Sidehistorie: Opbevaring af flydende husdyrgødning, ensilagesaft mm.
Sammenlign side versioner
Page Revision: 21/12/2016 13:42
| Bemærk at denne vejledning endnu ikke omfatter ændringer, som er indført med den seneste ændring af bekendtgørelsen (BEK nr 1324 af 15/11/2016). |
Konstruktion af beholdere
Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 18
Beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand skal være udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt. Beholderne skal dimensioneres i forhold til kapaciteten, således at de kan modstå påvirkning, herunder fra omrøring, overdækning og tømning.
Beholderkontrolordningen
Med beholderkontrolbekendtgørelsen (bekendtgørelse om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft) er der etableret en ordning til kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft (beholderkontrolordningen) samt en autorisationsordning for kontrollanter.
Kontrollens formål er at skabe det faglige og tekniske grundlag for, at kommunen kan vurdere, om beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft overholder husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til styrke og tæthed.
Læs
mere om beholderkontrolordningen på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Påbud ved risiko for sprængning mm.
Kommunen skal meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger eller eventuelt nedlægge forbud mod drift af anlægget, såfremt tilsynsmyndigheden konstaterer nærliggende risiko for sprængning eller lignende af en beholder.
Kommunen kan påbyde særlige foranstaltninger, såfremt en beholder er anbragt således, at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre alvorlige skader på vandindvindingsanlæg, vandløb, søer over 100 m² og kystvande.
Alarmer, barrierer og terrænændringer
Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 19
Skema over over kravene
For visse beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning er der krav om, at beholderen skal være udstyret med et
alarmsystem ("gyllealarm") samt evt. en
beholderbarriere eller
terrænændring. Hvis en beholder er omfattet af krav om etablering af barriere, kan beholderen dog i stedet for afvikles inden en bestemt frist.
Kravene gælder kun for egentlige opbevaringsbeholdere som fx gyllebeholdere og ajlebeholdere, og ikke for beholdere til opsamling (fortanke).
Det er beholderens beliggenhed, der afgør, hvilke krav den omfattes af. Skemaet i figur 1 viser en oversigt over hvilken beliggenhed, der udløser krav om henholdsvis beholderbarriere, alarm eller terrænændring.
 Figur 1. Oversigt over krav om beholderbarriere, alarm eller terrænændring i forhold til beholderens beliggenhed. |
Kravet om gyllealarm gælder dog ikke, når følgende betingelser begge er opfyldt:
1) Beholderen er ikke beliggende i et risikoområde.
2) Inden for 100 meter fra beholderen ligger der ingen søer over 100 m², der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvis øverste kant er beliggende i samme eller lavere niveau end beholderens laveste terrænkote, eller vandløb, hvis øverste kant er beliggende i samme eller lavere niveau end beholderens laveste terrænkote.
Forskellige definitioner
Risikoområde
Risikoområder er defineret i
bekendtgørelsens § 3, nr. 21. Det er områder, hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod vandløb eller søer med et areal større end 100 m².
Hvis hældningen ikke er over 6 grader hele vejen fra beholderen ned mod vandløbet eller søen, bestemmes det gennemsnitlige fald ud fra aflæsning af terrænkote for henholdsvis beholder og vandløb på et topografisk kort. Hældningen beregnes efterfølgende ud fra højdeforskellen mellem beholder og vandløb eller sø, og afstanden til vandløb eller sø i lige linje.
Beregningseksempel
Med en aflæst højdeforskel mellem beholder og vandløb på 25 meter, en afstand mellem beholder og vandløb på 200 meter beregnes, hældning = 25/200 x 100 = 12,5 % ≈ 7,1°.
Kort over områder med terrænhældning på mere end 6 grader findes på Danmarks Miljøportal. Den ansvarlige for beholderen skal dog være opmærksom på, at dette kort kun er vejledende, idet kortet kan afvige fra de reelle forhold på stedet. Det er forholdene på stedet, der er afgørende for, om der er tale om et risikoområde.
Åbne vandløb¶
Åbne vandløb, der er regelmæssigt vandførende, omfattes. Vej- og skelgrøfter, der ikke er regelmæssigt vandførende, samt regnvandsrender opstået som følge af sky- og tøbrud er ikke et vandløb i husdyrgødningsbekendtgørelsens forstand. Ligeledes opfattes rørlagte vandløb og dræn heller ikke som vandløb.
Søer
Reglerne vedrørende søer i § 19 gælder kun for søer med et areal på over 100 m². For krav om gyllealarm gælder endvidere, at den nærliggende sø skal være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Midlertidigt oversvømmede arealer og lavninger, der ikke er regelmæssigt vandopfyldte, er ikke omfattet af reglerne i § 19.
Afstandskravet på 100 meter¶
Afstandskravet er 100 meter i fugleflugtslinje fra beholder til sø eller vandløb. Afstanden måles fra beholderen til søens eller vandløbets øverste kant. For definition af søens eller vandløbets øverste kant henvises til
bekendtgørelsens § 3, nr. 35.
Alarmsystem ("gyllealarm")
Beholdere, der ligger i et risikoområde eller ligger højst 100 meter fra åbne vandløb eller søer over 100 m² omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, skal som hovedregel være udstyret med et alarmsystem.
Uden for risikoområder er en beholder dog undtaget kravet om gyllealarm, hvis søens eller vandløbets øverste kant ligger i højere niveau end beholderens laveste terrænkote.
Alarmsystemet skal som minimum kunne registrere pludselige fald af overfladen i beholderen og meddele dette elektronisk til driftsherren, jf. definitionen af et alarmsystem i
bekendtørelsens § 3, nr. 20. Fald i niveau skal kunne registreres uanset gylleniveau i beholderen. Således skal alarmen registrere fald i overfladen i hele beholderens højde, herunder også i den del der er beliggende under terrænniveau. En alarm, der registrerer overløb, anbefales, men er ikke påkrævet og ej heller i sig selv tilstrækkelig til at opfylde kravet.
Miljøstyrelsen anbefaler desuden, at der anvendes et alarmsystem, der registrerer andre uregelmæssigheder i gylleoverfladen. Det kan fx være systemer, der kan registrere uregelmæssigheder under håndtering og pumpning af gylle. Et eksempel herpå kan være en alarm, der registrerer, om overfladen stiger under påfyldning af beholderen.
Hvis en beholder ikke anvendes til opbevaring af husdyrgødning, kan det undlades at påmontere alarm. Tages en beholder på et senere tidspunkt i brug til opbevaring af husdyrgødning, skal alarmen monteres, inden der fyldes husdyrgødning i beholderen.
Beholderbarriere
Beholdere, der ligger i et risikoområde og højst 100 meter fra åbne vandløb eller søer over 100 m², skal være udstyret med en beholderbarriere.
Barrierer skulle være etableret senest 1. oktober 2013. Etablering skulle forinden anmeldes til kommunen efter bekendtgørelsens § 35.
Driftsherren kunne dog vælge at afvikle beholderen i stedet for at etablere en barriere. Hvis det ikke er muligt at etablere en barriere, skal beholderen dog afvikles.
Beholderbarriererne skal opfylde betingelserne i bekendtgørelsens bilag 2. Betingelserne nævnes i de nedenstående afsnit sammen med øvrige krav og anbefalinger til beholderbarrierer.
Placering
Barrieren må ikke placeres nærmere end 30 meter til naboskel, jf. betingelse nr. 3 i bekendtgørelsens bilag 2.
Barrieren må ikke etableres i en lovpligtig 2 meter bræmme langs vandløb eller sø, jf. vandløbslovens § 69.
Barrieren skal etableres i overensstemmelse med bestemmelserne i vandløbsregulativer, som ofte angiver, at der ikke uden vandløbsmyndighedernes godkendelse må etableres blivende anlæg i en zone på op til 10 meter fra vandløbets kant af hensyn til færdsel i forbindelse med vedligehold af vandløbet.
Afstanden mellem beholderen og barrierens fod må maksimalt være 20 meter, jf. betingelse nr. 2 i bekendtgørelsens bilag 2.
Konstruktion
En beholderbarriere skal kunne tilbageholde mindst den del af beholderens indhold, der er beliggende over terræn, jf. definitionen på en beholderbarriere i
bekendtgørelsens § 3, nr. 23.
Barrieren må ikke være gennemtrængelig for den flydende husdyrgødning, og den skal kunne modstå tryk som følge af et udslip. Den skal være stabil i forhold til vejrlig. Hvis det er nødvendigt at køre hen over barrieren, skal den dimensioneres i forhold hertil. Der skal være mulighed for at opsamle gyllen ved et evt. uheld med gylleudslip.
Afhængig af terrænforhold kan der etableres en hel- eller en delbarriere. En helbarriere forudsættes at indeholde en åbning til indkørsel. På skrånende terræn etableres barrieren omkring den del af beholderen, hvor arealet skråner væk fra beholderen. Barrieren skal som minimum afskærme den halvdel af beholderen, der vender mod vandløb eller sø.
Barrieren kan også delvist etableres som en fordybning rundt om beholderen, hvor jorden herfra lægges op som en mindre jordvold i tilknytning til fordybningen.
Endnu en mulighed er at etablere barrieren ved at lægge en jordvold umiddelbart op ad beholderens ydervæg og op til beholderens overkant. Ved denne udformning skal der af sikkerhedshensyn opsættes et hegn (Arbejdstilsynets regler). Det vil i dette tilfælde være nødvendigt, at volden omkranser en større del af beholderen for at sikre, at indholdet i beholderen over terræn ikke kan strømme mod vandløb eller sø efter et uheld.
Hvis bygninger eller plansiloer i umiddelbar nærhed af beholderen er tilstrækkeligt tætte og kan modstå trykket ved udslip, kan et bygningselement udgøre hele eller dele af en barriere.
Inden for en barriere må der ikke etableres dræn eller afløb eller på anden måde være risiko for nedsivning af gylle. Der skal desuden tages højde for beliggenheden af afløb og eventuelle drænbrønde, som det kan være nødvendigt at afskærme.
I bilag 2 til den
tidligere vejledning om beholderbarrierer, terrænændringer og beholderalarmer vises eksempler på udformning og placering af barrierer.
Udformning og afskærmende beplantning
Barrieren skal etableres som en jordvold eller en vold af samme materialer, som den beholder den opføres omkring, jf. betingelse nr. 1 i bekendtgørelsens bilag 2. Farverne skal være i samme farve som beholderen eller i jordfarve.
Barrierens højde må maksimalt være 1 meter under beholderens højde over terræn, jf. betingelse nr. 2 i bekendtgørelsens bilag 2.
Senest den 31. december året efter etablering af barrieren, skal der være etableret afskærmende beplantning omkring barrieren eller på selve barrieren, hvis denne etableres ved jordvold, jf. betingelse nr. 4 i bekendtgørelsens bilag 2. Den afskærmende beplantning skal bestå af naturligt hjemmehørende løvtræarter eller buske.
Evt. krav om byggetilladelse, miljøgodkendelse eller landzonetilladelse¶
En beholderbarriere i form af en jordvold falder ikke ind under byggelovens bebyggelsesbegreb, og etableringen af en jordvold forudsætter derfor hverken forudgående anmeldelse eller tilladelse efter byggelovgivningen.
En barriere opført i samme materiale som gyllebeholderen vil derimod i henhold til byggelovens § 2, stk. 2, umiddelbart være en bygningsmæssig konstruktion omfattet af byggelovens bebyggelsesbegreb. Før etablering af sådan en beholderbarriere, skal der derfor søges om byggetilladelse hos kommunen.
Miljøstyrelsen vurderer, at hvis betingelserne i bekendtgørelsens bilag 2 overholdes, vil etablering af en barriere som udgangspunkt ikke udløse krav om tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven (husdyrbrug) eller krav om landzonetilladelse efter planloven (ikke-husdyrbrug).
Udgangspunktet fraviges dog ved etablering af en barriere omkring en fritliggende beholder, hvis barrieren opføres i samme materiale som beholderen. Årsagen hertil er, at denne slags barrierer (som nævnt ovenfor) opfattes som bebyggelse efter byggeloven, og efter både husdyrgodkendelsesloven og planloven kræves tilladelse eller godkendelse til etablering af byggeri, der ikke ligger i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer (dvs. fritliggende).
Læs i
afsnittet om landskab og planforhold under hovedafsnittet om miljøgodkendelse hvordan "tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer" er defineret.
Da en jordvold ikke betragtes som bebyggelse efter byggeloven, vil en jordvold som udgangspunkt ikke udløse et krav om tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven eller planloven, selvom den etableres ved en fritliggende beholder.
Kommunen skal dog foretage en konkret vurdering af, om jordvolden (primært på baggrund af dens udformning og størrelse) får en karakter, så der er tale om en ændret anvendelse af arealet, der udløser et krav om tilladelse eller godkendelse.
Afvikling af beholder i stedet for etablering af beholderbarriere
Indtil 1. oktober 2013 var det muligt at blive undtaget fra kravet om beholderbarriere ved at sende en afviklingsplan til kommunen.
Hvis afvikling er valgt, skal beholdere, som er etableret i henhold til en anmeldelse, tilladelse eller godkendelse meddelt før den 15. februar 2011 (da kravet om beholderbarrierer trådte i kraft), som udgangspunkt være afviklet senest, når beholderen er 20 år gammel.
For at give en rimelig frist for afviklingen skal afvikling dog tidligst være sket den 1. januar 2017, også selv om beholderen på det tidspunkt er over 20 år gammel.
Desuden skal beholdere, der er omfattet af retsbeskyttelse efter husdyrgodkendelseslovens § 40, tidligst være afviklet ved udløbet af retsbeskyttelsesperioden.
Afvikling af beholderen kan ske ved at fjerne den, gøre den uanvendelig eller ophøre med at anvende den til opbevaring af flydende husdyrgødning efter udløbet af den i bekendtgørelsen fastsatte frist 1. oktober 2013. Den vil fortsat kunne anvendes til andre formål, eksempelvis opbevaring af ensilagesaft, restvand eller spildevandsslam.
Krav til afviklingsplan
Afvikles beholderen, skulle dette være meddelt kommunen skriftligt senest den 1. oktober 2013 ved indsendelse af en plan for afviklingen af beholderen. Afviklingsplanen skulle præcist identificere, hvilken beholder, der ønskedes afviklet og dato for afvikling. Hvis afviklingsdatoen er senere end den 1. januar 2017, skulle der medsendes dokumentation for beholderens alder eller henvisning til miljøgodkendelse, hvis beholderen er omfattet deraf.
Det er ikke længere muligt at indsende en afviklingsplan, fordi det ville gøre det muligt at omgå fristen i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 19, stk. 2, for etablering af en beholderbarriere (1. oktober 2013).
Terrænændring
Beholdere, der ligger i et risikoområde og mindst 100 meter fra åbne vandløb eller søer over 100 m², skal være udstyret med en terrænændring.
En terrænændring skal kunne tilbageholde mindst 25 m³ flydende husdyrgødning, jf. definitionen på en terrænændring i
bekendtgørelsens § 3, nr. 22.
Ved etablering af en ny gyllebeholder skal terrænændringen etableres samtidig med beholderen.
Der er ikke fastsat krav til afstanden mellem beholderen og terrænændringen.
Hvis der findes en naturligt forekommende terrænbarriere mellem beholder og sø eller vandløb, der opfylder husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til en terrænændring, er der ikke krav om etablering af yderligere terrænændringer.
En terrænændring kan etableres som en mindre terrænjustering og bør tilsås med græs af hensyn til den samlede stabilitet. En terrænændring kan også udføres ved etablering af en rende, der føres til en opsamlingstank uden afløb, hvorfra gyllespild kan opsamles.
Terrænændringer kræver ikke anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 35.
Det er endvidere Miljøstyrelsens vurdering, at terrænændringerne efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 19 som udgangspunkt ikke udløser krav om tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven eller planlovens landzoneregler.
Overdækning
Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 20
Krav om overdækning af beholdere
(
Se også uddybende vejledning i Miljøstyrelsens logbog for overdækning af beholdere)
Som hovedregel skal beholdere for flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse være forsynet med fast overdækning eller anden tæt overdækning, eller der skal anvendes en teknologi, der er optaget på
Miljøstyrelsens teknologiliste som en teknologi, der kan erstatte fast overdækning eller tæt overdækning.
Det fremgår endvidere af teknologilisten, hvilke typer overdækning der er godkendt som fast overdækning henholdsvis tæt overdækning. Naturligt flydelag evt. suppleret med halm accepteres også som tæt overdækning.
Beholdere, der udelukkende anvendes til opbevaring af møddingsaft, ensilagesaft eller restvand er ikke omfattet af kravet om overdækning.
Undtagelser fra hovedreglen om overdækning
Beholdere, der ligger mindre end 300 meter fra nabobeboelse
For disse beholdere kan teknologi, som nævnt oven for, ikke bruges i stedet for fast eller anden tæt overdækning.
Desuden gælder det særligt for beholdere for flydende husdyrgødning fra svin og kødædende pelsdyr, der er etableret i henhold til en anmeldelse, tilladelse eller godkendelse meddelt den 1. januar 2007 eller senere, og beliggende mindre end 300 meter fra nabobeboelse på etableringstidspunktet, at de skal være forsynet med fast overdækning.
Beholdere, der ligger mindre end 300 meter fra ammoniakfølsom natur
Beholdere, der i henhold til en tilladelse eller godkendelse meddelt den 1. januar 2007 eller senere er etableret helt eller delvist inden for eller mindre end 300 meter fra naturtyper angivet i husdyrgodkendelseslovens § 7, skal forsynes med fast overdækning eller en teknologi, der er optaget på
Miljøstyrelsens teknologiliste som en teknologi, der kan erstatte fast overdækning. I disse tilfælde er fx flydelag eller anden tæt, men ikke fast, overdækning ikke tilstrækkeligt.
Logbog for tæt overdækning eller miljøteknologi
Hvis en beholder ikke har fast overdækning, skal der føres logbog over overdækningens tilstand.
Driftsherren skal løbende og regelmæssigt føre optegnelser i
Miljøstyrelsens logbog til dokumentation for, at overdækningen er tæt, eller at teknologien, der kan erstatte fast overdækning eller tæt overdækning, anvendes korrekt. For beholdere forsynet med tæt overdækning skal der føres optegnelser i logbogen mindst en gang om måneden, herunder om tilstanden og tætheden af overdækningen.
Miljøstyrelsens logbog indeholder skemaer til de krævede optegnelser samt uddybende vejledning om overdækningskravet og hvordan en tæt overdækning kan etableres.
Se også
eksempler på anvendelse af skemaer.
Undtagelser fra krav om logbog
Kravet om logbog gælder ikke for gyllebeholdere på ejendomme, hvor dyreholdet er på højst 3 dyreenheder og hvor der heller ikke anvendes eller opbevares husdyrgødning svarende til mere end 3 dyreenheder.
Kravet om logbog gælder ikke ved anvendelse af en teknologi, hvor automatisk logning ifølge Miljøstyrelsens anvisninger i tilstrækkelig grad kan erstatte førelse af en manuel logbog.
Påbud ved manglende opfyldelse af krav om tæt overdækning eller anvendelse af teknologi
Hvis kommunen ved to tilsyn inden for 3 år konstaterer, at en tæt overdækning eller anvendelsen af en teknologi, der er optaget på
Miljøstyrelsens teknologiliste som en teknologi, der kan erstatte fast overdækning eller tæt overdækning, er mangelfuld, skal kommunen påbyde den ansvarlige for forholdet at etablere fast overdækning.
Ved det første tilsyn, hvor kommunen konstaterer, at overdækningen er mangelfuld, skal kommunenen skriftligt indskærpe pligten til at overholde overdækningskravene og oplyse om retsvirkningerne af en manglende overholdelse (dvs. påbud som beskrevet ovenfor). Kommunen skal i indskærpelsen fastsætte en rimelig frist til at lovliggøre den mangelfulde overdækning.
I særlige tilfælde, herunder hvis overtrædelsen af kravet om tæt overdækning eller brug af miljøteknologi er undskyldelig, kan kommunen efter en konkret vurdering undlade at stille krav om fast overdækning.
Overgangsbestemmelse når første tilsyn skete før 1. august 2012
Kravet om, at kommunen har pligt til at meddele påbud gælder dog ikke, hvis det første tilsyn, hvor der blev konstateret mangelfuld overdækning, blev foretaget før den 1. august 2012. jf. overgangsbestemmelsen i § 42, stk. 5. Kommunen må i sådanne tilfælde selv vurdere og afgøre, om der skal meddeles påbud.
Konstruktion af pumper mm.
Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 21
Formålet med reglerne i § 21 er at mindske riksikoen for uheld med udslip fra gyllebeholdere.
Fyldningssystem
Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning med tæt overdækning, hvortil der pumpes, skal have dykket indløb, der er sikret mod tilbageløb. Andre fyldningssystemer skal udføres, således at flydelaget ikke brydes.
Spjæld
Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning må ikke være udstyret med spjæld eller lignende forbindelse til fortank, hvis beholderens højeste niveau er højere end fortankens højeste niveau.
Pumperør
Åbne gyllebeholdere
Pumperør monteret på åbne gyllebeholdere skal enten svinges ind over beholderen og fastlåses i denne position eller være forsynet med en afspærringsventil til pumperøret eller lignende foranstaltning, når pumpen ikke anvendes og ikke er under opsyn, f.eks. ved arbejdsdagens ophør.
Lukkede gyllebeholdere
Pumperør monteret på lukkede gyllebeholdere skal være forsynet med en afspærringsventil til pumperøret eller lignende foranstaltning, når pumpen ikke anvendes og ikke er under opsyn f.eks. ved arbejdsdagens ophør.
Pumper
Timer eller overvågning
Pumper, der anvendes til tømning af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, skal være forsynet med en timer eller lignende foranstaltning, der sikrer, at der ikke kan pumpes mere gødning fra beholderen ad gangen, end hvad der svarer til indholdet i en gyllevogn.
Pumpning fra en opbevaringsbeholder til en anden opbevaringsbeholder kan foretages uden timer, hvis det sikres at udslip undgås på anden måde, f.eks. ved manuel overvågning eller et
alarmsystem, som defineret i bekendtgørelsens § 3, nr. 20.
Afbryder
Pumper skal være forsynet med en afbryder, som sikrer, at pumpen ikke kan sættes i gang utilsigtet. Eldrevne pumper skal, når de ikke anvendes og ikke er under opsyn f.eks. ved arbejdsdagens ophør, afbrydes ved hovedtavlen. Afbryderen skal aflåses eller opbevares under aflåste forhold.
Krydsoverensstemmelse
Flere af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen gennemfører nitratdirektivet, og de er derfor omfattet af kravet om krydsoverensstemmelse.
§ 18, stk. 1 er omfattet af krav 1.12 om krydsoverensstemmelse.
§ 19, stk. 1 og 7 er omfattet af krav 1.31 om krydsoverensstemmelse.
§ 19, stk. 2 og 4, og bilag 2, nr. 1, 1. pkt., og nr. 2, 1. pkt. er omfattet af krav 1.32 om krydsoverensstemmelse.
Information om krydsoverensstemmelse på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.