Sidehistorie: Anvendelse og kontrol af teknikker vedrørende fodring
Sammenlign side versioner
Page Revision: 11/06/2010 15:36
I forbindelse med gødningsregnskaberne kan en jordbruger selv korrigere enten for afvigelser i såvel ydelses- og produktionsniveau (type 1 korrektion) eller for afvigelser i fodermængde og -sammensætning (type 2 korrektion). I forbindelse med virkemidler, der anvendes til imødekommelsen af kravene til ammoniaktab, er det kun type 2 korrektionsfaktorer der kan anvendes. Plantedirektoratets kontrollører skal under den fysiske kontrol kontrollere jordbrugers dokumentation og korrigere ud fra denne.
Dokumentationen skal vedrøre den dyregruppe og det staldsystem som er omfattet af virkemidlet. Mht. brugen af korrektionstype 2 kan der for hver ny kombination af dyretype og staldsystem på bedriften bruges en ny faktor for foderets råproteinindhold. Anvender ansøger derfor virkemidler vedrørende fodring, således at der stilles krav til type 2 korrektionen, skal ansøger acceptere, at samtlige husdyr i den pågældende dyregruppe og i det pågældende staldsystem på hele bedriften skal leve op til disse krav.
Dokumentation for type 2 korrektion skal mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september til 15. februar det efterfølgende år. Det kan f.eks. være effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foder- planer eller afregninger fra slagteri, mejeri eller lignende. Fremgår foderets indhold af råprotein ikke, men er indholdet af kvælstof (N) angivet, så kan foderets indhold af råprotein udregnes ved at gange indholdet af N med 6,25 (gælder for svinefoder og kvægfoder).
Som nævnt foretages korrektionen for malkekøer med udgangspunkt i en type 2 korrektion, men hvor der for FE pr. årsko, kg mælk pr. årsko og mælkens proteinprocent anvendes faste normtal. Årsagen til, at der skal anvendes faste normtal for tre af de fire variable i ligningen for type 2 korrektionen er, at kun foderets koncentration af råprotein, har væsentlig betydning for ammoniakemissionen. Hvis Type 2 korrektioner i forbindelse med regulering af ammoniakemission anvendes uden faste normtal for foderforbrug, mælkeydelse og mælkens proteinkoncentration vil alle besætninger med mere mælk end gennemsnittet ikke kunne anvende fodringstiltag, da de vil have en korrektionsfaktor over 1 som udgangspunkt. Det til trods for, at ammoniakemissionen ikke er større hos disse besætninger end hos besætninger med lav mælkeydelse. Det er værd at bemærke, at ammoniakemissionen pr. kg mælk falder med stigende mælkeydelse pr. årsko.
Ved blanding og udfodring af foder til svin og kvæg, på basis af egen avl eller indkøbtefoderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed anvendes, jf. standardværdier for kvæg og svin.
Foderkorrektionerne skal foretages i forhold til formlerne i 2005/2006. Det skal bemærkes at ved senere kontrol kan korrektionsfaktorer oplyst i forbindelse med gødningsregnskaberne være baseret på andre og nyere formler. Det vil dog være muligt at få oplyst de forskellige værdier, således korrektionsformlen ved kontrol af miljøgodkendelsen kan beregnes ud fra 2005/2006 formlen. Korrektionsformlerne for 2005/2006 findes i appendiks 1 til bilag 5.
Miljøeffekten af foderkorrektionerne beregnes således, at effekten på ammoniakemissionen er 2 gange større hos kvæg end reduktionen i kvælstofudskillelsen og 1½ gange større hos svin og øvrige dyretyper. Dvs. at hvis type 2 korrektionen ifølge formlerne er 0,9 (altså en udskillelse 10 % mindre end normen) vurderes ammoniaktabet at være reduceret 20 % for kvæg og 15 % for svin og øvrige husdyr.