Sidehistorie: Fosfor - Vurdering
Sammenlign side versioner
Page Revision: 08/07/2010 17:02
Sådan gør du
Du skal som kommunal sagsbehandler undersøge om husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for fosforoverskud er overholdt. I ansøgningssystemets afsnit om beregning på arealer er der vist det makismalt tilladte fosforoverskud på bedriftsniveau. Du skal herefter vurdere om der er grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet.
Hvis der er grundlag for skærpelse, skal det ske efter kriterierne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Ansøger skal i så fald have mulighed for at tilpasse sin ansøgning med yderligere virkemidler udover dem, som ansøgningen eventuelt indeholder i forvejen, således at projektet kan leve op til skærpelsen.
Du skal fastsætte vilkår om det maksimale fosforoverskud på bedriften samt om brugen af virkemidlerne i miljøgodkendelsen. De anvendte virkemidler fremgår af ansøgningssystemets faneblad om arealberegninger.
Undersøg om udbringning af husdyrgødning til harmonigrænsen på aftalearealer vil medføre et fosforoverskud, der overskrider beskyttelsesniveauet for fosforoverskud eller som i øvrigt vurderes at medføre en væsentlig virkning på miljøet. Hvis det er tilfældet, skal bedriften med aftalearealet være godkendt efter husdyrgodkendelseslovens § 16, for at arealet kan bruges til overførsel af husdyrgødning fra det husdyrbrug, der søger godkendelse efter § 11 eller 12.
Retsgrundlag
Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit D, jf. § 9, stk. 3. Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering, jf. husdyrgodkendelseslovens § 29, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der rækker ud over det beskyttelsesniveau, der fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Kriterierne for skærpelse i forhold til beskyttelsesniveauet fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, punkt 3.
Vil du vide mere?
Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud
Beskyttelsesniveauet omfatter kun arealer i oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskuddet vil afhænge af jordtype, dræningsforhold og fosfortal.
Hvis der efter gennemførelsen af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring kan dokumenteres fosforbalance for husdyrbruget, stilles der ikke krav med hensyn til fosfor uanset bedriftens fosfortal .
I øvrige tilfælde stilles følgende krav til fosforoverskuddet på bedriften.
Fosforklasse 0. Arealer på drænede lerjorder med et fosfortal under 4,0. Der stilles ingen krav. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug.
Endvidere bliver de dele af udbringningsarealerne, som ikke opfylder alle kriterierne for henholdsvis P-klasserne 1,2 og 3, klassificeret som P-klasse0.
Fosforklasse 1. Arealer på drænede lerjorder med fosfortal mellem 4,0-6,0. Fosforoverskuddet må maksimalt øges med 4 kg P/ha/år. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug. Kravet til fosforoverskuddet vil altid være opfyldt hvis fosforoverskuddet ikke overstiger 4 kg P/ha/år i ansøgt drift.
Fosforklasse 2. Lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorder. Fosforoverskuddet må ikke øges uanset fosfortal. Hvis der er underskud af fosfor i nudrift, er der dog kun krav om fosforbalance i ansøgt drift. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning, og som ikke har et højt indhold af jern vurderet ud fra okkerklassificeringen dvs. er okkerklasse II eller derover. Der stilles ikke krav til lavbundsarealer, der ifølge okkerklassificeringen er udpeget som okkerklasse I.
Fosforklasse 3. Arealer på drænede lerjorder, med fosfortal over 6,0. Krav om fosforbalance, dvs. at der ikke må være overskud.
I både nudrift og ansøgt drift skal fosforbalancen beregnes ud fra hele det ansøgte areal. Nye arealer, som ikke indgår i nudrift, indgår i beregningen af fosforbalancen i nudrift udelukkende som en fraførsel fra afgrøderne. Med andre ord er beregningen udelukkende et udtryk for konsekvenserne af den ansøgte udvidelse/ændring af husdyrholdet, hvor anvendelsen af nye arealer er forudsat.
Fosforoverskuddet opgøres på følgende måde:
| Fosforoverskud beregnes som difference mellem input og output | Nudrift | Ansøgt drift |
|---|
| Input | Tilført fosfor med husdyrgødning | Tilført fosfor med husdyrgødning og affald (slam) |
| Output | Fraført fosfor med afgrøder | Fraført fosfor med afgrøder |
Tabel 1. Opgørelse af fosforoverskud.
Beregning af fosforoverskud
Fosforbalancen beregnes som differencen mellem tilførslen af fosfor fra husdyrgødning og anden organisk gødning og den beregnede normoptagelse af fosfor hos afgrøderne i sædskiftet i ansøgt drift. Hvis der tilføres mere fosfor end der fraføres med afgrøderne, øges det totale fosforindhold i overjorden. Dvs. der opstår et fosforoverskud.
Tilført fosfor med husdyrgødning beregnes ud fra normtal og beregnes ud fra den producerede mængde husdyrgødning på bedriften +/- tilført og fraført husdyrgødning til og fra andre bedrifter. Hvis der foreligger tilstrækkelig dokumentation for et lavere fosforindhold i husdyrgødningen ved optimal fodring kan normtal korrigeres ud fra de aktuelle korrektionsformler udgivet af Danmarks Jordbrugsforskning. Der skal i så fald stilles vilkår om tilstrækkelig dokumentation. Der skal anvendes de normer, som er gældende på ansøgningstidspunktet incl. korrektionsformlerne. Det skal bemærkes ved senere kontrol, at korrektionsformlerne anvendt overfor Plantedirektoratet i forbindelse med de årlige gødningsregnskaber i de efterfølgende år kan afvige fra de formler, der er udgangspunkt for vilkåret og som derfor også skal anvendes ved tilsyn med vilkåret.
Tilført fosfor med affald (slam) kan kun indgå i ansøgt drift. Kommunen kan i så fald stille vilkår om at ansøger årligt indsender oplysninger om tilført affald (slam) og krav om maksimal fosfortilførsel med slam.
Fraført med afgrøder beregnes ud fra de valgte standardsædskifte på udbringningsarealerne. Der anvendes normtal for fosforfraførslen uanset udbytteniveau.
Fosfor tilført med handelsgødning skal ikke indgå i beregningen. Dette skyldes, at det forudsættes at fosfor kun tilføres afgrøderne som handelsgødning, hvis der er negative fosforbalancer. Der er kun enkelte undtagelser f.eks. anvendelse af startgødskning til majs, som derfor fortsat er mulig uanset krav til fosforoverskud.
Eksempel på beregning af tilladt fosforoverskud
En slagtesvineproducent med 140 DE og et udbringningsareal på 100 ha kan forpagte yderligere 30 ha og ønsker at udvide produktionen med 40 DE.
Et slagtesvin udskiller ca. 20 kg P per DE og 1 ha optager ca. 20 kg P/ha.
Efter forpagtningen er fosforbalancen = 2800 – 2600 = 200 kg P eller 1,54 kg P/ha.
Det acceptable fosforoverskud kan derfor beregnes således, hvis de 130 ha fordeles som vist i tabel 2:
| Klasser vedrørende fosforophobning | Antal ha | Nudrift | Maksimalt tilladt fosforoverskud |
|---|
| Pt < 4,0 eller udrænet eller afvander ikke til Natura 2000 (fosforklasse 0) | 40 ha | 1,54 kg P/ha | 8 kg P/ha (overskud ved harmonikrav på 1,4 DE/ha) |
| Pt 4,0 – 6,0* (fosforklasse 1) | 50 ha | 1,54 kg P/ha | 5,54 kg P/ha |
| Lavbundsjorde* (fosforklasse 2) | * 30 ha | 1,54 kg P/ha | 1,54 kg P/ha |
| Pt > 6,0* (fosforklasse 3) | 10 ha | 1,54 kg P/ha | 0 kg P/ha |
| Hele bedriftens udbringningsareal | 130 ha | 1,54 kg P/ha | 4,95 kg P/ha |
Tabel 2. Beregning af acceptabelt fosforoverskud.
Ud fra tabel 2 kan beregnes et samlet tilladt fosforoverskud på bedriften på 643 kg P eller 4,95 kg P/ha.
Da afgrøden optager 2600 kg P, må der i alt udbringes 2600 + 643 kg P = 3243 kg P med husdyrgødningen, hvilket svarer til 162 DE. Med mindre ansøger foretager andre ændringer, der kan påvirke fosforbalancen, må han derfor kun udvide med 22 DE.
Resultatet af beregning i ansøgningssystemet
Ud fra oplysningerne om den anvendte mængde husdyrgødning ved nudrift og ansøgt drift, samt oplysninger om fosforklasser for det ansøgte udbringningsareal, beregnes det om beskyttelsesniveauet for fosfor er overholdt. Resultatet vises i ansøgningens afsnit x. Det tilladte fosforoverskud beregnes på bedriftsniveau.
Der findes en oversigtsliste, hvor udbringningsarealerne er fordelt i de fire fosforklasser (fosforklasse 0 dog inklusive arealer uden for fosforklasse, da kravet er det samme). På oversigten vises antal ha i den pågældende fosforklasse, fosforbalance i nudrift beregnet ud fra normtal samt krav til maksimalt fosforoverskud i ansøgt drift.
Desuden angives det bl.a.* om beskyttelsesniveauet for fosforoverskud er overholdt, hvor stor en evt. yderligere reduktion, der er nødvendig for at overholde beskyttelsesniveauet og hvad det maksimalt tilladte fosforoverskud er på bedriftsniveau.
Virkemidler til begrænsning af fosforoverskud
Hvis beskyttelsesniveauet for fosforoverskud ikke kan overholdes ved den drift, som ønskes, kan ansøger vælge at anvende en række virkemidler, som kan begrænse fosforoverskuddet. Ved brug af disse virkemidler vil ansøger således kunne udbringe husdyrgødning til harmonigrænsen og stadig overholde beskyttelsesniveauet for fosforoverskud.
Læs om virkemidlerne
her.
Baggrund for fastsættelsen af beskyttelsesniveauet for fosforoverskud
Landbrugsdrift betyder et fosfortab til vandmiljøet, men der findes på nuværende tidspunkt ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til vandmiljøet. Det er derfor nødvendigt at basere vurderingen af fosfortab fra projekter på en generel risikovurdering. Det er derfor valgt at fastsætte beskyttelsesniveauet for fosforoverskud i oplande, der afvander til Natura 2000 vandområder, som er overbelastet med fosfor, ud fra faktorer, som giver risiko for udvaskning af fosfor på længere sigt.
Som udgangspunkt ophobes tilført fosfor til landbrugsjorden. Selv om der tilføres mere fosfor til et areal end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medføre udvaskning af fosfor til recipienten. Men en fortsat nettotilførsel øger imidlertid risikoen for, at fosfor tilføres vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder som følge af akkumuleringen med fosfor. Risikoen for tilførsel af fosfor til vandmiljøet er således bestemt af fosforpuljen i jorden. Også jordtype og dræningsforhold har betydning for, om fosfor tilføres vandmiljøet. Det fastlagte beskyttelsesniveau for fosforoverskud er derfor fastlagt ud fra fosfortal (der er en indikator for fosforpuljens størrelse), jordtype og dræningsforhold.
Beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet til overfladevande er desuden fastlagt på grundlag af fremskrivninger af strukturudviklingen i husdyrbruget, der viser, at husdyrtrykket målt som antal dyreenheder pr. ha generelt er konstant, men at produktionerne samles på færre, men større husdyrbrug. Og beskyttelsesniveauet skærper de generelle harmonikrav afhængig af områdernes jordtype, dræningsforhold og fosfortal, se tabel x.
Med den nævnte forudsætning om et konstant dyretryk bidrager beskyttelsesniveauet til, at fosforoverskuddet til overfladevande bliver nedbragt i takt med, at der tillades og godkendes husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven. Det betyder, at beskyttelsesniveauet som udgangspunkt sikrer, at selvom en enkelt bedrift udvider - og dermed i sig selv kan ses at få en øget andel af det samlede fosforoverskud til et vandområde, modsvares denne øgede andel en nedgang i andelen af fosforoverskuddet fra produktioner, der ophører. Overholdelse af beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet vil i henhold til husdyrgodkendelsesloven derfor i de allerfleste tilfælde betyde, at der ikke vil være tale om nogen væsentlig påvirkning af fosfor fra en husdyrproduktion.
Beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet til overfladevande, hviler således på den vigtige forudsætning, at husdyrtrykket i et givet opland ikke øges, men enten er konstant eller faldende. Det skal nævnes, at falder husdyrtrykket i oplandet vil det samlede fosforoverskud til det pågældende vandområde falde yderligere, idet husdyrgodkendelsesloven ikke giver mulighed for, at stille mindre skærpede krav end de krav der følger af beskyttelsesniveauet. Da fosforoverskuddet i modsætning til kvælstofpåvirkningen varierer en del mellem de forskellige dyretyper anbefales det at fokusere på udviklingen i det samlede antal dyreenheder med pelsdyr, søer, smågrise, æglæggende høns og kvæg på kvægbrug omfattet af undtagelsesreglen (2,3 DE/ha). Disse dyretyper har potentielt et højere fosforoverskud, som er på nogenlunde samme niveau efter den seneste opdatering af omregningsfaktorerne for dyreenheder (DE).
Krav til fosforoverskuddet stilles på bedriftsniveau og ikke i forhold til enkelte marker. Det skyldes, at overholdelse af kravet ellers ikke ville kunne kontrolleres ved tilsyn. Kommunen kan desuden supplere beskyttelsesniveauet med mere målrettede tiltag, som f.eks. bræmmer.
Grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet for fosforoverskud
Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering, jf. husdyrgodkendelseslovens § 29, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der rækker ud over det beskyttelsesniveau, der fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit C. Kriterierne for skærpelse i forhold til beskyttelsesniveauet fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, punkt 2.
Tabel 3 viser en oversigt af fosforklasserne og muligheden for at skærpe beskyttelsesniveauet.
| Meget sårbart vandområde | Mindre sårbart vandområde |
|---|
| Sandjorde (JB 1-4) med fosfortal under 4, og som ikke er lavbundsjorde | Fosforklasse 0
Generelle regler | Fosforklasse 0
Generelle regler |
| Drænede lerjorder & fosfortal på 4 – 6 | Fosforklasse I
Merbelastning på max 4 kg P/ha/år | Generelle regler
(P-klasse 0) Efter konkret vurdering: Evt. som fosforklasse I |
| Drænede jorder, der ikke er ler-jorder med fosfortal 4 - -6 | Generelle regler (P-klasse 0)
Efter konkret vurdering:
Evt. som fosforklasse I | Generelle regler (P-klasse 0)
Efter konkret vurdering:
Evt. som fosforklasse I |
| Lavbundsjorder med okkerklasse II eller derover (drænede) | Fosforklasse II
Ingen meroverskud | Generelle regler (P-klasse 0)
Efter konkret vurdering:
Evt. som fosforklasse II |
| Drænede lerjorder & fosfortal over 6 | Fosforklasse III
Fosforbalance | Generelle regler (P-klasse 0)
Efter konkret vurdering:
Evt. som fosforklasse III |
| Drænede jorder, der ikke er ler-jorder med fosfortal over 6 | Generelle regler (P-klasse 0)
Efter konkret vurdering:
Evt. som fosforklasse III | Generelle regler (P-klasse 0)
Efter konkret vurdering:
Evt. som fosforklasse III |
Tabel 3: Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for fosforoverkud til overfladevande skal der stilles krav afhængig af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Uden for fosforklasserne 1 til 3 gælder de generelle harmonikrav. Efter en konkret vurdering kan der i oplande stilles skærpede krav ved at følge det vandrette niveau i tabellen. Overskudsberegningerne af fosfor skal beregnes som angivet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Vurderes det at selv med disse skærpede krav, at der vil være en væsentlig virkning på et Natura 2000-område skal der gives afslag.Konkret vurdering af påvirkning af overfladevande med fosfor¶
Da det ikke kan kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet (se afsnittet "
Baggrund for beskyttelsesniveauet for fosforoverskud"), der reelt vil tilføres recipienten, må vurderingen af om der er grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, baseres på en vurdering af ”worst case” situationen. Der kan f.eks. i mangel af bedre anvendes følgende metode til at foretage et skøn.
Udvaskningsniveauet i landovervågningsoplandene ligger normalt på 0,15-0,56 kg P/ha med et gennemsnit på ca. 0,2 kg P/ha. Gennemsnit for hele landet vurderes at være 0,5 kg P/ha. Den maksimale udvaskning for et sammenhængende landbrugsareal vurderes at være 1 kg P/ha på nuværende tidspunkt. Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha. I landbrugsjorden er ophobet i gennemsnit 2.000 kg P/ha i de øverste 25 cm. Et overskud på f.eks. 5 kg P/ha i en godkendelsesperiode på 8 år vil altså forøge jordens indhold med ca. 2 %. I hele afskrivningsperioden på 20 år vil det forøges med 5 %. Udvaskningen må formodes at bliver forøget med mere end de 2-5 % pga. øget mætning, men det kan antages at blive opvejet af, at der fra 25 cm. dybde ned til rodzonen i typisk 1 meters dybde også er ophobet fosfor, og at udvaskning fra de øverste 25 cm. i høj grad bliver bundet på vej ned til rodzonen.
Tabel 4 (nedenfor) viser to eksempler på beregning af fosforoverskud sat i forhold til den samlede fosfortilførsel til en recipient. Eksempel 1 er hvor arealerne befinder sig i et større opland, eksempelvis et vandplansopland. Eksempel 2 er hvor arealerne er i oplandet til en fosforfølsom sø.
I ansøgningens PDF ses den samlede produktion af fosfor i både nudrift og ansøgt. Her kan ansøger areal til udspredning også findes. Data om den nuværende belastning kan findes i miljøcentrenes udkast til vandplan, afsnit 2.2.4
| Ansøgt drift, eksempel 1 | Ansøgt drift, eksempel 2 |
|---|
| Areal | 250 ha | 500 ha |
| Overskud per hektar | 5 kg P/ha | 10 kg P/ha |
| % forøgelse i godkendelsesperioden | 2 % | 4 % |
| Worst case udvaskning | 1 kg P/ha | 1 kg P/ha |
| Worst case påvirkning fra husdyrbruget | 5 kg P | 20 kg P |
| Belastning af vandplansområde |
| Ha landbrugsareal (0,2 kg P/ha) | 20000 ha | | 1000 ha |
| Ha udyrket areal (0,08 kg P/ha) | 2000 ha | | 1000 ha |
| Øvrige kilder (bebyggelse) | 1 tons | 0 kg P |
| Samlet belastning | 5160 kg P | 280 kg P |
| Husdyrbrugets del af påvirkningen | 1 promille | 7,1 procent |
Tabel 4: To eksempler på beregning af fosforoverskud sat i forhold til den samlede fosfortilførsel til en recipient.Det er antaget i forhold til nitratpåvirkningen af vandområder, at en påvirkning af nitrat ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder, hvis påvirkningen er på under 5 % af den samlede påvirkning. Hvis det antages at grænsen for at der kan ses en påvirkning er den samme for fosfor som for nitrat vil der i eksempel 2 skulle foretages enten en reduktion af overskuddet eller ske tiltag der hindre en øget belastning af recipienten, se nedenfor hvorledes denne vurdering kan foretages, I eksempel 1 vil der ikke skulle ske yderligere men det kan anbefales at følge den landskabsmæssige betragtning alligevel som beskrevet nedenfor.
Det anbefales desuden at anlægge en landskabsmæssig risikobetragtning i vurderingen. Herved er det vigtigt i første omgang at se på transportvejene for fosfor fra mark til vandløb og videre ud til eksempelvis en sø, se figur 1.
Figur 1. Transportvejene for fosfor, kilde G. Heckrath 2010.
Kvantitativt er bidragene søgt opgjort i denne tabel:
| Fosfortilførsel til overfladevand i Danmark (opskalering fra VMPIII beregningerne | Tons fosfor pr. år |
|---|
| Jorderosion og overfladisk afstrømning | 7 – 35 |
| Vinderosion | 5 – 15 |
| Brinkerosion | 275 – 645 |
| Udvaskning til dræn, minerogene jorde | 55 – 200 |
| Udvaskning til dræn, organiske jorde | 30 – 225 |
| Øvre grundvand | Mindre end 60 |
| Sum | 432 - 1180 |
Tabel 5. Andel af fosfor vandløb, søer og fjorde opgjort i tons fosfor pr. år. Det fremgår af tabellen at mellem 25 – 50 % af bidraget kommer fra brinkerosion og mellem 10 – 25 % fra udvaskning til dræn. Kilde Kronvang et al 2005.Det fremgår af tabel 5, at der er to større bidrag:
- Dræn, både minerogene og organiske jorder
- Brinkerosion
Bidraget via dræn er der taget hånd via fosforklasserne men i forhold til den konkrete vurdering af den enkelte mark kan det være af værdi at vurdere markens placering i landskabet. Hvis marken ligger i oplandet til en fosforfølsom sø kan det være nødvendigt at tage yderligere skridt, se afsnit nedenfor.
Andelen via brinkerosion er relativ stor, men bliver i et vist omfang reguleret via anden lovgivning, vandløbsloven (vandløbsregulativer). Langs mange vandløb er der også grundet vandløbsloven udlagt 2 meter bræmmer, der også medvirker til at mindske brinkerosionen. I den konkrete vurdering kan det imidlertid være af værdi at se på det landskab som udspredningsarealerne ligger i, se nedenfor.
Bidragene via overfladisk afstrømning, jorderosion og vinderosion er relativt mindre end de to foregående omtalte men kan, hvis det skønnes nødvendigt, reduceres med relativt små midler.
Følgende elementer kan inddrages i landskabets betydning:
- Afstand til vandløb eller sø
- Topografien eller landskabets hældning
- Jordtype, dræning og fosfortal
Det anbefales at starte med at danne et GIS-kort med følgende elementer:
- Ansøgte marker
- GIS-kort lavbund
- GIS-kort vandløb og søer
- GIS-kort jordtype
- GIS-kort § 3 tema
- GIS-kort højdekurver eller højdemodel
Afstand til vandløb eller sø
Hvis en mark ligger med direkte forbindelse til et vandløb, der afvander til en fosforfølsom recipient eksempelvis en sø, kan det være nødvendigt at se nærmere på marken.
På nedenstående figur er vist et luftfoto
Figur 2. Luftfoto, DDO2008, COWIPå figur 2 er vist to marker hvor vurderingen af den mulige fosforpåvirkning af søen vil være forskellig. Den ene ligger relativt langt fra søen uden nogen direkte forbindelse (dræn, grøft eller tilsvarende). Fra denne mark vil risikoen for en mulig påvirkning af søen med fosfor være relativt lille.
Den anden mark ligger umiddelbart op til søen med mulighed for enten afstrømning via dræn eller overfladeafstrømning til søen. Her kunne der overvejes om der skal stilles vilkår om en randzone, eksempelvis på 10 meter. Et muligt krav skal ses i kombination, med hvad der i øvrigt vides om marken:
- Hvis marken er drænet og drænene afvander til søen/vandløbet skal det overvejes om der skal kræves initiativer for at modvirke en påvirkning.
- Hvis hældningen overstiger 6 grader må marken jfr. husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke anvendes som udspredningsareal. Hvis gradantallet er under 6 kan en bræmme overvejes. En sådan vil have størst værdi hvis marken er beliggende lige op til søen eller vandløbet.
- Hvis markens fosfortal overstiger 6, eventuelt i kombination med at den er drænet, er der grund til at være særlig kritisk jf. kravene i fosforklasse III.
Topografien eller landskabets hældning
Landskabets hældning kan enten findes via Miljøportalen eller hvis man i kommunen har anskaffet KMS højdemodel.
Er hældningen over 6 grader og afstanden mindre end 20 meter må der ikke anvendes flydende husdyrgødning, jfr. husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Hvis afstanden er større end 20 meter, men landskabet i øvrigt hælder ned mod et vandløb eller sø kan en bræmme overvejes. Dette vil kun være relevant, hvor markerne ligger umiddelbart i forlængelse af hinanden og i direkte nærhed til vandløb/sø. Et tiltag her vil på denne måde mindske bidraget fra overfladeafstrømning og/eller vinderosion.
Søer og vandløb¶
I fastlæggelsen af fosforklasser er der set på marine Natura 2000 områder som slutrecipient. Der er ikke inddraget viden om fosforfølsomme søer. Grunden hertil er, at denne viden ikke ligger tilgængelig som et samlet kort på Miljøportalen, men derimod ligger hos den enkelte kommune.
Der skal derfor i første omgang tjekkes for om bedriftens arealer udover at ligge i oplande til fosforfølsomme Natura 2000 områder ligger i oplande til fosforfølsomme søer. Hvis dette er tilfældet vil der som hovedregel gælde samme beskyttelsesniveau, som gældende i forhold til marine Na-tura 2000 områder med de samme fosforklasser osv. Kortgrundlaget i IT-systemet er derfor også på dette punkt kun vejledende. I oplande til sådanne søer skal man desuden have ekstra fokus på fosfor, da søer generelt betragtes som mere fosforfølsomme end de marine områder. Der skal derfor være ekstra fokus på eksempelvis at stille krav om randzoner mm. Hvis kravene vurderes ikke at være tilstrækkelige skal der gives afslag.
I vandløb har mængden af fosfor ikke nogen større betydning for miljøtilstanden. Dårlig miljøtilstand i vandløb skyldes andre forhold end tilførslen af fosfor. Vandløbenes betydning mht. fosforbelastning er først og fremmest transporten til søer eller marine vandområder, der vil kunne blive påvirket af fosfortilførslen.
BAT og Fosfor
Håndteringen af kravene til fosforoverskud håndteres via det fastlagte beskyttelsesniveau og er ikke knyttet til bestemte teknologier. Fosforoverskuddet er i langt overvejende grad bestemt at den tilførte mængde fosfor via husdyrgødningen og fraførslen fra afgrøderne. På visse typer husdyrbrug med betydeligt fosforoverskud i ansøgt drift er det dog relevant at se på visse teknologiske løsninger i forbindelse med vurderingen af BAT. Dette omfatter primært svinebrug (særligt sohold), som udbringer husdyrgødning op til harmonigrænsen, hvor det er muligt via anvendelsen af fytase at reducere fosforindholdet i husdyrgødningen.
Hvis der skal kræves anvendelse af fytase som en del af BAT kravet, er det dog vigtigt at inddrage nogle ejendomsspecifikke forhold. På ejendomme, hvor der anvendes hjemmeavlet foder, vil kravet til fytasedoseringen være 60 % af standarddosis til færdigfoder. Dette skyldes, at ubehandlet korn indeholder naturlig fytase. Det er relevant, at fastsætte et BAT krav om, at indkøbt premix, tilskudsfoder og færdigfoder skal være tilsat fytase. Kravet til mængden af tilsat fytase afhænger om kornet varmebehandles og det aktuelle fosforoverskud på ejendommen.
Links til afgørelser fra Miljøklagenævnet
Afgørelser fra Miljøklagenævnet om påvirkning af Natura 2000-områder
Miljøklagenævnets afgørelse af 11. juni 2009 (j.nr. 130-00102)Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00007)Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00024)Afgørelser fra Miljøklagenævnet om fosforemission til Natura 2000-områder
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00027)Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00028)Miljøklagenævnets afgørelse af 30. marts 2009 (j.nr. 130-00223)Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00024)
Miljøklagenævnets afgørelse af 19. juni 2009 (j.nr. 130-00146)
Miljøklagenævnets afgørelse af 28. august 2009 (j.nr. 130-00108)
Miljøklagenævnets afgørelse af 9. oktober 2009 (j.nr. 130-00043)
Miljøklagenævnets afgørelse af 2. februar 2010 (j.nr. 130-00374)
Miljøklagenævnets afgørelse af 20. maj 2010 (j.nr. 130-00366)
Miljøklagenævnets afgørelse af 31. maj 2010 (j.nr. 130-00382)
Miljøklagenævnets afgørelse af 30. juni 2010 (j.nr. 130-00185)Afgørelse fra Miljøklagenævnet om fosforemission til områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. juli 2009 (j.nr. 130-00054)Afgørelser fra Miljøklagenævnet om fosforemission til overfladevand uden for Natura 2000-områder og områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00027)Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00028)
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. maj 2009 (j.nr. 130-00117)