Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Alle   §12   

Ansøgning

Vurdering

Dette afsnit blev sidst ændret d. 29 okt 2013

Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis]


Sådan gør du

Du skal som kommunal sagsbehandler vurdere om støvkilderne kan give anledning til gener hos naboerne og eventuelle trufne foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe støvgener er tilstrækkelige.

Som hovedregel vil støv fra husdyrbruget alene kunne være til gene for nærtliggende naboer. Ved vurdering af støvgener kan det være relevant at kortlægge på hvilke tidspunkter, de støvende aktiviteter finder sted, ligesom nogle støvgener kan være afgrænset til tørre perioder af året.

For fjerkræbrug og korntørringsanlæg skal der altid foretages en deltaljeret vurdering af effektiviteten af støvfiltrene på ventilationsanlægget. Der kan i den forbindelse fastsættes vilkår om f.eks. egenkontrol af filtrene.

Støvgener fra markarbejdet og herunder planteproduktionen og i forbindelse med høst af afgrøder er ikke omfattet af denne vurdering.

Retsgrundlag

Det fremgår af husdyrgodkendelsesloven:

§ 19. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at
...
2) husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne

§ 20. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller en godkendelse efter § 11 eller § 12 sikre sig, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses, hvis anlægget ligger mindre end 300 m fra
1) en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren,
2) et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde eller
3) et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign.

§ 23. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter § 11 eller § 12 varetage følgende hensyn:
...
3) Begrænsning af eventuelle gener for naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v.).

§ 31. Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16, hvis § 19 ikke er opfyldt.

Vil du vide mere?


Vilkår

Helpdesksvar om emnet



Svar fra husdyrhelpdesken om støv


Version 2.0 - 14. januar 2011