Sidehistorie: Dyrehold og Management - Ansøgning
Sammenlign side versioner
Page Revision: 22/10/2012 15:12
Antal Dyr
Det indtastede dyrehold i nudrift, skal være det lovlige dyrehold på husdyrbruget. Antal dyr angives for både nudrift og ansøgt drift. Den fulde produktion skal oplyses begge steder. I ansøgt drift skal der således ikke kun oplyses forøgelsen af produktionen, men den fulde ansøgte produktion.
For slagtesvin, smågrise, tyrekalve, slagtekyllinger o.lign. angives antal producerede dyr pr. år. Der skal for disse dyr desuden oplyses om afvigende indgangs- og udgangsvægt. Gennemsnitsvægten skal også oplyses, idet gennemsnitsvægten ellers beregnes som gennemsnittet af indgangsvægt og udgangsvægt. Gennemsnitsvægten anvendes til beregning af lugtemissionen. For malkekøer, ammekøer, søer, høner, mink, får o.lign. angives antal årsdyr. For visse dyr skal der desuden oplyses afvigende indgangs- og udgangsalder. Oplysningerne anvendes til beregning af dyreenheder (DE), næringsstofudskillelse af N og P og beregninger af ammoniakemissionen.
Når der oprettes sohold skal der oprettes 2 linjer; hhv. farestald og drægtighedsstald. Det samlede antal årssøer skal både stå i linjen med farestier og i linjen med drægtige søer.
Udegående dyr
Hvor der er angivet "antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet", bliver husdyrproduktionen i de pågældende måneder ikke medregnet i beregningen af ammoniakemissionen og gødningen fra dyrene betragtes som fraført husdyrgødning i forbindelse med miljøvurderingerne af nitrat og fosfor.
Hvor der er angivet antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet, bliver husdyrproduktionen i de pågældende måneder ikke medregnet i ammoniakemissionen.
Antal måneder, hvor dyrene er udegående i alt, skal være ens for ”nudrift” og ”ansøgt drift” og angives som praksis ved "ansøgt". Såfremt dette ikke er korrekt skal det på anden vis angives i ansøgningen. Årsagen hertil er, at selv om udegående dyr friholdes fra det generelle ammoniakreduktionskrav, så skal ændringer i andelen af udegående dyr i den eksisterende husdyrproduktion ikke kunne bruges som et virkemiddel til at overholde det generelle ammoniakreduktionskrav. Hvis der er tale om forskellige typer dyr i nudrift og ansøgt drift må andelen af udegående dyr tilpasses bedst muligt, således at andelen af udegående dyr vægtet for kvælstofudskillelse samlet set er ens i ”nudrift” og ”ansøgt”. Der findes ikke nogen bestemt metode til at vægte kvælstofudskillelsen, da en bestemt metode ikke vil give et rimeligt resultat i alle tilfælde. Det vigtige er, at andelen af udegående dyr så vidt muligt ikke bruges som et virkemiddel til at begrænse den beregnede meremission af ammoniak. Kommunen må derfor ved behandlingen af den enkelte ansøgning vurdere, om der bør foretages en vægtning og i givet fald hvordan.
Opdræt, der er udegående i mindst 5 måneder, indgår heller ikke i lugtberegningen. Lugtemissionen fra malkekøer, hvor køerne dagligt har adgang til staldanlæg f.eks. i forbindelse med malkning, skal beregnes fuldt ud efter de gældende normtal for lugtemission for kvæg. Dyr som derimod i hele perioden fra 1. maj til 1. oktober ikke har adgang til staldanlæg, f.eks. kvier på afgræsningsmarker, indregnes ikke i beregningen af lugtemissionen. Dette skyldes, at lugtproblemer næsten udelukkende forekommer i perioden fra 1. maj til 1. oktober. Kommunerne skal i miljøgodkendelsen stille vilkår om, at opdræt og andre udegående dyr er udegående i de anførte perioder. Hvis man som ansøger ikke er indstillet sådan et vilkår skal dyrene ikke angives som udegående.
Afgræssende dyr på andre bedrifter¶
Afgræssende dyr på andre bedrifter vil som hovedregel blive betragtet som en afsætning af husdyrgødning og skal derfor håndteres som en overførselsaftale sådan i forbindelse med miljøgodkendelser. Det vil sige, at afgræsning hos tredjemand evt. kan udløse krav om en § 16-godkendelse. Der gælder dog en bagatelgrænse. Afgræsning af arealer uden tilskudsfodring i afgræsningsperioden vil kunne accepteres hos tredjemand uden krav om en miljømæssig vurdering, selv om arealerne f.eks. er udpeget som nitratfølsomt område, nitratklasse eller fosforklasse 1-3. Kommunen vil i så fald fastsætte vilkår i miljøgodkendelsen om, at i det omfang dyr afgræsser hos tredjemand uden for de arealer, som er miljøvurderet i forbindelse med miljøgodkendelsen eller senere anmeldelser, må der ikke fodres i denne periode. Mineraltilskud samt tilskudsfodring i tørkeperioder er dog tilladt i begrænset omfang. Det sikres herved, at næ-ringsstofoptagelsen er større end næringsstofudskillelsen, hvorved der ikke vil være en negativ miljøpåvirkning.
Stipladser
Der er mulighed for at angive antal stipladser for en række dyretyper. Antal stipladser anvendes primært i kombination med gennemsnitsvægten til beregning af lugtemissionen. Antal stipladser er ikke det fysiske antal stipladser i stalden, men det maksimale antal dyr, der kan forekomme i stalden på et givet tidspunkt i løbet af året.
Fodring
Der er mulighed for at angive oplysninger om fodringsforhold. Disse kan anvendes som virkemiddel i forhold til miljøvurderingen af fosfor og ammoniak. Anvendes foderkorrektioner skal de være gældende for samtlige husdyr i den pågældende dyregruppe og i det pågældende staldsystem på hele bedriften. Læs om vilkår om fodring
her.
Foderkorrektioner for malkekøer og søer
Hvis et eller flere af IT-ansøgningssystemets felter om fodring udfyldes, vil dette blive fulgt op af vilkår vedrørende fodring i overensstemmelse med ansøgers oplysninger i det pågældende felt. For søer skal man være meget opmærksom på, at hvis man anvender feltet "antal fravænnede grise per årsso" vil der blive stillet krav til fodring, hvor normtal vil blive brugt for de andre parametre med mindre andet er angivet. Hvis man ikke ønsker vilkår om fodring, skal man derfor ikke indtaste antal fravænnede grise pr. årsso. Hvis der er flere grise per årsso og/eller afvigende vægtgrænser for pattegrisene justeres dette ved angivelserne vedrørende smågrise. For kvæg er der desuden det særlige forhold, at felterne vedrørende FE pr. årsko, kg mælk pr. årsko og mælkens proteinprocent slet ikke må anvendes. For malkekvæg anvendes kun foderets indhold af g. råprotein per FE og g fosfor per FE.
Da soholdet er delt i 2 linjer (hhv. farestald og drægtighedsstald), skal en evt. foderkorrektion i forhold til foderforbrug til søer også deles i 2 linjer. I ansøgningssystemet anvendes som standard en fordeling, hvor 30 % af foderforbruget ligger i farestalden, og 70 % af foderforbruget ligger i drægtighedsstalden. Denne fordeling (30/70 %) er dog ofte ikke tilfældet i praksis, og derfor kan man i nogle ansøgninger se en anden fordeling, eller at der blot anvendes norm (ingen korrektion i foderforbrug).
Men det betyder, at når der skal indtastes foderkorrektion i soholdet, skal det samlede foderforbrug pr. årsso deles i hhv. foderforbrug til drægtige søer (eks. 70 %) og foderforbrug til diegivende søer (eks. 30 %).
For de skemaer, der anvender normtal for 2010/11 (skemaer efter 15. marts 2011), anvendes normtallet 1.500 FE pr årsso, hvilket er fordelt på:
30 % = 450 FE i farestalde
70 % = 1050 FE i drægtighedsstalde
Præcisering vedrørende brug af visse gulvløsninger i malkekvægstalde
Som følge af at der i 2009 opstod velfærdsproblemer med flere faste drænede gulve i kvægstalde, udarbejdede Miljøstyrelsen
et notat, hvori gulvløsninger med en emission på < 4 % og alternativer hertil beskrives. I princippet omfatter notatet alle gulveløsinger der i normtalsarbejdet under Fødevareministeriet vurderes at have et ammoniaktab < 4 %. Videnscenter For Landbrug har på linje hermed publiceret en vejledning, hvori indgår gulve der af normtalsudvalget under Fødevareministeriet, vurderes at have samme eller mindre ammonaiktab som staldtypen "Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn". Miljøstyrelsen er bekendt med, at formanden for arbejdsgruppen for husdyr under normtalsudvalget positivt har tilkendegivet, at gulvene i VFLs vejledning henhører under den pågældende staldtype. Disse gulve kan derfor pt. anføres herunder ved ansøgning om miljøgodkendelse. Det bemærkes dog, at miljøeffekten og driftstabilitet af staldgulve pt. er underlagt samme krav om verifikation som øvrig miljøteknologi til husdyrbrug. Det betyder at gulvene fra 2013 vil fremgå af Teknologilisten. Derfor bliver notatet ikke løbende opdateret og er derfor ikke nødvendigvis enslydende med VFLs-vejledning.
Håndtering af sager om pelsdyrfarme i husdyrgodkendelse.dk
Principper for beregningen
Ifølge pelsdyrvejledningen fra 2004 kan 10 kombinationer af rendebredde, udmugningshyppighed, tilførsel af halm og proteinindhold i foderet betragtes at leve op til pelsdyrbekendtgørelsens krav angivet i § 4 stk. 1 om, at gødningen skal opsamles og føres til et opbevaringsanlæg. De 10 løsninger er udarbejdet ud fra bedste viden på daværende tidspunkt om miljøeffekten af de enkelte elementer og en samlet målsætning om, at tabet højest måtte være 1,65 kg N per årstæve fra hallerne. For nogle kombinationer af disse elementer er tabet under 1,65 kg N per årstæve, og der er oprindeligt ikke taget hensyn til, at de 10 kombinationer skulle have præcist samme tabsniveau.
Ved fastsættelsen af det generelle ammoniakreduktionskrav er der fastsat krav om, at ammoniakemissionen i nye og renoverede haller skal være 30 % under bedste staldsystem. Dette håndteres beregningsmæssigt ved, at det acceptable niveau beregnes til 1,65 minus 30 % = 1,16 kg N per årstæve. For at leve op til kravet skal en eller flere af elementerne i de 10 modeller skærpes. Beregningsmæssigt er effekten af de enkelte elementer fastsat på det oprindelige niveau.
Da de 10 modeller ikke er konstrueret ud fra en målsætning om at tabene skulle være præcist lige store, vil ammoniakemissionen fra samme endelige krav til rendebredde, udmugningshyppighed, tilførsel af halm og proteinprocent beregnes forskelligt afhængig af, hvilken af de 10 modeller der tages udgangspunkt i.
Optimalt valg af staldsystem
Niveauet for det generelle ammoniakreduktionskrav er fastsat med det udgangspunkt, at ansøger vælger den mest optimale kombination af de 10 modeller og tilføjede virkemidler. Dette vil normalt være, hvor ansøger tager udgangspunkt i systemer med en ugentlig udmugning og 31 % proteinindhold (Mi06/Mi07). Med udgangspunkt i disse systemer kan kravene skærpes til rendebredde, udmugningshyppighed osv. i nødvendigt omfang. Dette kræver naturligvis, at man kan leve op til alle de endelige krav. Hvis fodercentralen ikke kan tilbyde et foder med max. 31 % protein, kan det blive nødvendigt at tage udgangspunkt i et andet system, hvor der kun tages udgangspunkt i max. 32 % protein, hvor Mi08/Mi09 normalt vil være det mest fordelagtige. Er dette heller ikke muligt, er det mest gunstige for ansøger at tage udgangspunkt i Mi03/Mi04.
Fodercentralernes proteinprocenter
Fodercentralernes evne til at levere foder med en tilstrækkelig lav proteinprocent i perioden fra uge 30-47 er helt central for det optimale valg af staldsystem i husdyrgodkendelse.dk. Miljøstyrelsen har derfor lavet en oversigt udviklingen for de enkelte fodercentraler (tabel 1). Udviklingen er bedømt i årene 2009-2011 ud fra den planlagte og analyserede proteinprocent i OE i perioden 26/7 - 22/11 svarende til uge 30-47. Det afgørende er, om der er maks. 31 %, mellem 31-32 % eller over 32 %.
Det ses, at der gennemsnitligt set har været en markant reduktion i proteinniveauet på ca. 1 %-point om året i perioden. Reduktionen er gennemført på stort set alle fodercentraler, således at langt de fleste nu ligger på et niveau under 31 %, hvilket giver de tilknyttede minkfarme de bedste muligheder for at tilpasse sig ammoniakkravene. Såfremt Nordjysk Minkfoder A/S fremover fortsætter med et niveau over 32 %, vil minkfarme knyttet hertil skulle gennemføre flere virkemidler på eget husdyrbrug for at leve op til ammoniakkravene ved en miljøgodkendelse.
Det kan også ses af tallene, at analyseresultaterne med mindre afvigelser generelt set ligger lidt lavere end den planlagte proteinprocent. Som tidligere konkluderet kan kommuner og erhvervet derfor fortsat i forbindelse med miljøkravene henholde sig til produktionsplanen fra foderleverandøren.
Tabel 1. Udviklingen i den gennemsnitlige proteinprocent i foderet fra de enkelte fodercentraler i perioden uge 30-47.Selvom det er gennemsnittet, som er afgørende for miljøeffekten, kan det ikke afvises, at nogle vilkår i forbindelse med kravet til proteinprocenten også lægger vægt på, at der i hele perioden i ugerne 30-47 uden undtagelse skal være en proteinprocent under et vist niveau. Til brug herfor er der i tabel 2 angivet den maksimalt planlagte proteinprocent i perioden.
Tabel 2. Den maksimalt planlagte proteinprocent i foderet fra de enkelte fodercentraler i perioden uge 30-47.Kilde (og kilde til yderligere information):
http://www.danskpelsdyrfoder.dk/Default.aspx?ID=7..
Øvrige forhold i husdyrgodkendelse.dk
I forbindelse med udarbejdelse af ansøgningerne i IT-ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk er der konstateret følgende forhold som bør iagttages ved beregninger af ammoniakemissionen:
- Der er i dag ubegrænset mulighed for at øge rendebredden. I IT-systemet er indlagt en fast effekt på 0,025 kg N per cm. I realiteten vil effekten per cm. aftage med øget bredde. Det er vurderingen, at hvis der indtastes en bredde på over 40 cm., vil miljøeffekten blive overvurderet i betydeligt omfang. Der bør således ikke indtastes værdier over 40 cm i feltet til indtastning af rendebredde.
- Hvis der vælges Mi06/Mi07 sker en fejlberegning, hvis der aktivt vælges en proteinprocent. Dette gælder både ved valg af 31 % og 32 %. Ved valg af Mi06/Mi07 må feltet ”Proteinindhold i % af OE i uge 30-47” derfor ikke anvendes, således der her skal stå ”samme som i valgt staldsystem”. Det kan tilføjes at en anvendelse af feltet enten er unødvendigt eller direkte forkert.