Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: BAT-standardvilkår

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »


Page Revision: 01/02/2016 12:14



Miljøstyrelsen har som led i Husdyraftalen mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) udarbejdet i alt 20 sæt BAT-standardvilkår som vejledning til kommunerne.

Formålet er at aflaste kommunerne og mindske forskelle i sagsbehandlingen af husdyrgodkendelser.

IT-ansøgningssystemet husdyrgodkendelse.dk beregner BAT-kravet automatisk, hvis ansøgningen er indsendt efter 10. april 2011. Det beregnede krav kan sammenholdes med IT-ansøgningssystemets beregning af det samlede ammoniaktab fra stald og lager.

BAT-beregningen er indført i husdyrgodkendelse.dk den 1. februar 2016.

Der findes en brugervejledning til beregningerne her.

Høringsnotat - slagtesvin

Hvad indeholder de vejledende BAT-standardvilkår?

Miljøstyrelsen har foretaget en undersøgelse af, hvilke teknikker og teknologier der inden for områderne – foder, staldindretning, opbevaring af husdyrgødning og udbringning af husdyrgødning - kan bidrage til at begrænse forureningen fra husdyrbrug. For disse teknikker og teknologier bliver der udarbejdet teknologiblade.

Herefter har Miljøstyrelsen vurderet hvilken kombination af teknikker og teknologier, der efter en nærmere række kriterier kan betegnes som værende BAT. Dette munder ud i, at der fastsættes vejledende emissionsgrænseværdier for relevante forureningsparametre, som er opnåelige ved anvendelse af BAT.

Det er hensigten, at kommunerne – og ansøgere - hermed får en idé om, hvor langt man kan komme i begrænsningen af forurening fra husdyrbrug ved anvendelse af BAT.

BAT-standardvilkår

Introduktion til BAT-standardvilkårene

Læs vha. dette link en introduktion til BAT-standardvilkårene (gældende for alle nedenstående dyretyper)

Slagtesvin (gyllebaserede staldsystemer)

Vær opmærksom på, at BAT-emissionsgrænseværdierne for fosfor er justeret pga. ændrede DE-omregningsfaktorer for svin.

Vær også opmærksom på muligheden for at korrigere for vægt i opformeringsbesætninger.

Links til dokumenter:

BAT-emissionsgrænseværdier for slagtesvin § 11 og § 12

Høringsnotat - slagtesvin

Resumé af teknikker og teknologier, som har indgået ved fastlæggelse af BAT-emissionsgrænseværdierne.

Teknologiblade for slagtesvin

Datoer for opdateringer af BAT-emissionsgrænseværdierne for slagtesvin § 11 og § 12:

  • 31. maj 2011
    • En revideret udgave af BAT-emissionsgrænseværdierne for slagtesvin § 11 og § 12 med tal, som kan anvendes i det nye IT-ansøgningssystem pr. april 2011.
  • 16. august 2010
    • Beregningseksemplet angående vægtkorrektioner er rettet.
  • 13. juli 2010
    • De vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for slagtesvin § 11 og § 12 er offentliggjorte

Malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer)

Links til dokumenter:

BAT - emissionsgrænseværdier for malkekvæg § 11 og § 12

Høringsnotat - malkekvæg

Resumé af teknikker og teknologier, som har indgået ved fastlæggelse af BAT-emissionsgrænseværdierne

Teknologiblade for malkekvæg

I høringsperioden har der været rejst usikkerhed omkring effekten af skrabere. AgroTech A/S har efterfølgende foretaget en vurdering af det faglige grundlag. AgroTech´s redegørelse kan læses i dette notat:

Fagligt grundlag for reduktion af ammoniakfordampning ved skrabning af spaltegulve

Datoer for opdateringer af BAT-emissionsgrænseværdierne for malkekvæg § 11 og § 12:

  • 31. maj 2011
    • En revideret udgave af BAT-emissionsgrænseværdierne for malkekvæg § 11 og § 12 med tal, som kan anvendes i det nye IT-ansøgningssystem pr. april 2011.
  • 13. juli 2010
    • De vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for malkekvæg § 11 og § 12 er offentliggjorte.

Smågrise (gyllebaserede staldsystemer)

Vær opmærksom på, at BAT-emissionsgrænseværdierne for fosfor er justeret pga. ændrede DE-omregningsfaktorer for svin.

Links til dokumenter:

BAT-emissionsgrænser for smågrise § 11 og § 12 (pdf)

Høringsnotat - smågrise

Resumé af teknikker og teknologier, som har indgået ved fastlæggelse af BAT-emissionsgrænseværdierne.

Teknologiblade for smågrise

Datoer for opdateringer af BAT-emissionsgrænseværdierne for smågrise § 11 og § 12:

  • 31. maj 2011
    • En revideret udgave af BAT-emissionsgrænseværdierne for smågrise § 11 og § 12 med tal, som kan anvendes i det nye IT-ansøgningssystem pr. april 2011.
  • 19. november 2010
    • De vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for smågrise § 11 og § 12 er offentliggjorte.

Søer (gyllebaserede staldsystemer)

Vær opmærksom på, at BAT-emissionsgrænseværdierne for fosfor er justeret pga. ændrede DE-omregningsfaktorer for svin.

Links til dokumenter:

BAT-emissionsgrænseværdier for søer § 11 og § 12

Høringsnotat - søer

Resumé af teknikker og teknologier, som har indgået ved fastlæggelse af BAT-emissionsgrænseværdierne.

Teknologiblade for søer

Datoer for opdateringer af BAT-emissionsgrænseværdierne for sØER § 11 og § 12:

  • 31. maj 2011
    • En revideret udgave af BAT-emissionsgrænseværdierne for søer § 11 og § 12 med tal, som kan anvendes i det nye IT-ansøgningssystem pr. april 2011.
  • 19. november 2010
    • De vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for søer § 11 og § 12 er offentliggjorte.

Fjerkræ

Links til dokumenter:

BAT-emissionsgrænser for konventionel produktion af slagtekyllinger

BAT-emissionsgrænser for konventionel æglæggere

Høringsnotat - fjerkræ

Resumé af teknikker og teknologier, som har indgået ved fastlæggelse af BAT-emissionsgrænseværdierne

Teknologiblade for fjerkræ

Datoer for opdateringer af BAT-emissionsgrænseværdierne for fjerkræ § 11 og § 12:

  • 17. maj 2011
    • De vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for fjerkræ § 11 og § 12 er offentliggjorte.

Økonomiske beregningsgrundlag for fjerkræ (pdf)

Svin og malkekvæg (uden for gyllebaserede staldsystemer)

Vær opmærksom på, at BAT-emissionsgrænseværdierne for fosfor er justeret pga. ændrede DE-omregningsfaktorer for svin.

Links til dokumenter:

BAT-emissionsgrænseværdier for svin og kvæg uden for gyllesystemer.

De teknikker og teknologier, som har indgået ved fastlæggelse af BAT-emissionsgrænseværdierne, er kort beskrevet i dette resumé af teknikker uden for gyllesystemer.

Justerede BAT-grænser for fosfor pga. ændrede DE-omregningsfaktorer for svin

DE-omregningsfaktorerne for svin blev ændret pr. 1. august 2014, således at antal svin pr. DE er øget, både for søer, smågrise og slagtesvin. De ændrede omregningsfaktorer for DE har betydning for beregningen af BAT-emissionsgrænseværdierne for fosfor, fordi de er fastlagt som et antal kg P pr. DE.

Da der ikke er tale om en ændret vurdering af effekten eller tilgængeligheden af de miljøteknologier, som BAT-emissionsgrænseværdierne er fastlagt ud fra, har Miljøstyrelsen justeret emissionsgrænseværdierne til de ændrede DE-omregningsfaktorer.

Baggrund for justeringerne

De hidtidige BAT-emissionsgrænser for fosfor fra svineproduktion er fastlagt i 2010. De bygger på teknologibeskrivelser omkring muligheder og økonomi ved fosforreduktion. Princippet i grænseværdierne er, at fosforindholdet i husdyrgødningen skal være så lavt som muligt uden meromkostning.

Med basis i gennemsnitspriser over perioden 2006-2009 og priser i året 2009 blev det besluttet, at BAT-grænserne skulle tage udgangspunkt i et indhold i foderet på 4,7, 5,3 og 4,6 g P pr. FEsv for søer, smågrise henholdsvis slagtesvin.

Det blev endvidere besluttet, at de vejledende grænseværdier skulle tage udgangspunkt i landsgennemsnit for foderforbrug og produktivitet som i normtal 2009/10– og omregnes til fosforkrav pr DE, da sidstnævnte var en praktisk måde at tage hensyn til mindre variationer i vægte – og samtidig betød, at man ud fra kravene kunne beregne den maksimale udbringning af fosfor pr ha for svineproduktioner med BAT-krav.

Den justering af antal svin pr dyreenhed, som trådte i kraft i august 2014, er baseret på en reduktion i proteinindhold i foderet på landsplan – og ændrer ikke på de økonomiske betragtninger omkring BAT-grænser på fosfor per FEsv.

Det vil sige, at BAT kravene bør tage udgangspunkt i det samme indhold af fosfor som de tidligere, men kravene pr dyreenhed bør justeres til det aktuelle antal søer, smågrise og slagtesvin pr dyreenhed.

BAT-kravene ab lager var i første omgang baseret på stalde uden strøelse, og de blev senere suppleret med BAT-krav for stalde med dybstrøelse, hvor der er betydelige fosforbidrag fra strøelsen. Der indregnes dog et lille fosforbidrag fra strøelse i normtallene for en række staldsystemer, og det vurderes hensigtsmæssigt at tage højde for dette, således at det er muligt at leve op til BAT ved de fosforniveauer i foder, som er baggrund for BAT-kravene.

For søer er der endvidere den problemstilling, at velfærdskravene har betydet, at alle søer skal være løse i drægtighedsperioden, hvilket har medført stigende foderforbrug. For at tage hensyn til dette er BAT-kravene for søer derfor omregnet ud fra samme indhold af fosfor som i teknologibeskrivelserne fra 2010, men med foderforbrug og grise pr. årsso som gennemsnit af de sidste 3 års normtal, hvor det vurderes, at mindst 90 % af søerne har været løse.

Ny BAT-grænse for fosfor for smågrise

De nye BAT-krav for fosfor til smågrise fremkommer som vist i tabel 1.

Tabel 1. BAT-krav – kg P ab lager for smågrise tilpasset ny dyreenhedsdefinition og hensyn til strøelse.

Tabel 1. BAT-krav – kg P ab lager for smågrise tilpasset ny dyreenhedsdefinition og hensyn til strøelse.


Ny BAT-grænse for fosfor for slagtesvin

De nye BAT-krav for fosfor til slagtesvin fremkommer som vist i tabel 2.

Tabel 2. BAT-krav – kg P ab lager for slagtesvin tilpasset ny dyreenhedsdefinition og hensyn til strøelse.

Tabel 2. BAT-krav – kg P ab lager for slagtesvin tilpasset ny dyreenhedsdefinition og hensyn til strøelse.


Ny BAT-grænse for fosfor for søer

For søer har foderforbruget pr. årsso i de sidste 3 års normtal været 1535, 1540 og 1530 FEso pr. årsso, svarende til gennemsnitligt 1535 FEso pr. årsso. I de samme 3 år har der i gennemsmit været 28,8 grise a 7,2 kg pr årsso.

Da fosforudskillelsen i husdyrgodkendelse.dk angives ab lager, skal BAT-grænsen ligesom for smågrise og slagtesvin tage hensyn til strøelsesmængden i det anvendte staldsystem, der svinger betydeligt mellem staldsystemer til søer. I tabel 3 ses en beregning af P ab lager for stalde til søer.

Tabel 3. Kg P ab dyr og lager pr årsso afhængig af staldsystem for søer, når fosfor er 4,7 g pr FEso, der bruges 1535 FEso pr årsso, og der er 28,8 grise pr årsso.

Tabel 3. Kg P ab dyr og lager pr årsso afhængig af staldsystem for søer, når fosfor er 4,7 g pr FEso, der bruges 1535 FEso pr årsso, og der er 28,8 grise pr årsso.


For at kunne håndtere BAT-krav ab lager med basis i samme foderkrav, opstilles 3 niveauer af BAT-krav for søer i indendørs systemer. Niveauerne er vist i tabel 4.

Tabel 4. BAT krav for fosfor ab lager afhængig af gødningssystemer for søer gældende fra 1. oktober 2014.

Tabel 4. BAT krav for fosfor ab lager afhængig af gødningssystemer for søer gældende fra 1. oktober 2014.


BAT på fosfor i opformeringsbesætninger

Miljøstyrelsens emissionsgrænseværdi for slagtesvin tager udgangspunkt i et vægtinterval på 32-107 kg, og der er ikke angivet nogen formel til korrektion for afvigende ind- og afgangsvægt.

I opformeringsbesætninger, hvor afgangsvægten er lavere end de 107 kg, kan der korrigeres efter anvisningerne i Miljøstyrelsens notat af 2. september 2015 om BAT på fosfor i opformeringsbesætninger.

Generelle forudsætninger for økonomiske beregninger

I notatet "Generelle forudsætninger for økonomiske beregninger af BAT-teknologier" gøres der rede for de generelle beregningsforudsætninger samt den metode, der er anvendt ved de økonomiske beregninger i Miljøstyrelsens teknologibeskrivelser.

Version 2.0 - 14. januar 2011