Sidehistorie: Introduktion til ny husdyrregulering
Sammenlign side versioner
Page Revision: 02/02/2017 23:01
Introduktion
Baggrund for ny husdyrregulering
Med LINK TIL RETSINFO lov om ny husdyrregulering gennemføres en del af LINK
Fødevare- og Landbrugspakkens hovedområde om øget råvaregrundlag.
I dette afsnit gives en introduktion til den nye husdyrregulering.
For mere uddybende information henvises til
Folketingets behandling af lovforslaget, og særlig til
lovbemærkningerne til lovforslaget som fremsat.
Mere baggrundsinformation om loven, bl.a. faglige rapporter, kan fås på
Miljøstyrelsens side om ny husdyrregulering.
Adskillelse af anlægs- og arealregulering
Det væsentligste element i den nye husdyrregulering er, at reguleringen af husdyrbrugenes anlæg og reguleringen af arealer til udbringning af husdyrgødning adskilles. Hidtil indgik både anlæg og håndteringen af gødning på arealerne i miljøgodkendelsen.
Med den nye regulering omfatter kommunens konkrete afgørelser om tilladelse eller godkendelse til husdyrproduktion alene anlægget, dvs. navnlig staldene. Reguleringen af arealer til udbringning af husdyrgødning vil ske gennem generelle regler uden krav om forudgående tilladelse eller godkendelse.
Indfasningen af ny husdyrregulering
Den nye husdyrregulering indføres ad flere omgange.
Der vises en tidslinje for hele indførelsen af ny husdyrregulering i afsnittet
"Tidslinje - Ny husdyrregulering".
I den første fase implementeres ændringer gennem LINK husdyrgødningsbekendtgørelsen og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen vedrørende regulering af kvælstof, fosfor og zink. Disse ændringer er udarbejdet først, fordi landbruget så tidligt som muligt har behov for at kunne planlægge udlæg af husdyrefterafgrøder m.v. forud for planåret 2017/2018.
Dertil kommer, at de ændringer, der vedrører regulering af kvælstof og fosfor, i vidt omfang vil blive administreret via Landbrugs- og Fiskeristyrelsens it-systemer. Der skal derfor så tidligt som muligt foreligge et grundlag for at sikre it-understøttelsen i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen samt hos de private firmaer, der tilbyder it-systemer til landbruget, som anvendes i forbindelse med markplanlægning og indberetning til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Overgangsreglerne er beskrevet i hovedtræk i afsnittet
"Overgangsregler - Ny husdyrregulering".
Anlægsreguleringen
Anlægsreguleringens begreber
Anlægsreguleringen gælder for "husdyrbrug", hvorved der forstås forstås "husdyranlæg", der til sammen har et "produktionsareal" på mere end 100 m
2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom.
"Husdyranlæg" er stalde eller lignende bygninger, eller andre indretninger, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller som dyrene
har adgang til. Husdyranlæg omfatter også anlæg, som ikke er fast placerede. Dyrehold, som er tilknyttet husdyranlægget, betragtes reguleringsmæssigt som en del af husdyranlægget.
Husdyrbrugets øvrige bygninger, som f.eks. opbevaringsanlæg til husdyrgødning, udgør ikke en del af "husdyranlægget", og de indgår derfor heller ikke i husdyrbrugets "produktionsareal".
"Produktionsarealet" vil forsimplet kunne beskrives som det areal, hvor dyrene opholder sig i nogen tid ad gangen med mulighed for, at de afsætter gødning. Det vil skulle fastsættes nærmere ved bekendtgørelse, hvordan produktionsarealet fastlægges i de konkrete tilfælde.
Stipladsmodellen
Den nye regulering af husdyrbrugenes anlæg betegnes som "stipladsmodellen". Med indførelse af stipladsmodellen inddrages den nyeste faglige viden om ammoniakfordampning fra gylleoverfladerne, idet reguleringen baseres på produktionsnormer udtrykt i m
2 produktionsareal.
Modellen tager afsæt i, at ammoniakemissionen i højere grad afhænger af produktionsarealet end af det årligt producerede antal dyr. Med denne forståelse er ammoniakemissionen fra en stald relativt konstant uanset produktivitetsudsving.
I forhold til den gældende regulering er kernen i stipladsmodellen således, at antallet af dyr ikke længere anvendes som grundlag for emissionsberegningerne, idet det primære fokus flyttes til produktionsarealet og dets omfang, dyretype og staldsystem.
De emissionsfaktorer, der i dag beregnes pr. dyr, vil blive omregnet pr. m
2 produktionsareal for forskellige staldtyper. Konsekvensen er bl.a., at godkendte staldanlæg fremover vil kunne udnyttes fuldt ud inden for grænserne af dyrevelfærdsreglerne.
På husdyrbrugene vil der blive betydelig fleksibilitet til, at der indenfor nærmere angivne rammer, vil kunne skiftes imellem dyretyper, staldsystemer, teknologi m.v. uden fornyet godkendelse eller tilladelse.
Krav om tilladelse eller miljøgodkendelse
Grænsen for godkendelsespligt fastsættes efter ammoniakemissionens størrelse (mere end 3.500 kg NH
3-N pr. år). Herudover gælder også IE-direktivets grænser for stipladser som grænse for godkendelsespligt på husdyrbrug med slagtesvin, søer eller fjerkræ. Øvrige husdyrbrug bliver omfattet af krav om tilladelse.
OVERGANGSREGLER...INDFASNING?
Udnyttelsesfrist og kontinuitetsbrud
Udnyttelsesfristen for miljøgodkendelser og tilladelser er øget til 6 år.
Reglerne om helt eller delvis bortfald af godkendelser og tilladelser, der ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år er ændret, således at der skal større udsving til end hidtil, før det betragtes som kontinuitetsbrud (og derved medfører helt eller delvist bortfald).
Ved en driftsmæssig udnyttelse af mindst 25 % af det godkendte eller tilladte produktionsareal, kan der ikke ske bortfald. Med driftsmæssig udnyttelse menes, at der har været en produktionsintensitet således, at der mindst produceres 50 % af det mulige i forhold til dyrevelfærdsreglerne eller andre krav f.eks. økologireglerne.
Revurdering
Pligt til regelmæssig revurdering...BRUG TEKST FRA TIDSLINKEN... alene vil ske revurdering af husdyrbrug med en godkendelse efter de gældende regler i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til visse typer af omkringliggende natur eller af hensyn til IE-direktivets regler om revurdering af visse typer husdyrbrug.
Sagsbehandlingstid¶
Der indføres krav om maksimal sagsbehandlingstid på 90 dage for sager om godkendelse efter lovens § 16 a, stk. 4, og tilladelse efter § 16 b. Sagsbehandlingstiden regnes fra den dag, hvor ansøgeren har fremlagt de tilstrækkelige oplysninger om det ansøgtes indvirkning på miljøet.
Arealreguleringen
I de nye generelle regler for udbringning af husdyrgødning omlægges reglerne om beskyttelsesniveauer, som tidligere blev fastlagt i konkrete vilkår og de generelle harmoniregler, til nye generelle krav på en måde, hvor der overordnet set opnås den samme miljøbeskyttelse.
Desuden samles husdyrbruglovens og miljøbeskyttelseslovens regulering af næringsstoffer og udbringningskrav m.v. for husdyrgødning og anden organisk gødning, herunder afgasset biomasse og affald inkl. spildevandsslam, så disse forhold fremover reguleres samlet i husdyrbrugloven.
Jordbrugsvirksomhed: Virksomhed, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
Planperiode: Perioden fra den 1. august til den 31. juli.
DER SKAL STÅ NOGET MERE, INTRODUCERENDE TEKST, UNDER DE ENKELTE DELE AF AREALAFSNITTET. DET SKAL IKKE NØDVENDIGVIS OVERLAPPE MED TIDSLINJEN
Harmonigrænser
Dyreenhedsbegrebet udgår
Hidtil har harmonireglerne primært været opgjort i
dyreenheder pr. ha, men med den nye regulering
vil kravet blive opgjort i kg N i organisk gødning pr.
ha. Det betyder blandt andet, at fodereffektivisering
nu kan anvendes, når en bedrift skal tilpasse sig de
nye krav, og at staldsystemet får betydning for kravet
til udbringningsarealer.
Med ny husdyrregulering ændres harmonikravet og de
eksisterende vilkår i miljøgodkendelserne om husdyrbrugs
udbringningsarealer ophæves med virkning fra
den 1. august 2017 og erstattes af nye generelle regler.
Det medfører blandt andet en ny fosforregulering. Dette
gælder såfremt lovforslag om ny husdyrregulering vedtages1.
Husdyrefterafgrøder
Som erstatning for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for nitrat indføres en ny reguleringsmodel, hvor beskyttelseshensynet opfyldes via krav om ”husdyrefterafgrøder”, som kan veksles til gældende alternativer i gødningsregnskabssystemet f.eks. kvotesænkning, tidlig såning, mellemafgrøder mv.
Kravet om husdyrefterafgrøder målrettes til oplande til Natura 2000-områder. Beskyttelsen af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), overgår fuldt ud til de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.
Kravet om husdyrefterafgrøder gælder for "jordbrugsvirksomheder", der anvender en vis mængde organisk gødning, uanset om virksomheden er omfattet af en miljøgodkendelse eller ej.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udfører tilsynet med reglerne om husdyrefterafgrøder. For vejledning henvises til
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens vejledning om husdyrefterafgrøder.Fosforregnskab
Samtidig med at det skærpede harmonikrav ophæves,
indføres der en ny fosforregulering. Reguleringen skal
både håndtere miljøhensynet fra de hidtidige skærpede
harmonikrav (der også var en indirekte regulering af udbringningen
af fosfor), og miljøkravene til fosforoverskuddet
i de hidtidige miljøgodkendelser. Kravene til
fosfor i de nuværende miljøgodkendelser ophæves, når
den nye husdyrregulering indføres.
Der indføres lofter for udbringning af fosfor fra både organisk gødning og handelsgødning.
Jordbrugsvirksomheders gødningsregnskab til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skal indeholde et fosforregnskab.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udfører tilsynet med reglerne om fosforlofter på jordbrugsvirksomheder. For vejledning henvises til
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens faktaark om ændrede harmoniregler og ny fosforregulering.Kommunerne udfører tilsynet med reglerne om fosforlofter på ikke-jordbrugsvirksomheder. Der kræves ikke fosforregnskab af disse virksomheder.
Fosforerosion
Risikoen for fosforerosion bliver i den nuværende regulering imødegået af vilkår, som fastsættes efter en konkret vurdering i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug.
Da udbringningsarealer udgår af miljøgodkendelserne i den nye regulering, vil erosionsrisikoen fremadrettet blive håndteret i generelle regler, som giver kommunerne mulighed for at påbyde nærmere bestemte foranstaltninger for at imødegå erosion af jord, der modtager organisk gødning, ned i vandmiljøet.
Påbuddene kan meddeles, når der konkret ved tilsyn er konstateret jorderosion. Dette i modsætning til i dag, hvor kommunen i forbindelse med miljøgodkendelse skal vurdere risikoen for jorderosion.
Til gengæld vil kommunernes forpligtelse til at påbyde foranstaltninger, hvor der er sket jorderosion til vandmiljøet, komme til at gælde for alle arealer, der modtager organisk gødning og ikke kun dem, der skal have en miljøgodkendelse.
Fosforerosion
Der indføres regler om forebyggelse af erosion af jord til vandmiljøet, hvor der udbringes organisk gødning. Formålet er at begrænse tilførsel af fosfor til vandmiljøet. Der indføres særlige forpligtelser for kommunernes tilsyn med disse regler.
Zink i husdyrgødning
Der indføres begrænsninger på udbringning af husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid.
Ammoniak fra udbringning
Efter de hidtidige regler om tilladelse eller miljøgodkendelse til husdyrbrug har kommunerne efter konkret vurdering kunnet stille krav om anvendelse af en særlig teknik ved udbringning af husdyrgødning inden for en afstand af 10, 20 eller 100 meter (bræmmer) fra ammoniakfølsom natur afhængigt af gødningstype.
Med den nye generelle arealregulering vil det ikke være muligt at vurdere behovet for bræmmer individuelt. I stedet for lægges der op til at fastlægge en fast zonebredde på 20 meter omkring ammoniakfølsom natur, hvor inden for der skal gælde krav til udbringningsteknikken. Kravene vil gælde for udbringning af alle typer af husdyrgødning i zonen. De ammoniakfølsomme naturtyper vil være kategori 1-natur, som defineret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, og den del af kategori 2-natur, der er højmoser og lobeliesøer.
Der gennemføres en nærmere udredning af, om det er nødvendigt også at stille krav om zoner med krav til udbringningsteknikken omkring heder og overdrev omfattet af kategori 2-natur for at udelukke en væsentlig virkning på miljøet. Der bliver ikke krav om bræmmer omkring kategori 3-natur.
Overgangsregler
HENVIS TIL AFSNITTET OM OVERGANGSREGLER
MEN SKRIV NOGLE GRUNDLÆGGENDE TING HER
Bestemmelserne om, hvornår allerede etablerede samt tilladte og godkendte husdyrbrug omfattes af lovens nye bestemmelser om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug...
Der sker ikke automatisk omlægning af eksisterende husdyrbrugs regulering...retlige produktionsgrundlag (?) til stipladsmodellen...omlægning til stipladsmodellen forudsætter, at husdyrbruget godkendes eller tilladelse efter reglerne i lovens nye § 16 a, stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1, om etablering af husdyrbruget.
Der er mulighed for at husdyrproducenterne frivilligt kan søge om en tilladelse eller godkendelse efter de nye regler og herved blive reguleret efter stipladsmodellen, hvis de ønsker det, også selv om de ikke ønsker at foretage udvidelser eller ændringer i produktionen.
Kravet om fornyet godkendelse er for at sikre hensynet til natur og miljø, hvilket vil ske ved en genberegning af påvirkningen af omgivelserne med anvendelse af det nye datasat for emissioner, BAT mv. og ud fra forudsætningen om, at der vil være fuld staldudnyttelse.
Vilkår for udbringningsarealerne er knyttet til hele planperioden og skal således vurderes samlet for f.eks. planperioden den 1. august 2016 til den 31. juli 2017. En senere kontrol vil være afhængig af, at kravet er fastholdt i hele perioden. En fastholdelse af kravet betyder også, at der ikke bliver en periode uden effektiv miljøregulering af husdyrgødningens miljøpåvirkning fra udbringningsarealerne.