Sidehistorie: Virkemidler på arealer
Sammenlign side versioner
Page Revision: 13/01/2011 17:25
På denne side vises en oversigt af virkemidler til begrænsning af nitratudvaskning til overfladevand og grundvand samt fosforoverskud.
Der er desuden en kort redegørelse for de enkelte virkemidler. For yderligere oplysninger henvises til disse notater:
Notat om standardsædskifter og
Notat om efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
Oversigt af virkemidler
| Virkemiddel | Effekt | Anvendelse |
|---|
| Nitrat - overfladevand |
|---|
| Skærpede harmonikrav | Overholdes de skærpede harmonikrav ifølge beskyttelsesniveauet kræves ikke yderligere beregninger. | Anvendes på bedriftsniveau. |
| Flere efterafgrøder end krav ifølge gødningsregnskabet | Indgår i beregningen af nitratudvaskningen som alternativ til de skærpede harmonikrav. | Anvendes på bedriftsniveau eller på markniveau. Ved anvendelse på markniveau skal særlige betingelser være opfyldt. |
| Nedsat kvælstofnorm i forhold til kravet ifølge gødningsregnskabet | Indgår i beregningen af nitratudvaskningen som alternativ til de skærpede harmonikrav. | Anvendes på bedriftsniveau. |
| Ændret sædskifte | Indgår i beregningen af nitratudvaskningen som alternativ til de skærpede harmonikrav. | Anvendes på bedriftsniveau eller på markniveau. |
| Nitrat - grundvand (ud over de nævnte under overfladevand) |
|---|
| Årligt krav om efterafgrøder på bestemte marker ud over krav ifølge gødningsregnskabet | Indgår i beregningen af nitratudvaskningen. | Anvendes på markniveau i det område, hvor grundvandet skal beskyttes. |
| Ændret sædskifte på bestemte marker | Indgår i beregningen af nitratudvaskningen. | Anvendes på markniveau i det område, hvor grundvandet skal beskyttes. |
| Fosforoverskud |
|---|
| Øget udbringningsareal | Indgår i beregningen af fosforoverskuddet. | Anvendes på bedriftsniveau. |
| Ændret sædskifte | Indgår i beregningen af fosforoverskuddet | Anvendes på bedriftsniveau. |
| Mere effektiv fodring | Lavere fosforindhold i foderet medfører lavere fosforudskillelse med husdyrgødningen og dermed et lavere fosforoverskud på markerne. | Anvendes på bedriftsniveau. Kan ikke anvendes for alle dyretyper. |
Beskrivelse af de enkelte virkemidler
Skærpede harmonikrav
Hvad angår nitratudvaskning til overfladevand, så er ”skærpede harmonikrav” ikke et egentligt virkemiddel, men selve det, som beskyttelsesniveauet er defineret som. Det er alligevel med i denne oversigt, fordi det er en af de forudsætninger for overholdelse af beskyttelsesniveauet, som kommunen skal stille vilkår om i godkendelsen. Vilkår om skærpet harmonikrav stilles på bedriftsniveau, fordi det ikke kan kontrolleres på markniveau. Kontrollen sker vha. gødningsregnskaberne til Plantedirektoratet.
Flere efterafgrøder end krav ifølge gødningsregnskabet
Herved forstås, at hvis f.eks. det generelle krav ifølge Fødevareministeriets regler om efterafgrøder er 10 %, så vil en angivelse af 5 % af ”samlet areal med efterafgrøder udover PD krav” i ansøgningsskemaets afsnit "Grundlæggende arealoplysninger" betyde, at kravet til arealet med efterafgrøder øges til 15 %. De ekstra efterafgrøder skal altid regnes som udover den til enhver tid lovpligtige andel efterafgrøder. Hvis den lovpligtige andel øges vil det samlede krav for bedriften således øges tilsvarende.
Det ekstra areal med efterafgrøder skal opgøres på samme måde og tillægges samme konsekvenser mht. f.eks. eftervirkning som efterafgrøder, der er udlagt i henhold til de generelle regler. Kravet i antal ha. beregnes derfor også ud fra efterafgrødegrundarealet, og ikke ud fra det samlede areal i omdrift eller det samlede harmoniareal.
For kvægbedrifter, der skal følge husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2, jf. § 27 stk. 3, om forhøjet harmonital på 2,3 DE/ha, bruges virkemidlet dog på en anden måde. Hvis virkemidlet flere efterafgrøder ønskes anvendt på disse bedrifter, skal husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til arealet med roer, græs eller græsefterafgrøder øges tilsvarende. Således vil et krav om 5 % flere efterafgrøder betyde, at 75 % skal dyrkes med roer, græs eller græsefterafgrøder i stedet for det normale krav på 70 %. FarmN-beregningen foretages under alle omstændigheder ud fra sædskifte K12, da kvægbedrifter får pålagt dette sædskifte både som referencesædskifte i nudrift og som standardsædskifte i ansøgt drift.
Hvis ansøger vælger at have flere efterafgrøder, skal ansøgningen på husdyrgodkendelse.dk suppleres med en FarmN-beregning, hvori den øgede mængde efterafgrøder indgår som en forudsætning. Anvendelsen af flere efterafgrøder som virkemiddel til at begrænse nitratudvaskningen kan ikke kombineres med, at det generelle krav om efterafgrøder erstattes af vintergrønne marker, bl.a. fordi de miljømæssige effekter derved ikke opnås.
Som udgangspunkt anvendes virkemidlet på bedriftsniveau, fordi det generelle krav om efterafgrøder skal overholdes på bedriftsniveau, og Plantedirektoratets kontrol af overholdelsen vha. gødningsregnskaberne derfor sker på bedriftsniveau.
Virkemidlet kan dog målrettes mod bestemte marker med henblik på at målrette beskyttelsen til et bestemt opland eller et nitratfølsomt område. Hvis virkemidlet målrettes bestemte marker, skal det sikres med vilkår, at det kan kontrolleres, at der udlægges den krævede mængde efterafgrøder på de pågældende marker hvert år, i modsætning til når kravet skal overholdes på bedriftsniveau, hvor efterafgrøderne ikke nødvendigvis placeres samme sted hvert år.
Nedsat kvælstofnorm i forhold til kravet ifølge gødningsregnskabet
Herved forstås reduktion af den samlede kvælstofnorm fastsat på baggrund af afgrødevalg, forfrugt osv. før anvendelsen af husdyrgødning indregnes. Hvis f.eks. der skrives 10 % reduceret kvælstofnorm betyder det, at den samlede kvælstofgødskning (husdyrgødningen med den lovpligtige udnyttelsesprocent + handelsgødningsmængden) skal reduceres med 10 %. Hvis ansøger vælger nedsat kvælstofnorm i forhold til gødningsregnskabets krav, skal ansøgningen på husdyrgodkendelse.dk suppleres med en FarmN-beregning, hvori den nedsatte kvælstofnorm indgår som en forudsætning.
Virkemidlet anvendes på bedriftsniveau, fordi kvælstofnormen fastsættes samlet for hele bedriften. Kontrollen sker vha. gødningsregnskabet, og det vil derfor være umuligt at kontrollere en kvælstofnorm på markniveau.
Ændret sædskifte
Ansøger kan, som alternativ til de skærpede harmonikrav iflg. beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand eller som virkemiddel til at begrænse nitratudvaskningen til grundvand eller fosforoverskuddet, vælge et standardsædskifte i ansøgt drift, som giver en mindre miljøpåvirkning end referencesædskiftet. Det valgte standardsædskifte vil indgå i ansøgningssystemets beregning af nitratudvaskningen fra bedriftens udbringningsarealer.
Hvis ansøger vælger ændret sædskifte i forhold til det referencesædskifte, som IT-ansøgningssystemet fastsætter automatisk på baggrund af ansøgningens oplysninger, skal sædskiftet vælges i ansøgningens afsnit om arealoplysninger.
Ændret sædskifte kan anvendes på enten bedriftsniveau eller markniveau. I ansøgningssystemet kan ansøger vælge et standardsædskifte for hver enkelt mark. Vilkår stilles samlet for alle marker, hvor det samme standardsædskifte er valgt. Det kan være relevant for ansøger at vælge flere forskellige standardsædskifter, hvis det er nødvendigt at målrette beskyttelsen på bestemte marker, f.eks. på arealer i et nitratfølsomt område eller i oplandet til en særlig sårbar recipient - se yderligere
Notat om standardsædskifter.
Baggrunden for brug af standardsædskifter i ansøgningssystemet
Ansøgningssystemets model med standardsædskifter er udarbejdet med baggrund i, at virkemidler vedrørende sædskiftet primært skal anvendes relativt, dvs. for at sikre en fastlagt forbedring i forhold til en fastlagt referencesituation. Der er lagt vægt på at opstille en model, som fokuserer på de afgrøder, som man med sikkerhed ved vil reducere udvaskningen, samt at give ansøger størst mulig fleksibilitet i valg af afgrøder uden negative miljømæssige konsekvenser.
I relation til beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand
Da beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand er defineret ud fra et krav om skærpelse af harmonireglerne, skal eventuel brug af virkemidler udelukkende kompensere for et større dyretryk end beskyttelsesniveauet umiddelbart foreskriver. Beskyttelsesniveauet er derfor ikke fastsat ud fra et krav til selve udvaskningen, og der er i vilkårsfastsættelsen ikke krav om at fastholde en bestemt udvaskning. Men der er krav om at vilkårene skal ophæve den forøgede udvaskning som skyldes den øgede udbringning af husdyrgødning i forhold til det krav, som beskyttelsesniveauet umiddelbart foreskriver.
I relation til beskyttelsesniveau for nitrat til grundvand
Beskyttelsesniveauet for nitrat til grundvand er todelt. Der er dels et krav om, at udvaskningen ikke må forøges. Dette krav er således også ligesom beskyttelsesniveauet for overfladevand baseret på et relativt krav, hvor det skal sikres at udvaskningen ikke er større i ansøgt drift end i nudrift. Selve niveauet for udvaskningen er i denne sammenhæng underordnet. Det er dog også fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at hvis udvaskningen i ansøgt drift ikke er større end 50 mg. per liter, er der ingen krav i forhold til nitratudvaskningen til grundvand. For sådanne tilfælde kunne det have relevans, at fastsætte vilkår ud fra en bestemt udvaskning, altså f.eks. et klart fastlagt sædskifte. Det vurderes dog, at risikoen for at få en større udvaskning end referencesædskiftet er begrænset. Dette skal også ses i lyset af usikkerheden på beregningerne. Den eneste undtagelse er bælgsædsafgrøder som f.eks. markærter. Hvis der derfor i en konkret sag i forhold til grænsen på 50 mg. per liter i nogle nitratfølsomme områder er behov for at sikre sig mod øget udvaskning i forhold til dette fastlagte niveau, kunne det være aktuelt med et vilkår rettet mod en begrænsning i dyrkningen af bælgsæd som f.eks. markærter.
Baggrunden for fastsættelsen af referencesædskifterne
Ved miljøvurderingerne af forskellige valg af sædskifte beregnes konsekvensen af valg af forskellige standardsædskifter i forhold til et referencesædskifte fastsat ud fra type af husdyrbrug og jordtype. Et husdyrbrugs referencesædskifte repræsenterer således et sædskifte, som typisk vil blive valgt på den pågældende brugstype.
Årsagen til at udgangspunktet er et referencesædskifte i stedet for de reelle sædskifter i nudrift er følgende:
- Det er meget vanskeligt at fastsætte et korrekt sædskifte i nudriften. Sædskiftet varierer typisk en del fra år til år, og vil let kunne tilrettes til en gunstig situation i ansøgningsåret. Hvis det reelle sædskifte i nudriften blev brugt som udgangspunkt for vurderingen af projektets miljøpåvrikning, ville det være en fordel for ansøger i årene op til ansøgningen at undlade at dyrke afgrøder med lille udvaskning.
- Ved at tage udgangspunkt i et referencesædskifte bliver ansøger ikke ”straffet” for tidligere at have valgt afgrøder med lille udvaskning.
- I IT-ansøgningssystemet skal ansøger kun oplyse om det ansøgte areal. Det reelle areal i nudrift er ikke kendt. Dette skyldes bl.a. at det er muligt at ændre og udvide udbringningsarealerne uden det udløser miljøgodkendelse. Det reelle sædskifte i nudrift på nye arealer vil derfor også ofte være ansøger ukendt.
Det har været hensigten at fokusere på de afgrøder, hvor der er enighed om, at udvaskningen reduceres. På planteavlsbrug og svinebrug vil det primært være frøgræs og roer. Forskellen i udvaskningen mellem de øvrige afgrøder er minimal i forhold til usikkerhederne. Vinterraps er også angivet til at have en begrænset værdi, hvilket får betydning for referencesædskifterne, da afgrøden er så udbredt.
For kvægbrug er den eneste udbredte afgrøde, som har en betydelig lavere udvaskning end de øvrige afgrøder, græs eller kløvergræs. Der er ingen sikker viden vedrørende forskelle i udvaskningen fra forskellige kornafgrøder inkl. majs. Majs anses af mange for at medføre en lidt mindre udvaskning, men billedet sløres af, at majs i mange tilfælde i praksis modtager mere husdyrgødning end de øvrige afgrøder. En sikker forbedring af sædskiftet på kvægbrug er derfor målrettet en mere udbredt anvendelse af græs/kløvergræs under forudsætning af, at der også sættes vilkår til pløjetidspunkter osv. som angivet i sædskiftenotatet. Referencesituationen på kvægbrug er fastsat ud fra foderbehovet på bedriften. Vær opmærksom på at referencetilstanden på kvægbrug angivet i DE/ha ikke har noget med den udbragte mængde husdyrgødning at gøre, men er udtryk for behovet for græs på bedriften.
Baggrunden for fastsættelsen af standardsædskifterne
Der er fastsat forskellige standardsædskifter med varierende mængder af afgrøder med lav kvælstofudvaskning. Udvaskningen fra hvert standardsædskifte er beregnet i FarmN og herefter sat i relation til hinanden (udvaskningsindekset).
Det ville være muligt at beregne udvaskningen for de reelle sædskifter i ansøgt drift, men dette vil gøre de deraf følgende vilkår meget bindende for ansøger. Arealet med de forskellige afgrøder vil altid ændre sig fra år til år bl.a. pga. forskelle i markstørrelserne. Et vilkår til et præciseret sædskifte med en konkret afgrødefordeling er derfor ikke hensigtsmæssig.
Standardsædskifterne er derimod defineret ud bestemte afgørende afgrøder, hvor der er markante forskelle i udvaskningen. Vilkåret kan dermed målrettes disse afgrøder og herved blive mere fleksibelt for ansøger. Dette er også miljømæssigt forsvarligt, da udvaskningen fra de fleste almindelige afgrøder (vårbyg, havre, vinterhvede, vinterbyg og vinterrug) ikke afviger væsentligt fra hinanden. Det har været meget afgørende i sammensætningen af standardsædskifterne, at der ikke er nogen tvivl om at sædskifter som i sædskiftenotatet er angivet med mindre udvaskning også i virkeligheden vil medføre en mindre udvaskning.
Målretning af sædskifterne til de enkelte marker
Ændret sædskifte kan målrettes de enkelte marker. Dette skyldes, at afgrøderne ved tilsyn kan konstateres entydigt på de enkelte arealer. Det er derimod ikke muligt at føre tilsyn med, om der f.eks. er udbragt 20 tons eller 30 tons husdyrgødning på et areal. Målretning af efterafgrøder er også problematisk i forhold til behovet for at kunne føre tilsyn, hvis de kombineres med efterafgrødebanken i henhold til Fødevareministeriets regler for anvendelse af efterafgrøder, eller hvis de i fremtiden kan udskiftes med andre alternativer. Der er derfor i sædskiftenotater angivet muligheden for at fastsætte såkaldte grundvandssædskifter, hvor efterafgrøderne skal etableres hvert år.
Selv om vilkår om sædskifte kan målrettes mod enkelte marker, skal tilsynet dog ske ved en samlet vurdering af samtlige marker med samme sædskifte i samme opland. Hvis ansøger f.eks. vælger standardsædskifte S6 og dermed får et vilkår om mindst 10 % frøavl, kan der jo ikke i alle marker være mindst 10 % frøavl, da en mark typisk er kendetegnet ved kun at have én afgrøde.
Øget udbringningsareal
En simpel måde at nedbringe et for stort fosforoverskud på er at øge udbringningsarealet. Herved vil fosforoverskuddet pr. ha reduceres på bedriftsniveau. Anvendes på bedriftsniveau.
Mere effektiv fodring
Fodring som afviger fra normen kan bruges til at begrænse både dyrenes kvælstofudskillelse og deres fosforudskillelse. Fodring kan derfor bruges som virkemiddel til at begrænse både ammoniakemission, nitratudvaskning og fosforoverskud. Læs om fodring som virkemiddel under
"Dyrehold og management".
Ansøgers valg af virkemidler
Ansøger kan frit vælge mellem virkemidlerne. For mange husdyrbrug udgør planteavlen også en betydelig del af indtægten, og det er vigtigt, at sædskiftet ikke fastlægges detaljeret for de næste 8 år (retsbeskyttelsesperioden). Der vil ofte være betydelige prisvariationer i løbet af perioden, hvor det er vigtigt for en effektiv og konkurrencedygtig planteavler at kunne tilpasse sædskiftet i forhold til disse prisudsving. Hvis en ansøger vælger referencesædskiftet i alle marker, betyder det at der ønskes valgfrihed mht. sædskiftet. I ansøgningssystemets beregninger vil dette valg blot betyde, at sædskifterne ikke inddrages i imødekommelsen af miljøkravene. Det skal i den forbindelse også nævnes, at forskellene i udvaskningen mellem langt de fleste almindelige landbrugsafgrøder er minimale i forhold til usikkerhederne knyttet til udvaskningsberegningen. De største afvigelser findes hos afgrøder med en mindre udvaskning end normalt, og det er netop krav til omfanget af disse afgrøder, som er det centrale i sædskiftemodellen.
Flere efterafgrøder
Flere efterafgrøder og vintergrønne marker
Anvendelsen af virkemidlet ”flere efterafgrøder” kan ikke kombineres med, at det generelle krav om efterafgrøder erstattes af vintergrønne marker, fordi de miljømæssige effekter derved ikke opnås. For at sikre dette kan følgende vilkår anvendes:
”Der skal på bedriftens udbringningsarealer være mindst xx % efterafgrøder, svarende til xx ha – ud over de til en hver tid gældende generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller efterafgrøder som følge af de generelle krav må erstattes af grønne marker ifølge reglerne om nedsættelse af kravet til efterafgrøder som følge af grønne marker”
Ændret sædskifte
De grundlæggende oplysninger om valg af sædskifte findes i
sædskiftenotatet. Nedenstående fungerer som supplement til notatet indtil det opdateres og integreres i denne vejledning.
Grundvandssædskifter
Kan grundvandssædskifterne ændres, således vårbyg kan udskiftes med havre eller vinterhvede ?
Grundvandssædskifternes udvaskningsindeks er beregnet ud fra et sædskifte med vårbyg med udlæg af miljøgræs. I praksis er kornarten dog uden betydning. Forskellen i nitratudvaskning mellem de forskellige kornarter er ubetydelig og det er forskellen i andelen af græsudlæg (miljøgræs), der giver forskellen i udvaskning mellem de forskellige grundvandssædskifter.
Derfor kan ansøger vælge et grundvandssædskifte uden at være bundet til at dyrke vårbyg, og i stedet for dyrke andre afgrøder, f.eks. andre typer af vårkorn, vinterkorn eller vinterraps. Der accepteres dog ikke anvendelse af bælgplanter, da der derved i visse tilfælde opstår en forøget risiko for øget udvaskning i forhold til vårbyg. I visse tilfælde bør majs også udelukkes, hvis der er risiko for, at arealet vil modtage betydelig mere husdyrgødning end det gennemsnitlige for udbringningsarealer. Det vil være tilfældet, hvis grundvandsarealerne kun udgør en mindre del af udbringningsarealerne, og at disse er placeret betydelige nærmere opbevaringsanlæggene end gennemsnitsafstanden til de øvrige udbringningsarealer.
Normalt skal kriterierne for hvert sædskifte overholdes samlet set for alle markarealer med samme sædskifte. Der skal f.eks. ikke være 10 % frøgræs i alle markarealer med frøgræssædskifter, men i 10 % af det samlede markareal, der har det pågældende sædskifte. Situationen er dog anderledes for grundvandssædskifterne, idet behovet for miljøbeskyttelsen her i større grad er knyttet til det pågældende areal. Der skal derfor foretages en konkret vurdering, således at marker der påvirker samme grundvandsmagasin kan vurderes samlet, mens marker der påvirker forskellige grundvandsmagasiner ikke kan vurderes samlet. Det bør angives præcist i de stillede vilkår i miljøgodkendelsen, hvilke marker der kan vurderes samlet.
Permanente græsarealer på kvægbrug omfattet af undtagelsen om at anvende 2,3 DE/ha
Hvis et husdyrbrug angives at være omfattet at undtagelsen om 2,3 DE/ha vil sædskiftet automatisk blive K12. Der er dog stadig mulighed for at angive, om arealet er permanent græs. Ved afkrydsning bliver referencesædskiftet ændret til K13. Dette giver ikke et korrekt facit, da der ikke er mulighed for at angive K13 i ansøgt drift, og da vedvarende græs kan være en del af kravet om 70 % græs. Ved valg af K13 i referencesituationen vil udvaskningen derved fejlagtigt forøges pga. sædskiftet. Det skal derfor præciseres, at for undtagelsesbrug (2,3 DE/ha) er K12 både referencen og valg af sædskifte, og der skal ikke angives permanente græsarealer, selvom det er muligt, uanset om der reelt er tale om permanente græsarealer.
Valg af K4-sædskifte i ansøgt drift kontinuerlig dyrkning af majs
Hvis ændret sædskifte anvendes som virkemiddel på bare ét areal, skal alle udbringningsarealer leve op til de angivne sædskifter (i grundvandsområder er det dog muligt at anvende sædskiftet som virkemiddel, uden det får konsekvenser udenfor grundvandsområdet). Det vil i så fald ikke være muligt at dyrke majs kontinuerligt på hele det areal, hvor der i ansøgt drift er angivet et K4-sædskifte.