Sidehistorie: Lugt Vurdering
Sammenlign side versioner
Page Revision: 06/12/2013 15:50
Sådan gør du
Kommunen skal først kontrollere, at de oplysninger, som ansøger har indsendt er korrekte og fyldestgørende.
Ansøger skal som led i sin ansøgning angive anlæggenes placering i forhold til nærmeste byzonegrænse, sommerhusområde, landzoneområde udlagt til boligformål (hvis relevant), samlede bebyggelse og enkeltbolig. Kommunen skal kontrollere, at de nævnte områder er placeret korrekt på det kortmateriale, som er indsendt af ansøger.
Kommunen skal endvidere kontrollere de forudsætninger ansøger har anvendt som grundlag for beregningen foretaget af
det elektroniske ansøgningssystem på husdyrgodkendelse.dk eller ved en eventuel beregning efter OML-modellen.
Fører kommunens til, at én eller flere geneafstande ikke overholdes ved det ansøgte, skal kommunen gøre ansøger opmærksom herpå og oplyse, at der ikke kan meddeles godkendelse, såfremt geneafstandene ikke overholdes. Fastholdes ansøgningen skal der i udgangspunktet meddeles et afslag (Se
nærmere her).
Retsgrundlag
Det følger af den forvaltningsretlige officialmaksime, at kommunen skal træffe sin afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det er derfor nødvendigt, at kommunen kontrollerer, at de oplysninger, som ansøger har indsendt til kommunen som led i ansøgning om miljøgodkendelse er korrekte og fyldestgørende.
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er sålydende:
"i enkelte tilfælde kan der dog meddeles godkendelse f.eks. hvis den ansøgte husdyrproduktion medfører uændrede eller færre lugtgener end den eksisterende produktion samtidig med at afstanden til omboende er længere end 50 % af den beregnede geneafstand". Det skal understreges, at ansøger ikke har krav på, at kommunerne følger denne mulighed. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 11 er sålydende:"§ 11. Kommunalbestyrelsen kan ikke tillade eller godkende husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis etableringen, udvidelsen eller ændringen vurderes at medføre væsentlige virkninger på miljøet, jf. stk. 3.
Stk. 2. Udvidelser eller ændringer af et husdyrbrug omfattet af § 11, stk. 3, eller § 12, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, kan heller ikke godkendes, såfremt der ved en samlet vurdering af hele husdyrbruget vurderes at være væsentlige virkninger på miljøet, jf. § 34, stk. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Stk. 3. Ved væsentlige virkninger på miljøet forstås, at det beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat, der er fastlagt i bilag 3, overskrides. For godkendelser efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug gælder, at kun beskyttelsesniveauet vedrørende fosfor og nitrat skal være overholdt. Der må derudover ikke være øvrige forhold, som vurderes at have væsentlige virkninger på miljøet.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra afstandskravene i § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, til placering af nødvendige mindre staldanlæg og andre anlæg til dyrehold til afgræsning af naturarealer med henblik på naturpleje, hvis dyreholdet skønnes at fjerne flere næringsstoffer fra naturarealerne, end det tilfører.
Husdyrgodkendelsesloven § 23, nr. 3 er sålydende:"
§ 23. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter § 11 eller § 12 varetage følgende hensyn:
...
3) Begrænsning af eventuelle gener for naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v.)."
Du kan læse husdyrgodkendelsesloven
hér, bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug
hér og bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v.
hér.
Vil du vide mere
Oplysninger i dette afsnit bruges til at foretage en beregning af, om husdyrbruget vil medføre væsentlige lugtgener for omgivelserne.
Ved beregninger fastsættes lugt i lugt enheder (Odour Units, OU
E).
Det skal bemærkes, at ved miljøvurderingen af tilladelser efter § 10 anvendes samme lugtberegningsgrundlag i relation til miljøvurderingerne, som i godkendelser efter § 11 og § 12.
1. Generelt om lugtemission og lugtberegning
Den primære kilde til lugt fra dyrehold er staldluftventilation. Der foreligger også kun systematiske
og anvendelige oplysninger til anvendelse i konkret sagsbehandling om lugtemissionen fra
staldanlæg. Vurderingen af lugt i forhold til omboende vurderes derfor udelukkende ud fra
staldanlæg til dyrehold. Lugtgener fra opbevaringsanlæg og lugtgener ved udbringning indgår således ikke i lugtberegningerne og håndteres derfor primært ved hjælp af generelle regler og konkrete vurderinger, f.eks. i forbindelse med omrøring og udbringning. Opbevaringsanlæg placeres normalt i tilknytning til staldanlæggene og vil derfor også normalt være placeret i tilstrækkelig afstand fra omboende. Ved placering af opbevaringsanlæg i stor afstand fra staldanlæg, bør man være ekstra opmærksom på, at de ikke placeres uhensigtsmæssigt i forhold til omboende.
Mange forhold kan influere på lugtemission fra stalden. Ud over arten, antallet og størrelsen af dyr er det f.eks. staldindretning, ventilationsanlæggets udformning og styring, belægningsgrad, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystem, overbrusningsanlæg samt hygiejne i stalden. Management med henblik på at sikre en veldefineret gødeadfærd er især vigtig, da lugten først og fremmest stammer fra gødningen. Erfaringsmæssigt er disse forhold meget vanskelige at forudsige og håndtere i godkendelsessituationen.
Princippet for lugtberegningen er derfor, at man ud fra oplysninger om dyreart, staldsystem og maksimale staldbelægning beregner den nødvendige geneafstand, som er den afstand der minimum skal være fra kilden før det vurderes, at genekriterierne kan overholdes. Genekriterierne er et udtryk for, hvor meget lugt omboende i forskellige typer beboelsesområder må udsættes for, før det kan betegnes som værende ”væsentlige lugtgener”. Geneafstanden skal beregnes efter både
Miljøstyrelsens lugtmodel og efter
FMK-modellen, og beregningen baseres på følgende elementer:
- Emissionsfaktorer for forskellige dyregrupper,
- En spredningsmodel,
- Genekriterier svarende til forskellige områders lugtfølsomhed,
- Regler for hvordan øvrige forhold kan påvirke geneafstanden
Det elektroniske ansøgningssystem på husdyrgodkendelse.dk foretager lugtemissions- og lugtgeneberegninger både efter Miljøstyrelsens lugtvejledning og FMK-modellen. Det resultat systemet viser ved endt beregning, er resultatet efter den beregningsmodel, der giver den længste geneafstand til omboende, så genekriterierne overholdes uanset modelvalg.
Formålet med at beregne lugt efter både Miljøstyrelsens lugtvejledning og FMK-modellen er endvidere, at undgå lempelser i forhold til den tidligere praksis, jf. afsnit 4.7 i
bemærkningerne til husdyrgodkendelsesloven.
Bemærk at angivelsen af husdyrproduktionen afviger fra den angivelse, som normalt anvendes i forbindelse med miljøvurderingen af nitrat, fosfor og dyreenheder. Dette skyldes, at lugtemissionen ikke beregnes som et gennemsnit i løbet af året, men beregnes ud fra perioder med spidsbelastning. Det er derfor mere relevant, at anvende oplysninger om den maksimale belægning, som for mange dyretyper er angivet i 1000 kg dyr på stald ved maksimal belægning:
 Tabel 3. Standardemissioner fra husdyrproduktionen |
*) Der er ikke tilstrækkelige undersøgelser vedrørende slagtekyllinger. Der anvendes derfor indtil videre samme standardemission som for høns. Ifølge FMK-vejledningen er standardemissionen fra
høns og kyllinger ikke så forskellig.
Ansøgningssystemet foretager på baggrund af de indtastede oplysninger en lugtberegning med resultater ud fra en standardiseret OML-spredningsmodel. Hvis gennemsnitsafstanden er kortere end geneafstanden, vurderes der at være en væsentlig miljøpåvirkning, og der skal gives afslag til ansøgningen. Ansøgningssystemet beregner for alle kombinationer af staldanlæg i forhold til omboende.
Er afstanden til omboende længere end 50 % af geneafstanden, kan der gennemføres udvidelser
og ændringer, hvis disse kan gennemføres med uændrede eller færre lugtgener. Dette kræver, at
der at uændrede eller færre lugtgener i forhold til alle type omboende (alle nabobebyggelser, alle samlede bebyggelser og alle zoneområder osv.)
Normalt kan beregninger efter FMK-modellen ikke erstattes af en konkret OML-beregning, men ved markante ændringer af ventilationsforholdene, f.eks. etablering af centralt afkast eller fordi den hyppige vindretning for anlægget/-ene påviseligt ikke er vest/sydvestlig , kan den beregning, der foretages af det elektroniske ansøgningssystem fraviges ved foretagelse af en lugt emissions beregning efter OML-modellen.
Du kan finde mere information om OML-modellen på
Aarhus Universitets hjemmeside og i
Miljøministeriets faglige rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug. Se også nedenfor, afsnit 8 om anvendelse af modellen.
Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal anlæg, som er placeret længere væk end 120 % af geneafstanden ikke indgå i lugtberegningen. Det elektroniske ansøgningssystem bortscreener automatisk sådanne anlæg ved lugtberegning.
Ammekøer, får, kvier, geder, småkalve, tyrekalve og ungtyre der er udegående i 5 eller flere måneder af året medregnes ikke i lugtberegningen, der foretages af det elektroniske ansøgningssystem. Sådanne dyr skal heller ikke medregnes, hvis ansøger anvender en konkret OML-beregning. Dette skyldes, at lugtproblemer næsten udelukkende er problematisk i perioden 1/5 til 1/10, hvorfor dyr af de nævnte dyretyper der er udegående i denne periode ikke skal medregnes ved en lugtberegning.
2. Teknisk reduktion af staldlugtemission
Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan dette inddrages i beregningen af lugtgenerne i omgivelserne. Effekten inddrages ved at foretage en procentvis reduktion af emissionsfaktoren. Kravet til at kunne inddrage effekten af en given teknisk løsning i en beregning er, at der er udarbejdet et teknologiblad med en dokumenteret effekt på lugt (link til teknologiblade). Hvis der ikke foreligger et teknologiblad med dokumenteret effekt på lugt, kan effekten af disse teknikker ikke indgå i en beregning.
Lugtreducerende tiltag kan fx være ændret ventilation, hvor en egentlig spredningsberegning efter OML-modellen kan være nødvendig for at vise, at der ikke bliver øgede lugtgener for omboende. Dette er ofte mest aktuelt ved få, tætliggende nabobeboelser. Andre lugtreducerende tiltag som luftrensning, køling osv. kan også anvendes for at hindre øgede lugtgener.
3. Beregning af geneafstanden¶
Spredningsberegningerne i det elektroniske ansøgningssystem foretages ud fra nedenstående
kurver. Disse beregninger tager udgangspunkt i en standardstald, normal ventilation og standardomgivelser. Hvis det ansøgte husdyrbrug afviger f.eks. ved etablering af centralt afkast kan ansøger i stedet gennemføre en egentlig spredningsberegning ved konkret anvendelse af OML-modellen.
Figur 1: Afstand til forskellige værdier af 99%-fraktilen af lugtkoncentrationen som funktion af lugtemissionen (nederste figur er et udsnit af øverste). Beregninger med OML- modellen med antagelse om at emission stammer fra slagtesvin med et realistisk antal afkast og staldbygninger i forhold til lugtemissionen. Disse er angivet som OU
E/m
3 data og gælder for slagtesvin, smågrise og fjerkræ og andre ikke-drøvtyggere. Der er desuden angivet spredningskurver for sostalde og kostalde, hvor spredningskurven for kostalde skal anvendes for heste, får, ammekøer, geder og andre drøvtyggere. De præcise data for luftmængde, temperatur samt afkast og bygningshøjder etc. fremgår af rapporten vedrørende lugtvejledningen. Ruheden for beregningsområdet er 0,1 m.
Ved emission fra flere staldanlæg og/eller fra anlæg med blandede besætninger, beregnes en samlet geneafstand som et vægtet gennemsnit. Hvis f.eks. slagtesvinene på et husdyrbrug har en lugtemission på 20000 OU
E/s og soholdet har en lugtemission på 10000 OU
E/s skal geneafstanden beregnes ud fra en samlet emission på 30000 OU
E/s. Hvis hele emissionen kom fra slagtesvin var geneafstanden i forhold til byzone ca. 350 meter, og hvis hele emission kom fra søer var geneafstanden ca. 275 meter. Den samlede geneafstand kan derved beregnes som (20000*350 + 10000*275) / 30000 = 325 meter.
Spredningsberegningerne tager udgangspunkt i følgende genekriterier ved beregning af den
nødvendige geneafstand:
| Kategori | Vejledende geneniveau |
|---|
| Eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde. | 5 OUE/m3 |
| Samlet bebyggelse i landzone ifølge definitionen fastsat i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende. | 7 OUE/m3 |
| Etablering, udvidelse eller ændring ved enkeltboliger | 15 OUE/m3 |
For byzone/sommerhusområde eller ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde skal genekriteriet overholdes i forhold til hele området og ikke kun til de beboelsesbygninger, som findes i området.
I forhold til samlet bebyggelse skal genekriteriet på 7 OU
E/m
3 overholdes i forhold til de beboelsesbygninger, som kan udløse den samlede bebyggelse. Ved ”samlet bebyggelse” forstås, at der indenfor en afstand af 200 meter fra en beboelsesbygning ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler, samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren for det ansøgte anlæg, indgår ikke ved opgørelsen over afstand til ”samlet bebyggelse”. Det er muligt, at visse af disse 6 andre ejendomme, som derved indgår i en samlet bebyggelse, ikke med sig selv som centrum kan danne en samlet bebyggelse. Disse vil ikke være omfattet af genekriteriet på 7 OU
E/m
3.
Ved opgørelse af afstanden til ”enkeltbolig”, skal afstanden beregnes til selve bygningen, og ikke til eksempelvis den matrikulære skelgrænse for den ejendom, som enkeltboligen er beliggende på. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler, samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren for det ansøgte anlæg, indgår ikke ved opgørelsen over afstand til ”enkeltbolig”.
Er afstanden til omboende længere end 50 % af geneafstanden, kan der gennemføres udvidelser
og ændringer, hvis disse kan gennemføres med uændrede eller færre lugtgener. Dette kræver, at
der er uændrede eller færre lugtgener i forhold til alle type omboende (alle nabobebyggelser, alle samlede bebyggelser og alle zoneområder osv.)
En sådan model vil i områder med moderate lugtgener give mulighed for, at eksisterende
husdyrproduktioner kan foretage enkelte produktionsmæssige tilpasninger, hvis lugtgenerne ikke
forøges. Omboende vil derved ikke opleve en forværring af situationen.
I forbindelse med udvidelser der umiddelbart vil medføre afslag (fordi beskyttelsesniveauet for lugt i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug bilag 3, afsnit B ikke kan overholdes) kan inddragelse af forskellige virkemidler til at reducere lugtemissionen eller ændre spredebilledet omkring staldanlægget gøre det muligt at få en godkendelse eller tilladelse.
Dette kan f.eks. være ændret ventilation, hvor en egentlig spredningsberegning efter OML-modellen kan være nødvendig for at vise at der ikke bliver øgede lugtgener for omboende. Dette er ofte mest aktuelt ved få, tætliggende nabobeboelser. Andre virkemidler som luftrensning, køling osv. kan også anvendes for at hindre øgede lugtgener.
I den samlede konkrete vurdering af de lugtforurenende kilder kan der udover den beregnede
geneafstand indgå følgende øvrige forhold, som i øvrigt også skal fremgå af ansøgningen:
- Placering i forhold til omboende mht. hyppig vindretning
- Placering i forhold til andre husdyrbrug over 75 DE, der kan bidrage til de samlede lugtgener for omboende (kumulation)
- Aktuelle forhold der afviger markant fra de standardbrug, som ligger til grund til vejledningens emissionsdata og spredningsforhold.
4. Vindretning
Den hyppigste vindretning i Danmark er en vestlig og sydvestlig vind. Det vil derfor umiddelbart være mest hensigtsmæssigt for omboende, at staldanlæg osv. var placeret øst for omboende. Klimadata har dog også vist, at når det er varmt og der dermed også er størst lugtemission, kommer vinden hyppigst fra sydøst.
Det er derfor samlet set mest hensigtsmæssigt at staldanlæg osv. er placeret nord for omboende eller nærmere bestemt i intervallet 300° til 60°. Geneafstanden skal derfor i disse tilfælde derfor reduceres med følgende:
5 % i forhold til byzone o. lign.
10 % i forhold til samlet bebyggelse
20 % i forhold til nabobeboelse
Disse justeringer foretages automatisk i
det elektroniske ansøgningssystem på husdyrgodkendelse.dk.
Ovenstående justering kan dog erstattes af en konkret OML-beregning.
5. Kumulation
Samlet set kan de kumulative effekter være vanskelige at vurdere, men der ingen tvivl om, at
andre husdyrbrug i nærheden af et husdyrbrug, der ansøger om f.eks. udvidelse, kan øge risikoen
for, at omboende vil blive udsat for lugtgener over et acceptabelt niveau. De kumulative effekter vurderes med udgangspunkt i den ansøgte produktions belastning af omgivelserne med lugt sammenholdt med om der findes større husdyrbrug i nærområdet.
I den samlede vurdering af lugtgenerne fra et husdyrbrug inddrages påvirkningen fra andre husdyrbrug
på følgende måde:
Er der andre husdyrbrug, som medfører lugtgener i det samme punkt i byzone, skærpes kravene til geneafstanden i forbindelse med ansøgningen. Den beregnede geneafstand forøges i sådanne situationer hvis der indenfor 300 meter fra byzone o.lign samt samlet bebyggelse eller 100 meter fra nabobebyggelse findes andre staldanlæg på andre ejendomme, hvor der produceres mere end 75 DE. Er der ikke andre staldanlæg anvendes geneafstandene uændret. Er der en anden ejendom med staldanlæg med over 75 DE inden for de nævnte afstande øges geneafstanden med 10 %, mens geneafstanden ved 2 eller flere ejendomme øges med 20 %. Der tages udgangspunkt i det punkt hos naboen eller på zonegrænsen, som ligger nærmest det staldanlæg, som medfører størst lugtgener. Afstanden på de 300 meter/100 meter måles fra dette punkt til nærmeste punkt på dele af de staldanlæg på husdyrbrug, hvor der produceres mere end 75 DE.
Det er alene muligt at fravige ovenstående om kumulation, hvis der alternativt foretages en konkret OML-beregning, hvor alle emissioner fra de emissionskilder, der er angivet i dette afsnit (ansøger samt
husdyrbrug over 75 DE), indgår. Denne beregning skal i så fald påvise, at genekriterierne ikke
overskrides.
6. Hvor måles geneafstanden fra og til?¶
Lugtvejledningens geneafstand tager udgangspunkt i afstanden fra centrum af et staldanlæg til en
nabo eller et område, hvor genekriteriet skal overholdes. Dette kan være problematisk, hvis projektet har flere kilder f.eks. flere stalde med forskellige emissioner. Lugtcentrum skal i så fald ikke beregnes som et fysisk punkt, der kan angives på et kort, men som en vægtet gennemsnitsafstand. Der tages udgangspunkt i staldcentrum og det punkt hos naboen eller på zonegrænsen, som ligger nærmest det staldanlæg, som medfører størst lugtgener.
Eksempel:
Der er 86 meter mellem centrum af stald A (emission 20000 OU/s) til nabo.
Der er 116 meter mellem centrum af stald B (emission 20000 OU/s) samme nabo.
Den vægtede gennemsnitsafstand beregnes ud fra en emission på 40000 OU/s. Ved 40000 OU/s vurderes geneafstanden at være ca. 140 meter. Dette skal sammenlignes med en vægtet gennemsnitsafstand på (20000 OU/s*86 meter)+(20000 OU/s*116 meter)/40000 OU/s = 101 meter.
Hvis stald A ligger i intervallet 300 grader - 60 grader skal geneafstanden reduceres med 15 % ifølge
vejledningen, således geneafstanden i stedet kan beregnes til 140 meter – ((1-20000/40000*0,15)*140) = 129,5 meter.
Hvis der inden for 100 meter fra naboen er staldanlæg med over 75 DE på et andet husdyrbrug skal geneafstanden i stedet øges med 10 % svarende til 154 meter.
Staldanlæg, der er placeret langt fra omboende eller zonegrænsen, indgår dog ikke i beregningen af den vægtede gennemsnitsafstand ligesom emissionen fra disse staldanlæg heller ikke skal indgå i beregningen af den samlede lugtemission. Definitionen af sådanne staldanlæg er, at selvom husdyrbrugets samlede lugtemission kom herfra, overstiger afstanden til omboende eller zonegrænsen geneafstanden med 20 %. I før nævnte eksempel udelades emissionen fra stald B derfor, hvis afstanden til naboen er større end 140 meter * 1,2 = 168 meter.
Kravet om at geneafstanden skal være kortere end den vægtede genemsnitsafstand gælder for alle kombinationer af staldanlæg. Dette beregner IT-ansøgningssystemet automatisk og angiver geneafstanden for worst case sammensætningen af staldanlæg.
Det skal bemærkes, at det kun er husdyrbrugets staldanlæg, der indgår i beregningen af den vægtede gennemsnitsafstand.
7. Om beregningen der foretages af det elektroniske ansøgningssystem
I systemet har ansøger angivet alle kilder og deres afstand og retning i forhold til de tre typer omboende samt den angivne kumulation.
Miljøvurdering af lugtgenerne bliver i systemet beregnet efter to modeller. FMK-modellen, som tidligere var den mest udbredte, og Miljøstyrelsens lugtvejledning. I det konkrete tilfælde anvendes den model, som giver den længste geneafstand. Systemet angiver, hvilken model der på den baggrund er anvendt.
Den ukorrigerede geneafstand er den brutto geneafstand, som kan beregnes på baggrund af lugtemissionen fra alle staldafsnit uden korrektioner mht. vindretning og kumulation.
Den korrigerede geneafstand er geneafstanden, hvor der er korrigeret for vindretning og kumulation i forhold til en situation, hvor Miljøstyrelsens lugtmodel anvendes. Den indeholder desuden en korrektion baseret på en bortscreening af staldafsnit, som er placeret længere væk end 1,2 gange geneafstanden.
Geneafstanden ved nudrift er den korrigerede geneafstand, som kan beregnes på baggrund af den husdyrproduktion, som er angivet under nudrift. Geneafstand for nudrift anvendes i tilfælde, hvor den vægtede gennemsnitsafstand er mellem 50-100 % af geneafstanden. I disse tilfælde må der foretages ændringer, som giver uændrede eller reducerede lugtgener. En vurdering af dette kan indledningsvist foretages ved at tjekke, at geneafstanden ved ansøgt drift ikke er længere end geneafstanden ved nudrift.
Den vægtede gennemsnitsafstand er en beskrivelse af den reelle afstand mellem staldafsnittene og omboende. Den vægtede gennemsnitsafstand beregnes kun for de staldafsnit, som ikke er bortscreenet ved at ligge længere væk end 1,2 gange geneafstanden.
Anvendelse af en vægtet gennemsnitsafstand for staldanlæg kan give anledning til problemer, hvor en eller flere stalde tæt på omboende, der isoleret set ikke kan overholde genekriterierne, i lugtvurderingen sammen med andre stalde længere væk overholder genekriterierne.
Anvendes
husdyrgodkendelse.dk til lugtberegningen er dette problem løst derved, at systemet foretager lugtberegninger for alle kombinationer af stalde på den ejendom, hvor det anlæg der ansøges om etablering, udvidelse eller ændring af, er beliggende. Systemet vil kun angive, at lugtgeneafstanden er overholdt, hvis beregninger over alle disse kombinationer opfylder den geneafstand, der måtte blive beregnet for hver enkelt kombination.
Eksempel:
Staldene A og B er beliggende som ovenfor med samme afstande og lugtgener m.v. Systemet beregner da først geneafstand for anlæg A og kontrollerer om den faktiske afstand fra anlæg A overholder denne geneafstand. Systemet beregner herefter en geneafstand for anlæg A og B samlet, og kontrollerer om den vægtede gennemsnitsafstand for de 2 anlæg overholder geneafstanden. Findes yderligere et anlæg C på ejendommen, beregner systemet herefter en geneafstand for anlæg A, B og C samlet og kontrollerer herefter om den vægtede geneafstand for de 3 anlæg overholder geneafstanden. Kun hvis geneafstandene i alle 3 beregningsscenarier overholdes, vil systemet angive, at det ansøgte overholder lugtgeneafstanden.
Systemet konkluderer til sidst, hvorvidt genekriterierne er overholdt.
8. Konkret beregning efter OML-modellen
For generelle oplysninger om OML-modellen henvises til
Aarhus Universitets hjemmeside og
Miljøministeriets faglige rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug.
I dette afsnit er dog angivet retningslinjer for de mest gængse problemstillinger ved anvendelse af OML-modellen.
8.1 Kan andre vejrdata anvendes ved brug af OML-modellen?¶
Anvendelsen af OML-modellen skal generelt foregå således, at modellen bedst muligt beregner lugtspredningen i det konkrete tilfælde.
Det er teknisk muligt i forbindelse med anvendelsen af OML-modellen at anvende vejrdata fra forskellige lokaliteter og perioder. Dette giver mulighed for at anvende de vejrdata, som er mest fordelagtige for ansøger og betyder dermed en mulig svækkelse af beskyttelsesniveauet. Samtidigt er der et ønske om at anvende de mest korrekte vejrdata. Der arbejdes derfor på lang sigt med at udarbejde lokale vejrdata på et ensartet og entydig måde. Indtil videre skal dog anvendes Kastrup 1976 vejrdata, som er standard i programmet, i forbindelse med OML-beregninger.
8.2 Hvorledes skal output filen ved OML-modellen anvendes?
OML- modellen vil angive lugtkoncentrationen i alle retninger i forhold til et konkret projekt på baggrund af Kastrup 1976 vejrdata. Der har været en diskussion af, hvordan man skal aflæse lugtkoncentrationen i OML-output filen for et hus placeret fx 500 meter fra staldanlægget. Skal man tage udgangspunkt i worst-case situationen og aflæse lugtkoncentrationerne i alle punkter 360 grader rundt i en afstand af 500 meter, og derefter tage den højeste værdi (konservativ tolkning på retningerne), eller skal man tage udgangspunkt i det specifikke område, hvor huset er placeret, fx i retningen 240 grader 500 meter fra staldanlægget, og aflæse koncentrationen der (skarp tolkning på retningerne)?
Den geografiske fordeling af de beregnede koncentrationer skal ikke tages alt for bogstaveligt, fordi beregningerne bygger på 99%-fraktiler for enkeltmåneder i et enkelt års meteorologi. Den asymmetri i isokurverne for lugt, der forekommer, er derfor i nogen grad tilfældig. Som udgangspunkt bør anlægges en konservativ tolkning af resultaterne, hvor der ikke lægges vægt på i hvilken retning et givet lugtniveau optræder, men hvor hver isokurve betragtes som en koncentrisk cirkel. Cirklens radius er lig afstanden mellem kilde og det fjerneste beregningspunkt med det pågældende lugtniveau.
Imidlertid kan en asymmetri i modelresultaterne være begrundet ikke alene i vejrdata for beregningsåret, men også i at der optræder retningsafhængig bygningseffekt, at der findes flere afkast med meget forskellig styrke i emissionen eller i afkastenes geometriske placering og afstand fra hinanden. Hvis asymmetrien skyldes sådanne forhold bør man anlægge en skarp tolkning af resultaterne.
En OML beregning skal derfor på husdyrbrug ledsages af en vurdering af, hvorvidt asymmetrien hovedsageligt skyldes meteorologi eller kildernes asymmetri. Hvis asymmetrien hovedsageligt skyldes meteorologi anvendes den konservative tolkning, hvorimod der i tilfælde hvor kildernes asymmetri er dominerende anvendes en skarp tolkning. Den skarpe tolkning gælder dog kun for typiske afkastforhold ved husdyrbrug (med lave afkast), idet højere afkast kan give anledning til større variation i geneafstanden i forskellige retninger, hvorfor der her skal anvendes en konservativ tolkning.
Hvor der anvendes en konservativ tolkning kan man tillade sig at reducere geneafstanden med 5-20% i retningerne 120°-240° fra kilden, altså når vindretningen er nordlig (intervallet 300° til 60°).
8.3 Hvilken ruhedsklasse skal anvendes ved brug af OML?
Der tages udgangspunkt i de samme betegnelser for ruhedsklasser som anvendes for opland og naturtyper i
forbindelse med ammoniakspredningsmodellen og dermed også
Vejledning om ruhedsklasser. Disse ruhedsklasser suppleres med arealer med vand/sø samt bebyggelse og inddeles i de 5 arealkategorier som fremgår af nedenstående tabel. Til hver kategori er knyttet en (aerodynamisk) ruhed, z0.
I sammenhæng med lugtspredning i de nærmeste omgivelser har ordet opland her en lidt anden betydning end i
Vejledning om ruhedsklasser, hvor det er naturområder i afstande i intervallet 300 – 1000 m som er i fokus. For lugtspredning, hvor det er afstande på 50- 300 m som er i fokus, er det også nødvendigt at betragte ruheden opstrøms for kilden.
Når ruheden i hele beregningsområder er ensartet, anvendes den værdi af ruheden som er angivet i nedenstående tabel.
Ved varierende ruhed i beregningsområdet (og med naboer i forskellige retninger fra kilden) kan følgende simple metode anvendes til at estimere en gennemsnitlig ruhed til OML-beregningen. Inden for en cirkel omkring kilden og med en radius svarende til afstanden fra kilden til de nærmeste ’kritiske’/dimensionerende naboer opgøres arealandelen af de 5 kategorier. Ruheden beregnes således:
Ruhed = exp( ln(z0S)*aS+ ln(z0M)*aM+ ln(z0L)*aL+ ln(z0R)*aR+ ln(z0V)*aV)
= exp (0 -1.204*aM -2.303*aL -2.996*aR -6.908*aV)
hvor z0S, z0M, z0L, z0R og z0V, resp. aS, aM, a L, aR og aV er ruhed (m) respektive arealandelen (fraktion) for de 5 kategorier af ‘opland’.
| Arealkategori (Opland og naturtyper) | Ruhed,z0 (m) | Ln(z0) | Arealfraktion (0-1) |
|---|
| Skov (S) (> 50 % træer) | 1,0 | 0 | aS |
| Blandet natur middel høj bevoksning 0.5-2 m (Mk) og bebyggelse | 0,3 | -1.204 | aM |
| Landbrug m. læhegn (L) el. blandet natur < 0.5 m (Bn) | 0,1 | -2.303 | aL |
| Ringe vegetation (Rv), åbent land uden læhegn | 0.05 | -2.996 | aR |
| Vand | 0.001 | -6.908 | aV |
Eksempler:
50 % skov (S) og 50 % landbrug (L) giver en ruhed på 0,32 m.
50 % blandet natur (Mk) og 50 % landbrug (L) giver en ruhed på 0,17 m.
50 % ringe vegetation (Rv) og 50 % landbrug (L) giver en ruhed på 0,07 m.
I tilfælde hvor der kun er én nabo og dermed kun én retning til nabo kan det område hvori ruheden vurderes, ændres fra en cirkel til en tilnærmet oval med omtrentlige dimensioner som vist i figuren nedenfor, hvor længden på B er summen af afstanden til nabo og 100 m divideret med 4 (B= (100+afstand)/4). Eksempel: ved afstand til nabo på 300 m fås B=100 m.
9. Hvornår skal der gives afslag?
Der skal meddeles et afslag, hvis
- geneafstanden er overskredet med mere end 50 pct.
- geneafstanden er overskredet (med mellem 0-50 pct) og det ansøgte giver forøgede lugtgener.
Ved vurderingen af, om det ansøgte giver forøgede lugtgener lægges vægt på, om geneafstanden er større i ansøgt drift end i nudrift, og om flere naboer mv. omfattes af generne,jf. f.eks. Miljøklagenævnets afgørelse i sagen
"Stengårdsminde".
10. Godkendelse selvom lugtgenegrænserne ikke overholdes (50 %-reglen)
Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, at "Såfremt den beregnede geneafstand er større end den faktuelle afstand skal der gives afslag. I enkelte tilfælde kan der dog meddeles godkendelse f.eks. hvis den ansøgte husdyrproduktion medfører uændrede eller færre lugtgener end den eksisterende produktion samtidig med at afstanden til omboende er længere end 50 % af den beregnede geneafstand". Der skal være uændrede eller færre lugtgener i forhold til alle typer omboende (alle nabobebyggelser, alle samlede bebyggelser og alle zoneområder osv.).
Hensigten med bestemmelsen er, at give mulighed for at eksisterende husdyrproduktioner kan foretage enkelte produktionsmæssige tilpasninger, hvis lugtgenerne ikke forøges.
Ansøger har ikke krav på, at kommunen bruger muligheden for at give godkendelse, selv om lugtgenerne ikke øges. Kommunen skal således ikke blot foretage en simpel sammenligning af den anbefalede geneafstand i nudrift og i ansøgt drift, men en konkret vurdering af, om omstændighederne taler for at bruge muligheden for at give godkendelse, selv om geneafstanden ikke overholdes.
Vurderingen kan indledningsvist foretages ved at tjekke, at geneafstanden ved ansøgt drift ikke er længere end geneafstanden ved nudrift. Det bør desuden vurderes, om der er forøgede gener for andre omboende end de der (som vist ved IT-ansøgningssystemet lugtberegninger) er angivet som ”worst case” ved ansøgt drift. I kommunens vurdering af om der i et sådant tilfælde kan gives godkendelse kan der indgå projektets omfang, i hvilket omfang lugtgenerne forsøges begrænset ved projektet samt om ansøger er nødt til at gennemføre ændringer som følge af f.eks. ny lovgivning om dyrevelfærd. Hvis ændringen f.eks. består i, at husdyrtypen ændres til en anden type husdyrbrug med færre lugtgener i samme staldanlæg, eller staldanlægget ændres i forhold til nye krav om dyrevelfærd, er der normalt tale om en begrænset ændring, hvor lugtgenerne evt. også reduceres. Dette taler til fordel for at godkende projektet. Hvis projektet derimod er et omfattende projekt med store nyinvesteringer, og hvor det bærer præg af, at 50 %-reglen anvendes til at fastholde lugtemissionen af hensyn til senere udvidelser (som en ”lugtkvote”). Der kan ikke accepteres projekter, hvor f.eks. nye staldafsnit af den grund placeres tæt på omboende. Der kan i den forbindelse også henvises til hensynet til at begrænse f.eks. flue, støv og støjgenerne.
11. Hvordan skal gårdbiogasanlæg indgå i lugtberegningerne?
Hvis der etableres et biogasanlæg på et husdyrbrug beregnes lugtemissionen i første omgang ud fra husdyrproduktionen, hvor der ikke tages hensyn til evt. lugtemission fra opbevaringsanlæg. Kommunen skal derefter vurdere, om biogasanlægget modtager organisk affald eller der er andre forhold, som vurderes at kunne øge lugtemissionen væsentligt. Hvis dette er tilfældet, skal kommunen ud fra en konkret vurdering stille skærpede afstandskrav.
12. Links til afgørelser fra Miljøklagenævnet
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00024)Miljøklagenævnets afgørelse af 27. maj 2010 (j.nr. 130-00147 - Stengårdsminde)
Miljøklagenævnets afgørelse af 28. maj 2010 (j.nr. 130-00512)
Miljøklagenævnets afgørelse af 31. maj 2010 (j.nr. 130-00253)