Sidehistorie: Pelsdyrfarme til kødædende pelsdyr

Sammenlign side versioner

122 121 120 119 118 117 116 115 114 113 112 111 110 109 108 107 106 105 104 103 102 101 100 99 98 97 96 95 94 93 92 91 90 89 88 87 86 85 84 83 82 81 80 79 78 77 76 75 74 73 72 71 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45 44 43 42 41 40 39 38 37 36 35 34 33 32 31 30 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Nuværende 122 121 120 119 118 117 116 115 114 113 112 111 110 109 108 107 106 105 104 103 102 101 100 99 98 97 96 95 94 93 92 91 90 89 88 87 86 85 84 83 82 81 80 79 78 77 76 75 74 73 72 71 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45 44 43 42 41 40 39 38 37 36 35 34 33 32 31 30 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »

Page Revision: 26/01/2017 21:28

Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis] Indretning af pelsdyrhaller     Særlige krav til pelsdyrhaller uden fast gulv og afløb     Dræning eller etablering af faskiner Vaskeplads Læhegn eller beplantningsbælte     Xxxxxxx Rensning og rengøring     Xxxxxxx Fluer     Xxxxxxx Foderfremstilling     Xxxxxxx     Fremstilling af foder Plasmacytose     Xxxxxxx       KLADDE       Haller uden fast bund til andre kødædende pelsdyrarter end mink

HUSK AT INDARBEJDE OVERGANGSREGLERNE

Indretning af pelsdyrhaller¶

Pelsdyrhaller skal være indrettet og konstrueret således,
1) at det undgås, at gødning og regnvand sammenblandes,
2) at der ikke står vand i en eller flere pelsdyrhaller eller mellem pelsdyrhallerne,
3) at området under burene holdes tørt, og
4) at spild fra vandingssystemet ikke giver anledning til afstrømning eller nedsivning af gødningsstoffer.

Hvis kommunen konstaterer overtrædelse af disse regler om indretning og konstruktion, kan den
1) påbyde, at der inden for en nærmere fastsat frist opsættes tagrender på pelsdyrhallerne, og
2) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når fristen er udløbet.

Særlige krav til pelsdyrhaller uden fast gulv og afløb¶

I pelsdyrhaller uden fast gulv og afløb, skal der til brug for opsamling af gødning være installeret gødningsrender.

Kravet om gødningsrender kan opfyldes ved hjælp af ophængte gødningsrender eller støbte render på jorden.

Renderne skal være mindst 28 cm brede. Rendernes bredde opmåles, som afstanden mellem toppunkterne på rendernes kant. Afstanden måles fra skillelinjen for, hvor gødningen falder ind eller ud af renden. Renderne placeres f.eks. under de yderste 25 cm af burene og 5 cm uden for burene.

Eksisterende pelsdyrhaller til andre kødædende pelsdyr end ræve, der inden den 31. december 2016 var lovligt indrettet med gødningsrender med en bredde på mindre end 28 cm, må opretholde denne indretning, indtil gødningsrenderne skiftes ud pga. almindeligt slid eller indtil etablering, udvidelse eller ændring af pelsdyrhaller på anlægget. Dette følger af overgangsbestemmelsen i § 51, stk. 3.

Der skal være et halmlag under burene, som skal sikres ved, at dyrene har fri adgang til halm.

Opsamlingsbeholdere i direkte tilknytning til gødningsrenderne skal være udført af bestandige materialer, være uigennemtrængelige for fugt og have en fast overdækning.

De særlige krav til pelsdyrhaller uden fast gulv og afløb gælder ikke for haller til ræve.

Dræning eller etablering af faskiner¶

Der må ikke på en pelsdyrfarm drænes eller etableres faskiner i tilknytning til pelsdyrhaller uden kommunalbestyrelsens tilladelse til afledning af spildevand efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse.

Vaskeplads¶

En pelsdyrfarm skal være indrettet med en vaskeplads til at rense hvalpenet og foderrekvisitter.

Kravet om vaskeplads til at rense foderrekvisitter gælder dog ikke, hvis der udelukkende anvendes tørfoder.

HVORDAN SKAL ALT DETTE FORSTÅS? DE SKAL JO ALLIGEVEL HAVE EN VASKEPLADS TIL HVALPENET? SÅ MÅ DET FORSTÅS SÅDAN, AT DER IKKE ER KRAV OM VASKEPLADS, HVIS DER IKKE BRUGES HVALPENET (FX PÅ SOMMERFARM) OG OGSÅ KUN BRUGES TØRFODER.

Vaskepladsen skal være uigennemtrængelig for fugt og skal have afløb til en beholder til opsamling af restvand og flydende husdyrgødning.

Læhegn eller beplantningsbælte¶

Xxxxxxx¶

Kravet om beplantning omkring pelsdyrfarme er ændret i forhold til den tidligere gældende pelsdyrbekendtgørelse. Derfor gælder der lidt forskellige krav til pelsdyrfarme afhængig af, hvornår farmen er etableret, ændret eller udvidet.

Kravet om beplantning gælder kun for farme med åbne haller.

Efter den tidligere gældende pelsdyrbekendtgørelse skulle der omkring pelsdyrfarme med åbne haller være etableret og stedse vedligeholdt et læhegn, bestående af mindst 3 rækker træer.

Fra 1. januar 2017 blev reglerne ændret, således at der ved etablering, ændring eller udvidelse af en pelsdyrfarm skal etableres et beplantningsbælte af træer, buske eller lignende vegetation omkring farmen. Etablering af beplantningsbæltet skal ske efter en udarbejdet beplantningsplan, som skal godkendes af kommunen. Beplantningsbæltet skal vedligeholdes konstant.

Ved fysisk lovliggørelse af manglende beplantning omkring en farm, skal kommunen kræve etablering af et beplantningsbælte efter de nugældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 39, uanset hvornår farmen er etableret, udvidet eller ændret.

Kommunen skal ved fastsættelse (GODKENDELSE? DET ER VEL FARMEREN SELV DER VÆLGER PLANEN?) af beplantningsplan tage hensyn til, hvis en pelsdyrfarm er lovligt etableret med en afstand til offentlig vej, privat fællesvej eller naboskel, der er mindre end 5 meter.

Kravet om beplantning gælder ikke inden for områder, der ved lokalplan udelukkende er udlagt til pelsdyrområder. Rundt om hele det udlagte pelsdyrområde skal der dog etableres og konstant vedligeholdes en beplantning, som lever op til det almindelige krav omkring øvrige pelsdyrfarme.

Kommunen kan dispensere helt eller delvist fra kravet om beplantning, hvor der uden beplantning ikke er synlig indsigt til en pelsdyrfarm.

JEG ER BLEVET SPURGT I HUSDYRFONEN, HVAD DER MENES MED "SYNLIG INDSIGT". DET BØR FORKLARES BEDRE.

I DEN GAMLE VEJLEDNING HENVISTES TIL BEKENDTGØRELSE OM HUSNING OG HEGNING AF MINKFARME. ER DET EN GOD IDÉ AT FORTSÆTTE MED DEN HENVISNING?

LINK TIL BEKENDTGØRELSEN:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=175375

TEKST FRA DEN GAMLE PELSDYRVEJLEDNING:

Der henvises også til Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 610 af 19. juli 2002 om husning af mink og hegning af minkfarme, hvori stilles krav til, hvordan hegnet, som er omfattet af denne bekendtgørelse i relation til farme og anlæg, skal se ud.

REDIGER AFSNITTENE OM § 40-42 NEDENFOR

Rensning og rengøring¶

Xxxxxxx¶

§ 40. Der skal renses og rengøres på en pelsdyrfarm efter de nærmere regler i stk. 2-5. Stk. 2. Der skal renses i burene samt området under og omkring burene mindst én gang om ugen. Rensning inde i bure med avlstæver og små unger kan undlades i perioden fra 25. april til 1. juli, jf. dog § 51, stk. 5. Der må ikke i burene, eller på hvalpenet, der er indlagt i burene, være gødning, der er mere end 4 uger gammelt. Pelsdyrhaller, bure og redekasser skal i øvrigt rengøres én gang årligt. Stk. 3. Brugte hvalpenet skal renses for gødningsrester m.v. Hvis hvalpenet ikke kan renses straks efter brug, skal brugte hvalpenet placeres på fast gulv, vaskeplads, møddingsplads eller andet areal, der er befæstet eller på lignende vis er uigennemtrængeligt for fugt, indtil de brugte hvalpenet kan renses. For at forebygge, at fluer kan udvikles i eller få adgang til brugte hvalpenet, skal brugte hvalpenet, der placeres på fast gulv m.v. for at blive renset senere, straks overdækkes med tætsluttende, vejrbestandigt og vandtæt materiale eller skal opbevares i vand i beholdere på det faste gulv m.v., idet vandet efter opbevaringen skal anses for og håndteres som flydende husdyrgødning efter reglerne i kapitel 7. Stk. 4. Der skal renses i, under og omkring gødningsrenderne, herunder kanterne af gødningsrenderne, og gødningsrenderne skal tømmes, mindst én gang om ugen i perioden fra 16. april til 31. oktober og mindst én gang hver anden uge i perioden fra 1. november til 15. april. Frekvenser for rensning og tømning af gødningsrender kan alene afviges, hvis tømning og rensning er umuliggjort af hård frost. Dog skal det i alle tilfælde sikres, at der ikke fra gødningsrenderne sker overløb af gylle og gødning. Gyllen inkl. gødningsrester skal føres til en beholder for flydende husdyrgødning efter reglerne i kapitel 7. Stk. 5. I pelsdyrhaller, der er indrettet med fast gulv og afløb, men uden gødningsrender, skal al halmen under burene muges ud mindst én gang om ugen i perioden fra 16. april til 31. oktober og mindst én gang hver anden uge i perioden fra 1. november til 15. april. I pelsdyrhaller med gødningsrender skal al halmen under burene muges ud mindst hver 4. uge i perioden fra 16. april til 31. oktober, og mindst hver anden måned i perioden fra 1. november til 15. april. Halmen inkl. gødningsrester skal anses for og opsamles som fast husdyrgødning efter reglerne i kapitel 5. Stk. 6. Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at den rensning eller rengøring m.v., der skal ske på en pelsdyrfarm efter stk. 1-5, mangler eller er mangelfuld, eller hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at manglende eller mangelfuld rensning eller rengøring m.v. på en pelsdyrfarm medfører, at nabobeboelse i væsentligt omfang generes af lugt fra pelsdyrfarmen, kan kommunalbestyrelsen, 1) påbyde, at der skal føres logbog med angivelse af dato og metoder til rensning og rengøring m.v. efter stk. 1-5, 2) påbyde, at der inden for nærmere fastsatte frister og på nærmere bestemte steder på pelsdyrfarmen skal renses og rengøres m.v. efter stk. 1-5, herunder at gødningsrender skal renses og tømmes, eller at al halmen under burene skal muges ud, med hyppigere frekvenser end fastsat i stk. 1-5, eller 3) lade påbudte foranstaltninger efter nr. 2, udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.

Udmugning reducerer ammoniakfordampning, lugt- og fluegener og forbedrer klimaet i stalden.

Fluer¶

Xxxxxxx¶

På pelsdyrfarme skal det effektivt forebygges, at fluer udvikles via æg-, larve- og puppestadier, og fluer skal effektivt bekæmpes, i overensstemmelse med Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme, udarbejdet af Aarhus Universitet.

Hvis kommunen konstaterer mangelfuld forebyggelse eller bekæmpelse af fluer på en pelsdyrfarm kan kommunen gøre følgende:

1) påbyde, at der skal føres logbog med angivelse af dato samt metoder og midler til at forebygge og bekæmpe fluer

2) påbyde, at der inden for nærmere fastsatte frister og nærmere bestemte steder på pelsdyrfarmen, og for at bryde cyklus for udvikling af fluer, skal
3) lade påbudte foranstaltninger efter nr. 2, udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.

Også hvis kommunen vurderer, at mangelfuld forebyggelse eller bekæmpelse af fluer medfører, at nabobeboelse i væsentligt omfang generes af fluer fra pelsdyrfarmen, kan kommunen...gøre det samme som oplistet ovenfor

Foderfremstilling¶

Xxxxxxx¶

§ 42. Der må ikke fremstilles foder på en pelsdyrfarm, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog under særlige forhold meddele dispensation til fremstilling af foder til en pelsdyrfarms eget forbrug og til transport af eget foder mellem to eller flere pelsdyrfarme, der kan henføres til én og samme ejer eller driftsansvarlige. Stk. 3. Foder skal opbevares i lukkede siloer, containere eller fodervogne. Stk. 4. Proteinindholdet af omsættelig energi i foderet må ikke overstige gennemsnitligt 31 pct. i uge 30-47. Stk. 5. Foderrekvisitter skal renses omhyggeligt efter brug.

§ 42 ER SVÆR AT FORSTÅ. STK. 3-5 GÆLDER VEL FOR ALT FODER, OG IKKE KUN FOR FODER FREMSTILLET PÅ FARMEN? SPØRG CARL, ANITA OG HANS

Fremstilling af foder¶

En reduktion af mængden af protein i foderet vil formindske udskillelsen af næringsstoffer. Opsamlingsmodellerne er derfor afhængige af, hvilket foder avlerne anvender i perioden fra uge 30 til uge 47 – begge uger medregnes. Da der dagligt er udsving i fodersammensætningen, skal avlerne dokumentere procentsatsen ved hjælp af en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår.

Plasmacytose¶

Xxxxxxx¶

Kommunen kan ...efter ansøgning...tillade, at fast gødning fra pelsdyr, der er konstateret inficeret med plasmacytose, oplagres i marken, når den samlede dyrebestand på en farm, der er inficeret med plasmacytose, saneres, og opbevaring af gødningen på møddingplads herefter ikke er mulig efter LINK...reglerne i kapitel 5. Der skal ansøges om tilladelsen hos kommunen.

Tilladelse til...efter stk. 1 meddeles som gældende fra det tidspunkt, hvor pelsdyr på farmen findes inficeret med plasmacytose, indtil det tidspunkt, hvor sanering, rengøring, desinfektion og fri-testning af farmen har fundet sted.

Tilladelsen skal være ledsaget af vilkår af hensyn til formålet i ...BESKRIV ELLER LINK...§ 11, stk. 3, 1. pkt. Kommunen skal som minimum fastsætte vilkår om, at:

1) gødningen skal tilsættes halm, så tørstofprocenten er mindst 30 ved udlægningen i markmøddingen,

2) markmøddingen skal indrettes med en bund af presset halm på mindst 10 cm tykkelse,

3) markmøddingen skal straks ved oplagring i marken og herefter konstant overdækkes med tætsluttende, vejrbestandigt og vandtæt materiale, og

4) markmøddingen skal placeres således, at den overholder afstandskravene efter LINK...§ 6, stk. 1.

Kommunen kan efter ansøgning tillade, at resthalm, hvoraf husdyrgødning fra plasmacytose-inficerede pelsdyr er frasepareret og er ført til opbevaring som fast husdyrgødning efter kapitel 5 og opbevaring som flydende husdyrgødning efter kapitel 7, afbrændes på farmen eller farmens arealer, når den samlede dyrebestand på en farm med plasmacytose-inficerede pelsdyr saneres, og veterinære hensyn taler imod at transportere den plasmacytose-inficerede resthalm til afbrænding på miljøgodkendte anlæg. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen til afbrænding af resthalm på farmen eller farmens arealer, herunder vilkår om afstandskrav.

Kommunen kan efter ansøgning tillade, at resthalm, hvoraf husdyrgødning fra plasmacytose-inficerede pelsdyr er frasepareret og er ført til opbevaring som fast husdyrgødning efter kapitel 5 og opbevaring som flydende husdyrgødning efter kapitel 7, afbrændes på farmen eller farmens arealer, når den samlede dyrebestand på en farm med plasmacytose-inficerede pelsdyr saneres, og veterinære hensyn taler imod at transportere den plasmacytose-inficerede resthalm til afbrænding på miljøgodkendte anlæg. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen til afbrænding af resthalm på farmen eller farmens arealer, herunder vilkår om afstandskrav.

Kommunen kan give tilladelse til, at fast gødning fra pelsdyrfarme oplagres i marken for at bekæmpe plasmacytose efter reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om plasmasytose hos mink, ilder og finnracoon.

Tilladelsen kan kun gives, hvis farmens samlede dyrebestand saneres, og opbevaring af gødningen på møddingsplads ... som beskrevet ovenfor ... ikke er mulig pga. risikoen for spredning af plasmacytose på farmen.

Markmøddingerne må kun bestå af faste ekskrementer og strøelse...fast husdyrgødning?.... Tilladelsen gives med vilkår om placering, indretning og drift af markmøddingen, så der ikke opstår risiko for forurening af grundvandet eller afledning til vandløb, dræn, søer og havet. Der skal derfor som minimum fastsættes vilkår om,

KLADDE¶

ER NOGET AF DETTE RELEVANT FOR HÅNDTERINGEN AF HALM MM UNDER BURENE I DAG, SELV OM DER ER GØDNINGSRENDER?

For farme, der som følge af overgangsordningen i § 15 endnu ikke skal opfylde kravet om gødningsopsamling i § 4, stk. 1, nr. 2, gælder de hidtidige regler indtil de konstruktionsændringer, der er nødvendige for at opfylde bekendtgørelsens krav om opsamling af gødning, er gennemført.

Det indebærer bl.a.:

• At der skal renses i, under og omkring burene mindst en gang om ugen. Rengøring inde i burene med
  avlstæver og hvalpe kan dog undlades i tiden fra 25. april til 1. juli, for ræve dog indtil 15. juli ( § 7, stk. 1).
• At der under burene i haller uden opsamlingssystem skal udlægges mindst 10 cm sand eller grus, som skal udskiftes mindst en gang årligt (§ 7 stk. 2).
• At jorden under burene skal holdes tør og det skal sikres, at vandspild ikke giver anledning til afstrømning eller nedsivning af næringsstoffer (§ 7 stk. 3).
  

Materiale, der oprenses under burene, og sandet, der udskiftes, indeholder næringsstoffer. Det skal derfor enten føres til mødding eller udspredes på landbrugsjord.

For at opfylde kravene om, at jorden holdes tør under burene og at der ikke sker afstrømning eller nedsivning af næringsstoffer, skal vandingssystemet vedligeholdes, så vandspild så vidt muligt undgås. Åbne haller, der er etableret efter den 1. februar 1986, skal være forsynet med tagrender, hvis der ikke er opsat gødningsrender.

Der er ikke - som for stalde til andre dyrearter (?) - krav om tæt gulv i pelsdyrhaller - kun om gødningsrender.

ER DETTE STADIG RELEVANT?

Gødning, affald og foderspild skal føres til gødningslager. Vandspild fra drikkeventiler samt vand fra vask af bure og anden rengøring skal ligeledes opsamles i gødningslager (Gylle eller ajlebeholder). Vandspild fra drikkeventiler kan dog afledes på anden måde, såfremt der skabes sikkerhed for, at det ikke kommer i kontakt med gulvet under burene eller andre flader og materialer, der er forurenet med gødning eller urin.

Tagvand og drænvand fra arealet mellem haller kan normalt afledes som overfladevand uden særlige vilkår. Hvis der på området tidligere har været pelsdyrhaller uden tæt bund skal drænvand ved etablering af dræn dog behandles som spildevand på grund af risiko for udvaskning af næringsstoffer ophobet i jorden.

Drænvand og anden afledning af overfladevand fra arealet mellem bygningerne skal behandles som spildevand. Etablering af nye dræn mellem hallerne kræver derfor spildevandstilladelse jf. § 4, stk. 3.



ER NEDENSTÅENDE STADIG RIGTIGT? Vandspild fra drikkeventiler kan dog afledes på anden måde, såfremt der skabes sikkerhed for, at det ikke kommer i kontakt med flader og materialer, der er forurenet med gødning og urin.

Der skal være et halmlag under burene, som skal sikres ved, at dyrene har fri adgang til halm.

Halmlagets formål er at opsuge næringsstoffer i den urin, der afsættes udenfor gødningsrenderne.

For at sikre tilstrækkeligt halmlag skal dyrene have fri adgang til halm. Herved menes, at der altid skal være rigeligt tilgængeligt halm ovenpå minkenes redekasse, således at de altid har mulighed for at opfylde deres behov for at trække halm ned i redekassen og ud i buret.

Der må ikke være halmbegrænsende foranstaltninger, der hindrer adgangen til halmen andet end trådnettet. Derved sikres, at der løbende falder tilstrækkelig halm ned på grusbunden.

Fra hvalpefødsel kræves strøelsen dog ikke udlagt på redekassen, dels fordi hvalpene kræver hyppigt eftersyn, og dels fordi der i slutningen af perioden fodres på redekasselåget, så hvalpene kan nå foderet. I denne periode skal strøelse i stedet tilføres i samme mængde direkte i buret, under buret eller i redekassen. I takt med at avleren - typisk i løbet af juli - afslutter fodringen på redekasselåget, skal tilførsel af strøelse på redekassen genoptages.

ER DETTE FRA DEN GAMLE VEJLEDNING STADIG RIGTIGT? ISÆR OM MAN KAN VIDEREFØRE SÆTNINGEN OM AT BESTEMMELSERNE ANSES FOR OPFYLDT HVIS DER HØJST BRUGES 20 L VASKEVAND PR M2. Ved vask af bure skal det sikres, at der ikke sker nedsivning af vand og gødningsstoffer fra hallerne. Såfremt mængden af vaskevand begrænses til max. 20 l/m2 – svarende til en vandtilførsel på 20 mm – vil risikoen for nedsivning være begrænset, idet en sådan vandmængde kan tilbageholdes i de øverste grus- og jordlag, hvorfra det kan fjernes ved fordampning fra jordoverfladen. Bekendtgørelsens bestemmelser i §7 stk. 3 anses derfor for opfyldt, hvis mængden af vaskevand begrænses til højest 20 l/m2.

Haller uden fast bund til andre kødædende pelsdyrarter end mink¶

ER NOGET AF DETTE STADIG RELEVANT?

For pelsdyrarter som ræve og finnraccoon sker afsætning af gødning og urin fordelt over hele burets areal. Det er derfor ikke - som for mink – muligt at opsamle hovedparten af gødningen på vandtætte arealer (gødningsrender eller lign.) under en mindre del af burarealet. Der bør derfor som hovedregel være tæt bund under hele burarealet. Såfremt der ikke er tæt bund, skal der udlægges halm eller andet materiale, der kan opsuge den mængde næringsstoffer i gødningen. Indtil der foreligger godkendte byggeblade eller anden dokumentation for, hvilke mængder af halm og andet materiale, der er nødvendigt for at opfylde opsamlingskravet, kræves der en mængde på 100 og 150 kg halm pr. årstæve for henholdsvis sølvræve og blåræve. De 100/150 kg halm kan erstattes af andet materiale i en mængde, der sikrer samme opsamlingskapacitet dvs. der skal være samme væskeopsugende evne.