Sidehistorie: Introduktion til ny husdyrregulering
Sammenlign side versioner
Page Revision: 13/03/2017 18:25
Introduktion
Baggrund for ny husdyrregulering
Med ændringen af
husdyrbrugloven m.v. gennemføres en del af
Fødevare- og Landbrugspakkens hovedformål om at målrette og forenkle husdyrreguleringen.
I dette afsnit af Miljøstyrelsens husdyrvejledning gives en introduktion til den nye husdyrregulering. De nye regler
træder som hovedregel i kraft 1. august 2017. Enkelte regelændringer er dog trådt i kraft allerede 2. marts 2017.
For mere uddybende information henvises til
Folketingets behandling af lovforslaget, og særligt til
bemærkningerne til lovforslaget som fremsat (fra side 12 i dokumentet).
Mere baggrundsinformation om lovændringen, bl.a. faglige rapporter, kan findes på
Miljøstyrelsens side om ny husdyrregulering.
Adskillelse af anlægs- og arealregulering
Det væsentligste element i den nye husdyrregulering er, at reguleringen af husdyrbrugenes anlæg og reguleringen af arealer til udbringning af husdyrgødning adskilles.
Med den nye regulering omfatter kommunens konkrete afgørelser om godkendelse eller tilladelse til husdyrproduktion alene anlægget, dvs. navnlig staldene og gødningslagre. Reguleringen af arealer til udbringning af husdyrgødning vil ske gennem generelle regler uden krav om forudgående tilladelse eller godkendelse.
Anlægsreguleringen
Stipladsmodellen
Med den nye regulering af husdyrbrugenes anlæg ændres fastsættelsen af produktionens omfang. Reguleringen baseres på en produktionsramme, der bliver udtrykt i m
2 produktionsareal i stedet for antal dyr. Den nye model betegnes
stipladsmodellen.
Med indførelse af stipladsmodellen inddrages den nyeste faglige viden om ammoniakfordampning (emission) fra gødningsoverfladerne, idet ammoniakemissionen i højere grad afhænger af produktionsarealets størrelse end af det årligt producerede antal dyr. Med denne forståelse er ammoniakemissionen fra en stald relativt konstant uanset produktivitetsudsving. Modellen kan anvendes både i forhold til fast og flydende gødning, og også lugtemissionerne kan fastsættes med udgangspunkt i overfladearealerne. Der indgår tillige en model for emissioner fra gødningslagre baseret på beholderens overfladeareal.
Emissionsfaktorer, der i dag beregnes med udgangspunkt i antallet af dyr og dyrenes vægt eller ydelse, vil i stipladsmodellen i stedet for blive fastsat som en emission pr. m
2 produktionsareal pr. år for forskellige staldtyper, dyretyper og evt. miljøteknologi samt for overfladeareal og gødningstype for opbevaringsanlæg til husdyrgødning.
Når et husdyrbrug tillades eller godkendes efter de nye regler, kan der indarbejdes betydelig fleksibilitet til, at der inden for nærmere angivne rammer vil kunne skiftes imellem dyretyper, staldsystemer, teknologi m.v. uden fornyet godkendelse eller tilladelse. Herved vil staldanlæggene fremover kunne udnyttes fuldt ud inden for grænserne af dyrevelfærdsreglerne. Der forventes yderligere fleksibilitet til via kommende anmeldeordninger at udføre en række ændringer alene efter anmeldelse til kommunen.
Anlægsreguleringens begreber
De væsentligste ord og begreber i den nye regulering af anlæggene er
husdyrbrug,
husdyranlæg,
gødningsopbevaringsanlæg og
ensilageopbevaringsanlæg samt
produktionsareal. Indholdsmæssigt viderefører de nye ord og begreber i vidt omfang den eksisterende definition af anlæg i husdyrbrugloven. Produktionsareal er imidlertid et helt nyt og meget centralt begreb i lovgivningen, som også definitionen af husdyrbrug baseres på.
Ved
husdyrbrug forstås husdyranlæg, der tilsammen har et produktionsareal på mere end 100 m
2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom.
Husdyranlæg er stalde eller lignende bygninger, eller andre indretninger, hvor husdyr i almindelighed opholder sig, eller som dyrene har adgang til, f.eks. læskure eller løbegårde med fast bund og afløb. Det dyrehold, som er tilknyttet husdyranlægget, betragtes som en del af husdyranlægget.
Produktionsarealet vil forsimplet kunne beskrives som det areal i fast placerede husdyranlæg, som dyrene normalt har adgang til. Det fastsættes nærmere ved bekendtgørelse, hvordan produktionsarealet fastlægges i den konkrete godkendelse eller tilladelse.
Opbevaringsanlæg til husdyrgødning udgør ikke en del af husdyranlægget, og de indgår derfor heller ikke i husdyrbrugets produktionsareal.
Etablering af husdyrbrug samt udvidelse og ændring af husdyrbrug omfattes af husdyrbruglovens krav om miljøgodkendelse eller tilladelse.
Krav om miljøgodkendelse eller tilladelse
Godkendelsespligten for etablering af husdyrbrug afhænger af ammoniakemissionens størrelse. Husdyrbrug med en emission på mere end 3.500 kg NH
3-N pr. år omfattes af godkendelsespligt efter § 16 a. Herudover udløses godkendelsespligt efter § 16 a ved overskridelse af IE-direktivets grænser for stipladser med slagtesvin, søer eller fjerkræ.
Husdyrbrug under disse grænser bliver som udgangspunkt omfattet af krav om tilladelse efter § 16 b. Ejendomme med husdyranlæg med et samlet produktionsareal på op til og med 100 m
2 omfattes dog ikke af tilladelseskrav, men vil navnlig være reguleret af en række generelle regler, herunder krav om anmeldelse af udvidelser og ændringer i husdyrgødningsbekendtgørelsen m.v.
For husdyrbrug, der er lovligt etableret efter de hidtil gældende regler, får de nye regler i hovedtræk først virkning ved udvidelser eller ændringer af husdyrbruget. Eksisterende husdyrbrugs produktionstilladelser (f.eks. miljøgodkendelser) overføres således ikke uden videre til stipladsmodellen, men opretholder deres gyldighed, bortset fra bortfald af arealvilkår m.v. Eksisterende krav til det maksimale antal dyr skal således fortsat overholdes.
Husdyrproducenterne kan dog også frivilligt søge om en ny godkendelse eller tilladelse efter de nye regler og herved blive reguleret efter stipladsmodellen. De vil herved få en produktionsramme defineret i produktionsarealer, dyretype, staldtype og evt. teknologi.
Omlægning til stipladsmodellen forudsætter således, at husdyrbruget godkendes eller tillades efter lovens nye regler. Husdyrbruget skal have en samlet godkendelse eller tilladelse efter de nye regler, hvorved det sikres, at der sker en genberegning af påvirkningen af omgivelserne med anvendelse af det nye datasæt for de angivne produktionsarealer, dyretypen, staldtypen og evt. vilkår om anvendelse af miljøteknologi. Omregningen til det nye datasæt er foretaget på baggrund af den seneste viden om ammoniak- og lugtemissionen pr. dyr omregnet til en emission pr. m
2 produktionsareal pr. år ud fra en forudsætning om fuld staldudnyttelse. Herved undgås større forskydninger til skade for beskyttelsen af natur, miljø og naboer.
Kommunens afgørelser fremover
Med lovændringen ændres ikke umiddelbart på de forhold og hensyn, som kommunen skal varetage og inddrage i vurderinger og afgørelser om husdyrbrugenes anlæg, herunder i forhold til ammoniak, lugt, støj, støv, fluer og påvirkning af landskabet.
Som udgangspunkt skal kommunen således fortsat fastsætte vilkår i en godkendelse eller tilladelse, der sikrer overholdelse af beskyttelsesniveauerne for ammoniak og lugt, anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) og imødegåelse af husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne i øvrigt.
Loven bemyndiger imidlertid miljø- og fødevareministeren til at kunne fastlægge nærmere, i hvilket omfang og hvordan kommunen skal foretage konkrete vurderinger og fastsætte vilkår. Ministeren bemyndiges også til at kunne fastsætte umiddelbart bindende regler for husdyrbrugenes indretning og drift m.v. (generelle regler). I givet fald vil dette indebære, at kommunen ikke skal fastsætte vilkår om forhold, der undergives denne generelle regulering.
BAT til begrænsning af ammoniakemission
BAT-kravet til ammoniakemission sammenlægges med det generelle ammoniakreduktionskrav til ét samlet krav for husdyrbrug, som har en samlet ammoniakemission på mere end 750 kg NH
3-N pr. år. Det svarer omtrent til den nuværende grænse for godkendelsespligt efter § 11 (inkl. generelt ammoniakreduktionskrav). Grænsen på 750 kg NH
3-N pr. år er efter anvendelse af teknologi eller andre virkemidler. Derfor vil det være muligt for en ansøger at holde sig under grænsen ved at anvende ammoniakreducerende teknologi.
Principperne for det nuværende BAT-kravs omfang vil også gælde for det nye BAT-krav. Der vil således blive skelnet mellem nybyggeri, renovering og eksisterende stalde. De nye specifikke krav til BAT fastsættes ud fra de nuværende BAT-standardvilkår. Hvor der ikke findes eksisterende vejledende BAT-standardvilkår, fastsættes kravet ud fra det generelle ammoniakreduktionskrav.
Skaleringen af BAT-kravet efter størrelsen af udvidelsen eller ændringen vil fremover ske i forhold til antal m
2 produktionsareal i stedet for som i dag, hvor det skaleres efter antal dyreenheder.
Vilkår om fodring er delvist indarbejdet i stipladsmodellen, idet der er en sammenhæng mellem høj fodereffektivitet og hurtig vækst, hvorfor fodervilkår, der er fastsat efter type 2 korrektioner udgår. Det har ikke været muligt at indarbejde krav til råprotein i stipladsmodellen, og sådanne krav kan derfor ikke anvendes i stipladsmodellen.
Beregningen af ammoniakemissionen fra lagre af fast husdyrgødning foretages fremover ud fra lagerets størrelse, og det bliver herved irrelevant at stille vilkår om udbringningshyppighed. Dette medfører, at der ved en række produktionsmetoder ikke længere stilles BAT-krav.
Sagsbehandlingstid¶
Der indføres krav om maksimal sagsbehandlingstid for tilladelser efter § 16 b og godkendelser efter § 16 a, stk. 4 (hvilket vil omfatte de fleste tillægsgodkendelser). Udgangspunktet er, at disse sager skal afgøres hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag, hvor ansøgeren har fremlagt tilstrækkelige oplysninger om det ansøgtes indvirkning på miljøet. Andre sager skal afgøres inden for rimelig tid.
Udnyttelsesfrist og kontinuitetsbrud
Udnyttelsesfristen for miljøgodkendelser og tilladelser forlænges til 6 år, og fristen for udnyttelse fastsættes direkte i loven.
Reglerne om helt eller delvist bortfald af godkendelser og tilladelser, der ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år er ændret, således at der skal større udsving til, før det betragtes som kontinuitetsbrud (og derved medfører helt eller delvist bortfald).
For at modvirke bortfald skal mindst 25 % af det godkendte eller tilladte produktionsareal anvendes
driftsmæssigt i 3 på hinanden følgende år. Ved
driftsmæssig anvendelse forstås, at der produceres mindst 50 % af det antal dyr, der er muligt inden for dyrevelfærdsregler eller andre krav, f.eks. økologiregler, som husdyrbruget er underlagt.
Revurdering
Pligten til regelmæssig revurdering af miljøgodkendelser begrænses som udgangspunkt til husdyrbrug, der overstiger IE-direktivets stipladsgrænser (IE-husdyrbrug).
For ikke-IE-husdyrbrug godkendt efter § 11 eller § 12 i husdyrgodkendelsesloven eller § 33 i miljøbeskyttelsesloven fastholdes revurderingspligten dog i det omfang, det er nødvendigt for at overholde totaldepositionskravene for ammoniak for kategori 1-eller kategori 2-natur. Miljøstyrelsen forventer at etablere en metode for screening af disse husdyrbrug og at etablere en særlig metode for revurdering af disse husdyrbrug. Dette forventes at blive understøttet af it-ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk.
Arealreguleringen
Med den nye arealregulering omlægges husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer til nye generelle krav. Omlægningen sker på en måde, så der overordnet set opnås den samme miljøbeskyttelse.
Desuden samles husdyrgodkendelseslovens og miljøbeskyttelseslovens regulering af næringsstoffer fra husdyrgødning og anden organisk gødning, herunder afgasset biomasse og affald inkl. spildevandsslam, så disse forhold fremover reguleres samlet i medfør af husdyrbrugloven.
Husdyrefterafgrøder
Som erstatning for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for nitrat indføres en ny reguleringsmodel, hvor beskyttelseshensynet opfyldes via krav om ”husdyrefterafgrøder”.
Kravet om husdyrefterafgrøder målrettes til oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Fra 2018 kan der også blive udlagt husdyrefterafgrøder målrettet oplande med indsatsbehov i vandplanerne. Beskyttelsen af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) overgår fuldt ud til de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.
Kravet om husdyrefterafgrøder gælder for
jordbrugsvirksomheder, der har et efterafgrødegrundareal på 10 ha eller derover og som anvender en vis mængde organisk gødning, uanset om virksomheden er omfattet af en miljøgodkendelse eller ej. Ved en
jordbrugsvirksomhed forstås en virksomhed, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
Husdyrefterafgrøderne kommer til at indgå i gødningsregnskaberne, og de vil på samme måde som andre typer efterafgrøder kunne veksles til gældende alternativer i gødningsregnskabssystemet, f.eks. kvotesænkning, tidlig såning og mellemafgrøder. Efterafgrøderne kan desuden overføres til en anden jordbrugsvirksomhed eller en senere planperiode.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udfører tilsynet med reglerne om husdyrefterafgrøder. For vejledning henvises til
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens vejledning om husdyrefterafgrøder.Harmoniregler
Begrebet dyreenheder (DE) udgår. Hidtil har harmonireglerne primært været fastlagt i antal dyreenheder pr. ha, men med den nye arealregulering fastsættes harmonigrænserne i kg kvælstof (N) i organisk gødning pr. ha i stedet for. Desuden øges harmonigrænsen fra 1,4 DE pr. ha (svarende til ca. 140 kg N pr. ha) til nitratdirektivets øvre grænse på 170 kg N pr. ha.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udfører tilsynet med harmonireglerne. For vejledning om ændringerne henvises til
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens faktaark om ændrede harmoniregler og ny fosforregulering.Fosforlofter og fosforregnskab
Der indføres lofter for udbringning af fosfor fra både organisk gødning og handelsgødning. Fastsættelse af fosforloftet for en landbrugsbedrift sker ud fra bl.a. standardtal for de anvendte gødningstyper. Fosforloftet kan øges ved P-tal under 4,0.
Fosforlofterne skal både varetage miljøhensynet fra de hidtidige skærpede harmonikrav (der også indirekte regulerede mængden af udbragt fosfor med husdyrgødning) og kravene til fosforoverskud i de hidtidige miljøgodkendelser og tilladelser.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udfører tilsynet med reglerne om fosforlofter på jordbrugsvirksomheder gennem gødningsregnskaberne, der som noget nyt kommer til at indeholde et fosforregnskab. For vejledning henvises til
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens faktaark om ændrede harmoniregler og ny fosforregulering.Kommunerne udfører tilsynet med reglerne om fosforlofter på ikke-jordbrugsvirksomheder. Der kræves ikke fosforregnskab af disse virksomheder.
Fosforerosion
For at begrænse tilførsel af fosfor til vandmiljøet indføres der regler om forebyggelse af erosion af jord til vandmiljøet, hvor der udbringes en vis mængde organisk gødning. Der indføres særlige forpligtelser for kommunernes tilsyn med overholdelsen af reglerne og pligt til at give påbud, når der under normale vejrforhold er konstateret jorderosion på jordbrugsvirksomheder som anvender 80 kg N eller derover fra organisk gødning.
Zink i husdyrgødning
Der indføres en række krav ved udbringning af husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid. Kravene rettes primært mod ejendomme med en specialiseret produktion af smågrise. Husdyrbrug med f.eks. både søer og smågrise vil kun i mindre omfang blive berørt.
Kravene skal sikre tilstrækkelig fordeling af den zinkholdige husdyrgødning fra smågrise, hvor der f.eks. til gyllebeholdere med koncentreret smågrisegylle skal stilles krav om markkort og beregninger. Kravene omfatter også tilsyn med reaktionstallet på sandjorde, som anvendes til udbringning af husdyrgødning fra smågrise, inkl. mulighed for at kommunerne kan give påbud om kalkning. Endelig bliver der i visse tilfælde afstandskrav til vandmiljøet.
Ammoniak fra udbringning af husdyrgødning
Der indføres krav til udbringningsteknikken inden for en zone af 20 meters bredde omkring ammoniakfølsom natur. Udbringningen skal ske ved nedfældning eller gødningen skal forsures enten i forbindelse med nedbringningen eller i forvejen være forsuret. På sort jord er kravet om nedbringning indenfor 6 timer tilstrækkeligt. Kravene vil gælde for udbringning af alle typer af husdyrgødning i zonen.
De ammoniakfølsomme naturtyper er kategori 1-natur, som defineret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, og den del af kategori 2-natur, der er højmoser og lobeliesøer.
Miljøstyrelsen vil udarbejde kort og supplerende vejledning til landmændene om, hvor kravet gælder.
Indfasningen af ny husdyrregulering
Den nye husdyrregulering indføres ad flere omgange. Som hovedregel træder reglerne i kraft 1. august 2017, fordi den nye generelle arealregulering tager udgangspunkt i
planperioden for gødningsregnskaberne, dvs. fra den 1. august til den 31. juli.
Derfor
bortfalder vilkår og betingelser om arealer i trufne afgørelser den 1. august 2017. Dette gælder således både arealvilkår i eksisterende tilladelser og godkendelser, § 16-godkendelser i deres helhed samt betingelser om arealerne ved afgørelser efter anmeldelse.
Allerede 2. marts 2017 er der sket nogle væsentlige ændringer som forberedelse til den generelle arealregulering. Kommunerne og Miljø- og Fødevareklagenævnet skal således ikke længere stille krav vedrørende arealerne ved afgørelser efter husdyrbrugloven, fordi disse krav i realiteten ikke vil kunne nå at få effekt, før de bortfalder den 1. august 2017. Desuden kan landmænd skifte udbringningsarealer uden forudgående anmeldelse til kommunen.
En række regler vedrørende kvælstof, fosfor og zink, som først vil træde i kraft 1. august 2017, forventes udstedt i husdyrgødningsbekendtgørelsen tidligere. Formålet hermed er at give landbruget mulighed for at kende behovet for udbringningsarealer og planlægge anvendelsen af husdyrefterafgrøder m.v. forud for planperioden 2017/2018 og for at sikre it-understøttelsen til markplanlægning og indberetning til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
De eksisterende tilladelser og godkendelser vil efter 1. august 2017 fortsat gælde i forhold til anlægget, (herunder alle indeholdte vilkår herom) indtil husdyrbruget får en ny tilladelse eller godkendelse efter ansøgning om en udvidelse eller ændring i medfør af den ændrede lov. Når dette sker, overgår husdyrbruget fuldt og helt til den nye anlægsregulering.
Ansøgninger om etableringer, udvidelser eller ændringer afgøres efter de regler, der gælder på ansøgningstidspunktet. Det betyder, at ansøgninger, der er indgivet før 1. august 2017, men som endnu ikke er afsluttet på dette tidspunkt, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler på samme måde som i perioden 2. marts - 31. juli 2017.
Der vises en tidslinje for hele indførelsen af ny husdyrregulering i afsnittet
"Tidslinje - Ny husdyrregulering".
Overgangsreglerne er beskrevet i hovedtræk i afsnittet
"Overgangsregler - Ny husdyrregulering".