Dette afsnit blev sidst ændret d. 25 sep 2015
Retsgrundlag
Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 10 fremgår:
§ 10. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter §§ 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug sikre sig, at virksomheden indrettes og drives på en sådan måde,
1) at energi- og råvareforbruget udnyttes mest effektivt,
2) at mulighederne for at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer er udnyttet,
3) at produktionsprocesserne er optimeret, i det omfang det er muligt,
4) at affaldshierarkiet, jf. § 6 b i lov om miljøbeskyttelse, iagttages,
5) at der, i det omfang forureningen ikke kan undgås, er anvendt bedste tilgængelige rensningsteknik, og
6) at der er truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge uheld og begrænse konsekvenserne heraf.
Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 1 fremgår:
§ 13. En godkendelse efter §§ 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal indeholde en vurdering, jf. §§ 19-26, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, samt vilkår for virksomhedens etablering og drift. Vilkårene skal sikre, at kravene i §§ 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug opfyldes og skal fastsætte følgende:
1) Produktionens omfang med angivelse af dyrearter og dyretyper samt inden for hvilke grænser den maksimale produktion kan finde sted.
2) Grænseværdier, tekniske foranstaltninger eller tilsvarende parametre.
3) Den egenkontrol, som husdyrbruget skal foretage, herunder angivelse af beregninger, målinger, procedurer m.v. Der skal fastsættes krav til hyppighed, afrapportering og metode til at vurdere, om grænseværdierne er overholdt, tidspunkterne for indberetning af resultaterne af egenkontrollen til kommunalbestyrelsen, samt angivelse af, om prøveudtagning og analyse kan udføres af husdyrbruget selv eller skal udføres af et akkrediteret laboratorium. IE-husdyrbrug skal indberette informationer på grundlag af resultaterne af emissionsovervågningen mindst en gang årligt.
4) Regelmæssig vedligeholdelse og overvågning af de foranstaltninger, der træffes for at forebygge og begrænse emissionerne fra husdyrbruget.
5) Placering og udformning af ny bebyggelse til varetagelse af de landskabelige værdier.
6) Afskærmende beplantning omkring beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, som opføres uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, samt nedrivning af beholderen, når den ikke længere er nødvendig for driften af den pågældende ejendom.
7) Valg af til- og frakørselsforhold.
8) Beskyttelsen af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særligt sårbart overfor næringsstofpåvirkning.
9) Håndtering og opbevaring af husdyrgødning på husdyrbruget, herunder angivelse af opbevaringskapacitet.
10) Håndtering og opbevaring af affald.
11) Begrænsning af eventuelle gener for naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- eller lysgener fra anlægget).
12) Hvordan husdyrbruget skal forholde sig i unormale driftssituationer.
13) Husdyrbrugets indretning og drift for at sikre, at husdyrbruget ikke påfører omgivelserne væsentlig forurening, herunder ved uheld.
14) Hvordan der ved ophør af driften skal træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand.
15) På IE-husdyrbrug skal anvendelse, fremstilling eller frigivelse af relevante farlige stoffer i forbindelse med IE-husdyrproduktionen begrænses med henblik på at undgå risiko for forurening af jordbund og grundvand på husdyrbruget. Ved farlige stoffer forstås stoffer og blandinger som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte vilkår, der skærper de i bilag 3 fastlagte beskyttelsesniveauer for nitratudvaskning og fosforoverskud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte vilkår med henblik på opfyldelse af krav om maksimal deposition med ammoniak på naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder, men som ikke er omfattet af § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug samt på andre naturområder, der ikke er omfattet af § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og som er mose, hede eller overdrev beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, eller ammoniakfølsom skov, jf. bilag 3, punkt A, nr. 3.
Stk. 4. Ved særlige tilfælde forstås i stk. 2 og 3 en virkning på miljøet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, eller en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser.
Stk. 5. Ved fastsættelse af vilkår efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen anvende de beregningsmetoder, som fremgår af bilag 3, og de kriterier for vilkårsfastsættelse, der fremgår af bilag 4. Ved fastsættelse af vilkår om den maksimale deposition på de naturtyper, der fremgår af stk. 3, skal kommunalbestyrelsen anvende de kriterier for vilkårsfastsættelse, der fremgår af bilag 3.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag, hvis de fastlagte beskyttelsesniveauer i bilag 3 eller vilkårsfastsættelse, jf. stk. 2 og 3, ikke kan forhindre skade på internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan meddele afslag, hvis det vurderes, at der med de fastlagte beskyttelsesniveauer i bilag 3, eller de efter stk. 2 og 3, fastsatte vilkår vil være en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Der kan dog ikke meddeles afslag alene begrundet i en væsentlig påvirkning på naturområder, der ikke er omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis beskyttelsesniveauet i bilag 3, punkt A, vedrørende ammoniak er overholdt, med mindre dette følger af anden lovgivning.
Vil du vide mere?
Antal Dyr
Det indtastede dyrehold i nudrift, skal være det lovlige dyrehold på husdyrbruget. Antal dyr angives for både nudrift og ansøgt drift. Den fulde produktion skal oplyses begge steder. I ansøgt drift skal der således ikke kun oplyses forøgelsen af produktionen, men den fulde ansøgte produktion.
For slagtesvin, smågrise, tyrekalve, slagtekyllinger o.lign. angives antal producerede dyr pr. år. Der skal for disse dyr desuden oplyses om afvigende indgangs- og udgangsvægt. Gennemsnitsvægten skal også oplyses, idet gennemsnitsvægten ellers beregnes som gennemsnittet af indgangsvægt og udgangsvægt. Gennemsnitsvægten anvendes til beregning af lugtemissionen. For malkekøer, ammekøer, søer, høner, mink, får o.lign. angives antal årsdyr. For visse dyr skal der desuden oplyses afvigende indgangs- og udgangsalder. Oplysningerne anvendes til beregning af dyreenheder (DE), næringsstofudskillelse af N og P og beregninger af ammoniakemissionen.
Når der oprettes sohold skal der oprettes 2 linjer; hhv. farestald og drægtighedsstald. Det samlede antal årssøer skal både stå i linjen med farestier og i linjen med drægtige søer.
Udegående dyr
Hvor der er angivet "antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet", bliver husdyrproduktionen i de pågældende måneder ikke medregnet i beregningen af ammoniakemissionen og gødningen fra dyrene betragtes som fraført husdyrgødning i forbindelse med miljøvurderingerne af nitrat og fosfor.
Hvor der er angivet antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet, bliver husdyrproduktionen i de pågældende måneder ikke medregnet i ammoniakemissionen.
Antal måneder, hvor dyrene er udegående i alt, skal være ens for ”nudrift” og ”ansøgt drift” og angives som praksis ved "ansøgt". Såfremt dette ikke er korrekt skal det på anden vis angives i ansøgningen. Årsagen hertil er, at selv om udegående dyr friholdes fra det generelle ammoniakreduktionskrav, så skal ændringer i andelen af udegående dyr i den eksisterende husdyrproduktion ikke kunne bruges som et virkemiddel til at overholde det generelle ammoniakreduktionskrav. Hvis der er tale om forskellige typer dyr i nudrift og ansøgt drift må andelen af udegående dyr tilpasses bedst muligt, således at andelen af udegående dyr vægtet for kvælstofudskillelse samlet set er ens i ”nudrift” og ”ansøgt”. Der findes ikke nogen bestemt metode til at vægte kvælstofudskillelsen, da en bestemt metode ikke vil give et rimeligt resultat i alle tilfælde. Det vigtige er, at andelen af udegående dyr så vidt muligt ikke bruges som et virkemiddel til at begrænse den beregnede meremission af ammoniak. Kommunen må derfor ved behandlingen af den enkelte ansøgning vurdere, om der bør foretages en vægtning og i givet fald hvordan.
Opdræt, der er udegående i mindst 5 måneder, indgår heller ikke i lugtberegningen. Lugtemissionen fra malkekøer, hvor køerne dagligt har adgang til staldanlæg f.eks. i forbindelse med malkning, skal beregnes fuldt ud efter de gældende normtal for lugtemission for kvæg. Dyr som derimod i hele perioden fra 1. maj til 1. oktober ikke har adgang til staldanlæg, f.eks. kvier på afgræsningsmarker, indregnes ikke i beregningen af lugtemissionen. Dette skyldes, at lugtproblemer næsten udelukkende forekommer i perioden fra 1. maj til 1. oktober. Kommunerne skal i miljøgodkendelsen stille vilkår om, at opdræt og andre udegående dyr er udegående i de anførte perioder. Hvis man som ansøger ikke er indstillet sådan et vilkår skal dyrene ikke angives som udegående.
Afgræssende dyr på andre bedrifter¶
Afgræssende dyr på andre bedrifter vil som hovedregel blive betragtet som en afsætning af husdyrgødning og skal derfor håndteres som en overførselsaftale sådan i forbindelse med miljøgodkendelser. Det vil sige, at afgræsning hos tredjemand evt. kan udløse krav om en § 16-godkendelse. Der gælder dog en bagatelgrænse. Afgræsning af arealer uden tilskudsfodring i afgræsningsperioden vil kunne accepteres hos tredjemand uden krav om en miljømæssig vurdering, selv om arealerne f.eks. er udpeget som nitratfølsomt område, nitratklasse eller fosforklasse 1-3. Kommunen vil i så fald fastsætte vilkår i miljøgodkendelsen om, at i det omfang dyr afgræsser hos tredjemand uden for de arealer, som er miljøvurderet i forbindelse med miljøgodkendelsen eller senere anmeldelser, må der ikke fodres i denne periode. Mineraltilskud samt tilskudsfodring i tørkeperioder er dog tilladt i begrænset omfang. Det sikres herved, at næ-ringsstofoptagelsen er større end næringsstofudskillelsen, hvorved der ikke vil være en negativ miljøpåvirkning.
Stipladser
Der er mulighed for at angive antal stipladser for en række dyretyper. Antal stipladser anvendes primært i kombination med gennemsnitsvægten til beregning af lugtemissionen. Antal stipladser er ikke det fysiske antal stipladser i stalden, men det maksimale antal dyr, der kan forekomme i stalden på et givet tidspunkt i løbet af året.
Fodring
Der er mulighed for at angive oplysninger om fodringsforhold. Disse kan anvendes som virkemiddel i forhold til miljøvurderingen af fosfor og ammoniak. Anvendes foderkorrektioner skal de være gældende for samtlige husdyr i den pågældende dyregruppe og i det pågældende staldsystem på hele bedriften. Læs om vilkår om fodring
her.
Foderkorrektioner for malkekøer og søer
Hvis et eller flere af IT-ansøgningssystemets felter om fodring udfyldes, vil dette blive fulgt op af vilkår vedrørende fodring i overensstemmelse med ansøgers oplysninger i det pågældende felt. For søer skal man være meget opmærksom på, at hvis man anvender feltet "antal fravænnede grise per årsso" vil der blive stillet krav til fodring, hvor normtal vil blive brugt for de andre parametre med mindre andet er angivet. Hvis man ikke ønsker vilkår om fodring, skal man derfor ikke indtaste antal fravænnede grise pr. årsso. Hvis der er flere grise per årsso og/eller afvigende vægtgrænser for pattegrisene justeres dette ved angivelserne vedrørende smågrise. For kvæg er der desuden det særlige forhold, at felterne vedrørende FE pr. årsko, kg mælk pr. årsko og mælkens proteinprocent slet ikke må anvendes. For malkekvæg anvendes kun foderets indhold af g. råprotein per FE og g fosfor per FE.
Da soholdet er delt i 2 linjer (hhv. farestald og drægtighedsstald), skal en evt. foderkorrektion i forhold til foderforbrug til søer også deles i 2 linjer. I ansøgningssystemet anvendes som standard en fordeling, hvor 30 % af foderforbruget ligger i farestalden, og 70 % af foderforbruget ligger i drægtighedsstalden. Denne fordeling (30/70 %) er dog ofte ikke tilfældet i praksis, og derfor kan man i nogle ansøgninger se en anden fordeling, eller at der blot anvendes norm (ingen korrektion i foderforbrug).
Men det betyder, at når der skal indtastes foderkorrektion i soholdet, skal det samlede foderforbrug pr. årsso deles i hhv. foderforbrug til drægtige søer (eks. 70 %) og foderforbrug til diegivende søer (eks. 30 %).
For de skemaer, der anvender normtal for 2010/11 (skemaer efter 15. marts 2011), anvendes normtallet 1.500 FE pr årsso, hvilket er fordelt på:
30 % = 450 FE i farestalde
70 % = 1050 FE i drægtighedsstalde
Præcisering vedrørende brug af visse gulvløsninger i malkekvægstalde
Som følge af at der i 2009 opstod velfærdsproblemer med flere faste drænede gulve i kvægstalde, udarbejdede Miljøstyrelsen
et notat, hvori gulvløsninger med en emission på < 4 % og alternativer hertil beskrives. I princippet omfatter notatet alle gulveløsinger der i normtalsarbejdet under Fødevareministeriet vurderes at have et ammoniaktab < 4 %. Videnscenter For Landbrug har på linje hermed publiceret en vejledning, hvori indgår gulve der af normtalsudvalget under Fødevareministeriet, vurderes at have samme eller mindre ammonaiktab som staldtypen "Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn". Miljøstyrelsen er bekendt med, at formanden for arbejdsgruppen for husdyr under normtalsudvalget positivt har tilkendegivet, at gulvene i VFLs vejledning henhører under den pågældende staldtype. Disse gulve kan derfor pt. anføres herunder ved ansøgning om miljøgodkendelse. Det bemærkes dog, at miljøeffekten og driftstabilitet af staldgulve pt. er underlagt samme krav om verifikation som øvrig miljøteknologi til husdyrbrug. Det betyder at gulvene fra 2013 vil fremgå af Teknologilisten. Derfor bliver notatet ikke løbende opdateret og er derfor ikke nødvendigvis enslydende med VFLs-vejledning.
Håndtering af sager om pelsdyrfarme i husdyrgodkendelse.dk
Principper for beregningen
Ifølge pelsdyrvejledningen fra 2004 kan 10 kombinationer af rendebredde, udmugningshyppighed, tilførsel af halm og proteinindhold i foderet betragtes at leve op til pelsdyrbekendtgørelsens krav angivet i § 4 stk. 1 om, at gødningen skal opsamles og føres til et opbevaringsanlæg. De 10 løsninger er udarbejdet ud fra bedste viden på daværende tidspunkt om miljøeffekten af de enkelte elementer og en samlet målsætning om, at tabet højest måtte være 1,65 kg N per årstæve fra hallerne. For nogle kombinationer af disse elementer er tabet under 1,65 kg N per årstæve, og der er oprindeligt ikke taget hensyn til, at de 10 kombinationer skulle have præcist samme tabsniveau.
Ved fastsættelsen af det generelle ammoniakreduktionskrav er der fastsat krav om, at ammoniakemissionen i nye og renoverede haller skal være 30 % under bedste staldsystem. Dette håndteres beregningsmæssigt ved, at det acceptable niveau beregnes til 1,65 minus 30 % = 1,16 kg N per årstæve. For at leve op til kravet skal en eller flere af elementerne i de 10 modeller skærpes. Beregningsmæssigt er effekten af de enkelte elementer fastsat på det oprindelige niveau.
Da de 10 modeller ikke er konstrueret ud fra en målsætning om at tabene skulle være præcist lige store, vil ammoniakemissionen fra samme endelige krav til rendebredde, udmugningshyppighed, tilførsel af halm og proteinprocent beregnes forskelligt afhængig af, hvilken af de 10 modeller der tages udgangspunkt i.
Optimalt valg af staldsystem
Niveauet for det generelle ammoniakreduktionskrav er fastsat med det udgangspunkt, at ansøger vælger den mest optimale kombination af de 10 modeller og tilføjede virkemidler. Dette vil normalt være, hvor ansøger tager udgangspunkt i systemer med en ugentlig udmugning og 31 % proteinindhold (Mi06/Mi07). Med udgangspunkt i disse systemer kan kravene skærpes til rendebredde, udmugningshyppighed osv. i nødvendigt omfang. Dette kræver naturligvis, at man kan leve op til alle de endelige krav. Hvis fodercentralen ikke kan tilbyde et foder med max. 31 % protein, kan det blive nødvendigt at tage udgangspunkt i et andet system, hvor der kun tages udgangspunkt i max. 32 % protein, hvor Mi08/Mi09 normalt vil være det mest fordelagtige. Er dette heller ikke muligt, er det mest gunstige for ansøger at tage udgangspunkt i Mi03/Mi04.
Fodercentralernes proteinprocenter
Fodercentralernes evne til at levere foder med en tilstrækkelig lav proteinprocent i perioden fra uge 30-47 er helt central for det optimale valg af staldsystem i husdyrgodkendelse.dk. Miljøstyrelsen har derfor lavet en oversigt udviklingen for de enkelte fodercentraler (tabel 1). Udviklingen er bedømt i årene 2009-2014 ud fra den planlagte og analyserede proteinprocent i OE i perioden 26/7 - 22/11 svarende til uge 30-47. Det afgørende er, om der er maks. 31 %, mellem 31-32 % eller over 32 %.
Det ses, at der har været en betydelig reduktion i proteinniveauet i perioden. Reduktionen er gennemført på stort set alle fodercentraler, således at langt de fleste nu ligger på et niveau under 31 %, hvilket giver de tilknyttede minkfarme de bedste muligheder for at tilpasse sig ammoniakkravene.
Det kan også ses af tallene, at analyseresultaterne med mindre afvigelser generelt set ligger lidt lavere end den planlagte proteinprocent. Som tidligere konkluderet kan kommuner og erhvervet derfor fortsat i forbindelse med miljøkravene henholde sig til produktionsplanen fra foderleverandøren.
Tabel 1. Udviklingen i den gennemsnitlige proteinprocent i foderet fra de enkelte fodercentraler i perioden uge 30-47.Selvom det er gennemsnittet, som er afgørende for miljøeffekten, kan det ikke afvises, at nogle vilkår i forbindelse med kravet til proteinprocenten også lægger vægt på, at der i hele perioden i ugerne 30-47 uden undtagelse skal være en proteinprocent under et vist niveau. Til brug herfor er der i tabel 2 angivet den maksimalt planlagte proteinprocent i perioden.
Tabel 2. Den maksimalt planlagte proteinprocent i foderet fra de enkelte fodercentraler i perioden uge 30-47.
* Dog kun en enkelt måling i uge 30.Kilde (og kilde til yderligere information):
http://www.danskpelsdyrfoder.dk/Default.aspx?ID=7..
Øvrige forhold i husdyrgodkendelse.dk
I forbindelse med udarbejdelse af ansøgningerne i IT-ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk er der konstateret følgende forhold som bør iagttages ved beregninger af ammoniakemissionen:
- Der er i dag ubegrænset mulighed for at øge rendebredden. I IT-systemet er indlagt en fast effekt på 0,025 kg N per cm. I realiteten vil effekten per cm. aftage med øget bredde. Det er vurderingen, at hvis der indtastes en bredde på over 40 cm., vil miljøeffekten blive overvurderet i betydeligt omfang. Der bør således ikke indtastes værdier over 40 cm i feltet til indtastning af rendebredde.
- Hvis der vælges Mi06/Mi07 sker en fejlberegning, hvis der aktivt vælges en proteinprocent. Dette gælder både ved valg af 31 % og 32 %. Ved valg af Mi06/Mi07 må feltet ”Proteinindhold i % af OE i uge 30-47” derfor ikke anvendes, således der her skal stå ”samme som i valgt staldsystem”. Det kan tilføjes at en anvendelse af feltet enten er unødvendigt eller direkte forkert.
Indberetning fra IE-husdyrbrug
For IE-husdyrbrug stilles der i forbindelse med miljøgodkendelsen krav om, at IE-husdyrbruget skal indberette informationer på grundlag af resultaterne af emissionsovervågningen mindst en gang årligt.
Et IE-husdyrbrug defineres som et husdyrbrug, der har aktiviteter omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. bekendtgørelsens § 1 a, stk. 1, nr. 7.
Medmindre kommunen mener, der er behov for en mere omfattende indberetning, er det tilstrækkeligt, at kommunen indhenter de relevante oplysninger til brug for emissionsovervågningen
fra NaturErhvervstyrelsens Register for Gødningsregnskab. Registeret omfatter som minimum oplysninger om antallet af dyr samt indgangs- og udgangsvægt for dyrene på husdyrbruget. Emissionsovervågningen kan således foretages på baggrund af de oplysninger, husdyrbruget allerede indberetter til NaturErhversstyrelsen og efter deres regler. Dermed kan man ved tilsyn konstatere, at forudsætningerne ved godkendelsen ikke har ændret sig.