Sidehistorie: Nitrat (overfladevand) - Vurdering

Sammenlign side versioner

29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Nuværende 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »

Page Revision: 23/12/2011 14:47

Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis]    Sådan gør du    Retsgrundlag    Vil du vide mere?       Beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand       Virkemidler som alternativ til skærpede harmonikrav       Resultatet af beregningerne i ansøgningssystemet       Grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand       Afskæringskriterium for skadevirkning af nitratudvaskning til overfladevande          Vurdering af udvikling i dyreholdet på oplandsniveau, ad afskæringskriteriets pkt. 1          Identifikation af vandområder, ad afskæringskriteriets pkt. 2A og 2B       Eksempler på vurderinger på baggrund af afskæringskriteriet          Eksempel 1: Ingen skadevirkning fra det ansøgte          Eksempel 2: Skadevirkning fra det ansøgte (i sig selv)          Eksempel 3: Skadevirkning fra det ansøgte (kumulation)       Baggrund for afskæringskriteriet          Den generelle regulering          Beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesloven          Grøn Vækst          Afskæringskriteriet          Analyse fra DMU       FarmN       Forurening med kvælstof       Påvirkning af overfladevande med kvælstof       Links til afgørelser fra Miljøklagenævnet

Sådan gør du¶

Du skal undersøge om husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for nitrat til overfladevand er overholdt. Du kan se det ud af beregningerne i ansøgningsskemaets afsnit 5.2. Læs her om hvad resultaterne af beregningerne betyder.

Du skal herefter vurdere, om der er grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand. I den forbindelse skal du lægge vægt på, om arealerne afvander til sårbare Natura 2000-områder og sikre, at udvaskningen af nitrat ikke skader bevaringsmålsætningerne for området.

Hvis der er grundlag for skærpelse, skal det ske efter kriterierne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Ansøger skal i så fald have mulighed for at tilpasse sin ansøgning med yderligere virkemidler udover dem, som ansøgningen eventuelt indeholder i forvejen, således at projektet kan leve op til skærpelsen.

Er skærpelsen ikke tilstrækkelig, skal der meddeles afslag, jf. lovens § 31, jf. § 19, nr. 2.

Du skal fastsætte vilkår om brugen af virkemidler til at begrænse nitratudvaskningen. De anvendte virkemidler fremgår af ansøgningsskemaets afsnit om arealoplysninger.

Undersøg om der er aftalearealer i en eller flere af nitratklasserne, og om nitratudvaskning fra et aftaleareal uden for nitratklasse, vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Hvis det er tilfældet, skal bedriften med aftalearealet være godkendt efter husdyrgodkendelseslovens § 16, for at arealet kan bruges til overførsel af husdyrgødning fra det husdyrbrug, der søger godkendelse efter § 11 eller 12.

Retsgrundlag¶

Husdyrgodkendelseslovens § 19, stk. 1, og § 23, nr. 2, og § 31, har følgende ordlyd:

§ 19, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at
1) ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og 2) husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.

§ 23. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter § 11 eller § 12 varetage følgende hensyn:
...
2) Beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning.

§ 31. Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16, hvis § 19 ikke er opfyldt.

Habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 6, har følgende ordlyd:

§ 7. Før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 8, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning.
Stk. 2. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.

§ 8.
...
Stk. 6. Følgende sager efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er omfattet af § 7:

1. Dispensation efter § 9, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. § 8, stk. 1, nr. 3.
2. Tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter § 10, § 11 og § 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
3. Godkendelse af arealer til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
   

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1, samt §§ 9 og 11 har følgende ordlyd:

§ 7, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, sikre sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.

§ 9. Kommunalbestyrelsen kan ikke tillade eller godkende husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis etableringen, udvidelsen eller ændringen vurderes at medføre væsentlige virkninger på miljøet, jf. stk. 3.
Stk. 2. Udvidelser eller ændringer af et husdyrbrug omfattet af § 11, stk. 3, eller § 12, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, kan heller ikke godkendes, såfremt der ved en samlet vurdering af hele husdyrbruget vurderes at være væsentlige virkninger på miljøet, jf. § 34, stk. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Stk. 3. Ved væsentlige virkninger på miljøet forstås, at det beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat, der er fastlagt i bilag 3, overskrides. For godkendelser efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug gælder, at kun beskyttelsesniveauet vedrørende fosfor og nitrat skal være overholdt. Der må derudover ikke være øvrige forhold, som vurderes at have væsentlige virkninger på miljøet.

§ 11. En godkendelse til etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug omfattet af lovens §§ 11 og 12, skal indeholde en vurdering, jf. §§ 19 - 26 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, en begrundelse for afgørelsen samt vilkår for virksomhedens etablering og drift. Vilkårene skal sikre, at kravene i §§ 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug opfyldes, og skal fastsætte
....
8) krav til beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur, med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særligt sårbart overfor næringsstofpåvirkning,
...
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte vilkår, der skærper de fastlagte beskyttelsesniveauer i bilag 3.
Stk. 3. Ved særlige tilfælde forstås en virkning på miljøet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, eller en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser.
Stk. 4. Ved fastsættelse af vilkår efter stk. 2 skal kommunalbestyrelsen anvende de beregningsmetoder, som fremgår af bilag 3, og de kriterier for vilkårsfastsættelse, der fremgår af bilag 4.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag, hvis de fastlagte beskyttelsesniveauer i bilag 3 eller de efter stk. 2 og 4 fastsatte vilkår ikke kan forhindre skade på internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan meddele afslag, hvis det vurderes, at der med de fastlagte beskyttelsesniveauer i bilag 3 eller de efter stk. 2 og 4 fastsatte vilkår vil være en væsentlig miljøvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser.

Af indledningen til bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fremgår følgende:

"Det i dette bilag beskrevne beskyttelsesniveau skal anvendes ved vurdering af, om der er væsentlige virkninger på miljøet ved tilladelser og godkendelser efter §§ 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

I det omfang, der i regionplanretningslinier, der er opretholdt i medfør af § 3, stk. 1 eller 2 i lov nr. 571 af 24. juni 2006 om ændring af lov om planlægning (udmøntning af kommunalreformen) er fastsat et beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat, der rækker videre end nedennævnte, skal nedennævnte beskyttelsesniveau anvendes ved vurderinger af ansøgninger, jf. § 9.

Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering, jf. § 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der rækker udover det beskyttelsesniveau, der fremgår af dette bilag, jf. § 11, stk. 2-4.

Dette vil være aktuelt, hvis der helt undtagelsesvist vurderes at være naturområder der efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastsatte beskyttelsesniveau. Det påhviler desuden kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne, også selv om en habitatnaturtype ikke afkaster en bufferzone.

Når vand- og Natura 2000 planerne efter miljømålsloven foreligger, erstatter disse beskyttelsesniveauer fastsat i dette bilag. I tiden, indtil planerne foreligger, inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner, med henblik på at undgå, at etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug giver anledning til en miljøbelastning, der vil indebære en væsentlig risiko for, at natur- og miljømålene ikke kan sikres eller genoprettes i det pågældende område. Anvendes der viden fra det forberedende arbejde omkring Natura 2000 planlægningen, som ikke fremgår af data på www.naturdata.dk, skal kommunen skønne, om den har en tilstrækkelig kvalitet.

Anvendes der viden fra basisanalyser i vandplanlægningen efter miljømålsloven, der endnu ikke er kvalitetssikret, skal kommunen vurdere, om den aktuelle basisanalyse i det pågældende område kan inddrages i en miljøgodkendelse i medfør af husdyrgodkendelsesloven.

Af bilag 4 fremgår bl.a.:

"3. Kriterier for nitrat til overfladevande
Vurderer kommunalbestyrelsen, at der skal fastsættes vilkår, der rækker udover beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevande som angivet i bilag 3, anvendes følgende kriterier:
A. I oplande til Natura 2000 vandområder klassificeret som meget kvælstofsårbare og omfattet af nitratklasse 1, jf. bilag 3, stilles vilkår svarende til nitratklasse 3.
B. I oplande til Natura 2000 vandområder klassificeret som mindre kvælstofsårbare med et reduktionspotentiale på 51-75 %, jf. bilag 3, stilles vilkår svarende til nitratklasse 2.
C. Det er muligt for ansøger at have et højere dyretryk, hvis der iværksættes virkemidler, så nitratudvaskningen reduceres i mindst samme omfang, som hvis de skærpede harmonikrav var overholdt. De virkemidler, der kan anvendes, svarer til de virkemidler, der er angivet i punkt 1 i bilag 3 for beskyttelsesniveau for nitrat til overfladevande.
D. Udvaskningsberegninger for nitrat til overfladevande beregnes efter samme retningslinier for beskyt- telsesniveauet for nitrat til overfladevande som angivet i bilag 3.

Vil du vide mere?¶

Beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand¶

Beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevand I oplandene til de mest sårbare Natura 2000-områder er der fastsat et beskyttelsesniveau som krav om maksimalt husdyrtryk i forhold til de generelle harmoniregler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. For udbringningsarealer, der ikke afvander til Natura 2000 områder, er der ikke fastlagt krav udover de generelle harmoniregler.

Tabel 1 viser krav til skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning som må udbringes per ha angivet som antal dyreenheder/ha (harmonireglerne) ved etablering, udvidelse og ændring i oplande til sårbare Natura 2000 områder. Tabel 2 viser (som eksempel), hvad det reducerede dyretryk vil være ved et generelt harmonikrav på 1,4 DE/ha.

Reduktionspotentiale i % fra rodzonen til vandområdet	Meget kvælstof sårbare	Mindre kvælstof sårbare	Øvrige områder
0-50	50 % af de generelle regler (Nitratklasse 3)	85 % af de generelle regler.(Nitratklasse 1)	Generelle regler
51-75	65 % af de generelle regler (Nitratklasse 2)	Generelle regler	Generelle regler
76-100	Generelle regler	Generelle regler	Generelle regler

Tabel 1. Krav til skærpelse af de generelle regler

Reduktionspotentiale i % fra rodzonen til vandområdet	Meget kvælstof sårbare	Mindre kvælstof sårbare	Øvrige områder
0-50	0,7 DE/ha (Nitratklasse 3)	1,19 DE/ha (Nitratklasse 1)	1,4 DE/ha
51-75	0,91 DE/ha (Nitratklasse 2)	1,4 DE/ha	1,4 DE/ha
76-100	1,4 DE/ha	1,4 DE/ha	1,4 DE/ha

Tabel 2. Eksempel på reduceret dyretryk ved et generelt harmonikrav på 1,4 DE/ha


Der er udarbejdet et kortmateriale, hvoraf fremgår, hvilke oplande der er klassificeret som nitratklasse 1, 2 og 3. Kortene kan ses på Danmarks Arealinformation.

Beskyttelsen af vandområder mod nitratbelastning fokuserer på de mest sårbare områder, der afvander til Natura 2000 områder. Som eksempler på konkrete vandområder, der vurderes at være særligt sårbare er: Lukkede fjorde som f.eks. Hjarbæk Fjord og Norsminde Fjord, norer som f.eks. omkring Fyn og brakvandssøer som f.eks. Saltbæk Vig og Nissum Fjord.

For landbrugsarealer, der afvander til sådanne vandområder, er beskyttelsesniveauet fastsat som et lavere husdyrtryk per hektar end de generelle harmoniregler giver mulighed for med det formål at få en lavere nitratudvaskning. Beskyttelsesniveauet afhænger desuden af reduktionspotentialet, der er et udtryk for forskellen mellem den mængde nitrat, der kommer fra rodzonen og den mængde nitrat, der ender i vandområdet. Hvis reduktionspotentialet f.eks. er 85 pct. betyder det, at 60 kg N/ha fra rodzonen resulterer i en udvaskning af 9 kg N/ha til vandområdet.

Ud fra kombinationen af oplandenes sårbarhed og reduktionspotentialet er der fastlagt tre nitratklasser, med et beskyttelsesniveau, der som udgangspunkt fastsætter et lavere husdyrtryk end tilladt efter harmonireglerne.

Virkemidler som alternativ til skærpede harmonikrav¶

Hvis beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand ikke kan overholdes ved den drift, der ønskes, kan ansøger vælge at anvende en række virkemidler, som alternativ til de skærpede harmonikrav. Ved brug af disse virkemidler vil ansøger således kunne udbringe husdyrgødning til harmonigrænsen og stadig overholde beskyttelsesniveauet.

Læs mere om virkemidlerne her

Resultatet af beregningerne i ansøgningssystemet¶

Der oplyses fem parametre, som viser om beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdes:

DE-reduktionsprocent
Afhængig af udbringningsarealerne placering vil der på bedriftsniveau blive beregnet et samlet krav til hele bedriften. DE-reduktionsprocenten kan variere mellem 50 % og 100 %, som er hhv. beskyttelsesniveauets største skærpelse af harmonikravet og ingen skærpelse af harmonikravet. Dvs. at en DE-reduktionsfaktor på 50 % betyder, at alle udbringningsarealer er placeret i nitratklasse 3 og 100 % betyder, at alle udbringningsarealer er udenfor nitratklasse 1-3.

DE-max
DE-max er det maksimale harmonitryk (maksimalt udbragt husdyrgødning i DE per ha), som beskyttelsesniveauet for nitrat umiddelbart foreskriver.

DE-reel
DE-reel er den mængde husdyrgødning, som ifølge ansøgningen vil blive udbragt per ha. Hvis DE-reel er lig med eller mindre end DE-max er beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand overholdt uanset de følgende udvaskningsberegninger. Hvis DE-reel er større end DE-max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand kun overholdt, hvis udvaskningsberegningen viser, at den reelle udvaskning (Kg N/ha DE reel) er mindre end eller lig med den maksimalt tilladte udvaskning (Kg N/ha DEmax), hvilket kan opnås ved at anvende et eller flere virkemidler, som kan opveje den øgede mængde udbragt husdyrgødning.

Kg N/ha DE-max
Kg N/ha DE-max er den beregnede udvaskning i kg N/ha/år, hvis ansøger udbringer præcist den tilladte mængde husdyrgødning med den aktuelle fordeling mellem de forskellige husdyrgødningstyper ved anvendelse af referencesædskiftet og uden anvendelse af virkemidler. Tallet viser altså udvaskningen, hvis ansøger teoretisk set levede op til beskyttelsesniveauet udelukkende ved at reducere dyretrykket. Hvis ansøger ønsker at bruge virkemidler i stedet for at reducere dyretrykket, må den beregnede udvaskning ikke overstige kg N/ha DE-max.

Kg N/ha DE-reel
Denne viser den beregnede udvaskning i kg N/ha/år ved anvendelse af den mængde husdyrgødning, som ifølge ansøgningen skal udbringes per ha, men hvor de valgte virkemidler er medregnet. Hvis Kg N/ha DEreel er lig med eller mindre end kg N/ha DE-max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt selvom DE-reel er større end DE-max.

Sådan ser du om beskyttelsesniveauet er overholdt
Hvis DEreel ikke er større end DEmax er beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand overholdt.

Hvis DEreel er større end DEmax, skal du i stedet for sammenligne kg N/ha DE max og kg N/ha DEreel.

Hvis kg N/ha DEreel ikke er større end kg N/ha DEmax, er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt pga. anvendelsen af virkemidler i projektet.

Grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand¶

Det følger af husdyrgodkendelsesloven , at kommunalbestyrelsen ikke kan tillade eller godkende husdyrbrug, hvis det ansøgte vurderes at medføre væsentlige virkninger på miljøet i sig selv eller i kumulation med andre projekter og planer. Ved væsentlige virkninger på miljøet forstås, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer overskrides. Der må derudover heller ikke være øvrige forhold, som vurderes at have væsentlige virkninger på miljøet.

Kommunalbestyrelsen skal for hver ansøgning efter husdyrgodkendelsesloven foretage en konkret vurdering af, om husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer er tilstrækkelige til at undgå en væsentlig virkning på miljøet, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte at stille vilkår, der rækker ud over disse beskyttelsesniveauer. Bekendtgørelsen fastlægger, hvorledes der ud fra den konkrete vurdering i givet fald skal stilles skærpede krav. Bekendtgørelsen fastlægger endvidere, at der skal meddeles afslag, hvis sådanne skærpede krav ikke er tilstrækkelige til at forhindre skade på internationale naturbeskyttelsesområder eller beskyttede arter.

Vurderingen af, om der er grundlag for skærpelse skal foretages for både Natura 2000-områder og bilag IV-arter samt for overfladevand, der ikke er udpeget som Natura 2000-område.

Afskæringskriterium for skadevirkning af nitratudvaskning til overfladevande¶

Miljøstyrelsen har fastlagt følgende afskæringskriterium for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevande:

Et projekt for husdyrbrug kan ikke medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, hvis følgende punkter alle er opfyldt:


Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at der skal meddeles afslag, hvis de fastlagte beskyttelsesniveauer i bekendtgørelsen ikke kan forhindre skade på internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at der kan meddeles afslag, hvis de fastlagte beskyttelsesniveauer i bekendtgørelsen ikke kan forhindre en væsentlig miljøvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Der henvises til bekendtgørelsens § 11, stk. 2 - 6.

Et projekt for husdyrbrug skal overholde de samlede afskæringskriterier nævnt ovenfor for ikke at kunne have en skadevirkning. Afskæringskriteriets pkt. 1 omfatter en vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne have en skadevirkning. Afskæringskriteriets pkt. 2A / 2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadevirkning.

Er antal dyreenheder (DE) i oplandet således stigende i det aktuelle opland (inkl. det ansøgte), og beregninger viser, at det ansøgte herefter vil øge kvælstofudvaskningen, uanset, at den enkelte ansøgning overholder det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande, vil det ansøgte medføre en øget udvaskning. Det vil i givet fald betyde, at det ansøgte i kumulati-on med andre husdyrbrug vil have en skadevirkning, og det ansøgte derfor ikke kan godkendes.

Er der andre kilder til nitratudvaskningen i det aktuelle opland end husdyrproduktionen, som har medført en øget nitratudvaskning, skal dette medregnes i den samlede kumulationsberegning.

Endelig indgår i vurderingen, at gennemførte initiativer, f.eks. etablering af vådområder med henblik på at gennemføre vandplanlægningen efter miljømålsloven og opnå gunstig bevaringsstatus/god økologisk tilstand for det aktuelle vandområde, ikke må neutraliseres gennem tilladelser og godkendelser af husdyrbrug.

Afskæringskriteriet udelukker ikke, at en tilladelse eller godkendelse kan medføre en begrænset merudledning, men vil sikre, at der ikke sker en skade. Afskæringskriteriet udelukker, at der godkendes husdyrproduktioner, der er hindrende for, at den samlede nitratudvaskning fra husdyrbrug i det enkelte opland fortsat falder, og miljømålene kan opfyldes i overensstemmelse med direktiv-forpligtelserne.

Afskæringskriteriet lægges ikke kun til grund for vurdering af ansøgninger, hvor det ansøgte vil bevirke en større udvaskning i efter-situationen (når den nuværende produktion er ændret/udvidet) end i før-situationen (den nuværende produktion). Afskæringskriteriet lægges også til grund for vurdering af ansøgninger, hvor der er tale om en uændret andel af den samlede udvaskning fra det aktuelle opland i før- og efter-situationen. Og afskæringskriteriet lægges til grund for ansøgninger, hvor det ansøgte i efter-situationen vil udgøre end mindre andel af den samlede udvaskning fra det aktuelle opland sammenlignet med før-situationen.

Vurdering af udvikling i dyreholdet på oplandsniveau, ad afskæringskriteriets pkt. 1¶

En vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet for nitratudvaskningen til overfladevande, som fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke kan forventes at stige, men vil blive samlet på større, men færre husdyrbrug. Givet dette, vil der for hvert projekt, der realiseres, blive nedlagt en eller flere produktioner, svarende til projektets omfang. Med det foreliggende beskyttelsesniveau betyder det, at nitratudvaskningen fra husdyrproduktionen over tid nedbringes i takt med, at husdyrbrug godkendes, da godkendelserne indebærer, at husdyrgodkendelseslovgivningens beskyttelsesniveau skal overholdes.

Selvom den samlede husdyrproduktion ikke stiger, foregår strukturudviklingen mod færre, men større husdyrbrug ikke nødvendigvis ensartet i hele landet. I nogle oplande kan der således godt foregå en udvikling, hvor der etableres og udvides husdyrbrug, der overstiger kapaciteten af de brug, der nedlægges. Det vil i givet fald betyde, at antallet af dyreenheder i oplandet stiger, og dermed også at nitratudvaskningen som følge af husdyrproduktionen stiger i det aktuelle opland. I andre oplande realiseres der måske ikke projekter, der modsvares af brug, der nedlægges. I sådanne oplande vil nitratudvaskningen som følge af husdyrproduktion falde.

Beskyttelsesniveauet tager ikke højde for, at strukturudviklingen i den danske husdyrproduktion ikke nødvendigvis sker ensartet i hele landet.

I forbindelse med den konkrete vurdering af husdyrbrugsansøgninger er det derfor vigtigt at vurdere, om den miljøforbedring, der er forudsat realiseret gennem godkendelser af husdyrbrug, opnås eller ikke opnås i det aktuelle opland. På den baggrund kan det afgøres, om det er nødvendigt at stille krav, der skærper det fastlagte beskyttelsesniveau, jf. også husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2. Hvis den konkrete vurdering viser, at det er nødvendigt at stille krav, der skærper det fastlagte beskyttelsesniveau, fastlægger husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, hvorledes disse skærpede krav skal stilles, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 4.

På grundlag af ovenstående vurdering tager kommunalbestyrelsen stilling til, om det ansøgte overholder afskæringskriteriet.

I overensstemmelse med afskæringskriteriets pkt. 1 skal udviklingen i husdyrholdet i det aktuelle opland derfor opgøres. Opgørelsen sker med udgangspunkt i en referencedato, der er den 1. januar 2007. Denne dato er fastlagt som referencedato, fordi 2007 er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af vandplanerne. Det skal nævnes, at de foreliggende vandplaner tager udgangspunkt i data for perioden 2001-05, men beregninger viser, at udvaskningsniveauet på oplandsniveau ikke har været stigende siden da.

Til opgørelsen anvendes de landsdækkende data fra det Centrale Husdyrregister (CHR), som Miljøstyrelsen vurderer er de bedste tilgængelige data til at få et overblik over udviklingen i dyreholdet på oplandsniveau. Det Centrale Husdyrregister (CHR) indeholder de data, der er nødvendige for at se udviklingen i dyreholdet i bestemte områder. Det er dog nødvendigt at behandle registrets data, for at de kan bruges til dette formål. Konsulentfirmaer og Danmarks Jordbrugsforskning, Foulum (DJF) kan bearbejde data fra registret. Jordbrugsanalyserne fra regionplanerne kan bruges til at vurdere udviklingen i dyrehold før 2007, og den kontinuerlige analyse af udviklingen kan derefter vurderes ud fra de godkendelser, der er givet til husdyrbrug i området, og de brug der er nedlagt.

Som hjælp til vurderingen af udviklingen i dyreholdet på oplandsniveau har Miljøstyrelsen udgivet en samlet oversigt over udviklingen i dyreholdet, hvor CHR-data er behandlet (se også nærmere herom nedenfor). I oversigten kan kommunerne se udviklingen i antallet af husdyrenheder i de enkelte oplande fra og med 2007. Opgørelsen opdateres årligt. Det vil sige de seneste data fra CHR indarbejdes i oversigten, når de årlige indberetninger til CHR er afsluttet. Indberetningen skal ske senest den 31. marts det pågældende år og kan enten foretages elektronisk eller pr. brev. For at sikre at data, der indsendes som brev, også kommer med i opgørelsen, forventes den årlige opdatering ske i efteråret det pågældende år.

Oversigtens indhold og web-adresse
Statsforvaltningen Nordjylland udarbejder jordbrugsanalyser, som blandt andet anvendes i forbindelse med kommuneplanlægningen over hele landet. Jordbrugsanalyserne vises på en hjemmeside. Miljøstyrelsen har valgt at vise oversigten over dyrehold på samme hjemmeside, idet disse data også indgår i jordbrugsanalyserne. Adgang til hjemmesiden kræver ikke password, kun en adgang til internettet. Hjemmesidens adresse er: http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm Af oversigten fremgår:

1. Kystvandoplande der anvendes i vandplanlægningen. Vandplanlægningens kystoplande kan også ses på adressen: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_hoering
   

1. Data fra det centrale husdyrbrugsregister (CHR), beregnet som antal dyreenheder (DE) i de enkelte kystoplande, fordelt på år fra og med 2007.
   

Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) er Fødevareministeriets centrale database til registrering af besætninger og husdyr, oprettet i 1993. Minimum en gang om året indmelder husdyrproducenterne til registret antallet af dyr, der står i stalden. Nærmere oplysninger om CHR kan hentes på adressen: http://www.glr-chr.dk/pls/glrchr/chrmenu$.menu


Figur 1: Illustration af de oplysninger, der vises i oversigten med CHR-data over udviklingen i dyreholdet i opland. Når man går ind på hjemmesiden og har fået oversigten frem klikkes med musen på det ønskede opland. Herefter fremkommer tal for udviklingen i dyreholdet.

Vurdering af udviklingen i dyreholdet i oplandet
For så vidt angår afgrænsning af oplande, skal der henvises til, at der i forbindelse med vandplanlægningen i medfør af miljømålsloven er fastlagt 143 kystvandoplande. Det anbefales at tage udgangspunkt i disse oplande. Oplandene har en gennemsnitsstørrelse på 30.273 ha (det mindste: 36 ha og det største: 347.745 ha). Tabel 3 viser de 143 vandoplandes fordeling i forhold til deres størrelse.

Vandoplande, antal	Vandoplande mindre end, ha
5	100
16	1.000
50	5.000
67	10.000
130	100.000
143	400.000

Tabel 3. De 143 vandoplande i vandplanerne kategoriseret efter deres størrelse målt i ha.

Oplandene sorteres i 2 kategorier:

1. Oplande til Natura 2000-område. I så fald tages der stilling til, om nitratudvaskning er af væsentlig betydning for miljøtilstanden:
   a. Er nitratudvaskning af væsentlig betydning for miljøtilstanden, vurderes udviklingen i dyreholdet i oplandet.
   b. Er nitratudvaskning ikke af væsentlig betydning for miljøtilstanden, kan kommunen undlade at vurdere udviklingen i dyreholdet.
2. For oplande til øvrige vandområder, der ikke er Natura 2000-områder, vil det som udgangspunkt ikke være relevant at anvende afskæringskriteriet.
   

Skal der foretages en vurdering af udviklingen i dyreholdet trækkes de relevante tal ud af oversigten.

Som udgangspunkt bør kun de oplysninger, der fremgår af oversigten, lægges til grund for vurderingen af udviklingen i dyreholdet i et opland. Det vil i praksis sige, at kommunen en gang årligt vurderer de enkelte oplande i kommunen ud fra de oplysninger, der kan hentes i oversigten og på det grundlag behandler ansøgninger i de respektive oplande, der herefter indsendes til kommunen.

Hvis kommunen vurderer, at der er behov for at supplere de oplysninger, som kan hentes fra oversigten, for at kunne vurdere udviklingen i dyreholdet i et opland afklares det først om disse oplysninger kan give et mere retvisende overblik end det overblik, der kan hentes via CHR-dataene, før de suppleres.

En sådan kvalificering af disse oplysninger i forbindelse med behandlingen af en ansøgning, vil alene kunne ske ud fra et indgående lokalt kendskab til den faktiske strukturudvikling i husdyrbrugene, som omfatter både nedlagte brug og nye godkendelser. Da oplysninger om nedlagte brug typisk kommer med en vis forsinkelse i forhold til oplysninger om nyetableringer, bør kommunen derfor have etableret et meget sikkert og hurtigt system til indmeldinger af nedlagte brug, hvis en sådan opgørelse skal have værdi i afgørelsen. Det vil også kræve en sikker opgørelsesmetode, hvis kommunen ønsker at kvalificere overblikket med oplysninger om udspredningsarealernes lokalisering i forhold til anlægget på tværs af oplandskel i afgørelsen.

Der skal dog henvises til, at i oplande, der er mindre end 1.000 hektar, og i oplande, hvor antallet af DE er mindre end 10.000, anbefales det, at kommunen så vidt muligt supplerer med lokal viden om udviklingen. Det skyldes, at der er større usikkerhed i CHR-dataene for så små områder henholdsvis med så få antal DE..

Desuden skal der, hvor det er relevant, inddrages viden om øvrige kilder, der har betydet en stigning i nitratudvaskningen. Det vil sige kilder, der ikke stammer fra husdyrproduktionen, fx dambrug.I det omfang kommunerne finder det relevant, kan oplysninger om udviklingen i husdyrholdet inddrages tværkommunalt. Der kan i den sammenhæng henvises til, at der er oprettet tværkommunale samarbejder omkring vådområdeindsatsen i vandplanerne.

Projekter der kan godkendes uanset dyreholdet er steget i et opland
Kommunen kan uanset en eventuel stigning i husdyrholdet siden 2007 godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Det kan gøres på flere måder. Det kan ske ved brug af reducerede gødningsnormer, flere efterafgrøder, eller ændret sædskifte. Det vil sige, at en landmand, der gerne vil have udvidet sit brug i et område, hvor dyreholdet er steget, udformer en ansøgning, hvor der vælges en eller flere af disse muligheder, så det fremgår af ansøgningen, at fra de arealer, som anvendes til udbringning af husdyrgødning, ikke vil være en større nitratudvaskning i det pågældende opland, end hvis det havde været et planteavlsbrug, hvor der kun anvendes handelsgødning..

En anden mulighed er ved, at husdyrgødningen afbrændes direkte, eller at den separeres og afsættes til godkendt biogasanlæg med eksport af den faste del til forbrænding eller ud af vandoplandet. Det vil sige, en landmand, der gerne vil have udvidet sit brug i et område, hvor dyreholdet, er steget, jf. ovenfor, udformer en ansøgning, hvor den husdyrgødning, der er forbundet med udvidelsen eller etableringen af husdyrproduktion, afsættes til et godkendt biogasanlæg og ikke modtages igen efter bioforgasning.

Kommunen kan også godkende ansøgninger, som kun vedrører husdyrtyper, som afgræsser vedvarende græsarealer i hovedparten af tiden. Det skyldes, at vedvarende græsarealer generelt set har en betydelig mindre udvaskning end planteavlsbrug. Hold af dyr, som er nødvendige for opretholdelse af vedvarende græsarealer og naturområder, kan således også tillades/godkendes i alle oplande i relation til kravene til nitratudvaskning til overfladevand. Dette omfatter kvæg, heste, får og geder, som afgræsser på vedvarende græsarealer og naturarealer i minimum 6 mdr. årligt.

I de kystoplande, hvor husdyrholdet er steget, kan kommunen også vurdere, om der er andre forhold uanset stigningen, der gør, at det stigende husdyrhold ikke giver anledning til en skade på vandmiljøet. Det kan omfatte, at der skal fratrækkes dyreenheder i de historiske CHR-data, fordi der siden seneste årlige opdatering heraf er etableret husdyrbrug, hvor nitratudvaskningen er reduceret, så den svarer til planteavlsbrug.

Det kan også vurderes, om der i oplandet ved anvendelse af miljøteknologi sker en afbrænding af husdyrgødningen og/eller eksport heraf ud af oplandet, som ikke afspejles i den seneste årlige opdatering af oversigten. Hvis det er tilfældet, kan de historiske CHR-data fratrækkes det antal dyreenheder, der svarer til den eksporterede mængde husdyrgødning, som den er registreret i gødningsregnskaberne.

Er der tale om en import af husdyrgødning til et opland, lægges det antal dyreenheder til den seneste årlige opdatering af oversigten, som svarer til den importerede husdyrgødning. Kommuner kan ikke tillade/godkende en øget nitratudvaskning fra husdyrbrug med henvisning til anden regulering og tilskudsordninger mv. i forbindelse med vandplanerne eller den generelle kvælstofregulering, som har nedbragt eller vil nedbringe nitratudvaskningen.

Behandling af CHR-dataene i oversigten
CHR-data over udviklingen i dyreholdet i oplande er som nævnt samling af data fra CHR med en beregning af antal dyreenheder (DE) i de enkelte kystoplande. Det er sket på følgende måde: Antallet af dyreenheder er placeret på oversigten ved hjælp af x og y koordinater for staldanlæggets adresse. Her beregnes antallet af DE på baggrund af omregningsparadigmer, så man på tværs af landet kan sammenligne forskellige typer dyr og staldanlæg. For kvægbesætninger angives der i CHR fx antal køer, kvier og handyr. Disse er omregnet til DE med anvendelse af en omregningsfaktor så dyregrupperne bliver sammenlignelige på tværs af CHR-adresserne. Da der skal ses på udviklingen af antal DE på oplandsniveau, og ikke på et absolut niveau, vurderer Miljøstyrelsen, at usikkerheder ved denne fremgangsmåde er acceptable.

I oversigten er der taget højde for at normtallene for beregning af dyreenheder er ændret. Ændringen af normtallene er justeret senest for DE/dyr gældende fra 1/8 2009 for kvæg/svin og fra 1/8 2010 for pelsdyr/fjerkræ.

Normtallene er gennem de senere år justeret i ryk og ikke løbende. Hvis der ikke tages højde for disse rykvise justeringer, vil man få urealistiske data over udviklingen i antal DE fra 2008 til 2009. Derfor er ændringerne i normtal fordelt jævnt over tidsrummet fra seneste til forrige ændring. For malkekvæg er ændringerne koblet til udviklingen i mælkeydelsen (figur 2), mens der for alle andre dyrearter antages en lineær udvikling.

For malkekøer betyder dette f.eks., at kun ændringen fra 2007 og frem indregnes og ikke hele stigningen fra 1.18 DE/dyr til 1.33 DE/dyr, som det ville være tilfældet, hvis udviklingen ikke antages at ske glidende.


Figur 2: Illustration af håndteringen af ændringerne i normtal for malkekøer.

I Figur 3 viser den blå graf udviklingen for alle dyrearter beregnet med justerede normer sammenlignet med den røde graf, der viser udviklingen uden justeringer af normtal (årsspecifikke i figur 2).


Figur 3: Udviklingen i dyreholdet på landsplan for alle dyrearter vist med justerede normer (blå kurve) og årsspecifikt (rød kurve).

Efter at data er trukket ud af CHR, skal der foretages en omregning til antal dyreenheder. Miljøstyrelsen vurderer ikke, at omregningen påvirker datasikkerheden. Det skyldes, at der ved omregningen regnes med absolutte tal for alle årene, hvorfor en eventuel usikkerhed vil blive vægtet ens årene imellem.

Anvendelsen af de justerede normtal medfører, at antal DE (landsdækkende) i perioden 2007 til 2010 falder med 2,3 pct. Hvis der blev anvendt ikke-justerede normtal, ville dyreholdsoversigten vise en stigning på knap 8 pct. Oversigten er således baseret på de justerede normtalsdata for antal dyr/DE.

Identifikation af vandområder, ad afskæringskriteriets pkt. 2A og 2B¶

I forhold til afskæringskriteriet opdeles de danske vandområder i 3 grupper:

1) vandområder, der ikke er omfattet af afskæringskriteriet,
2) vandområder, der er omfattet af afskæringskriteriet pkt. 1 og pkt. 2A samt
3) vandområder, der er omfattet af afskæringskriteriet pkt. 1 og pkt. 2B.

Afskæringskriteriet skal således ikke anvendes på alle vandområder. Det skyldes, at der er vand-områder, hvor den betydende faktor for miljøtilstanden ikke er en nitratudvaskning i den størrel-sesorden, som det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande og afskæ-ringskriteriet, giver mulighed for. Sådanne vandområder ligger uden for Natura 2000-områderne og er typisk åbne farvande, som f.eks. Skagerrak og Nordsøen. Omkring 85 pct. af det danske landareal afvander til Natura 2000 områder. De resterende 15 pct. af landarealet afvander til andre vandområder, herunder til de åbne farvande.

Til identifikation af om et vandområde er omfattet af enten pkt. 2A eller pkt. 2B i afskæringskriteriet skal det afklares, om det pågældende vandområde er et lukket bassin med ringe vandudskift-ning eller et vandområde, der er meget lidt eutrofieret.

Vandområder, der kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning eller som er meget lidt eutrofierede, er omfattet af pkt. 2B i afskæringskriteriet.

Øvrige vandområder, der er omfattet af afskæringskriteriet, er omfattet af pkt. 2A i afskæringskriteriet.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at til brug for identifikation af, om der er tale om et lukket bassin med ringe vandudskiftning, bør der tages udgangspunkt i det foreliggende beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande. Dette beskyttelsesniveau omfatter således en klassificering af vandområder i sårbare vandområder og meget sårbare vandområder. De meget sårbare vandområder omfatter Natura 2000-naturtyper, der er lavvandede vandområder med langsom vandudskiftning. De meget sårbare vandområder er: kystlaguner og strandsøer (naturtype 1150), flodmundinger (naturtype nr. 1130), større lavvandede bugter og vige (naturtype nr. 1160). De sårba-re vandområder udgøres af alle øvrige vandområder i Natura 2000-områderne. Beskyttelsesniveauet har således som udgangspunkt identificeret de mere eller mindre lukkede bassiner i de danske vandområder. Visse øvrige fjordafsnit, der ikke er en af de nævnte naturtyper, kan dog også optræde som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning.

Desuden vil visse næringsstoffattige søer også kunne være omfattet af afskæringskriteriet. Det drejer sig om kalk- og næringsfattige søer og vandhuller - lobeliesøer (naturtype nr. 3110), ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden (naturtype nr. 3130), kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger (naturtype nr. 3140), næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (naturtype nr. 3150) og brunvandede søer og vandhuller (naturtype nr. 3160).

Det er vurderingen, at til identifikation af vandområder, der er meget lidt eutrofierede, bør der tages udgangspunkt i vandplanlægningen.

Eksempler på vurderinger på baggrund af afskæringskriteriet¶

De principper, der kan tages udgangspunkt i ved den konkrete vurdering af den enkelte ansøgning i forhold til det fastlagte beskyttelsesniveau, er:



I det følgende er der opstillet 3 tænkte eksempler med beregninger, der skal illustrere, hvorledes en vurdering kan foretages med henblik på at afklare, om der vil blive tale om en skadesvirkning som følge af nitratudvaskning til et Natura 2000-område fra et husdyrbrug, der ansøges om. Under fanebladet "Ansøgning" beskrives, hvordan beregninger af nitratudvaskningsbidraget fra husdyrgødning foretages i IT-ansøgningssystemet.

Der er søgt opstillet 3 realistiske eksempler for ansøgninger med typiske bedriftsstørrelser, lidt under henholdsvis lidt over 200 ha. Oplysningerne om vandoplandene i eksemplerne er også søgt gjort virkelighedsnære, herunder deres størrelse såvel som den andel af vandoplandene, der opgjort som opdyrkede. Eksemplerne omfatter således både et eksempel fra et mindre vandopland og et eksempel fra et større vandopland.

Det skal understreges, at husdyrgodkendelseslovgivningen regulerer husdyrgødning i forbindelse med godkendelser, herunder den ekstra nitratudvaskning til overfladevande som følge af husdyr-gødning. Husdyrgodkendelsen regulerer ikke nitratudvaskning til overfladevande fra andre kilder, f.eks. nitratudvaskningen som følge af almindelig planteavl. Det betyder blandt andet, at der i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug efter husdyrgodkendelseslovens regler ikke kan ske en regulering af nitratudvaskningen som følge af husdyrgødningen, der er mere skærpet end kravene til nitratudvaskning som følge af planteavl. I IT-ansøgningssystemet sker der af tekniske årsager en beregning af den samlede nitratudvaskning fra udspredningsarealerne med forskellige forudsætninger. Det bliver dermed muligt at få beregnet konsekvensen af valg af virkemidler, som an-søger vælger for at imødekomme kravene. Beregningerne kan også anvendes i forhold til grundvand, hvor man også skal forholde sig til en fast grænse for nitratudvaskningen.

I eksemplerne beregnes således alene nitratudvaskningen som følge af husdyrgødningen.

Eksemplerne illustrerer:

• Eksempel 1: Ingen skadevirkning fra det ansøgte
• Eksempel 2: Skadevirkning fra det ansøgte (i sig selv)
• Eksempel 3: Skadevirkning fra det ansøgte (i kumulation)

Eksempel 1: Ingen skadevirkning fra det ansøgte¶

I dette eksempel er der tale om en ansøgning, hvor der fra bruget sker en afvanding til et Natura 2000-område, der i nitratklassekortlægningen i husdyrgodkendelseslovgivningen er klassificeret som sårbart, og arealernes evne til at reducere nitrat ligger mellem 75 og 100 pct. De aktuelle arealer, der indgår i ansøgningen, er således ikke omfattet af nogen nitratklasse (jf. nitratklasse-kortlægningen i husdyrgodkendelseslovgivningen).

Ifølge basisanalysen for området i forbindelse med vandplanlægningen i henhold til miljømålsloven er Natura 2000-området overbelastet med kvælstof, og kvælstofbelastning anses for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus.

I oplandet til det aktuelle Natura 2000-område er der sket en strukturudvikling i husdyrproduktionen, men denne udvikling har ikke bevirket, at antal dyreenheder har været stigende i oplandet. Etableringer og udvidelser af husdyrbrug i oplandet er således blevet modsvaret af nedlæggelser af andre husdyrbrug.

Desuden har den samlede nitratudvaskning til det aktuelle Natura 2000-område i øvrigt været faldende siden 1. januar 2007.

Med dette tænkte scenarie for udviklingen i oplandet til det aktuelle Natura 2000-område vurderes det derfor, at det ansøgte ikke i kumulation med andre husdyrprojekter i oplandet vil have en ska-devirkning på det aktuelle Natura 2000 område.

Beregninger (jf. tabel 4 nedenfor) viser, at det ansøgte vil udgøre 0,07 pct. af den samlede udvaskning til det aktuelle Natura 2000 område. Jf. afskæringskriteriet vil det ansøgte således heller ikke i sig selv have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område.

Det ansøgte overholder således afskæringskriteriet.

Natura 2000 område
Opland til Natura 2000 området, ha	40.000
Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 området, ha	24.000
Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct.	75 – 100
Standardudvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), kg N/ha/år	83
Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området, kg N/år (83 x 0,125 x 24.000)	249.000
Udvaskning fra øvrige opland (standard), kg N/år (10 x 0,125 x 16.000)	20.000
Udvaskning i alt fra opland kg N/år (249.000 + 20.000)	269.000
Det ansøgte
Reduktion (som ovenfor), pct.	87,5
Areal til udspredning i alt, ha	171
Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år	8,4
Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år (171 x 8,4 x0,125)	180
Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, pct. (180/269.000 x 100)	0,07

Tabel 4. Beregninger for eksempel 1, Ingen skadevirkning fra det ansøgte.

Eksempel 2: Skadevirkning fra det ansøgte (i sig selv)¶

I dette eksempel er der tale om en ansøgning, hvor der fra bruget sker en afvanding til et Natura 2000-område, der er i nitratklassekortlægningen i husdyrgodkendelseslovgivningen er klassificeret som meget sårbart, og arealernes evne til at denitrificere ligger mellem 51 og 75 pct. De aktuelle arealer, der indgår i ansøgningen, er således omfattet af nitratklasse II.

Afvandingen sker i det tænkte eksempel til en fjordarm, der er karakteriseret som et lukket bassin.

Ifølge basisanalysen for området i forbindelse med vandplanlægningen i henhold til miljømålslo-ven er Natura 2000-området overbelastet med kvælstof, og kvælstofbelastning anses for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus.

I oplandet til det aktuelle Natura 2000-område er der sket en strukturudvikling i husdyrproduktionen, men denne udvikling har ikke bevirket, at antal dyreenheder har været stigende i oplandet. Etableringer og udvidelser af husdyrbrug i oplandet er således blevet modsvaret af nedlæggelser af andre husdyrbrug.

Desuden har den samlede nitratudvaskning til det aktuelle Natura 2000-område i øvrigt været faldende siden 1. januar 2007. Med dette tænkte scenarie for udviklingen i oplandet til det aktuelle Natura 2000-område vurderes det derfor, at det ansøgte ikke i kumulation med andre planer og projekter i oplandet vil have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område, idet det ansøgtes bidrag ikke overstiger det fald i nitratudvaskningen, der er sket siden 1/1 2007, og som stammer fra udviklingen i husdyrproduktionen.

Ifølge beregningerne, jf. nedenfor i tabel 5 vil det ansøgte udgøre 2,7 pct. af den samlede udvaskning til Natura 2000-området. Jf. afskæringskriteriet (pkt. 2B) kan det derfor ikke udelukkes, at det ansøgte i sig selv kan have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område.

Det ansøgte overholder således ikke afskæringskriteriet.

Bemærk, at i dette tænkte eksempel er det ikke muligt at skærpe kravene i forhold til det ansøgte ud over de krav, der kan stilles for arealer beliggende i nitratklasse II.

Natura 2000 område
Opland til Natura 2000 området, ha	1.000
Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 området, ha	630
Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct.	51 – 75
Standardudvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), kg N/ha/år	60
Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området, kg N/år (60 x 0,375 x 630)	14.175
Udvaskning fra øvrige opland (standard), kg N/år (10 x 0,375 x 370)	1.388
I alt fra opland, kg N/år (14.175 + 1.388)	15.563
Det ansøgte
Reduktion (som ovenfor), pct.	62,5
Areal til udspredning, ha	226
Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år	5
Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år (226 x 5 x 0,375)	424
Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, pct. (424/15.563 x 100	2,7

Tabel 5. Beregninger for eksempel 2, Skadevirkning fra det ansøgte (i sig selv).

Eksempel 3: Skadevirkning fra det ansøgte (kumulation)¶

I dette eksempel er der tale om en ansøgning, hvor der fra bruget sker en afvanding til et Natura 2000-område, der i nitratklassekortlægningen i husdyrgodkendelseslovgivningen er klassificeret som sårbart, og arealernes evne til at denitrificere ligger mellem 51 og 75 pct. De aktuelle arealer er således ikke omfattet af nogen nitratklasse.

Ifølge basisanalysen for området i forbindelse med vandplanlægningen i henhold til miljømålsloven er Natura 2000-området overbelastet med kvælstof, og kvælstofbelastning anses for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus.

I oplandet til det aktuelle Natura 2000-område er der sket en strukturudvikling i husdyrproduktionen, men denne udvikling har ikke bevirket, at antal dyreenheder har været stigende i oplandet. Etableringer og udvidelser af husdyrbrug i oplandet er således blevet modsvaret af nedlæggelser af andre husdyrbrug.

Den samlede nitratudvaskning til det aktuelle Natura 2000-område har imidlertid været uændret siden 1/1 2007.

Med dette tænkte scenarie for udviklingen i oplandet til det aktuelle Natura 2000-område kan det ikke udelukkes, at det ansøgte i kumulation med andre projekter og planer i oplandet kan have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område. Det skyldes, at det ansøgte vil bevirke, at det samlede husdyrtryk og dermed nitratudvaskningen øges.

Ifølge beregningerne, jf. neden for i tabel 6 vil det ansøgte udgøre 1,4 pct. af den samlede udvaskning til Natura 2000-området. Det ansøgte vil netto øge nitratudvaskningen til det aktuelle Natura 2000-område.

Det ansøgte overholder således ikke afskæringskriteriet.

Natura 2000 område
Opland til Natura 2000 området, ha	2.000
Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 området, ha	1.260
Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct.	51 – 75
Standard udvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), kg N/ha/år	60
Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området, kg N/år (60 x 0,375 x 1.260)	28.350
Udvaskning fra øvrige opland, (standard) kg N/år (10 x 0,375 x 740)	2.775
Udvaskning i alt fra opland, kg N/år (28.350 + 2.775	31.125
Det ansøgte
Reduktion (som ovenfor), pct.	62,5
Areal til udspredning i alt, ha	299
Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år	3,9
Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år (299 x 3,9 x 0,375	437
Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, pct. (437/31.125 x 100)	1,4

Tabel 6. Beregninger for eksempel 3, Skadevirkning fra det ansøgte(i kumulation).

Baggrund for afskæringskriteriet¶

Når det gælder nitratudvaskning til overfladevande, har der hidtil ikke været foretaget en udredning af, under hvilket niveau en udvaskning af nitrat til overfladevande fra én kilde næppe vil kunne påvises at have en skadevirkning på overfladevande. Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet (DMU) har på baggrund af eksisterende viden og modeller foretaget en række scenarieberegninger af effekten af nitratudvaskningen.

Miljøstyrelsen har på baggrund af de beregninger, som DMU har foretaget for Miljøstyrelsen, fastlagt et afskæringskriterium for, hvornår der ikke vil kunne påvises effekter af en udvaskning af nitrat til overfladevande fra en kilde (en ansøgning efter husdyrgodkendelsesloven) med henblik på at give kommunalbestyrelsen et bedre grundlag for at foretage den lovkrævede konkrete vur-dering med hensyn til nitratudvaskning til overfladevande.

Afskæringskriteriet omfatter overfladevande, herunder også overfladevande i de internationale naturbeskyttelsesområder og/eller yngle- eller rasteområder for beskyttede arter.

Afskæringskriteriet anvendes således som grundlag for den konkrete vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven med henblik på at vurdere, om det ansøgte er i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen , eller vil medføre en væsentlig påvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser, jf. også husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2 - 6.

Vandområders kvalitet er i stort omfang bestemt af tilførslen af kvælstof og anses i mange af de danske overfladevande for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus i habitatdirektivet og god økologisk tilstand i vandrammedirektivet. Hvor stor betydning nitratudvaskningen har for miljøtilstanden af overfladevandene, afhænger dog ikke alene af, hvor meget nitrat, der tilføres. Det afhænger også af, hvor stor en kvælstofreduktion, der er fra rodzonen til pågældende vandområde, og hvor sårbart overfladevandet er over for nitratudvaskningen. Typisk er vandområder med langsom vandudskiftning mere sårbare end vandområder med større vandudskiftning.

Nitratudvaskningen til vandområderne stammer væsentligst fra de dyrkede arealer. Af landbrugets bidrag til nitratudvaskningen stammer i runde tal omkring 5/6 fra planteavl og omkring 1/6 fra husdyrproduktioner.

Reguleringen af nitratudvaskningen fra landbruget til vandområderne reguleres gennem en generel regulering og for husdyrbrugs vedkommende tillige gennem husdyrgodkendelsesloven, når der ønskes etableret et husdyrbrug, eller et eksisterende brug ønskes udvidet eller ændret.

Den generelle regulering¶

Når det gælder husdyrgødning, rummer den generelle regulering, som alle landbrug er omfattet af, krav til den maksimale mængde husdyrgødning, der må udspredes pr. arealenhed (harmonikravet, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen). Harmonikravet gælder alle brug uanset størrelse, og uanset om der er mange eller få husdyrbrug i et givet område. Harmonikravet sikrer, at den samlede mængde husdyrgødning til udspredning pr. arealenhed ikke overstiger en nærmere bestemt grænse. Dermed sættes der i praksis en maksimal grænse for, hvor mange dyr, der kan være i et område.

Den generelle regulering fastsætter også krav til udnyttelsen af husdyrgødningen og krav om et maksimalt gødningsniveau, som er 10 pct. under det økonomisk optimale. Den generelle regulering har medført, at nitratudvaskningen er reduceret med ca. 50 pct. siden 1980erne.

Beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesloven¶

Husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande er en skærpelse af reguleringen i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug, for så vidt angår de generelle harmonikrav. Skærpelsen er bestemt af to faktorer. For det første af hvor stor en kvælstofreduktion, der er fra rodzonen til pågældende vandområde. For det andet hvor sårbart vandområdet er. Beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevande er således fastlagt ud fra en række faglige udred-ninger af den miljømæssige sårbarhed af natur og vand.

Dermed er beskyttelsesniveauet målrettet mod en skærpelse af den generelle regulering, således at des ringere reduktionskapacitet og des større sårbarhed af det aktuelle vandområde, des mere skærpede krav i forhold til harmonikravet skal der stilles i forbindelse med en godkendelse af et brug. Der kan ikke stilles mindre skærpede krav i en godkendelse af et husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven, end de krav der følger af beskyttelsesniveauet.

Beskyttelsesniveauet hviler på fremskrivninger af husdyrproduktionens størrelse. Disse fremskrivninger viser, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke kan forventes at stige, men at den vil blive samlet på større, men færre husdyrbrug. Det skal understreges, at mens fremskrivninger danner grundlag for fastlæggelsen af beskyttelsesniveauet, så er det den hidtidige, faktiske udvikling i antal dyreenheder (DE), der danner grundlag for afskæringskriteriet.

Denne strukturudvikling i den danske husdyrproduktion forventes at ville forgå relativt hurtigt, hvorfor hovedparten af den danske husdyrproduktion i løbet af en kortere årrække vil have været underkastet en godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven og de miljøkrav, der følger heraf. Endvidere bevirker denne udvikling, at produktioner udfases på husdyrbrug med en problematisk placering i forhold til nabo- og miljøinteresser, mens udvidelser sker, hvor miljøkravene kan overholdes, altså med en alt andet lige bedre placering.

Med denne strukturudvikling betyder det, at der kan foretages etableringer og udvidelser af husdyrbrug i et givet område, uden at der samlet set sker en øget nitratudvaskning, fordi disse etableringer og udvidelser modsvares af produktioner, der nedlægges.

Dermed er denne strukturudvikling overordnet set en fordel for miljøet.

Beskyttelsesniveauet for nitratudvaskningen til overfladevande har således fokus på, at der sker en beskyttelse af overfladevandet i det tilhørende opland, så det sikres, at der uanset projektstørrelse sker en regulering af nitratudvaskningen opgjort pr. arealenhed i oplandet i forbindelse med at husdyrbrug tillades eller godkendes.

Dermed inddrager beskyttelsesniveauet også påvirkningen fra øvrige brug i det aktuelle opland og tager højde for forurening fra alle projekter og brug i det aktuelle opland. Også uanset brugenes størrelse, da de alle, jf. den generelle regulering - harmonikravet - er reguleret med et maksimalt dyretryk pr. arealenhed.

Den generelle regulering og beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelseslovgivningen, der effektueres i takt med, at der udstedes tilladelser og godkendelser, regulerer via en regulering af dyretrykket udviklingen i nitratudvaskningen.

Miljøstyrelsen er opmærksom på, at udviklingen i dyretryk pr. arealenhed ikke fuldt ud er et udtryk for nitratudvaskningen fra husdyrproduktionen. En vurdering af husdyrtrykket er dog hensigtsmæssig, da der foreligger gode data, og udvaskningen pr. dyreenhed (DE) løbende reduceres på grund af skærpede generelle regler og krav som følge af miljøgodkendelserne. Det vil i visse tilfælde være nødvendigt med supplerende vurderinger, eksempelvis vedrørende til- og fraført husdyrgødning i forhold til det enkelte opland. Normalt kan disse transporter af husdyrgødning på tværs af oplandene vurderes at opveje hinanden. Men under særlige omstændigheder, f.eks. ved fællesbiogasanlæg eller andre fælles anlæg kan der være behov for supplerende vurderinger, hvis der er risiko for en betydelig nettotilførsel til oplandet af husdyrgødning.

Grøn Vækst¶

Reguleringen af husdyrbrug i medfør af husdyrgodkendelsesloven bidrager, i takt med at der gives tilladelser og godkendelser til husdyrbrug, at nedbringe nitratudvaskningen til overfladevande.

I forbindelse med Grøn Vækst er der aftalt yderligere tiltag, der skal bidrage til at nedbringe nitratudvaskningen. Det drejer eksempelvis om tiltag til en grøn omlægning af kvælstofreguleringen og etablering af vådområder. Tiltagene vedrørende nitratudvaskning i Grøn Vækst omfatter ikke, at godkendelser efter husdyrgodkendelsesloven skal bidrage til målopfyldelse af vand- og Natura 2000-planerne ud over det, der allerede følger af lovens beskyttelsesniveauer. Godkendelser af husdyrbrug må dog ikke medføre en samlet øget kvælstofudvaskning, der kan være til hinder for at opfylde miljømålet om gunstig bevaringsstatus i habitatdirektivet og god økologisk tilstand i overfladevande i vandrammedirektivet.

Afskæringskriteriet¶

Beskyttelsesniveauet skal overholdes i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug og vil i de allerfleste tilfælde sikre, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning fra det ansøgte. I forbindelse med den konkrete vurdering af en ansøgning foretages en vurdering af, om det ansøgte med overholdelse af det fastlagte beskyttelsesniveau vil kunne få en skadevirkning på et Natura 2000-område. Det fastlagte afskæringskriterium anvendes til at vurdere, om det fastlagte beskyttelsesniveau i den konkrete sag er tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke vil være tale om en skadevirkning på et Natura 2000-område. Kriteriet finder også anvendelse for ansøgninger, der påvirker over-fladevande uden for Natura 2000-områderne og for levesteder for beskyttede plante- og dyrearter.

Fastlæggelsen af afskæringskriteriet er sket på baggrund af de beregninger, som DMU har foretaget for Miljøstyrelsen med henblik på i overensstemmelse med habitatdirektivet at sikre, at vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder sker på grundlag af troværdige og tilgængelige videnskabelige oplysninger og nyeste resultater.

DMU´s analyse viser, at der er en teoretisk lineær sammenhæng mellem den øgede kvælstoftil-førsel og ændring i sigtdybden og dybdegrænsen for ålegræs, og konkluderer, at enhver stigning i de samlede kvælstoftilførslerne til et fjordområde teoretisk set må anses for at påvirke miljøtilstanden negativt. DMU´s analyse henviser til, at en øget kvælstoftilførsel på op til 10 pct. vil medføre en begrænset, men målbar, negativ effekt på miljøtilstanden i danske fjorde, dog således, at der er usikkerheder på beregningerne, som også fremgår af DMU´s analyse.

En vigtig parameter, som reagerer på kvælstoftilførslen er sigtdybden. Dybdegrænsen for ålegræs og andre biologiske parametre er konsekvenser heraf. Målinger af sigtdybden i marine miljøer angives normalt i meter med 1 decimal. Målingerne foretages visuelt, og usikkerheden angives til at være i størrelsesordenen +10 cm . Sigtdybden er normalt under 5 meter, men i meget rene fjorde er der i historisk tid registreret sigtdybder på op til 10 meter.

Disse forhold betyder, at ændringer af sigtdybder på under 1-2 pct. i praksis ikke vil kunne påvises med de nuværende målemetoder, uanset hvor mange målinger af sigtdybden, der gennemføres.

Sigtdybden vil derfor skulle ændres med mere end 1-2 pct., hvis det med de nuværende målemetoder skal kunne registreres. En øget tilførsel af kvælstof på 5 pct. i de mest følsomme vandområder, Skive Fjord og Lovns Bredning i forhold til sigtdybden, vil teoretisk set medføre en reduceret sigtdybde på henholdsvis 1 pct. og 1,5 pct (læs mere i afsnittet "Analyse fra DMU" og se data i afsnittets tabel 7). En øget tilførsel på 5 pct. er altså nær grænsen for, hvornår en forøget nitratkoncentration teoretisk set medfører en ændring af sigtdybden, som kan registreres med de nuværende målemetoder. Med andre ord, ændres nitratkoncentrationen i et vandområde mindre end 5 pct., vil det ikke være muligt at påvise en ændring i sigtdybde og følgelig heller ikke muligt at påvise en effekt af ændringen i nitratkoncentrationen.

DMU´s analyse viser, at en øget tilførsel af kvælstof på 1 pct. medfører et fald i sigtdybde på mellem 0 og 0,3 pct. På grund af måleusikkerhederne kan dette fald i sigtdybde ikke påvises i praksis med de nuværende målemetoder.

Derfor vurderer Miljøstyrelsen, at det kritiske niveau for, hvornår der kan være tale om en skade-virkning er, når nitratudvaskningen som følge af en husdyrproduktion udgør 5 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle vandområde, jf. afskæringskriteriets pkt. 2A. Dog således, at der indtræder en skadevirkning, når nitratudvaskningen som følge af en husdyrproduktion udgør 1 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle vandområde, hvis udvaskningen sker til et lukket bassin og/eller til et meget lidt eutrofieret vandområde, jf. afskæringskriteriets pkt. 2B.

Afskæringskriteriets pkt. 2B er fastsat som ekstra sikkerhed for at imødegå den situation, hvor der brugene koncentreres i de mest følsomme dele af et opland, hvor udvaskningen sker til et lukket bassin og/eller et meget lidt eutrofieret vandområde. Som det også fremgår af DMU´s analyse, er nogle fjorde opdelt i adskilte bassiner, hvor det kan have en negativ effekt på miljøet, hvis tilførslerne flyttes ’indad’ i fjorden, og i nogle tilfælde kan øgede tilførsler til lavvandede afsnørede vandområder med ringe vandudskiftning give problemer.

Jf. DMU´s analyse er Skive Fjord og Lovns Bredning eksempler på mere eller mindre lukkede bassiner. For sådanne områder er det Miljøstyrelsens vurdering, at det vil være vigtigt i at fast-lægge afskæringskriteriet, så tilførslen ikke flyttes indad i fjorden, hvis fjorden er opdelt i bassiner. Det kan nemlig betyde, at det enkelte bassin påvirkes betydeligt.

Analyse fra DMU¶

Miljøstyrelsen har bedt Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet (DMU) om at foretage en analyse af, om det er muligt på baggrund af eksisterende viden og modeller at opstille kriterier for, hvornår der ikke vil kunne påvises effekter af en udvaskning af nitrat til overfladevande fra en kilde (en ansøgning efter husdyrgodkendelsesloven). DMU har på det grundlag udarbejdet rapporten:
"Effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde".

På baggrund af DMU´s analyse har Miljøstyrelsen udarbejdet vejledning til kommunernes konkrete vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven med henblik på at vurdere om projektet er i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen eller vil medføre en væsentlig påvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser, jf. også husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2 - 6.

For at kunne foretage analysen har det været hensigtsmæssigt, at opstille en række scenarier, hvor kvælstoftilførslen øges med forskellige procentsatser og undersøge, om der ud fra eksisterende viden og modeller vil kunne være en effekt. Sådanne scenarier kan lyde paradoksa-le i lyset af de målsætninger, der er opstillet i de foreliggende udkast til vandplaner og i aftalen om Grøn Vækst om at reducere kvælstofudvaskningen til overfladevande. Sådanne scenarier vil imidlertid kunne danne grundlag for at afklare, hvor stor den andel af nitratudvaskningen fra én kilde af den samlede nitratudvaskning fra hele oplandet til et givet vandområde kan være, uden at der med nuværende viden kan medføre en negativ effekt af miljøtilstanden.

Analysen er baseret på en række forskellige empiriske og dynamiske modeller, og omfatter flere forskellige indikatorer for effekten af øget kvælstoftilførsel. Effekten på udbredelsen af ålegræs og sigtdybde er trukket frem i analysen. Det skyldes, at udbredelsen af ålegræs og sigtdybde er vigtige indikatorer for miljøtilstanden i de fleste kystområder i Danmark. Desuden er de foreliggende udkast til vandplaner efter miljømålsloven i høj grad baseret på dybdeudbredelsen af ålegræs, da man netop for denne parameter har mulighed for at kunne vurdere tilstanden i en situation med lav kvælstoftilførsel ud fra gamle observationer.

Det skal understreges, at genetablering af nye bestande af ålegræs er en langsom proces, der antagelig forløber i årtier, og at denne parameter derfor er dårligt egnet til år til år at detektere ændringer miljøtilstanden. Dens styrke ligger i at definere et endemål om ’god økologisk tilstand’. Kommende vandplaner forventes da også at ville skulle inddrage flere og andre parametre til vurdering af miljøtilstand i overfladevande.

DMU´s analyse konkluderer, at en hver stigning i de samlede kvælstoftilførsler til et fjordområde teoretisk set må anses for at påvirke miljøtilstanden negativt. Altså, at enhver stigning i kvælstofbelastningen vil fjerne tilstanden i det pågældende vandområde fra at kunne opfylde miljømålet, så længe dette miljømål ikke er opfyldt.

Analysen viser, at øges kvælstoftilførslen med op til 10 pct. vil det medføre en begrænset, men i praksis målbar, negativ effekt på miljøtilstanden i danske fjorde. Det har ikke været muligt, at registrere effekten på udbredelsen af ålegræs ved at øge kvælstoftilførslen med 10 pct. Men der vil være en negativ effekt på ålegræssets udbredelse. Det skyldes især den ringere sigtdybde, der kan konstateres i et sådant scenarie, er en vigtig faktor for udbredelsen af ålegræs.

Analysen viser, at de negative effekter vil være mindre des mindre forøget kvælstoftilførsel, der analyseres for. Inden for det begrænsede interval på mellem 0 pct. og 10 pct. øget kvælstoftilførsel antages det i analysen, at ændringerne i de teoretisk negative effekter vil være proportionale med ændringerne i øget tilførsel.

I nedenstående tabel 7 er en opsamling af analysens resultater for de fjorde, der har været omfattet af analysen, ved en øget kvælstoftilførsel på 0,5 pct., 1 pct., 5 pct. henholdsvis 10 pct. på blandt andet lyssvækkelsen i vandsøjlen, vandets sigtdybde og ålegræssets udbredelse. Disse analyseresultater er behæftet med usikkerhedsmargin (ikke gengivet i tabel 7).

Effekten af øget tilførsel med kvælstof kan ikke alene ses i lyset af en øget tilførsel, men må også ses i lyset af, hvilken økologiske tilstand det pågældende vandområde har. Det fremgår således af analysen, at den negative effekt ved øget kvælstoftilførsel bliver mindre des ringere den økologiske tilstand er. Og er vandområdet "dødt" har det principielt ingen betydning for dets økologiske tilstand, hvor meget eller hvor lidt kvælstoftilførslen øges. Omvendt antages det, at des bedre økologisk tilstand det pågældende område har, des mere "robust" vil det kunne reagere over for øget kvælstoftilførsel. Dette vil dog kun være tilfældet frem til et vist punkt.

Analysen omfatter Skive Fjord, Horsens Fjord og Odense Fjord samt resultater fra tidligere undersøgelser for Limfjorden, Mariager Fjord og Randers Fjord. DMU konkluderer, at disse fjorde dækker et bredt spektrum af danske fjorde, og at konklusionerne må antages at være rimeligt dækkende for alle danske fjorde.

Dertil kommer - som det også anføres i analysen - at alle fjorde har deres egne karakteristika, og nogle typer af fjorde mangler i analysen, fx østdanske fjorde med lang opholdstid. Analysen fastslår også, at det er vanskeligt at afgøre, om der er forskellig følsomhed i de forskellige fjorde i forhold til deres karakteristika. Analysen for Limfjorden, tyder på, at de mindst eutrofierede vandområder er mest følsomme for små ændringer i tilførslen af kvælstof.

Analysen er baseret på den samlede tilførsel til et fjordsystem. En omfordeling af kvælstoftilførslerne inden for et fjordopland vil normalt ikke have miljømæssige konsekvenser. I nogle tilfælde kan det dog være vigtigt, at tilførslen ikke flyttes indad i fjorden, hvis fjorden er opdelt i bassiner. Det kan nemlig betyde, at det enkelte bassin påvirkes betydeligt.

Godkendelse af et husdyrbedrift med deraf følgende stigning i udslippet af kvælstof, kan være neutralt for den de samlede danske kvælstoftilførsel, hvis tilførslerne fra andre bedrifter reduceres tilsvarende (fx nedlæggelse af husdyrbrug).

I analysen henvises til tre situationer:

• Ændringerne sker inden for samme delopland til en fjord, dvs. inden for samme vandløbssystem. Det betyder, at der netto ikke sker nogen ændring i tilførslerne til fjorden, og der er derfor heller ingen ændrede miljøeffekter i fjorden. Herefter er der kun eventuelle effek-ter på terrestriske og limniske miljøer, som skal vurderes.
  

• Man flytter tilførslerne fra et delopland til et andet, men inden for oplandet til den samme fjord. Det vil i de fleste tilfælde være miljømæssigt neutralt for fjorden, da vandbevægelser i de fleste tilfælde hurtigt vil fordele den tilførte kvælstof i hele fjorden. Nogle fjorde er dog opdelt i adskilte bassiner. I sådanne tilfælde vil det have en negativ effekt på miljøet, hvis tilførslerne flyttes ’indad’ i fjorden. I nogle tilfælde kan øgede tilførsler til lavvandede afsnø-rede dele med ringe vandudskiftning også give problemer.
  

• Tilførslerne flyttes fra et fjordopland til et andet, eventuelt til en åben kyst. Hvis tilførslerne flyttes til en anden fjord vil der være negative konsekvenser for denne fjord tilførslerne flyt-tes til. Flyttes tilførslerne fra en lukket til en åben fjord, vil det ofte netto have en positiv effekt, og flyttes tilførslerne til en åben kyst vil det samlet set altid være positivt.
  

Øget kvælstoftilførsel, pct.	Bjørnholm Bugt	Riisgårde Bredning	Skive Fjord	Lovns Bredning	Horsens Fjord	Odense fjord, ydre del	Odense fjord, indre del
Ændringer i koncentrationen af opløst organisk kvælstof, pct.
0,5	0,3	0,2	0,3	0,3	0,1	0,2	0,0
1,0	0,6	0,5	0,5	0,6	0,1	0,3	0,1
5	3,2	2,3	2,7	3,0	0,7	1,6	0,4
10	6,3	4,6	5,3	6,1	1,5	3,2	0,7
Ændringer koncentrationen af fytoplankton, pct.
0,5	0,2	0,1	0,2	0,3	0,0	0,0	0,0
1,0	0,4	0,3	0,3	0,6	0,0	0,0	0,0
5	1,8	1,4	1,6	3,2	0,0	0,0	0,0
10	3,6	2,8	3,2	6,3	0,0	0,0	0,0
Ændringer i koncentrationen af total kvælstof, pct.
0,5	0,3	0,3	0,3	0,4	0,3	0,3	0,2
1,0	0,7	0,6	0,7	0,8	0,5	0,6	0,4
5	3,4	3,0	3,3	3,8	2,6	2,9	2,2
10	6,8	6,0	6,7	7,6	5,2	5,7	4,5
Lyssvækkelse i vandsøjlen, pct.
0,5	-	0,1	0,1	0,2	0,0	0,0	-
1,0	-	0,2	0,2	0,3	0,0	0,0	-
5	-	1,0	1,0	1,6	0,2	0,2	-
10	-	2,1	2,0	3,2	0,4	0,5	-
Ændringer i sigtdybde, pct.
0,5	-	- 0,1	- 0,1	- 0,2	- 0,0	- 0,0	-
1,0	-	- 0,2	- 0,2	- 0,3	- 0,0	- 0,0	-
5	-	- 0,9	- 1,0	- 1,5	- 0,2	- 0,2	-
10	-	- 1,8	- 2,0	- 3,0	- 0,3	- 0,4	-
Ændringer i dybdegrænsen for ålegræsudbredelsen, pct.
0,5	-	- 0,0	- 0,1	- 0,1	- 0,0	- 0,0	-
1,0	-	- 0,1	- 0,1	- 0,1	- 0,0	- 0,0	-
5	-	- 0,3	- 0,6	- 0,5	- 0,1	- 0,1	-
10	-	- 0,7	- 1,1	- 1,0	- 0,2	- 0,2	-

Tabel 7. Scenarieberegninger af effekten af en kvælstoftilførsel på 0,5 pct., 1 pct., 5 pct. henholdsvis 10 pct. for forskellige parametre i udvalgte fjorde. Scenarieberegningerne er gennemført ud fra nyudviklede empiriske modeller. De udvalgte fjorde er fjorde, hvor der findes tilstrækkelig data til at kunne foretage beregningerne efter de nyudviklede empiriske modeller. DMU vurderer, at fjordene er repræsentative for de danske fjorde. Nærværende tabel er et sammendrag af tabel 4.1.1. i DMU´s rapport.

FarmN¶

I ansøgningssystemet angives resultatet af FarmN-beregningen. Nederst er der mulighed for at se den bagvedliggende Farm-N beregning. Under ”bedrift” kan vælges nudrift, scenario 2 og scenario 3. Scenario 2 svarer til udvaskningsberegningen for DEreel og scenario 3 svarer til udvaskningsberegningen for DEmax. Resultatet ses under fanebladet ”resultat”. Beregningen af nitratudvaskningen er et estimat af nitratkoncentrationen i ca. 1 meters dybde, og repræsenterer dermed ikke koncentrationen i grundvandet . For de marker, som er placeret på arealer, der er udpeget som nitratfølsomme områder, vil der være beregninger for nitratkoncentrationen i det vand, der forlader rodzonen. For arealer uden for nitratfølsomme områder bliver der ikke beregnet nitratudvaskning.

Udvaskningen i nudrift beregnes ud fra referencesædskiftet og de generelle krav til efterafgrøder og kvælstofanvendelse, men med den aktuelle anvendelse af husdyrgødning . Hvis ansøger frivilligt har haft et sædskifte med mindre udvaskning, anvendt mindre handelsgødning end normen eller haft flere efterafgrøder, påvirker det således ikke beregningen. Kun i de tilfælde hvor de skærpede krav skyldes krav eller projekttilpasninger som følge af en tidligere VVM-screening, VVM-redegørelse eller miljøgodkendelse.

Udvaskningen i ansøgt drift beregnes ud fra de tilsvarende parametre. Dog ud fra det valgte standardsædskifte i stedet for referencesædskifte, hvis ændret sædskifte er valgt som virkemiddel til at begrænse nitratudvaskningen.

Nye ejede eller forpagtede udbringningsarealer, dvs. arealer som ansøger ikke bruger til udbringning af husdyrgødning i nudrift, men som skal bruges i ansøgt drift, indgår også i beregningen af udvaskning i nudrift. De nye arealer indgår i beregningen som om de ikke har modtaget husdyrgødning i nudriften.

Forurening med kvælstof¶

I Danmark er kvaliteten af grundvand og vandmiljøet i fjorde og indre farvande truet af for store tilførsler af kvælstof. Forureningen medfører øget vækst af alger. Kvælstof er især begrænsende for produktionen af alger i sommeren og sensommeren. Ved rigelig tilførsel af kvælstof reduceres sigtdybden i vandet, og risikoen for iltsvind øges til skade for plante- og dyrelivet.

Landbrugsdrift giver i forhold til naturområder en øget belastning af vandmiljøet med kvælstof. Kvælstof tilføres markerne med bl.a. husdyrgødningen. En del af det tilførte kvælstof fraføres igen med afgrøderne, medens resten tabes eller indlejres i jordpuljen.

Der er således følgende tabsposter:

• Ammoniakemission
• Denitrifikation (kvælstoffet reduceres til frit kvælstof)
• Ændring i jordpuljen (indholdet af rodzonens indhold af kvælstof kan ændre sig i både opad- og nedadgående retning)
• Nitratudvaskning
  

Det er nitratudvaskningen ud af rodzonen, der skal miljøvurderes. Denne kan via dræn eller grundvand tabes til vandmiljøet f.eks. søer og fjorde (overfladevand) og kan desuden medføre et øget nitratindhold i grundvandet.

Påvirkning af overfladevande med kvælstof¶

Kvaliteten af overfladevande er påvirket af tilførslen af kvælstof, og kvælstof er en betydende faktor for deres miljøtilstand. Kvælstofbelastningen anses i mange af de danske overfladevande for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus og god økologisk tilstand.

Nitrattilførslen til overfladevande stammer væsentligst fra de dyrkede arealer. Af landbrugets bi-drag til nitratudvaskningen stammer i runde tal omkring 5/6 fra planteavl (opretholdelse af et til-strækkeligt gødningsniveau til en optimal planteproduktion) og omkring 1/6 fra husdyrproduktioner (øget bidrag pga. anvendelse af husdyrgødning). I forbindelse med miljøgodkendelsen af husdyr-brug håndteres generelt den ekstra miljøpåvirkning, som er knyttet til husdyrproduktionen (plan-teavlere skal jo ikke have en miljøgodkendelse). Hvor stor nitratudvaskningen til overfladevande er fra de dyrkede arealer som følge af udspredning af husdyrgødning, afhænger blandt andet af, hvor meget det reduceres, fra det forlader rodzonen fra det aktuelle udspredningsareal og til det lander i det pågældende overfladevand.

Hvor stor betydning nitrattilførslen har for miljøtilstanden af overfladevandene afhænger af, hvor meget nitrat, der tilføres. Det afhænger også af, hvor sårbart overfladevandet er over for nitrattil-førslen. Typisk er lavvandede overfladevande med langsom vandudskiftning mere sårbare end overfladevande med større dybde og vandudskiftning.

I vandløb har mængden af nitrat ikke nogen større betydning for miljøtilstanden. Dårlig miljøtilstand i vandløb skyldes andre forhold end tilførslen af nitrat. Vandløbenes betydning mht. nitratbelastning er først og fremmest transporten til marine vandområder, der vil kunne blive påvirket af nitrattilførslen. De fleste søer er fosforbegrænsede. Kvælstoftilførslen vil derfor kun have mindre betydning for disse søer.

Links til afgørelser fra Miljøklagenævnet¶

Afgørelser fra Miljøklagenævnet om påvirkning af Natura 2000-områder
Miljøklagenævnets afgørelse af 11. juni 2009 (j.nr. 130-00102)
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00007)
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00024)

Afgørelser fra Miljøklagenævnet om nitratemission til Natura 2000-områder
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00027)
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00028)
Miljøklagenævnets afgørelse af 30. marts 2009 (j.nr. 130-00223)
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00024)
Miljøklagenævnets afgørelse af 19. juni 2009 (j.nr. 130-00146)
Miljøklagenævnets afgørelse af 28. august 2009 (j.nr. 130-00108)
Miljøklagenævnets afgørelse af 2. februar 2010 (j.nr. 130-00374)
Miljøklagenævnets afgørelse af 11. maj 2010 (j.nr. 130-00062)
Miljøklagenævnets afgørelse af 20. maj 2010 (j.nr. 130-00366)
Miljøklagenævnets afgørelse af 31. maj 2010 (j.nr. 130-00382)
Miljøklagenævnets afgørelse af 29. juni 2010 (j.nr. 130-00100)
Miljøklagenævnets afgørelse af 30. juni 2010 (j.nr. 130-00185)

Afgørelse fra Miljøklagenævnet om nitratemission til områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. juli 2009 (j.nr. 130-00054)

Afgørelser fra Miljøklagenævnet om nitratemission til overfladevand uden for Natura 2000-områder og områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00027)
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00028)
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. maj 2009 (j.nr. 130-00117)