Sidehistorie: Energiforbrug - Ansøgning
Sammenlign side versioner
Page Revision: 03/01/2017 15:30
Sådan gør du
Det er en integreret del af princippet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik at inddrage forbruget af energi. Du skal som ansøger redegøre for husdyrbrugets energiforbrug for nudrift og den ansøgte produktion fordelt på el- og olie-/ gasforbrug. Derefter skal du beskrive konkret, hvad du har gjort og vil gøre for at nedbringe energiforbruget, herunder i forhold til energiforbrugende produktionsudstyr såsom ventilationsanlæg, malkeanlæg, tørringsanlæg og gyllekølingsanlæg.
I den forbindelse skal der redegøres for, hvordan ansøgers anvendelse af miljøteknologi påvirker energiforbruget, herunder hvad ansøger gør for at minimere energiforbruget i den forbindelse. Det kunne f.eks. være at beskrive, at overskudsvarmen for gyllekøling anvendes til opvarmning af stalde eller stuehus.
Såfremt der kun er elmåler på det totale elforbrug anslås fordelingen på hhv. nye og eksisterende stalde. For de tal, der er angivet ved måleraflæsning, skal dette baseres på et gennemsnit af de fem forudgående år. For produktionsudstyret angives de tal for energiforbrug, der oplyses af leverandøren. Uddyb evt. resultatet af forbrug pr. stiplads i nudrift og ansøgt drift.
Retsgrundlag
Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 6 fremgår:
"§ 6. Hvis ansøgningen vedrører etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug omfattet af § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal ansøger udfylde det skema, som fremgår af bilag 1.
Stk. 2. Hvis ansøgningen vedrører etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug omfattet af § 11 eller § 12, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 2, punkt A - L. Ansøgningsskemaet skal udfyldes på baggrund af det beskyttelsesniveau, der fremgår af bilag 3 og ansøgningen skal udarbejdes på det ansøgningssystem, der fremgår af www.husdyrgodkendelse.dk eller på et andet digitalt system, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 5.
..."
Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen bilag 2 fremgår:
"E. Oplysninger om virksomhedens indretning og drift, herunder sædskifte
…
19) Oplysning om art og forbrug af andre hjælpestoffer i forbindelse med husdyrproduktionen, herunder energi- og vandforbrug samt oplysninger om, hvor det anvendes, samt f.eks. forbrug af dieselolie.
…
G. Oplysninger om virksomhedens valg af bedste tilgængelige teknik
27) Redegørelse og dokumentation for, i hvilket omfang det valgte projekt bygger på anvendelse af den mindst forurenende og ressourceforbrugende teknik vedrørende bl.a. råvarer, energi, vand og andre hjælpestoffer, produktionsanlæg, processer og affaldsfrembringelse. Redegørelsen skal indeholde et resumé af de væsentligste af de eventuelle alternativer, som ansøger har undersøgt..."
Vil du vide mere?
Hvorfor skal der gøres rede for anvendelse af BAT?¶
Hvis der ikke foreligger en redegørelse for anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, har kommunen ikke mulighed for at tage stilling til, om du har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Redegørelsen er derfor af afgørende betydning for kommunens mulighed for at vurdere det ansøgte i relation til husdyrgodkendelsesloven
Du skal således redegøre for husdyrbrugets energiforbrug og energibesparende foranstaltninger så kommunen kan vurdere, om der gøres tilstrækkeligt for at mindske forbruget, og herigennem lever op til kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik i i relation til energibesparende tiltag.
Energiforbruget afhænger i meget høj grad af husdyrbrugets konkrete produktionsform og typen af anlæg og tekniske installationer. Vurdering af energiforbruget i forhold til gennemsnitsenergiforbrug kan derfor være vanskeligt.
Videnscenter for Landbrug har udarbejdet et større energisparekatalog, som ligger på deres hjemmeside. Klik her for at se
energisparekataloget. Desuden kan du via dit forsyningsselskab få kontakt med en energisparekonsulent, der sammen med dig kan gennemgå hele bedriften.
Optimering og valg af energieffektive ventilationsanlæg, korntørringsanlæg, foderfremstilling samt opvarmning kan ofte reducere elforbruget. Ligesom optimal drift af de tekniske installationer vil sikre en effektiv udnyttelse.
BREF-dokumentet indeholder et afsnit om energiforbruget. IE-husdyrbrug skal orientere sig heri. Selvom f.eks. kvægbrug, omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 12, ikke er forpligtet hertil, jf. MKN- 130-00464 (19.04.2010), kunne elementer i BREF-dokumentet om energi måske alligevel give inspiration til, hvilke elementer som kunne være relevante at beskrive i ansøgninger om godkendelser af andre husdyrbrug end IE-husdyrbrug for så vidt angår energi. Endvidere kan det være relevant at orientere sig i
det tværgående BREF-dokument om energi.