Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: Introduktion til ny husdyrregulering

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »


Page Revision: 03/02/2017 11:10



Introduktion


Baggrund for ny husdyrregulering

Med LINK TIL RETSINFO lov om ny husdyrregulering gennemføres en del af LINK Fødevare- og Landbrugspakkens hovedområde om øget råvaregrundlag.

I dette afsnit gives en introduktion til den nye husdyrregulering.

For mere uddybende information henvises til Folketingets behandling af lovforslaget, og særlig til lovbemærkningerne til lovforslaget som fremsat.

Mere baggrundsinformation om loven, bl.a. faglige rapporter, kan fås på Miljøstyrelsens side om ny husdyrregulering.

Adskillelse af anlægs- og arealregulering

Det væsentligste element i den nye husdyrregulering er, at reguleringen af husdyrbrugenes anlæg og reguleringen af arealer til udbringning af husdyrgødning adskilles. Hidtil indgik både anlæg og håndteringen af gødning på arealerne i miljøgodkendelsen.

Med den nye regulering omfatter kommunens konkrete afgørelser om tilladelse eller godkendelse til husdyrproduktion alene anlægget, dvs. navnlig staldene. Reguleringen af arealer til udbringning af husdyrgødning vil ske gennem generelle regler uden krav om forudgående tilladelse eller godkendelse.

Indfasningen af ny husdyrregulering

Den nye husdyrregulering indføres ad flere omgange.

Der vises en tidslinje for hele indførelsen af ny husdyrregulering i afsnittet "Tidslinje - Ny husdyrregulering".

I den første fase implementeres ændringer gennem LINK husdyrgødningsbekendtgørelsen og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen vedrørende regulering af kvælstof, fosfor og zink. Disse ændringer er udarbejdet først, fordi landbruget så tidligt som muligt har behov for at kunne planlægge udlæg af husdyrefterafgrøder m.v. forud for planåret 2017/2018.

Dertil kommer, at de ændringer, der vedrører regulering af kvælstof og fosfor, i vidt omfang vil blive administreret via Landbrugs- og Fiskeristyrelsens it-systemer. Der skal derfor så tidligt som muligt foreligge et grundlag for at sikre it-understøttelsen i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen samt hos de private firmaer, der tilbyder it-systemer til landbruget, som anvendes i forbindelse med markplanlægning og indberetning til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Overgangsreglerne er beskrevet i hovedtræk i afsnittet "Overgangsregler - Ny husdyrregulering".

Anlægsreguleringen


Stipladsmodellen

Den nye regulering af husdyrbrugenes anlæg betegnes som stipladsmodellen. Med indførelse af stipladsmodellen inddrages den nyeste faglige viden om ammoniakfordampning (emission) fra gylleoverfladerne, idet reguleringen baseres på produktionsnormer udtrykt i m2 produktionsareal.

Modellen tager afsæt i, at ammoniakemissionen i højere grad afhænger af produktionsarealet end af det årligt producerede antal dyr. Med denne forståelse er ammoniakemissionen fra en stald relativt konstant uanset produktivitetsudsving.

I forhold til den gældende regulering er kernen i stipladsmodellen således, at antallet af dyr ikke længere anvendes som grundlag for emissionsberegningerne.

De emissionsfaktorer, der i dag beregnes pr. dyr, vil blive omregnet til emission pr. m2 produktionsareal for forskellige staldtyper. På husdyrbrugene vil der blive betydelig fleksibilitet til, at der indenfor nærmere angivne rammer, vil kunne skiftes imellem dyretyper, staldsystemer, teknologi m.v. uden fornyet godkendelse eller tilladelse. Konsekvensen er at staldanlæggene fremover vil kunne udnyttes fuldt ud inden for grænserne af dyrevelfærdsreglerne.

Anlægsreguleringens begreber

Anlægsreguleringen gælder for husdyrbrug, hvorved der forstås husdyranlæg, der tilsammen har et produktionsareal på mere end 100 m2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom.

Husdyranlæg er stalde eller lignende bygninger, eller andre indretninger, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller som dyrene har adgang til. Husdyranlæg omfatter også anlæg, som ikke er fast placerede. Dyrehold, som er tilknyttet husdyranlægget, betragtes reguleringsmæssigt som en del af husdyranlægget.

Husdyrbrugets øvrige bygninger, som f.eks. opbevaringsanlæg til husdyrgødning, udgør ikke en del af husdyranlægget, og de indgår derfor heller ikke i husdyrbrugets produktionsareal.

Produktionsarealet vil forsimplet kunne beskrives som det areal, hvor dyrene opholder sig i nogen tid ad gangen med mulighed for, at de afsætter gødning. Det vil skulle fastsættes nærmere ved bekendtgørelse, hvordan produktionsarealet fastlægges i de konkrete tilfælde.

Krav om tilladelse eller miljøgodkendelse

Grænsen for godkendelsespligt fastsættes efter ammoniakemissionens størrelse (mere end 3.500 kg NH3-N pr. år). Herudover gælder også IE-direktivets grænser for stipladser som grænse for godkendelsespligt på husdyrbrug med slagtesvin, søer eller fjerkræ. Øvrige husdyrbrug bliver omfattet af krav om tilladelse.

OVERGANGSREGLER...INDFASNING?

Udnyttelsesfrist og kontinuitetsbrud

Udnyttelsesfristen for miljøgodkendelser og tilladelser er øget til 6 år.

Reglerne om helt eller delvis bortfald af godkendelser og tilladelser, der ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år er ændret, således at der skal større udsving til end hidtil, før det betragtes som kontinuitetsbrud (og derved medfører helt eller delvist bortfald).

Ved en driftsmæssig udnyttelse af mindst 25 % af det godkendte eller tilladte produktionsareal, kan der ikke ske bortfald. Med driftsmæssig udnyttelse menes, at der har været en produktionsintensitet således, at der mindst produceres 50 % af det mulige i forhold til dyrevelfærdsreglerne eller andre krav f.eks. økologireglerne.

Revurdering

Pligt til regelmæssig revurdering...BRUG TEKST FRA TIDSLINKEN... alene vil ske revurdering af husdyrbrug med en godkendelse efter de gældende regler i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til visse typer af omkringliggende natur eller af hensyn til IE-direktivets regler om revurdering af visse typer husdyrbrug.

Sagsbehandlingstid

Der indføres krav om maksimal sagsbehandlingstid på 90 dage for sager om godkendelse efter lovens § 16 a, stk. 4, og tilladelse efter § 16 b. Sagsbehandlingstiden regnes fra den dag, hvor ansøgeren har fremlagt de tilstrækkelige oplysninger om det ansøgtes indvirkning på miljøet.

Arealreguleringen


Med den nye arealregulering omlægges husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer til nye generelle krav. Omlægningen sker på en måde, så der overordnet set opnås den samme miljøbeskyttelse.

Desuden samles husdyrbruglovens og miljøbeskyttelseslovens regulering af næringsstoffer og udbringningskrav m.v. for husdyrgødning og anden organisk gødning, herunder afgasset biomasse og affald inkl. spildevandsslam, så disse forhold fremover reguleres samlet i husdyrbrugloven.

Harmoniregler

Begrebet dyreenheder (DE) udgår. Hidtil har harmonireglerne primært været opgjort i dyreenheder pr. ha, men med den nye regulering vil kravet blive opgjort i kg N i organisk gødning pr. ha.

Harmonigrænserne fastsættes i kg kvælstof (N) i organisk gødning pr. ha i stedet for. Harmonigrænsen øges fra 1,4 DE pr. ha (svarende til ca. 140 kg N pr. ha) til 170 kg N pr. ha.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udfører tilsynet med harmonireglerne. For vejledning om ændringerne henvises til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens faktaark om ændrede harmoniregler og ny fosforregulering.

Husdyrefterafgrøder

Som erstatning for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for nitrat indføres en ny reguleringsmodel, hvor beskyttelseshensynet opfyldes via krav om ”husdyrefterafgrøder”, som kan veksles til gældende alternativer i gødningsregnskabssystemet f.eks. kvotesænkning, tidlig såning, mellemafgrøder mv.

Kravet om husdyrefterafgrøder målrettes til oplande til Natura 2000-områder. Beskyttelsen af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), overgår fuldt ud til de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Kravet om husdyrefterafgrøder gælder for "jordbrugsvirksomheder", der anvender en vis mængde organisk gødning, uanset om virksomheden er omfattet af en miljøgodkendelse eller ej.

Ved en "jordbrugsvirksomhed" forstås en virksomhed, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udfører tilsynet med reglerne om husdyrefterafgrøder. For vejledning henvises til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens vejledning om husdyrefterafgrøder.

Fosforlofter og fosforregnskab

Samtidig med at det skærpede harmonikrav på 1,4 dyreenheder ophæves, indføres der en ny fosforregulering. Reguleringen skal både håndtere miljøhensynet fra de hidtidige skærpede harmonikrav (der ogsåindirekte regulerede mængden af udbragt af fosfor med husdyrgødning, og miljøkravene til fosforoverskuddet i de hidtidige miljøgodkendelser og tilladelser.

Fosforlofterne gælder for udbringning af fosfor fra både organisk gødning og handelsgødning.

Jordbrugsvirksomheders gødningsregnskab til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skal indeholde et fosforregnskab.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udfører tilsynet med reglerne om fosforlofter på jordbrugsvirksomheder. For vejledning henvises til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens faktaark om ændrede harmoniregler og ny fosforregulering.

Kommunerne udfører tilsynet med reglerne om fosforlofter på ikke-jordbrugsvirksomheder. Der kræves ikke fosforregnskab af disse virksomheder.

Fosforerosion

Der indføres regler om forebyggelse af erosion af jord til vandmiljøet, hvor der udbringes organisk gødning. Formålet er at begrænse tilførsel af fosfor til vandmiljøet. Der indføres særlige forpligtelser for kommunernes tilsyn med disse regler.

Risikoen for fosforerosion bliver i den nuværende regulering imødegået af vilkår, som fastsættes efter en konkret vurdering i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug.

Da udbringningsarealer udgår af miljøgodkendelserne i den nye regulering, vil erosionsrisikoen fremadrettet blive håndteret i generelle regler, som giver kommunerne mulighed for at påbyde nærmere bestemte foranstaltninger for at imødegå erosion af jord, der modtager organisk gødning, ned i vandmiljøet.

Påbuddene kan meddeles, når der konkret ved tilsyn er konstateret jorderosion. Dette i modsætning til i dag, hvor kommunen i forbindelse med miljøgodkendelse skal vurdere risikoen for jorderosion.

Til gengæld vil kommunernes forpligtelse til at påbyde foranstaltninger, hvor der er sket jorderosion til vandmiljøet, komme til at gælde for alle arealer, der modtager organisk gødning og ikke kun dem, der skal have en miljøgodkendelse.

Zink i husdyrgødning

Der indføres begrænsninger på udbringning af husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid.

Ammoniak fra udbringning af husdyrgødning

Efter de hidtidige regler om tilladelse eller miljøgodkendelse til husdyrbrug har kommunerne efter konkret vurdering kunnet stille krav om anvendelse af en særlig teknik ved udbringning af husdyrgødning inden for en afstand af 10, 20 eller 100 meter (bræmmer) fra ammoniakfølsom natur afhængigt af gødningstype.

Med den nye generelle arealregulering vil det ikke være muligt at vurdere behovet for bræmmer individuelt. I stedet for lægges der op til at fastlægge en fast zonebredde på 20 meter omkring ammoniakfølsom natur, hvor inden for der skal gælde krav til udbringningsteknikken. Kravene vil gælde for udbringning af alle typer af husdyrgødning i zonen. De ammoniakfølsomme naturtyper vil være kategori 1-natur, som defineret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, og den del af kategori 2-natur, der er højmoser og lobeliesøer.

Der gennemføres en nærmere udredning af, om det er nødvendigt også at stille krav om zoner med krav til udbringningsteknikken omkring heder og overdrev omfattet af kategori 2-natur for at udelukke en væsentlig virkning på miljøet. Der bliver ikke krav om bræmmer omkring kategori 3-natur.

Overgangsregler


HENVIS TIL AFSNITTET OM OVERGANGSREGLER

MEN SKRIV NOGLE GRUNDLÆGGENDE TING HER

Bestemmelserne om, hvornår allerede etablerede samt tilladte og godkendte husdyrbrug omfattes af lovens nye bestemmelser om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug...

Der sker ikke automatisk omlægning af eksisterende husdyrbrugs regulering...retlige produktionsgrundlag (?) til stipladsmodellen...omlægning til stipladsmodellen forudsætter, at husdyrbruget godkendes eller tilladelse efter reglerne i lovens nye § 16 a, stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1, om etablering af husdyrbruget.

Der er mulighed for at husdyrproducenterne frivilligt kan søge om en tilladelse eller godkendelse efter de nye regler og herved blive reguleret efter stipladsmodellen, hvis de ønsker det, også selv om de ikke ønsker at foretage udvidelser eller ændringer i produktionen.

Kravet om fornyet godkendelse er for at sikre hensynet til natur og miljø, hvilket vil ske ved en genberegning af påvirkningen af omgivelserne med anvendelse af det nye datasat for emissioner, BAT mv. og ud fra forudsætningen om, at der vil være fuld staldudnyttelse.

Vilkår for udbringningsarealerne er knyttet til hele planperioden og skal således vurderes samlet for f.eks. planperioden den 1. august 2016 til den 31. juli 2017. En senere kontrol vil være afhængig af, at kravet er fastholdt i hele perioden. En fastholdelse af kravet betyder også, at der ikke bliver en periode uden effektiv miljøregulering af husdyrgødningens miljøpåvirkning fra udbringningsarealerne.

Planperiode: Perioden fra den 1. august til den 31. juli.

Version 2.0 - 14. januar 2011