Vejledningen blev offentliggjort i forbindelse med husdyrgodkendelseslovens ikrafttrædelse 1. januar 2007. Der er senere blevet tilføjet rettelser til vejledningen.
Skov- og Naturstyrelsens vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrugEt nyt kapitel 6 om offentlighed
som erstatter det eksisterende kapitel 6 i vejledningen
Vejledningens bilag 1-5Rettelser til vejledningen, som tidligere fandtes på Miljøstyrelsens hjemmesideLugtemission fra æglæggere
Standardemissionen vedrørende lugt på 900OU fra æglæggere incl. hønniker, gulvdrift+gødningskumme som er angivet i tabel 3 i vejledningens bilag 5 er forældede og forkerte. De seneste undersøgelse tyder på en lugtemission på 525 OU/s/1000 kg, lidt højere end æglæggere ved burdrift.
Okkerklasse I
Side 25 midt: der skal stå :
- dvs. okkerklasse I er undtaget. (I afsnit 2.3)
Separat punkt fra opbevaringsanlæg til bufferzoner
Side 48 i vejledningens bilag 5 : Opbevaringsanlæg afkaster ikke noget separat punkt. Dette er forkert. I IT-ansøgningssystemet afkaster opbevaringsanlægget et separat punkt, da det er mest hensigtsmæssigt. I praksis betyder det ikke noget, da det næsten altid vil være punktet fra staldene, som giver størst merbelastning. Såfremt opbevaringsanlægget undtagelsesvist giver den største merbelastning, er det opbevaringsanlægget, der måles fra.
Definitionen af pløjelag
Der står i afsnit 4.4.3.1 om fosfor i vejledningen, at ”Ved lerjorde menes JB 5-10, hvor jordtypen angives som den dominerende i rodzonen. Det vil sige at jordtypen kan afvige fra jordtypen i pløjelaget”. Hensigten har bl.a. været at sikre, at der var samme definition af jordbundstypen i forbindelse med miljøgodkendelser/tilladelser og i de gødningsregnskaber, der i mange tilfælde er grundlaget for kontrollen af disse godkendelser/tilladelser. Det har efterfølgende vist sig, at definitionen af jordtypen i forbindelse med gødningsregnskaberne blev ændret fra 2003/2004, således jordtypen fastlægges på baggrund af pløjelaget. Der bør derfor også i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelse/tilladelse tages udgangspunkt i jordtypen i pløjelaget.
Nyt kapitel 6
Der er udarbejdet følgende nye kapitel 6 til erstatning af det eksisterende kapitel 6 i vejledningen.
Fejl i tilladelsesskemaets punkt 2
Vedrørende udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maksimalt 75 DE) (19/1 2007)
Vedrørende punkt 2 er det angivet, at der af § 6 stk. 1 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug fremgår afstandskrav på f.eks. 300 meter til byzoner, sommerhusområder, samlet bebyggelse osv. Dette er ikke korrekt. I § 6 stk. 1 fremgår kun de områder, hvor der er forbud (f.eks. 50 meter fra nabobeboelse), mens de øvrige afstandskrav fremgår af § 20. De nævnte områder og afstandskrav under punkt 2 er derfor gældende alligevel. Det skal bemærkes, at de er en videreførsel af de hidtidige lokaliseringsregler (§ 4 i den tidligere husdyrgødningsbekendtgørelse). Det skal desuden bemærkes, at de 50 meter er en forbudszone, mens de øvrige 300 meter zoner i stedet udløser krav om tilladelse efter § 10.
Lugteksempel i bilag 5 (19/1 2007)
I beregningseksemplet i vejledningens bilag 5 i afsnittet ”Hvor måles den anbefalede geneafstand fra og til” er der anvendt en korrektion som følge af hensigtsmæssig vindretning på 15 %, hvor vejledningen ellers anvender en korrektion på 20 % i forhold til nabobeboelse. De 20 % er korrekt, således korrektionen i eksemplet burde være beregnet med 20 % korrektion i stedet for 15 %.
Appendiks 1 til bilag 5 (30/1 2007)
I bilag 5 er der bagerst indsat et appendiks 1 vedrørende korrektion af kvælstof- og fosforindhold i husdyrgødning og standardforudsætninger for husdyrproduktionen med udgangspunkt i 2005/2006. Det er desuden nævnt i vejledningen under fosfor, at der skal tages udgangspunkt i formlerne for 2005/2006. Dette er en fejl, idet det kun er i forbindelse med normtallene for ammoniaktabet, der tages udgangspunkt i normtallene 2005/2006. For fosfor skal der tages udgangspunkt i de nyeste normtal og tilsvarende formlerne for korrektion. Da disse ændres årligt vil de ikke angives separat i vejledningen, men der henvises til de årlige normer fra DJF.
Spredningskurven for lugt vedrørende smågrise
Det fremgår af bilag 5 at spredningskurven for slagtesvin skal anvendes for slagtesvin, smågrise og fjerkræ. Dette har vist sig at være en fejl, idet spredningskurven for sohold er baseret på oplysninger fra staldanlæg for sohold incl. smågrise. Spredningskurven for slagtesvin skal derfor ikke anvendes for smågrise, der i stedet skal følge spredningskurven for sohold.