Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 19
Kravene i § 19 om alarmer, barrierer og terrænændringer
For visse gyllebeholdere, der ligger i nærheden af vandløb og søer er der efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 19 krav om, at beholderen skal være udstyret med beholderbarriere, terrænændring og/eller alarmsystem (gyllealarm). Er en beholder omfattet af krav om etablering af barriere, kan beholderen i stedet for afvikles inden en bestemt frist.
Kravene om barriere, terrænændring eller gyllealarm skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, hvorefter der som udgangspunkt ikke må etableres beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning inden for en afstand af 100 meter til åbne vandløb og til søer over 100 m
2, medmindre der efter ansøgning kan opnås
dispensation efter husdyrgodkendelseslovens § 9, stk. 3.
Skematisk oversigt over kravene
En gyllebeholder kan være omfattet af et eller flere af kravene i bekendtgørelsens § 19. Det er beholderens beliggenhed, der afgør, om den er omfattet af et eller flere krav. Figur 1 viser en oversigt over hvilke parametre, der udløser et eller flere af bekendtgørelsens krav.
 Figur 1. Oversigt over krav om tiltag i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 19 |
Kravet om gyllealarm gælder dog ikke, når følgende betingelser begge er opfyldt:
1) Beholderen er ikke beliggende i et risikoområde.
2) Inden for 100 meter fra beholderen ligger der ingen søer over 100 m², der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvis øverste kant er beliggende i samme eller lavere niveau end beholderens laveste terrænkote, eller vandløb, hvis øverste kant er beliggende i samme eller lavere niveau end beholderens laveste terrænkote.
Er beholderen omfattet af § 19?
Hvilke beholdere er omfattet af § 19?
Krav om alarm og beholderbarrierer er møntet på beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning. Kravene gælder for så vidt alle beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning. Miljøstyrelsen vurderer dog, at mindre beholdere der ikke anvendes til opbevaring af gødning, som f.eks. fortanke m.v., ikke omfattes af kravene, såfremt gødningen efter en begrænset periode pumpes over i en lagertank.
Hvilke områder er risikoområder?
Risikoområder er arealer med et gennemsnitligt fald på mere end 6 grader ned mod en sø med et areal større end 100 m
2 eller et åbent vandløb. Er hældningen ikke over 6 grader hele vejen fra beholderen ned mod vandløbet eller søen, bestemmes det gennemsnitlige fald ud fra aflæsning af terrænkote for henholdsvis beholder og vandløb på et topografisk kort. Hældningen beregnes efterfølgende ud fra højdeforskellen mellem beholder og vandløb eller sø, og afstanden til vandløb eller sø i lige linje.
Beregningseksempel
Med en aflæst højdeforskel mellem beholder og vandløb på 25 meter, en afstand mellem beholder og vandløb på 200 meter beregnes, hældning = 25/200 x 100 = 12,5 % ≈ 7,1°.
Hvilke vandløb er omfattet af § 19?¶
Åbne vandløb, der er regelmæssigt vandførende, omfattes. Vej- og skelgrøfter, der ikke er regelmæssigt vandførende, samt regnvandsrender opstået som følge af sky- og tøbrud er ikke et vandløb i husdyrgødningsbekendtgørelsens forstand. Ligeledes opfattes rørlagte vandløb og dræn heller ikke som vandløb.
Hvilke søer er omfattet af § 19?
Reglerne vedrørende søer i § 19 gælder kun for søer med et areal på over 100 m². For krav om gyllealarm gælder endvidere, at den nærliggende sø skal være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Midlertidigt oversvømmede arealer og lavninger, der ikke er regelmæssigt vandopfyldte, er ikke omfattet af reglerne i § 19.
Hvordan måles afstanden på 100 meter?¶
Afstandskravet er 100 meter i fugleflugtslinje fra beholder til vandløb. Afstanden måles fra beholderen til vandløbets øverste kant. For søer måles ligeledes afstanden fra beholderen til søens øverste kant.
Ved søens eller vandløbets øverste kant forstås: Overgangen mellem det skrånende terræn mod søen eller vandløbet til det flade terræn. Hvor der ikke er en identificerbar overgang mellem det skrånende terræn mod søen eller vandløbet til det flade terræn, anses søens eller vandløbets øverste kant for at være overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter. Der henvises til definitionen i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, nr. 35.
Hvordan identificeres det, om en beholder er omfattet af § 19?
Ansvaret for at overholde reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 19 påhviler den enkelte driftsherre. Det er således dennes ansvar at få afklaret, om beholderen er omfattet af et eller flere af kravene i bestemmelsen. Kort over risikoområde med terrænhældning på mere end 6° findes på Danmarks Miljøportal. Dette kort er dog kun vejledende, idet kortet kan afvige fra de reelle forhold på stedet.
Retsvirkningerne af, at en beholder er omfattet af § 19
Krav til beholdere i risikoområde
Mindre end 100 meter fra vandløb eller sø¶
Ligger beholderen i
risikoområde og
mindre end 100 meter fra et åbent vandløb eller en sø over 100 m
2, skal et af følgende tiltag være implementeret:
- Driftsherren skal senest den 1. oktober 2013 have indsendt en afviklingsplan til kommunen, jf. § 19, stk. 2, jf. stk. 5 og 6.
- Driftsherren har senest den 1. oktober 2013 etableret en beholderbarriere, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 19, stk. 2.
Driftsherren må selv vælge om beholderen skal afvikles i stedet for at etablere en barriere. Hvis det ikke er muligt at etablere en barriere, skal beholderen dog afvikles.
Så længe en beholder i
risikoområde anvendes til opbevaring af flydende husdyrgødning, skal den være udstyret med
gyllealarm.
Krav til afvikling
Afvikling af beholderen kan ske ved at fjerne den, gøre den uanvendelig eller ophøre med at anvende den til opbevaring af flydende husdyrgødning efter udløbet af den i bekendtgørelsen fastsatte frist 1. oktober 2013. Den vil fortsat kunne anvendes til andre formål, eksempelvis opbevaring af ensilagesaft eller restvand.
Afviklingsperiodens længde afhænger af beholderens alder og af, om beholderen er omfattet af en miljøgodkendelse.
Beholderen skal senest være afviklet, når den er 20 år gammel. Afviklingen skal dog ikke ske inden for en afviklingsperiode på mindre end 6 år. Således skal beholderen uanset alder tidligst været afviklet den 1. januar 2017.
Er beholderen omfattet af en miljøgodkendelse, er den som udgangspunkt omfattet af en 8-årig retsbeskyttelse fra godkendelsestidspunktet, og kan normalt tidligst forlanges afviklet ved udløbet af retsbeskyttelsesperioden.
Afvikles beholderen, skal dette være meddelt kommunen skriftligt senest den 1. oktober 2013 ved indsendelse af en plan for afviklingen af beholderen. Afviklingsplanen skal præcist identificere, hvilken beholder, der ønskes afviklet og dato for afvikling.
Er afviklingsdatoen senere end den 1. januar 2017, medsendes dokumentation for beholderens alder eller henvisning til miljøgodkendelse, hvis den er omfattet af en sådan.
Det er ikke længere muligt at indsende en afviklingsplan. En sådan mulighed ville gøre det muligt at omgå fristen i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 19, stk. 2, for etablering af en beholderbarriere.
Krav til beholderbarrierer
Hvis driftsherren har valgt at etablere en barriere, skal den være etableret senest den 1. oktober 2013.
Beholderbarrierens udformningBeholderbarrieren skal mindst kunne tilbageholde beholderens rumindhold over terræn. Barrieren må ikke være gennemtrængelig for gylle, og den skal kunne modstå tryk som følge af et udslip. Den skal være stabil i forhold til vejrlig. Såfremt det er nødvendigt at køre hen over barrieren, skal den dimensioneres i forhold hertil. Der skal være mulighed for at opsamle gyllen ved et evt. uheld med gylleudslip.
En beholderbarriere skal etableres som en jordvold eller i samme materiale som gyllebeholderen. Farverne skal være i samme nuance som beholderen eller i jordfarver. Barrierens højde må af landskabelige hensyn maksimalt være 1 meter under beholderens højde over terræn. Skærmende beplantning skal være etableret senest den 31. december året efter, at barrieren er etableret.
Afhængig af terrænforhold etableres en hel- eller en delbarriere. En helbarriere forudsættes at indeholde en åbning til indkørsel. På skrånende terræn etableres barrieren omkring den del af beholderen, hvor arealet skråner væk fra beholderen. Barrieren skal som minimum afskærme den halvdel af beholderen, der vender mod vandløb eller sø og skal kunne tilbageholde den krævede mængde gylle (beholderens rumfang over terræn).
Barrieren kan også delvist etableres som en fordybning rundt om tanken, hvor jorden herfra lægges op som en mindre jordvold i tilknytning til fordybningen.
En anden mulighed er at etablere barrieren ved, at der lægges en jordvold umiddelbart op ad tankens ydervæg og op til tankens overkant. Ved denne løsning skal der, jævnfør arbejdstilsynets regler, af sikkerhedshensyn opsættes et hegn. Det vil i dette tilfælde være nødvendigt, at volden omkranser en større del af beholderen for at sikre, at indholdet i beholderen over terræn ikke kan strømme mod vandløb eller sø ved et evt. uheld.
I bilag 2 til den
tidligere vejledning om beholderbarrierer, terrænændringer og beholderalarmer vises eksempler på udformning og placering af barrierer.
Såfremt bygninger eller plansiloer i umiddelbar nærhed af beholderen er tilstrækkeligt tætte og kan modstå trykket ved udslip, kan et bygningselement udgøre hele eller dele af en barriere.
Der må ikke inden for en barriere etableres dræn eller afløb eller på anden måde være risiko for nedsivning af gylle. Der skal desuden tages højde for beliggenheden af afløb og eventuelle drænbrønde, som det kan være nødvendigt at afskærme.
Beholderbarrierens beliggenhedBeholderbarrieren må ikke etableres i en evt. lovpligtig 2 meter dyrkningsfri bræmme jf. vandløbsloven, og den skal etableres i overensstemmelse med bestemmelserne i evt. vandløbsregulativer, som ofte angiver, at der ikke uden vandløbsmyndighedernes godkendelse må etableres blivende anlæg i en zone på op til 10 meter fra vandløbets kant af hensyn til færdsel i forbindelse med vedligehold af vandløbet.
Mere end 100 meter fra vandløb eller sø¶
Ligger beholderen i
risikoområde og
mere end 100 meter fra et åbent vandløb eller en sø over 100 m
2, skal der mellem beholder og vandløb/sø forefindes eller etableres terrænændring, der kan tilbageholde minimum 25 m
3 gylle.
Krav til terrænændringer
Ved etablering af en ny gyllebeholder skal terrænændringen etableres samtidig med beholderen.
Der er ikke fastsat krav til afstanden mellem beholderen og terrænændringen.
Hvis der findes en naturligt forekommende terrænbarriere mellem beholder og sø eller vandløb, der opfylder husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til en terrænændring, er der ikke krav om etablering af yderligere terrænændringer.
En terrænændring kan etableres som en mindre terrænjustering og bør tilsås med græs af hensyn til den samlede stabilitet. En terrænændring kan også udføres ved etablering af en rende, der føres til en opsamlingstank uden afløb, hvorfra gyllespild kan opsamles.
Krav til beholdere uden for risikoområder
For beholdere der ikke ligger i et
risikoområde er der krav om
gyllealarm, når beholderen ligger 100 meter eller nærmere til:
- en sø over 100 m², der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, eller
- et åbent vandløb
Beholderen er dog undtaget kravet om gyllealarm, hvis søens eller vandløbets øverste kant ligger i samme eller lavere niveau end beholderens laveste terrænkote.
Krav til gyllealarmer
Alarmsystemet skal som minimum kunne registrere pludselige fald af overfladen i beholderen og meddele dette elektronisk til driftsherren. Fald i niveau skal kunne registreres uanset gylleniveau i beholderen. Således skal alarmen registrere fald i overfladen i hele beholderens højde, herunder også i den del der er beliggende under terrænniveau. En alarm, der registrerer overløb, anbefales, men er ikke påkrævet og ej heller i sig selv tilstrækkelig til at opfylde kravet.
Miljøstyrelsen anbefaler desuden, at der anvendes et alarmsystem, der registrerer andre uregelmæssigheder i gylleoverfladen. Det kan f.eks. være systemer, der kan registrere uregelmæssigheder under håndtering og pumpning af gylle. Et eksempel herpå kan være en alarm, der registrerer, om overfladen stiger under påfyldning af beholderen.
For beholdere etableret før den 15. februar 2011, hvor reglerne om alarm trådte i kraft, var fristen for opsætning af alarm den 1. januar 2012.
Såfremt en beholder ikke anvendes til opbevaring af husdyrgødning, kan det undlades at påmontere alarm. Tages en beholder på et senere tidspunkt i brug til opbevaring af husdyrgødning, skal alarmen monteres, inden der fyldes husdyrgødning i beholderen.
Regler om anmeldelse og tilladelse eller godkendelse
Regler om tilladelse efter byggelovgivningen
En beholderbarriere i form af en jordvold vil ikke falde ind under byggelovens bebyggelsesbegreb, og etableringen af en jordvold vil derfor hverken forudsætte en forudgående anmeldelse eller tilladelse efter byggelovgivningen.
En barriere opført i samme materiale som en gyllebeholder vil derimod i henhold til byggelovens § 2, stk. 2, umiddelbart være en bygningsmæssig konstruktion omfattet af byggelovens bebyggelsesbegreb. Før der etableres en sådan beholderbarriere, skal der derfor søges om byggetilladelse hos kommunen.
Der findes i bygningsreglementet (BR10) visse undtagelser til kravet om byggetilladelse. Blandt andet bestemmer kap. 1.5, stk. 1, nr. 8, at udendørs anlæg til opbevaring af husdyrgødning, korn og foder samt befæstede pladser kan opføres, efter der alene er sket anmeldelse til kommunen. Det er i vejledningsteksten til bestemmelsen angivet, at bestemmelsen kan omfatte gylletanke, gyllelaguner, møddingspladser, ensilagepladser, foderpladser, vaskepladser, siloer til korn- og foderopbevaring og lignende.
Bestemmelsen omfatter ikke konstruktioner, der ikke opføres som en direkte del af anlægget eller den befæstede plads. Konstruktioner, der opføres i tilknytning til anlægget, vil ikke i sig selv bevirke, at konstruktionen bliver en del af anlægget. Beholderbarrierer, der opføres rundt om en gylletank, er derfor ikke omfattet af anmeldelsesbestemmelsen i BR10, kap. 1.5, stk. 1, nr. 8. Dette betyder, at beholderbarrierer udført i samme materiale som gyllebeholderen alene kan opføres efter, der er meddelt byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Regler om anmeldelse og tilladelse eller godkendelse efter miljølovgivningen
Opførelse af en ny gyllebeholder
I dag er det som udgangspunkt ikke tilladt at opføre nye gyllebeholdere inden for 100 meter til åbne vandløb og til søer over 100 m², jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Hvor overholdelsen af denne afstand ikke er muligt, kan kommunen imidlertid dispensere herfra. Dispensationen skal være ledsaget af sådanne vilkår, at der ikke opstår nærliggende risiko for væsentlig forurening eller gener for omgivelserne, jf. § 6, stk. 4.
Som udgangspunkt bør en dispensation ledsages af vilkår svarende til reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 19.
Således bør en dispensation til at opføre en gyllebeholder i et
risikoområde og inden for 100 meter fra et vandløb eller en sø over 100 m² ledsages af vilkår om etablering af en
beholderbarriere. Disse vilkår bør fastsættes i overensstemmelse med betingelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2. Der bør ikke meddeles dispensation til opførelse af en beholder med en placering, hvor det ikke er muligt at overholde afstandskravet på 30 meter fra barrieren til naboskellet.
Ligeledes bør en dispensation til at opføre en gyllebeholder uden for et
risikoområde, men inden for 100 meter fra et vandløb eller en sø over 100 m² ledsages af vilkår om en
gyllealarm.
Beholderbarriere
Miljøstyrelsen vurderer, at såfremt betingelserne i bekendtgørelsens bilag 2 overholdes, vil etablering af en barriere som udgangspunkt ikke udløse krav om tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven (husdyrbrug) eller krav om landzonetilladelse efter planloven (ikke-husdyrbrug).
Udgangspunktet fraviges dog for barrierer af samme materiale som beholderen, der etableres ved fritliggende beholdere, idet denne slags barrierer
opfattes som bebyggelse efter byggeloven. Baggrunden for dette er, at der både efter husdyrgodkendelsesloven og planloven kræves tilladelse/godkendelse til etablering af byggeri, der ikke ligger i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer.
Læs i
afsnittet om landskab og planforhold hvordan "tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer" er defineret.
En
jordvold betragtes ikke som bebyggelse efter byggeloven, og en jordvold vil derfor som udgangspunkt ikke udløse et krav om tilladelse/godkendelse, selvom den etableres ved en fritliggende beholder (dvs. en beholder der ikke ligger i tilknytning til de hidtidige bebygggelsesarealer). Kommunen skal dog foretage en konkret vurdering af, om jordvolden – primært på baggrund af dens udformning og størrelse – har en karakter, så der er tale om en ændret anvendelse af arealet, der udløser et krav om tilladelse/godkendelse.
Terrænændring
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at terrænændringerne efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 19 eller vilkår fastsat i medfør af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6, stk. 4, som udgangspunkt ikke udløser krav om tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven eller planlovens landzonebestemmelser, og at terrænændringer ej heller kræver anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 35.