Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: Ikke-teknisk resumé - Ansøgning

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nuværende version


Page Revision: 27/03/2017 14:22


Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis]


Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 (Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af husdyrbrug)

Sådan gør du

Ansøgningen skal sammenfattes i et såkaldt ikke-teknisk resumé, der i korte og præcise vendinger beskriver de miljømæssige, landskabsmæssige og genemæssige konsekvenser af det ansøgte projekt.

Resuméet bør ikke være over en side, og skal være skrevet i et sprog, der ikke er for teknisk, således, at det vil være relativt let for dem, der ikke er fagfolk at få et indblik i ansøgningens indhold og betydning. Resuméet skal være således egnet til at blive anvendt i forbindelse med ansøgningens offentliggørelse for naboer og andre interesserede.

Resuméet skal dække de ting, der er anført i ansøgningen og skal udgøre et sammendrag heraf. Resuméet bør som udgangspunkt dække de overskrifter, der er anført i ansøgningsskabelonen.

Vil du vide mere?

Resuméet bør indeholde følgende overskrifter:

  • Anlægget og dets aktiviteter, herunder en beskrivelse af placering, art og dimensioner af nyt byggeri og valgte forholdsregler til indpasning i landskabet,
  • Resumé af overvejelserne om BAT,
  • Kort beskrivelse af den omkringliggende natur, naboer mv. ,
  • Den eller de teknologier og metoder der er valgt for at reducere emissionerne fra anlægget.
  • Resumé af resultater af beregninger mm. vedr. ammoniak og lugt,
  • Foranstaltninger til forebyggelse og nyttiggørelse af affald, der produceres på anlægget,
  • Effektiv energiudnyttelse,
  • De nødvendige foranstaltninger til at forebygge uheld og begrænse følgerne heraf
  • En kort oversigt over de væsentligste alternativer, som er undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til valget under hensyn til indvirkningen på miljøet,
  • Resumé af foranstaltninger for at undgå og/eller begrænse forureningsfare som følge af uheld.

Du kan læse mere om resuméet under fanebladet "Vurdering".


Version 2.0 - 14. januar 2011