Sidehistorie: Nitrat-Grundvand-Vurdering
Sammenlign side versioner
Page Revision: 07/07/2010 13:34
Sådan gør du¶
Nitratudvaskningen til grundvand skal kun vurderes, hvis der ligger udbringningsarealer i nitratfølsomme områder. Så fremt der ligger udbringningsarealer i et nitratfølsomt område, beregnes udvaskningen af nitrat til grundvandet automatisk i IT-ansøgningssystemet på grundlag af de indtastede oplysninger om dyrehold og arealer ved hjælp af FarmN.
Hvis der ligger udbringningsarealer i nitratfølsomme områder, skal du undersøge om de pågældende arealer eller dele af dem er omfattet af en indsatsplan for nitrat. For arealer, som er omfattet af en indsatsplan skal der udarbejdes vilkår, som sikrer, at projektet er i overensstemmelse med indsatsplanen.
For udbringningsarealer der ligger i et nitratfølsomt område, men ikke er omfattet af en indsatsplan, skal du checke om husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for nitrat til grundvand er overholdt. Resultatet af udvaskningsberegningen angives i ansøgningsskemaets afsnit 5.3.
Undersøg herefter om der er grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet for nitrat til grundvand.
For at kunne overholde beskyttelsesniveauet for grundvand kan ansøger anvende en række virkemidler, som kommunen skal fastsætte vilkår om brugen af i miljøgodkendelsen.
Retsgrundlag¶
Beskyttelsesniveauet for nitrat til grundvand er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit D, jf. § 9, stk. 3. Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering, jf. husdyrgodkendelseslovens § 29, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der rækker ud over det beskyttelsesniveau, der fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Kriterierne for skærpelse i forhold til beskyttelsesniveauet fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, punkt 4.
Vil du vide mere?¶
FarmN og resultatet af beregning i ansøgningssystemet¶
I ansøgningssystemet angives resultatet af FarmN-beregningen. Nederst er der mulighed for at se den bagvedliggende Farm-N beregning. Under ”bedrift” kan vælges nudrift, scenario 2 og scenario 3. Scenario 2
svarer til udvaskningsberegningen for DEreel og scenario 3 svarer til udvaskningsberegningen
for DEmax. Resultatet ses under fanebladet ”resultat”.
Beregningen af nitratudvaskningen er et estimat af nitratkoncentrationen i ca. 1 meters dybde, og repræsenterer dermed ikke koncentrationen i grundvandet . For de marker, som er placeret på arealer, der er udpeget som nitratfølsomme områder, vil der være beregninger for nitratkoncentrationen i det vand, der forlader rodzonen. For arealer uden for nitratfølsomme områder bliver der ikke beregnet nitratudvaskning.
Udvaskningen i nudrift beregnes ud fra referencesædskiftet og de generelle krav til
efterafgrøder og kvælstofanvendelse, men med den aktuelle anvendelse af husdyrgødning . Hvis ansøger frivilligt har haft et sædskifte med mindre udvaskning, anvendt mindre handelsgødning end normen eller haft flere efterafgrøder, påvirker det således ikke beregningen. Kun i de tilfælde hvor de skærpede krav skyldes krav eller projekttilpasninger som følge af en tidligere VVM-screening, VVM-redegørelse eller miljøgodkendelse.
Udvaskningen i ansøgt drift beregnes ud fra de tilsvarende parametre. Dog ud fra det valgte standardsædskifte i stedet for referencesædskifte, hvis standardsædskifte er valgt som virkemiddel til at begrænse nitratudvaskningen.
Nye ejede eller forpagtede udbringningsarealer, dvs. arealer som ansøger ikke bruger til udbringning af husdyrgødning i nudrift, men som skal bruges i ansøgt drift, indgår også i beregningen af udvaskning i nudrift. De nye arealer indgår i beregningen som om de ikke har modtaget husdyrgødning i nudriften.
Beskyttelsesniveau for nitratudvaskning¶
I ansøgningsskemaets afsnit 5.3 er den beregnede nitratudvaskning for ansøgt drift angivet. Hvis nitratkoncentrationen for ansøgt drift ikke er større end 50 mg N/l, er beskyttelsesniveauet for nitrat i forhold til grundvandet overholdt, med mindre en indsatsplan eller en tidligere VVM-afgørelse eller miljøgodkendelse fastlægger noget andet. Hvis udbringningsarealerne ligger indenfor områder med en indsatsplan vil denne være en del af grundlaget for miljøgodkendelsen, og indsatsplanens retningslinjer hvad angår nitrat, skal overholdes.
Hvis nitratkoncentrationen i ansøgt drift er større end 50 mg N/l, må der ikke være nogen merbelastning i forhold til nudrift på de arealer, der ligger i et nitratfølsomt område. Det gælder for både de arealer, som ansøger har ejet eller forpagtet før ansøgningstidpunktet (før-drift) og nye arealer, som inddrages i forbindelse med ansøgningen (ansøgt drift). Merbelastningen (ansøgt drift minus nudrift) er derfor vist, således at hvis nitratkoncentrationen i ansøgt drift er større end 50 mg N/l, må merbelastningen ikke være større end 0. Det skal dog tilføjes, at hvis der af en tidligere miljøgodkendelse eller VVM-afgørelse fremgår et krav på det pågældende areal, må det dette niveau heller ikke overstiges i ansøgt drift.
Beskyttelsesniveauet gælder for både de arealer, som ansøger har ejet eller forpagtet før ansøgningstidpunktet (nudrift) og nye arealer, som inddrages i forbindelse med ansøgningen (ansøgt drift).
Virkemidler til begrænsning af nitratudvaskning til grundvand¶
Hvis beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til grundvandet ikke kan overholdes ved den drift, der ønske, kan ansøger som alternativ til de skærpede harmonikrav anvende en række virkemidler, som kan begrænse nitratudvaskningen. Ved brug af disse virkemidler vil ansøger således kunne udbringe husdyrgødning til harmonigrænsen og stadig overholde beskyttelsesniveauet for nitrat til grundvand.
Læs mere om virkemidlerne
her.
Grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet for nitrat til grundvand¶
Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering, jf. husdyrgodkendelseslovens § 29, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der rækker ud over det beskyttelsesniveau, der fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit D. Kriterierne for skærpelse i forhold til beskyttelsesniveauet fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, punkt 4.
Nitratfølsomt område ¶
De nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget i forbindelse med Regionplan 2001 og har det
formål at udpege områder, hvor grundvandet er særligt følsomt overfor nitrat. Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg uden for disse. Udpegningen er uafhængig af arealanvendelsen, idet den er baseret på nedenstående kriterier.
Nitratfølsomme indvindingsområder er defineret ved opfyldelse af et eller flere af følgende kriterier: Nitratkoncentrationen er over 25 mg/l i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet, nitratkoncentrationen er over 5 mg/l med stigende tendens over en årrække i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet, eller ringe geologisk beskyttelse over for nitrat.
Kortværk over nitratfølsomme indvindingsoplande findes i ansøgningssystemet
www.husdyrgodkendelse.dk. Kortværket over de nitratfølsomme indvindingsområder kan også ses på
http://miljoeportal.dk under det fælles arealsystem. Kortværket viser de nitratfølsomme
indvindingsområder, der er udpeget i forbindelse med Regionplan 2001. Udpegningen er således kun vejledende. Hvis der lokalt er ændret i udpegningen , f.eks. på baggrund af forarbejder til en indsatsplan er det den senest opdaterede kortlægning, der skal lægges til grund.
Indsatsplan for nitrat¶
I områder der er detailkortlagt, vedtager kommunalbestyrelsen indsatsplaner efter vandforsyningslovens § 13 eller 13a. Ved kommunalbestyrelsens vurdering af ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug i områder, hvor der foreligger en vedtaget indsatsplan, vil retningslinjerne heri med hensyn til acceptabel nitratudvaskning være styrende for miljøgodkendelsen.
På landsplan findes der på nuværende tidspunkt meget få vedtagne indsatsplaner. I de tilfælde,
hvor der findes en vedtaget indsatsplan, vil ejeren af de arealer, hvor der planlægges gennemført
beskyttende foranstaltninger almindeligvis være orienteret, som følge af kravene i
indsatsplanbekendtgørelsen. Hvis der alligevel er usikkerhed om, hvorvidt der findes en
indsatsplan, vil den ofte efter vedtagelse i kommunalbestyrelsen være at finde på kommunalbestyrelsens hjemmeside. En sidste mulighed er at kontakte kommunalbestyrelsen direkte for yderligere information.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at søge information om niveauet for den acceptable nitratudvaskning i baggrundsmaterialet for indsatsplanen eller den detaljerede kortlægning i de statslige miljøcentre.
De statslige miljøcentre udfører en detailkortlægning (zonering) af områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande uden for disse, herunder de nitratfølsomme indvindingsområder. Detailkortlægningen udbygger den eksisterende viden, som ligger til grund for udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder, og disse områder revideres derfor i overensstemmelse med resultaterne af kortlægningen. Når de statslige miljøcentre har afsluttet detailkortlægningen, kan der som følge deraf ske en revision af de nitratfølsomme indvindingsområder, og kommunalbestyrelsen vil få informationer om dette. Kort over de nitratfølsomme områder vil løbende fremgå af det fælles arealsystem på http://miljoeportal.dk.
På baggrund af kortlægningen og en vurdering af forureningskilder udpeger de statslige miljøcentre indsatsområder med hensyn til nitrat. I disse områder er der et dokumenteret behov for at iværksætte en indsats med henblik på at begrænse nitratudvaskningen. Denne indsats iværksættes i de kommunale indsatsplaner.
For at gennemføre indsatsplanen, herunder en reduktion af nitratudvaskningen, kan kommunalbestyrelsen eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg indgå en frivillig aftale med ejeren af, eller indehaveren af andre rettigheder over ejendommen, om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen. Der kan også indgås aftaler om salg af hele eller dele af ejendommen til kommunalbestyrelsen eller vandforsyningen. Hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale på rimelige krav, kan kommunalbestyrelsen endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af ejendommen de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre drikkevandet mod forurening med nitrat.
BAT og nitratreduktion¶
De teknikker, der kan reducere nitratudvaskningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, er rettet mod at øge planternes udnyttelse af det tilførte kvælstof. Disse teknikker er følgende:
- Teknikker i marken, der sørger for, at gyllen fordeles bedst muligt til de afgrøder, som har størst mulighed for at udnytte det tilførte kvælstof
- Teknikker, som er målrettet mod at tilbageholde mineraliseret kvælstof i jorden udenfor afgrødernes vækstperiode med henblik på udnyttelse i den efterfølgende vækstsæson.
- Teknikker, som øger husdyrgødningens andel af mineralsk kvælstof i forhold til organisk kvælstof, kan medvirke til at øge udnyttelsen i marken. Dette er for eksempel separeringsteknikker i kombination med afbrænding eller afgasning af den faste fraktion af husdyrgødningen.
I forbindelse med gennemførelsen af serien af vandmiljøplaner er en stor del af de virkemidler, der kan reducere den del af nitratudvaskningen, som stammer fra husdyrgødningen, allerede implementeret via husdyrgødningsbekendtgørelsen. Blandt andet er der fastsat harmonikrav samt regler for, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes. Endvidere er der i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (gødningsanvendelsesloven) fastsat bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelsen ved anvendelse af husdyrgødning. Flere af disse virkemidler er også nævnt i BREF-dokumentet for svin og fjerkræ fra 2003 som elementer, der kan indgår i vurderingen af BAT.
For udbringning af svinegylle gælder således, at der højst må udbringes husdyrgødning svarende til 1,4 DE/ha (140 kg N/ha). Heraf skal landmanden indregne en udnyttelse på 75 % af den udbragte kvælstofmængde i sin gødningsnorm.
Markforsøg tyder på, at det i praksis er vanskeligt at opnå en yderligere forbedring af kvælstofudnyttelsen af husdyrgødningen på bedriftsniveau. Dette ville kræve, at husdyrgødningen kun tildeles de afgrøder, der giver den højeste effekt, og at der udelukkende anvendes nedfældning - også på arealer med lerjord. Miljøstyrelsen vurderer, at en sådan omfordeling vil være relativ bekostelig i forhold til den begrænsede miljøeffekt på udvaskningen, der kan opnås ved yderligere tiltag.
Alternative teknikker, der separerer husdyrgødningen i en fast og flydende del, har ikke indgået i Miljøstyrelsens vurdering, da miljøeffekten er betinget af, at den faste del kan afsættes og dermed ikke udbringes på arealerne. Miljøstyrelsen vurderer dog umiddelbart, at disse teknologier vil være relativt dyre opgjort pr. kg. reduceret N set i forhold til de virkemidler, der allerede er indført gennem lovregulering.
På denne baggrund er det Miljøstyrelsens vurdering, at det niveau som er opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik i relation til udvaskning af nitrat ved anvendelse af husdyrgødning i marken allerede er opnået via krav, som er fastsat i lovgivningen i relation til håndtering af husdyrgødning. Der er derfor ikke behov for at fastlægge yderligere vilkår til anvendelse af BAT med henblik på at begrænse nitratudvaskningen.
Links til afgørelser fra Miljøklagenævnet¶
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00027)Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00028)
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00024)Miljøklagenævnets afgørelse af 1. september 2009 (j.nr. 130-00160)
Miljøklagenævnets afgørelse af 9. oktober 2009 (j.nr. 130-00043)