på zonegrænsen, som ligger nærmest det staldanlæg på anden ejendom, hvor der produceres mere end 75 DE.

Ved anvendelse af OML-modellen

Du skal ved anvendelse af OML-modellen foretage beregninger, der kan belyse alle relevante lugtgener fra det ansøgte. Du skal som bilag til din ansøgning indsende samtlige beregningsark anvendt ved beregning efter OML-modellen, samt forudsætningerne for og resultaterne af beregningen efter modellen.

For vejledning i anvendelse af OML-modellen henvises til afsnittet Lugt - Vurdering - vil du vide mere og den faglige rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug.

Retsgrundlag

Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 6 fremgår:

"§ 6. Hvis ansøgningen vedrører etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug omfattet af § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal ansøger udfylde det skema, som fremgår af bilag 1.
Stk. 2. Hvis ansøgningen vedrører etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug omfattet af § 11 eller § 12, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 2, punkt A - L. Ansøgningsskemaet skal udfyldes på baggrund af det beskyttelsesniveau, der fremgår af bilag 3, og ansøgningen skal udarbejdes på det ansøgningssystem, der fremgår af www.husdyrgodkendelse.dk eller på et andet digitalt system, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 5.
..."


Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen bilag 2 fremgår:

"C. Oplysninger om husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold

10) Målefast oversigtsplaner passende målestoksforhold med angivelse af anlæggenes (stalde og lignende indretninger til dyr, som f.eks. foderpladser og løbegårde m.v., gødningsopbevaringsanlæg, ensilageoplæg, ensilagebeholder, beholder til spildevand) placering i forhold til omgivelserne, herunder placering i forhold til omkringboende m.v. samt afstande til sårbar natur, jf. § 6 og § 8 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, samt afstande til andre natur- og kulturområder m.v. På planen angives højdekoter, hvor det er relevant. Planen forsynes med nordpil og nødvendig signaturforklaring.

H. Oplysninger om forurening og genepåvirkning fra husdyrbruget, samt forurenings- og genebegrænsende foranstaltninger

30) Oplysninger om lugtforureningskilder, der kan indebære væsentlige gener for omgivelserne, samt oplysninger om kilder til luftforurening, der kan forurene miljøet væsentligt. Foranstaltninger til begrænsning af lugtgener og luftforurening beskrives, herunder angivelse af effekt og andre relevante driftparametre for de pågældende rensningsforanstaltninger."


Se lov om miljøgodkendelse m.v. om husdyrbrug (husdyrgodkendelsesloven) og bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) i
Lovgrundlaget for miljøgodkendelse af husdyrbrug.

Vil du vide mere?

Se afsnittet Lugt - Vurdering - vil du vide mere


Version 2.0 - 14. januar 2011