Sidehistorie: Tidligere vejledning
Sammenlign side versioner
Page Revision: 06/01/2017 13:55
I dette afsnit findes tidligere vejledning på husdyrområdet. Det tidligere vejledningsmateriale er indarbejdet i wiki-husdyrvejledningen, hvor det har været relevant.
Husdyrgødningsbekendtgørelsen
Vejledning om husdyrgødningsbekendtgørelsens regler blev i 2012 - 2016 offentliggjort i dette afsnit. Vejledning, som stadig var relevant, er indarbejdet i wiki-husdyrvejledningens nuværende afsnit om husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Reglerne om gyllealarmer og beholderbarrierer blev indført i 2011, og Miljøstyrelsen udsendte efterfølgende denne vejledning om reglerne. Vejledningen er senere indarbejdet i wiki-husdyrvejledningens nuværende afsnit om husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Før 2011 blev vejledning om husdyrgødningsbekendtgørelsens regler offentliggjort på Miljøstyrelsens almindelige hjemmeside om landbrug. De fleste af disse vejledningstekster er fra før 2007. Vejledning, som stadig var relevant, er indarbejdet i wiki-husdyrvejledningens nuværende afsnit om husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Der har tidligere været offentliggjort vejledning om pelsdyrbekendtgørelsen på Miljøstyrelsens hjemmeside. De fleste af disse vejledningstekster er fra før 2007.
Husdyrgodkendelsesloven
Indtil 2014 blev lugt fra pelsdyrfarme reguleret vha. faste afstandskrav. Derfor blev der vejledt om lugt fra pelsdyranlæg særskilt. Nu findes der modeller for beregning af emission og spredning af lugt fra minkfarme, og derfor indgår vejledning om lugt fra pelsdyr i vejledningens hovedside om lugt ved miljøgodkendelse af husdyrbrug.
Fra 2007 til 2009 offentliggjorde Miljøstyrelsen (før 1. oktober 2007, Skov- og Naturstyrelsen) en række FAQ'er om hovedsagelig reglerne i husdyrgodkendelsesloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
FAQ'erne indeholdt dog også vejledning om regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, som blev indført samtidig med husdyrgodkendelseslovens ikrafttrædelse 1. januar 2007 samt praktiske spørgsmål om overgangen til de nye regler.
FAQ'er, som stadig var relevante, er indarbejdet i wiki-husdyrvejledningens nuværende afsnit om miljøgodkendelse og afsnit om husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Vejledningen blev offentliggjort samtidig med husdyrgodkendelseslovens ikrafttrædelse 1. januar 2007. De fleste af emnerne i vejledningen er senere indardbejdet i wiki-husdyrvejledningen.
Vejledningens afsnit om
§ 10-tilladelser er dog ikke indarbejdet i wiki-husdyrvejledningen.