Sidehistorie: Eksempel B. Ny viden om lugt fra mink, juni 2016
Sammenlign side versioner
Page Revision: 11/03/2014 14:30
Erhvervet har fået AgroTech til at gennemføre lugtmålinger i efteråret 2013. Læs mere om det i rapporten
"Lugtemission fra minkhaller". Indtil offentliggørelsen den 28. februar 2014 af disse lugtmålinger, har der ikke været tilgængelig viden om lugtemissionerne fra minkfarme. Der har således ikke været fagligt grundlag for at beregne, om minkfarme overholder beskyttelsesniveauerne for lugt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 3.
Miljøstyrelsen vurderer, at der med de nye lugtdata er tale om væsentlig ny faktuel viden, og det følger af den almindelige forvaltningsret og nævnets praksis, at den nye viden om lugtemissionerne fra minkfarme skal anvendes i kommunernes afgørelser fra det tidspunkt den nye viden er gjort tilgængelig for kommunerne – det vil i praksis sige fra offentliggørelsestidspunktet.
Miljøstyrelsen vurderer, at de nye lugtdata skal anvendes på den måde, at geneafstande for lugt fra mink beregnes ud fra værdien 7 OU/E/S/årstæve.
Herved skal både verserende sager og nye ansøgninger overholde de beregnede geneafstande og dermed beskyttelsesniveauerne for lugt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, idet det lægges til grund, at der ved miljøvurderingen af lugt fra minkfarme skal tages udgangspunkt i den nye viden på afgørelsestidspunktet. Den nye viden får ingen betydning for allerede afsluttede sager.
Siden 2007 har it-ansøgningssystemet foretaget en lugtberegning for mink ud fra de 6 OU e/s. Denne emissionsfaktor er fastsat skønsmæssigt udelukkende med henblik på at kunne foretage en lugtberegning i forhold til husdyrbrug, hvor mink kun er en del af det samlede husdyrbrug. På minkfarme uden andre dyretyper har den hidtidige beregning derimod ikke kunnet anvendes. De hidtidige beregninger kan dog nu med den nye viden anvendes i sagsbehandlingen. Håndteringen af verserende sager og ansøgninger, der indgives indtil it-ansøgningssystemet er opdateret med den nye viden om mink, behandles således:
Situation 1: Hvis genekriteriet i it-ansøgningssystemet ikke er overholdt ved beregning med 6 OUe/s vil genekriteriet heller ikke være overholdt ved 7 OUe/s. Der er i denne situation ikke behov for at gennemføre yderligere beregninger i it-ansøgningssystemet. Det kan umiddelbart konstateres, at de gældende geneafstande dermed ikke er overholdt.
Situation 2: Hvis genekriteriet i it-ansøgningssystemet er overholdt ved beregning med 6 OUe/s samtidig med, at ”vægtet gennemsnitsafstand” er større end ”korrigeret geneafstand”, når denne er ganget med 1,2, vil genekriteriet ved 7 OUe/s være overholdt.
Ved at gange ”korrigereret geneafstand” med 1,2 er der foretaget et overslag, der altid vil være længere end den korrekt udregnede geneafstand, og derfor vil genekriteriet ved 7 OUe/s være overholdt.
Eksempel på beregning: ”Korrigeret geneafstand” er 200 meter. Ganget med en faktor på 1,2 bliver dette 200 * 1,2 = 240 meter. Er ”vægtet gennemsnitsafstand” over 240 meter vil genekriteriet være overholdt.
Situation 3: Hvis genekriteriet i it-ansøgningssystemet er overholdt ved beregning med 6 OUe/s samtidig med, at ”vægtet gennemsnitsafstand” er mindre end ”korrigeret geneafstand”, når denne er ganget med 1,2.
I dette tilfælde bør den korrekte geneafstand udregnes nøjagtigt i en scenarieberegning. Dette gøres ved at gange alle minkproduktionerne med 7/6.
Eksempel på beregning: Er der 3000 minktæver i et staldafsnit, indtastes der 3500 minktæver i stedet (3000*7/6= 3500). Herved øges den ukorrigerede geneafstand til byzone f.eks. fra 222 meter ved 6 OUe/s til 260 meter ved 7OUe/s. Er vægtet gennemsnitsafstand over 260 meter til byzone vil genekriteriet være overholdt.
Minkfarmen skal i alle situationerne 1-3 stadig overholde de faste afstandskrav i pelsdyrbekendtgørelsen.
Minkfarmen skal i alle situationerne 1-3 stadig overholde de faste afstandskrav i pelsdyrbekendtgørelsen.