Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: § 34 Naturafgræsning - Udegående hele året

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »


Page Revision: 04/11/2013 17:46


Advarsel! Der opstod følgende fejl i Wikiudvidelsen FAQ Service: "Unable to connect to the remote server"

Sideindholdet vises muligvis ikke korrekt!

Anmeldelse

Vurdering

Dette afsnit blev sidst ændret d. 30 mar 2017

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 7, 26, 34 og 37

Sådan gør du

Du skal følge procedurereglerne, der gælder for alle anmeldeordninger, dog med undtagelse af § 25.

Vil du vide mere?

Betingelser for brug af anmeldeordningen

Der kan ske etablering, udvidelse eller ændring af afgræsningsdyrehold på højst 250 dyreenheder, der går ude hele året uden brug af staldanlæg, læskure eller lignende, efter anmeldelse, når følgende betingelser er opfyldt:

  1. Dyreholdet og arealet er ved anmeldelsen nærmere afgrænset. Der foreligger i denne forbindelse oplysninger om antallet af dyr, typer af dyr, produktionsform f.eks. gennemsnitsalder for opdræt samt en angivelse af hvilke arealer dyrene opholder sig på.
  2. Dyreholdet flyttes ikke til andre arealer eller staldanlæg.
  3. Dyreholdet omfatter kun følgende dyretyper:
    1. Ammekøer med tilhørende stude, tyrekalve og tyre.
    2. Okser.
    3. Får.
    4. Geder.
    5. Heste.
    Dyreholdet må således ikke omfatte malkekvæg.
  4. Skift mellem dyrehold, der går ude hele året, sker kun mellem:
    1. Ammekøer med tilhørende stude, tyrekalve og tyre.
    2. Okser.
    3. Får.
    4. Geder.
    5. Heste.
    Der må således ikke skiftes fra ammekvæg til malkekvæg.
  5. Arealerne omfatter kun græsningsegnede arealer, der er fredede, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller udpeget som Natura 2000-områder samt øvrige arealer med permanent græs.
  6. Arealer med permanent græs, der ikke er fredede, ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller ikke er natura 2000-områder, udgør højest halvdelen af det samlede areal.
  7. På græsningsegnede arealer, der er fredede, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller udpeget som Natura 2000-områder samt øvrige arealer med permanent græs udbringes der ikke organisk gødning eller handelsgødning.
  8. Dyreholdet fjerner efter kommunens skøn netto flere næringsstoffer fra arealerne, end det tilfører.
  9. Der er højst 0,5 dyreenhed pr. ha i perioden 1. september til 31. maj svarende til en gødningsproduktion på 0,375 dyreenheder pr. ha.
  10. Arealer med jordrugende ynglefugle, hvor disse ynglefugle indgår i udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område, afgræsses ikke i perioden fra 1. februar til 31. maj.
  11. På arealer med jordrugende ynglefugle, hvor disse ynglefugle indgår i udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område, er der højst et antal dyr, der svarer til 0,85 dyreenheder pr. ha i perioden fra 1. juni til 30. juni.

Generelt om betingelserne

Betingelserne for at bruge anmeldeordningen skal alle være opfyldt for, at projektet kan gennemføres uden tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens §§ 10, 11 eller 12.

Hvis alle betingelser er opfyldt, har anmelder krav på at kunne gennemføre projektet uden tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven. Kommunen kan hermed heller ikke give afslag til projektet, hvis alle betingelser er opfyldt.

Der kan således ikke ved afgørelsen lægges vægt på andre kriterier end de, der følger af anmeldeordningen. Kommunen skal derfor ikke foretage vurderinger ud over, hvad der er nødvendigt for at afgøre, om de fastsatte betingelser for brug af anmeldeordningen er opfyldt. Ved udarbejdelse af anmeldeordningen er der ved fastsættelse af betingelserne vurderet, at der ikke vil være nogen væsentlig miljøpåvirkning, når betingelserne er opfyldt.

Fjernelse af næringsstoffer ved afgræsningen

Normalt vil ca. 90 % af plantevæksten ved afgræsning blive afleveret som gødning på arealet. De sidste 10 % vil blive optaget i dyret. Så længe mindre end 10 % af foderrationen gives som tilskudsfoder vil der netto blive fjernet kvælstof fra arealet. Det skal derfor sikres, at der ikke generelt tildeles foder til de afgræssende dyr, og at fodringen begrænses til et begrænset supplement i tørkeperioder. Dette gælder også, selvom arealet bliver anvendt til slæt.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Hvis der kræves dispensation efter naturbeskyttelsesloven, vil en anmeldelse kun lovligt kunne udnyttes, når dispensationen er opnået. Tilsvarende vil kommunen som supplement til anmeldeordningen om naturafgræsning i relevant omfang skulle tage stilling til, om der skal dispenseres til mindre staldanlæg og lignende i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 4.

Dyrevelfærdsmæssige regler

Anmeldeordningen vedrører alene de godkendelsesmæssige og miljømæssige forhold. Dette betyder imidlertid ikke, at dyrevelfærdsreglerne ikke finder anvendelse. Kommunens afgørelse på baggrund af en anmeldelse om etablering, udvidelse eller ændring af afgræsningsdyrehold kan således kun udnyttes af anmelderen, i den udstrækning dyrevelfærdsreglerne overholdes.

Dyrevelfærdsreglerne for udegående dyr fremgår af dyreværnsloven §§ 1-3, og for så vidt angår heste også af lov om hold af heste og af bekendtgørelse om udegående heste. Da anmeldeordningen ikke giver mulighed for etablering af læskur, skal Fødevarestyrelsens regler for udegående dyr iagttages.


Helpdesksvar om emnet

Version 2.0 - 14. januar 2011