Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: Godkendelsespligt - Vurdering

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »


Page Revision: 30/10/2012 22:33



Sådan gør du

Ved sagsbehandlingen af et projekt efter husdyrgodkendelseslovens regler, skal du som kommunal sagbehandler i første omgang tage stilling til, om projektet kræver tilladelse eller godkendelse efter loven, om det kan gennemføres vha. en af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens anmeldeordninger eller om projektet kan gennemføres uden hverken godkendelse/tilladelse eller anmeldelse.

Udstedelse af miljøgodkendelse er (delvist) brugerbetalt virksomhed, hvorfor ansøger skal vejledes, hvis der slet ikke behøves en godkendelse til det ansøgte. Hvis der kun søges om byggeri eller udvidelse/ændring af dyrehold, der er omfattet af en af anmeldeordningerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 19 - 19 f, skal ansøgningen behandles efter reglerne herom. For at bruge anmeldeordningerne skal en række betingelser være opfyldt. Hvis betingelserne er opfyldt har anmelder krav på at kunne gennemføre sit projekt uden tilladelse eller godkendelse efter §§ 10, 11 eller 12.

Hvis der kun søges om ændringer i de eksisterende bygninger, skal du undersøge, om ændringen er under bagatelgrænsen for godkendelsespligt.

Herudover gælder det, at kun frivillige ændringer af et husdyrbrug skal godkendes, og at udskiftning af ejede eller forpagtede arealer eller indgåelse af gylleaftaler vedrørende arealer, der ikke allerede indgår i en godkendelse efter loven, ikke skal godkendes. Udskiftning af arealer, der indgår i en godkendelse efter husdyrbrugloven, er omfattet af anmeldeordningen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 15.

Retsgrundlag

Af husdyrgodkendelseslovens § 10 fremgår

§ 10. Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 15 og til 75 dyreenheder.
Stk. 2. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse. En udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der medfører, at husdyrbruget bliver større end 15 dyreenheder, må heller ikke påbegyndes uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse.
Stk. 3. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse til udvidelsen eller ændringen."

Af husdyrgodkendelseslovens § 11 fremgår:

"§ 11. Kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 75 dyreenheder, som ikke er omfattet af § 12.
Stk. 2. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse. En udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der medfører overskridelse af den i stk. 1 fastsatte grænse, må heller ikke påbegyndes uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af det samlede husdyrbrug.
Stk. 3. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af udvidelsen eller ændringen."

Af lovforslagets bemærkninger til § 11, stk. 2, fremgår

"Godkendelsespligt indtræder endvidere i de tilfælde, hvor der foretages ændringer på et husdyrbrug fra 75 dyreenheder. Ændringer af et husdyrbrug kan omfatte mange eksempler, og kan bl.a. bestå i, at der sker en ændring af dyrearten uden at det medføre en udvidelse af antallet af dyreenheder. En sådan ændring kan ligestilles med en nyetablering, idet det er andre forureningsparametre, der skal lægges til grund ved vurderingen, og vil derfor blive opfattet som en godkendelsespligtig ændring.

Det er etablering, udvidelse eller ændring af selve husdyrbruget, der udløser krav om indsendelse af en ansøgning. Alene udskiftning af ejede eller forpagtede arealer eller indgåelse af andre gylleaftaler, der ikke allerede indgår i en godkendelse af bedriftens arealer efter dette lovforslag, vil ikke i sig selv betyde, at der skal ansøges om godkendelse, jf. § 103.

En ændring, der består i nybygning af staldanlæg eller opbevaringsanlæg samt ved renovering af staldanlæg på husdyrbruget vil også blive betragtet som en godkendelsespligtig ændring. Det vil blive præciseret nærmere i vejledning eller bekendtgørelse, hvornår der er tale om renovering. Generelt vil renoveringer, der er at sidestille med en nyetablering, kræve en ny godkendelse. Dette vil f.eks. være tilfældet ved en ændring af staldsystemet. Ved sådanne renoveringer skal der samtidigt tages stilling til det generelle ammoniakkrav ifølge § 34, stk. 3.

Godkendelsen omfatter hele husdyrbruget og herved både de eksisterende og nye anlæg samt bedriftens samlede arealer. Det generelle krav til ammoniakreduktion vil dog kun blive stillet til nyanlæg eller til staldanlæg, der renoveres, jf. bemærkningerne til § 34, stk. 3. For senere udvidelser eller ændringer er det udvidelsen eller ændringen, der vurderes og godkendes i forhold til det samlede husdyrbrug samt bedriftens arealer i forhold til den allerede meddelte godkendelse."

Af husdyrgodkendelseslovens § 12 fremgår:

§ 12. Kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 250 dyreenheder, dog
1) 270 dyreenheder, hvis mindst 90 pct. af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise indtil 30 kg, eller 750 stipladser til søer,
2) 100 dyreenheder, hvis der er tale om slagtekyllinger, eller 40.000 stipladser til slagtekyllinger,
3) 230 dyreenheder, hvis der er tale om æglæggende høns, eller 40.000 stipladser til æglæggende høns eller
4) 210 dyreenheder, hvis der er tale om slagtesvin (over 30 kg), eller 2.000 stipladser til slagtesvin (over 30 kg).

Stk. 2. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse. En udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der medfører overskridelse af de i stk. 1 fastsatte grænser, må heller ikke påbegyndes uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af det samlede husdyrbrug.
Stk. 3. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af udvidelsen eller ændringen."

Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 3 fremgår:

[For ansøgninger modtaget fra og med 10. april 2011:]
§ 3. Etableringer, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, hvor der produceres kødædende pelsdyr i et omfang på mere end 3 dyreenheder og mindre end 25 dyreenheder, kræver forudgående tilladelse, jf. § 10, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Stk. 2. Etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, hvor der produceres kødædende pelsdyr i et omfang på mere end 25 dyreenheder og til de grænser, der er angivet i § 12, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, kræver forudgående godkendelse, jf. § 11, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.«

[For ansøgninger modtaget før 10. april 2011:]
§ 3. Udvidelser og ændringer af husdyrbrug, hvorpå der produceres kødædende pelsdyr for mere end 3 dyreenheder og til 75 dyreenheder, eller der er eller derved bliver en produktion, der er større end 3 dyreenheder, er omfattet af krav om forudgående tilladelse, jf. § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis anlægget ligger helt eller delvist inden for de i § 7 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug beskyttede naturtyper, eller der er mindre end 300 m fra anlægget til disse beskyttede naturtyper.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 15, § 16 og § 19 har følgende ordlyd:

§ 15. Udskiftning af bedriftens udspredningsarealer eller udskiftning af markarealer hos tredjemand til udspredning eller afsætning af gødning, der indgår i en godkendelse efter §§ 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal anmeldes til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Nye arealer kan erstatte arealer i den allerede meddelte miljøgodkendelse, hvis de nye arealer har mindst samme omfang og ikke er mere sårbare. Der skal skelnes mellem bedriftens udbringningsarealer (ejede og forpagtede arealer) og markarealer hos tredjemand, således at nye arealer kun kan erstatte arealer inden for tilsvarende kategori.
Stk. 3. Udskiftning med arealer, der på et eller flere punkter er mere sårbare end de arealer, der udskiftes, kan kun ske efter forudgående tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 eller 16.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen påser, at anmeldelsen sker i overensstemmelse med stk. 1 og oplyser ansøger herom. Kommunalbestyrelsen meddeler ansøger, at de anmeldte arealer er noteret på sagen i kommunen.

§ 16. Anmeldelse af udskiftning af bedriftens udspredningsarealer eller udskiftning af markarealer hos tredjemand til udspredning eller afsætning af gødning, skal senest fremsendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal inden den 1. oktober tilkendegive, om de anmeldte arealer kan betragtes som mere sårbare end de udspredningsarealer, der skal udskiftes. Hvis arealerne bedømmes mere sårbare, kan anmelder trække sin anmeldelse tilbage og anmelde nye arealer senest den 15. oktober. Hvis kommunalbestyrelsen har indsigelser imod de anmeldte arealer, skal dette meddeles anmelder senest den 31. december.

§ 19. Inden etablering, udvidelse eller ændring af halmlade, maskinhal, kornsilo, eller malkeanlæg, uden der i øvrigt ændres i staldindretningen, på eksisterende husdyrbrug skal der indgives anmeldelse af byggeriet til kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret vurdering af, om det anmeldte byggeri opfylder kravene i stk. 2 og sikre sig, at det ikke kan være til skade for miljøet, herunder at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal endvidere foretage en konkret vurdering af, om det anmeldte byggeri vil kunne påvirke naboer væsentligt.

Stk. 7. Ved afgørelsen meddeler kommunalbestyrelsen enten, at det anmeldte byggeri kan bringes til udførelse, eller at der kræves en ansøgning, jf. denne bekendtgørelses kapitel 3, med henblik på meddelelse af en tilladelse eller godkendelse i henhold til §§ 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug."

Bestemmelserne om anmeldeordningerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 19 a - f findes på siderne om hver enkelt ordning under afsnittet ”Anmeldeordninger”.

§ 19 a Ensilageplads eller ensilagesilo § 19 b Opbevaringsanlæg til husdyrgødning § 19 c Udvidelse pga. dyrevelfærd § 19 d Skift i dyretype § 19 f Udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde ("fulde stalde")

Vil du vide mere?

Krav om godkendelse eller tilladelse

Godkendelsespligt (eller krav om tilladelse) efter husdyrgodkendelseslovens §§ 10, 11 og 12 omfatter i udgangspunktet enhver etablering og enhver udvidelse eller ændring af husdyrbruget, som kan medføre forøget forurening. For husdyrbrug, som er etableret inden husdyrgodkendelseslovens ikrafttræden, får lovens bestemmelser om tilladelse efter § 10 og godkendelse efter § 11 eller § 12 først virkning fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser af anlægget, jf. lovens § 103, stk. 1.

En ændring, der består i nybygning af staldanlæg eller opbevaringsanlæg samt renovering af et staldanlæg på husdyrbruget, skal som udgangspunkt betragtes som en godkendelsespligtig ændring.

Godkendelsespligten for husdyrbrug omfatter alene tilfælde, hvor der gennemføres etablering, udvidelse eller ændringer på husdyrbruget, der medfører forøget forurening eller anden virkning på miljøet, jf. § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, og § 12, stk. 3. Der er dog i overensstemmelse med denne bestemmelse er der udviklet en praksis, hvorefter visse ændringer i driftsbygningerne mv. ikke er selvstændigt godkendelsespligtige.

For nogle driftsbygninger gælder der efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 19 en anmeldeordning (halmlade, maskinhal, kornsilo, eller malkeanlæg). Efter Miljøklagenævnets praksis omfatter ordningen også "maskinhuse". Der gælder desuden efter bekendtgørelsens §§ 19 a, b og c anmeldeordninger for ensilagepladser og -siloer, opbevaringsanlæg til husdyrgødning og visse udvidelser og nybyggerier af stalde af hensyn til dyrevelfærd. Hvis en ansøgning kun omfatter sådanne bygninger, skal ansøgningen behandles efter den relevante anmeldeordning.

Godkendelsespligten gælder kun for frivillige handlinger fra virksomhedens side, hvorfor ændringer som følge af f.eks. tilsyn, indskærpelser og efterkommelse af et påbud om fysisk lovliggørelse ikke udløser godkendelsespligt. Ændringer i beregningen af antallet af dyreenheder e.l. udløser heller ikke godkendelsespligt.

Med hensyn til hændelig undergang beror det på en konkret vurdering om en mindre del (f.eks. en stald i et anlæg) kan genopføres efter en brand uden forudgående godkendelse. Det kræver i givet fald som minimum, at den nye stald har samme dimensioner og placering som den tidligere, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af 14. maj 2009 i sag j.nr. 130-00240. Hvis der i forbindelse med genopførelsen sker ændringer i fremtoningen i landskabet, staldsystem eller lignende, kræver genopførelsen godkendelse.

Godkendelsespligten gælder også for husdyrbrug, hvor dyrene altid er udegående. I den forbindelse skal det dog nævnes, at miljøbeskyttelsesniveauet for ammoniak og lugt ikke medregner udegående dyr.

Hvad er en godkendelsespligtig etablering af et husdyrbrug?

Alle etableringer af husdyrbrug på mere end i alt 15 DE (3 DE for pelsdyr, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 3, udstedt med hjemmel i husdyrgodkendelseslovens § 17, stk. 2) kræver tilladelse efter husdyrgodkendelseslovens § 10 eller er godkendelsespligtige efter § 11 eller § 12. Det er uden betydning, at husdyrbruget begrænser sin udledning af ammoniak og lugt svarende til f.eks. et husdyrbrug på 15 DE.

Hvad er en godkendelsespligtig udvidelse?

En udvidelse af dyreholdet (antallet af dyr på stald ad gangen og årsproduktionen) vil som udgangspunkt blive betragtet som medførende forøget forurening - og er dermed godkendelsespligtig - idet bl.a. gødningsproduktionen og transporter til og fra husdyrbruget vil blive forøget. Det er ikke muligt at undgå godkendelsespligt i forhold til en udvidelse, selvom ansøger dokumenterer, at udvidelsen ikke medfører yderligere forurening end den allerede eksisterende drift. Der gælder dog efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 19 f en anmeldeordning for udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, hvorefter udvidelse kan ske uden godkendelsespligt, når visse betingelser er opfyldt. Hvis en ansøgning kun omfatter en sådan udvidelse, skal ansøgningen behandles efter anmeldeordningen.

Husdyrbrugets produktion skal som udgangspunkt til enhver tid holdes under det maksimalt godkendte produktionsniveau, ligesom vilkår om antal dyr på stald ad gangen skal overholdes. Bagatelagtige ændringer, som f.eks. skyldes naturlige udsving i produktionen, er dog ikke godkendelsespligtige. Læs mere i Skov- og Naturstyrelsens notat af 30. november 2004, "Afklaring af tvivlsspørgsmål om den tilladte produktion på husdyrbrug".

Nye driftsbygninger i form af staldanlæg eller gødningsopvaringsanlæg kræver som udgangspunkt godkendelse. Staldanlæg omfatter i den forbindelse også læskure og kalvehytter med fast bund og afløb. Der gælder dog efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 19 a, b og c anmeldeordninger for ensilagepladser og -siloer, opbevaringsanlæg til husdyrgødning og udvidelser af stalde af hensyn til dyrevelfærd, hvorefter byggeriet kan opføres uden godkendelsespligt, når visse betingelser er opfyldt. Hvis en ansøgning kun omfatter sådanne bygninger, skal ansøgningen behandles efter den relevante anmeldeordning.

Hvad er en godkendelsespligtig ændring?

En ændring af et dyrehold inden for de eksisterende produktionsgrænser vil i de fleste tilfælde også give anledning til øget forurening på en eller flere parametre (lugt, næringsstoffer m.v.). Udgangspunktet er derfor, at selv en mindre ændring af dyreholdet - inden for de tilladte antal dyrenheder - udløser godkendelsespligt. Der gælder dog efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 19 d en anmeldeordning for skift i dyretype, hvorefter ændring af dyreholdet kan ske uden godkendelsespligt, når visse betingelser er opfyldt. Hvis en ansøgning kun omfatter en sådan ændring, skal ansøgningen behandles efter anmeldeordningen.

Hvis der kun gennemføres en reduktion af dyreholdet medfører dette derimod i udgangspunktet ikke godkendelsespligt - heller ikke selvom dyreholdet dermed kommer under grænsen i husdyrgodkendelseslovens § 12.

Alene udskiftning af ejede eller forpagtede arealer eller indgåelse af gylleaftaler vedrørende arealer, der ikke allerede indgår i en godkendelse af efter loven (men f.eks. er indgået i en VVM-screeningsafgørelse truffet efter de hidtidige regler), skal ikke godkendes. Udskiftning af arealer, der indgår i en godkendelse efter husdyrbrugloven, er omfattet af anmeldeordningen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 15. Inddragelse af nye udbringningsarealer kan også ske gennem anmeldelse, selv om der ikke afgives arealer (og der derfor bogstavelig talt ikke er tale om udskiftning).

Spørgsmålet om en bagatelgrænse for godkendelsespligt rejser sig derfor primært i forhold til bygningsmæssige ændringer i husdyrbrugets anlæg. Udgangspunktet i husdyrgodkendelsesloven er, at bygningsmæssige ændringer og renoveringer - selv i mindre omfang - kræver forudgående godkendelse.

Visse sædvanlige driftsbygninger, der betragtes som accessoriske i forhold til husdyrproduktionen, er som konsekvens af dette krav om godkendelse omfattet af en særlig anmeldeordning i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 19, og ansøgninger om nybygning af sådanne bygninger skal indsendes og behandles efter disse regler. Det drejer sig om halmlade, maskinhal eller -hus, kornsilo, eller malkeanlæg, men ikke f.eks. en plansilo eller udvidelser i opbevaringskapaciteten for husdyrgødning. Plansiloer og anlæg til opbevaring af husdyrgødning kan dog være omfattet af en anmeldeordning, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 19 a og 19 b.

Da udgangspunktet er godkendelsespligt selv ved renoveringer af eksisterende stalde, gælder der i princippet ikke efter loven en nedre grænse for, hvilke ændringer af bygningerne herunder inventar, indretning mv., der skal godkendes.

Det følger imidlertid af Natur- og Miljøklagenævnets faste praksis, jf. afgørelsen i sagen Skovmarksvej (j. nr. MKN-130-00161), at der gælder en bagatelgrænse, således at visse mindre bygningsmæssige ændringer ikke udløser godkendelsespligt. Bagatelgrænsen gælder kun for ændringer af eksisterende bygninger og gælder dermed ikke for nybygning af staldanlæg og opbevaringsanlæg.

Som det fremgår af de ovenfor citerede lovbemærkninger til husdyrgodkendelseslovens § 11, stk. 2, betragtes renovering af staldanlæg på husdyrbruget som en godkendelsespligtig ændring. Begrebet renovering omfatter bl.a. ændring af staldsystem. Undtaget herfra er visse ændringer i staldsystemet, som indføres for at mindske ammoniaktabet og som ikke kræver opbrydning af staldgulvet. Dette kunne f.eks. være etablering af fast lejeareal i form af udlagte plader/måtter inklusiv en opdeling/afgrænsning af gyllekummen for på den måde at begrænse arealet med spaltegulv og gylleoverflade. Derudover vil udskiftning af inventar (f.eks. udskiftning af spalter) uden samtidige ændringer i gødningsanlæg m.v. ikke være godkendelsespligtig.

Ændret opbevaring af gylle og separering af gylle udløser ikke i sig selv godkendelsespligt.

Miljøklagenævnets bagatelgrænse for bygningsmæssige ændringer

Efter Miljøklagenævnets praksis skal følgende kriterier herudover være opfyldt, førend en ændring i anlæggets bygninger er under bagatelgrænsen:

  • Dels skal ændringen være uden betydning for de landskabelige værdier. Ændringen må således alene have en ubetydelig påvirkning af omgivelserne i forhold til landskabelige værdier.
  • Dernæst skal ændringen være uden betydning i forhold til forureningsmæssige forhold. Den må ikke være til skade for miljøet og må ikke kunne påvirke naboer væsentligt. Det betyder, at ændringen skal være uden betydning i forhold til ammoniakfordampning, lugt, støj, lys, fluegener og lignende.
  • Endelig må ændringen ikke have indflydelse på husdyrproduktionens størrelse og sammensætning, samt på husdyrbrugets gødningsopbevaringskapacitet.

Det beror herefter i vidt omfang på en konkret vurdering, hvornår en given bygningsmæssig ændring vil være godkendelsespligtig efter ovenstående kriterier. Kommunalbestyrelsen må antages at råde over et betydeligt skøn ved vurderingen heraf, men afgørelsen af spørgsmålet må selvsagt også kunne begrundes ud fra de ovennævnte tre kriterier.

Praksis om bagatelgrænsen

Fra Miljøklagenævnets praksis kan nævnes følgende forhold, der ikke faldt ind under bagatelgrænsen (og derfor var godkendelsespligtige):
  • Klimacontainere på 87 m2 til smågrise - en ændring på 900 m2 i et allerede projekteret staldanlæg
  • Ændringer i staldanlæggets gulve mv. kan have betydning for forureningen fra stalden og vil derfor hurtigt kunne få karakter af ændring af staldsystemet. Ændringer i staldsystemet kræver godkendelse.

Følgende forhold vil derimod ofte ligge under bagatelgrænsen, men der skal udøves et skøn i det konkrete tilfælde ud fra de ovennævnte kriterier:

  • Ændring af inventar
  • Ændringen af staldenes ydre, f.eks. anden belægning på taget, udskiftning af staldvinduer mv.
  • Reparationsarbejder på eksisterende gyllebeholder
  • Afløbsforhold
  • Asfaltering af en gårdsplads
  • Betonplads foran eksisterende fodersilo
  • Fangfold
  • Fast låg på eksisterende gyllebeholder (beliggende i tilknytning til eksisterende bebyggelse på husdyrbruget)
  • Læsserampe
  • Overbrusningsanlæg i stald
  • Påfyldningsplads til eksisterende gyllebeholder
  • Udleveringssluse
  • Varmegenindvindingsanlæg i forbindelse med eksisterende gyllekanaler i stald
  • Etablering af 2,5 pct. sygestipladser af drægtighedspladser i svinestalde
  • Etablering af anlæg til rensning af staldluft, herunder også til rensning af støv i luften
  • Etablering af fast gulv på op til 100 cm fra krybbekant, når det ikke forudsætter opbrydning af eksisterende gulv
  • Indretning af udleveringsrum i eksisterende bygninger, når rummet alene anvendes for kortvarig opbevaring af dyr forud for transport
  • Sektionering af stalde, herunder sektionering af gyllekanaler
  • Reduktion af spalteåbninger i overensstemmelse med gældende bestemmelser i bekendtgørelse om beskyttelse af svin, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003.

Godkendelsespligten gælder alene for bebyggelse, som anvendes til husdyrproduktion. Det afhænger af en konkret vurdering, om en bygning kan anses for at være anvendt til husdyrproduktion. Bygninger, som kun indirekte indgår i produktionen, vil ofte falde uden for godkendelsespligten. Det drejer sig bl.a. om

  • Pillesilo til stokerfyr
  • Redskabsskur (beliggende i tilknytning til eksisterende bebyggelse på husdyrbruget)
  • Udskiftning af olietank til fyringsolie til staldopvarmning
  • Udskiftning af dieseltank til dieselolie til markmaskiner
  • Vaskeplads til sprøjter m.v.
  • Etablering af nødvendig personalekantine- og badefaciliteter i eksisterende bygninger eller ved tilbygning til en eksisterende bygning

Sådanne bygninger er dog ofte reguleret af andre regler, ligesom opførelse heraf i visse tilfælde kræver f.eks. behandling efter landzonereglerne i planloven og VVM-screening.

Særligt om ændringer pga. nye lovkrav om dyrevelfærd

Hovedreglen er, at hvis tilpasningen til nye lovkrav om dyrevelfærd kan ske indenfor de eksisterende bygningsmæssige rammer, udelukkende ved udskiftning af inventar, kan ændringen vurderes som en bagatel. Hvis der er tale om en egentlig renovering af stalden eller husdyrproduktionen samtidig forøges, kan det dog ikke opfattes som en bagatel. Normalt vil der være tale om øgede pladskrav, således at husdyrproduktionen skal reduceres, hvis den skal kunne holdes indenfor de eksisterende bygningsmæssige rammer, og ændringen kunne betragtes som en bagatel. Anmeldeordningen for udvidelse af stalde pga. dyrevelfærd giver mulighed for at udvide uden godkendelsespligt, når en række betingelser er opfyldt.

Svinestalde med fuldspaltegulv skal inden 1/7 2015 ændres til stier med fast eller drænet gulv. Ændringer i staldsystemet, der kan efterleve dyrevelfærdsreglerne fra 2015, kan eksempelvis ske ved:

  • At udlægge måtter eller plader i en del af stien for at skabe et fast lejeareal
  • At overstøbe dele af stiens spaltegulvsareal
  • At udskifte og ilægge betonelementer med fast eller drænet gulv i dele af stiens spaltegulvsareal

Alle de nævnte ændringer af inventaret vil som hovedregel ikke udløse godkendelsespligt, da der er tale om miljømæssige forbedringer uden negative konsekvenser for hverken naboer, landskabet eller miljøet.

Drægtige søer skal være løsgående fra 2013. Ændringerne i staldsystemet, der kan efterleve kravene kan eksempelvis ske ved:

  • Alt inventar i stalden fjernes
  • Der opsættes 2-4 skillevægge (væg i 1 m højde som dyrene kan ligge op ad)
  • En mindre andel af spaltearealet udskiftes med drænet gulvelementer
  • Færre sopladser som følge af øget arealkrav til løsgående drægtige søer

Ændringerne er hovedsageligt baseret på udskiftning af inventar og spalter uden samtidig ændring i gødningsanlæg m.v, hvilket normalt ikke udløser krav om godkendelse. Det skal dog bemærkes, at ammoniaktabet per so øges marginalt som følge af den nye staldindretning, men dette mere end opvejes af, at antallet af søer normalt må reduceres med 15-20 %, for at kunne holdes inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer. Ændringerne vil derfor samlet set være en forbedring i forhold til naboer og miljø. Hvis ændringerne medfører behov for at etablere nye staldbygninger for at kompensere for den reducerede produktionskapacitet i drægtighedsstalden, kan det i et vist omfang ske efter anmeldeordningen for udvidelse af stalde pga. dyrevelfærd. Hvis det ønskede byggeri ikke er omfattet af anmeldeordningen, vil byggeriet kræve tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens §§ 10, 11 eller 12.

Fra 31/12 2010 skal danske minkfarme leve op til skærpede krav om burstørrelser. Ændringerne kan efterleves uden at udvide farmen bygningsmæssigt ved:

  • At udvide opstaldningssystemet i de eksisterende pelsdyrhaller. Dette kan muligvis betyde at dyreholdet må reduceres eller burene kan udvides vertikalt, så produktionen kan bibeholdes på samme niveau.

Udvidelse af burene inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer må vurderes som en bagatel.

Anskaffelse af hobbydyr på et husdyrbrug

Alle husdyrbrug har via en anmeldelse eller tidligere miljøgodkendelse fået fastsat en såkaldt produktionstilladelse. I forbindelse med tilsynet af denne kan kommunerne henholde sig til Skov- og Naturstyrelsens notat af 30. november 2004, "Afklaring af tvivlsspørgsmål om den tilladte produktion på husdyrbrug". Det er her angivet, at tilsynsmyndigheden skal være opmærksom på, at produktionen i mindre omfang vil variere fra år til år. Disse variationer må dog kun indebære overskridelser af bagatelagtig karakter og ikke konsekvent være større end godkendelsen/anmeldelsen. Det vurderes på den baggrund, at såfremt anskaffelse af hobbydyr helt indlysende ikke på nogen måde vil give flere gener eller øget forurening kan dette betragtes som en bagatel. Ifølge afklaringsnotatet vil anskaffelsen af f.eks. 1-2 heste på sigt dog teoretisk betyde, at den øvrige husdyrproduktion skal reduceres marginalt svarende til de anskaffede hobbydyr. Dette vil dog på store husdyrbrug næppe kunne registres i forhold til de øvrige produktionsudsving fra år til år. I visse tilfælde vil anskaffelsen af hobbydyr dog kunne medføre flere gener, f.eks. hvis den øvrige husdyrproduktion er placeret langt fra omboende, mens de anskaffede hobbydyr får en anden placering, tæt ved omboende.

For at undgå tvivl er det en god idé at tage stilling til problemet i forbindelse med miljøgodkendelsen, således at det kan angives, at det er muligt i løbet af godkendelsesperioden f.eks. at opstalde X antal heste på Y lokalitet uden anmeldelse til kommunen. De nødvendige miljøvurderinger i forhold til f.eks. nabogener kan derved foretages i forbindelse med miljøgodkendelsen.

Rammevilkår for test af miljøeffektive teknologier eller teknikker i praksis på husdyrbrug

De virkemidler en ansøger anvender til at opfylde specifikke eller generelle beskyttelsesniveauer skal selvsagt have dokumenteret både miljøeffekt og driftsstabilitet. Det sikres normalt ved, at ansøger anvender kendt teknologi, der er optaget på Teknologilisten. Det forudsættes, at teknologier, der søges optaget på Teknologilisten efter 10. december 2010, har opnået et VERA-verifikat.

Et VERA-verifikat kan kun udstedes, såfremt teknologien er testet i overensstemmelse med en VERA testprotokol. Indeholdt i en sådan testprotokol er, at miljøeffekt og driftsstabilitet fastslåes på baggrund af grundige tests på flere husdyrbrug i praksis. Netop fordi testen sker på husdyrbrug, er det vigtigt at kommunerne i visse tilfælde giver mulighed for, at gennemføre sådanne tests ved at acceptere, at en ansøger anvender teknologi der ikke er optaget på Teknologilisten. Det skal dog samtidigt sikres, at opsætning og test sker indenfor rammerne i hhv. husdyrgodkendelsesloven og husdyrgødningsbekendtgørelsen, og begrænses til relativt få husdyrbrug og alene sker med henblik på gennemførelse af udviklings og testaktiviteter. I den forbindelse har Miljøstyrelsen udarbejdet et notat om rammerne for test af miljøteknologier på husdyrbrug i praksis, der giver en samlet fremstilling af regelkomplekset. I det følgende er hovedelementerne i notatet gengivet. Notatet kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor det også oplyses såfremt der er teknologi der er opsat og testes på husdyrbrug.

Test uden produktionsudvidelse
I forbindelse med sagsbehandling vil det være vigtig at gøre sig klart, om test skal gennemføres i forbindelse med en produktionsudvidelse eller ej. Såfremt der ikke sker en produktionsudvidelse skal kommunen primært vurdere, hvorvidt ændringen som udgangspunkt har betydning for miljøbeskyttelsen. Det betyder at sagen håndteres som øvrige bygningsændringer hvor emissionen fra anlægget ikke ændres. Udover at varetage landskabelige værdier skal kommunen sikre sig, at opsætningen af teknologi ikke medfører forøgelse af støj, lugt eller andre gener. I den forbindelse kan det være relevant, at fokusere på håndtering og anvendelse af eventuelle hjælpestoffer.

Test med produktionsudvidelse
En produktionsudvidelse, vil altid være at betragte som ”øget forurening”, og dermed udløse krav om godkendelse eller eventuelt tillæg, såfremt husdyrbruget allerede er miljøgodkendt. Er opsætningen omfattet af en miljøgodkendelse, håndteres teknologien i hovedtræk som øvrige virkemidler der anvendes. Dog kan tillæg eller godkendelse, i forbindelse med opsætning af teknologi, der ikke er dokumenteret, eventuelt indeholde et eller flere tidsbegrænsede eller andre betingede vilkår. På den måde kan der tages højde for, om en konkret teknologi lever op til den forventede effekt inden for en fastsat tidsperiode, og alternativt kan der stilles vilkår om implementering af anden teknologi såfremt effekt eller stabilitet udebliver.

Miljøstyrelsen tilbyder at udtale sig vejledende om teknologiers og teknikkers miljøeffekt
Alt andet lige vil der være større usikkerhed om teknologiers eller teknikkers miljøeffekt, hvis de ikke har været genstand for gennemgående test i praksis sammenlignet med teknologier og teknikker som har. Miljøstyrelsen tilbyder i den forbindelse at udtale sig vejledende om teknologiers og teknikkers miljøeffekt, som søges testet i forbindelse med en produktionsudvidelse.

Det er teknologiproducenters ansvar at søge om en vejledende udtalelse, som kommunerne kan anvende i behandlingen af de pågældende ansøgninger om miljøgodkendelse i henhold til husdyrgodkendelsesloven.

Husdyrgødningsbekendtgørelsen
Uagtet om en test udløser krav om miljøgodendelse, skal krav til anlæg og drift jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen overholdes. Der er dog i bekendtgørelsen mulighed for at Miljøstyrelsen kan meddele dispensation for visse bestemmelser, under forudsætning af det sker i forbindelse med udvikling og test med henblik på optagelse på teknologilisten eller ved udarbejdelse af bygge- og teknologiblade.

Godkendelsespligt efter § 16

Hvis arealer hos tredjemand ikke er omfattet af en godkendelse efter stk. 1, kan disse kun indgå i en tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter § 11 og § 12, såfremt en vurdering ifølge § 26 stk. 3 og 4 viser, at afsætningen ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Vurderingen af om der vil ske en væsentlig virkning på miljøet skal ske under forudsætning af at der vil blive overført husdyrgødning til fuldt harmonitryk. Miljøvurderingen af aftalearealerne skal desuden foregå separat, dvs. ikke under ét med husdyrbrugets egne arealer.

Tredjemanden kan dog selv søge om godkendelse efter lovens § 16 af sine arealer til udbringning af husdyrgødning, hvorved bedriftens arealer vil kunne anvendes som aftalearealer for husdyrbrug, som er tilladt eller godkendt efter § 10, 11 eller 12. Både andre husdyrbrug, der ikke er omfattet af husdyrgodkendelsesloven, og plantebrug kan søge om godkendelse efter § 16.

Godkendelser efter § 16 kan kun iværksættes som følge af en afsætning af husdyrgødning fra et husdyrbrug, der kræver (eller har) en tilladelse eller godkendelse efter § 10, 11 eller 12.

§ 16-godkendelsens omfang

Som for godkendelser efter § 11 eller 12 er det samtlige arealer, der drives under samme CVR-nummer, som skal indgå i godkendelsen. Miljøvurderingen omfatter alle bedriftens udbringningsarealer, og knytter sig primært til vurderinger vedrørende fosforoverskud og nitratbelastning. Kommunen skal ligeledes fastsætte vilkår på arealerne på samme måde som ved godkendelse efter § 11 eller 12. En godkendelse efter § 16 omfatter ikke anlæg.

Links til afgørelser fra Miljøklagenævnet

Miljøklagenævnets afgørelse af 27. april 2009 (j.nr. 130-00091) om udvidelse af dyrehold og gødningskapacitet
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. april 2009 (j.nr. 130-00119) om en plansilo
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. april 2009 (j.nr. 130-00161) om en tilbygning til en stald
Miljøklagenævnets afgørelse af 14. maj 2009 (j.nr. 130-00240) om genopførelse efter brand
Miljøklagenævnets afgørelse af 26. maj 2009 (j.nr. 130-00156) om klimacontainere
Miljøklagenævnets afgørelse af 26. maj 2009 (j.nr. 130-00158) om ændring på 900 m2 på et projekteret staldanlæg
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. maj 2009 (j.nr. 130-00289) om et maskinhus
Miljøklagenævnets afgørelse af 22. juni 2009 (j.nr. 130-00157) om overdækning på en gylletank
Miljøklagenævnets afgørelse af 23. juni 2009 (j.nr. 130-00064) om en foderlade
Miljøklagenævnets afgørelse af 30. oktober 2009 (j.nr. 130-00033) om staldgulv
Miljøklagenævnets afgørelse af 9. november 2009 (j.nr. 130-00416) om anmeldeordning og maskinhus
Miljøklagenævnets afgørelse af 8. januar 2010 (j.nr. 130-00307) om anmeldeordning og kornsilo
Miljøklagenævnets afgørelse af 8. marts 2010 (j.nr. 130-00496) om fodersiloer
Miljøklagenævnets afgørelse af 29. april 2010 (j.nr. 130-00137) om produktionsudsving
Miljøklagenævnets afgørelse af 19. maj 2010 (j.nr. 130-00758) om maskinhus
Miljøklagenævnets afgørelse af 30. juni 2010 (j.nr. 130-00052) om anmeldeordning, lade, siloer og korngrav

Version 2.0 - 14. januar 2011