Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: Energiforbrug - Vilkår

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »


Page Revision: 04/04/2012 08:24



Sådan gør du

Du skal som kommunal sagsbehandler overveje om der med det formål at reducere energiforbruget i husdyrproduktionen kan det være relevant at fastsætte vilkår om en specifik årlig opgørelse af energiforbruget herfra med henblik på en løbende reduktion. Der kan evt. stilles krav om en separat el-måler på staldanlæg.

Disse oplysningsvilkår skal suppleres med relevante indretnings- og driftsvilkår i forhold til energibesparende foranstaltninger i produktionsudstyret.

Vilkår til energiforbrug for den almindelige markdrift og planteproduktion, herunder maskiner og køretøjer knyttet hertil, er ikke omfattet. Valg af energikilde til opvarmning reguleres af varmeforsyningsloven og der skal heller ikke stilles separate vilkår herom. Begrænsning af brændstofforbrug til transport skal håndteres gennem vejledning og dialog med ansøgeren og ikke gennem egentlige vilkår i miljøgodkendelsen.

Retsgrundlag

Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 8 fremgår:

"§ 8Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter §§ 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug sikre sig, at virksomheden indrettes og drives på en sådan måde,
1) at energi- og råvareforbruget udnyttes mest effektivt,

3) at produktionsprocesserne er optimeret i det omfang det er muligt,
4) at affaldsfrembringelse undgås, og hvor dette ikke kan lade sig gøre, at mulighederne for genanvendelse og recirkulation er udnyttet,
…"

Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 11 fremgår:

"§ 11 En godkendelse til etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug omfattet af lovens §§ 11 og 12, skal indeholde en vurdering, jf. §§ 19 - 26 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, en begrundelse for afgørelsen samt vilkår for virksomhedens etablering og drift. Vilkårene skal sikre, at kravene i §§ 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug opfyldes, og skal fastsætte

2) grænseværdier, tekniske foranstaltninger eller tilsvarende parametre,

4) krav til den egenkontrol, som husdyrbruget skal foretage, herunder angivelse af beregninger, målinger, procedurer mv. Der skal fastsættes krav til hyppighed, afrapportering og metode til at vurdere om grænseværdierne er overholdt, tidspunkterne for indberetning af resultaterne af egenkontrollen, samt angivelse af om prøveudtagning og analyse kan udføres af husdyrbruget selv eller skal udføres af et akkrediteret laboratorium,

13) krav om husdyrbrugets indretning og drift, der er nødvendige for at sikre, at husdyrbruget ikke påfører omgivelserne væsentlig forurening, herunder ved uheld…"


Du kan læse husdyrgodkendelsesloven hér og bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) hér

Vil du vide mere?

Du skal ved vilkårsfastsættelsen sikrer dig, at husdyrbruget i relation til energiforbrug lever op til BAT. Du skal derfor sikre dig, at alle forhold, som du vurderer, er BAT i relation til energi, bliver fulgt op med relevante vilkår.

Vilkårsbank

Årlig opgørelse af energiforbrug (D25)

Der skal foretages en årlig opgørelse af forbruget af henholdsvis el og olie/gas, der medgår til følgende dele af anlægget: {NÆVN HVILKE DELE AF ANLÆGGET}.

Vilkåret bruges kun ved godkendelser efter § 12.

Opstilling af separat elmåler (D26)

Der skal etableres en separat elmåler på følgende dele af anlægget: {NÆVN HVILKE DELE AF ANLÆGGET}.

Vilkåret bruges kun ved godkendelser efter § 12. Separat elmåler bør kun kræves ved nybyggeri, da det ellers vil være en indgribende installation.

Drift og indretning af specifikt produktionsudstyr (D27)

Til {NÆVN PRODUKTIONSUDSTYR} stilles der følgende krav til drift og indretning: {BESKRIV KRAV}.

Version 2.0 - 14. januar 2011