Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: § 29 Skift mellem dyretyper

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »


Page Revision: 20/01/2012 12:55


Advarsel! Der opstod følgende fejl i Wikiudvidelsen FAQ Service: "Unable to connect to the remote server"

Sideindholdet vises muligvis ikke korrekt!
Alle   §12   

Anmeldelse

Vurdering

Dette afsnit blev sidst ændret d. 30 mar 2017

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 7, 29, 36 og 37

Sådan gør du

Du skal følge procedurereglerne, der gælder for alle anmeldeordninger, dog med undtagelse af § 25.

Vil du vide mere?

Betingelser for brug af anmeldeordningen

Der kan ske skift mellem dyretyper eller ændringer af produktionsformen inden for en dyretype på et husdyrbrug efter anmeldelse til kommunen, når følgende betingelser er opfyldt:

  1. Skift af dyretyper eller ændringer i produktionsformen inden for en dyretype finder sted inden for - men ikke mellem - følgende dyregrupper:
    1. Svin: Slagtesvin, smågrise og søer.
    2. Kvæg: Malkekvæg, ammekøer og andet kvæg, heste samt geder, får og andre drøvtyggere.
    3. Fjerkræ: Slagtekyllinger, høns, og andet fjerkræ.
    4. Pelsdyr: Mink og andre pelsdyr.
    Det er dog muligt at skifte til dyregruppen kvæg fra de øvrige dyregrupper.
  2. Skift inden for og mellem dyretyper omfattet af anmeldeordningerne til naturafgræsning, sker kun inden for og mellem følgende dyretyper;
    1. Ammekøer med tilhørende opdræt, stude, tyrekalve og tyre.
    2. Okser.
    3. Får.
    4. Geder.
    5. Heste.
    Der må således ikke skiftes fra ammekvæg til malkekvæg.
  3. Der udføres ikke samtidig ændringer af staldanlæg, der kræver tilladelse eller godkendelse efter §§ 10, 11 eller 12, i husdyrgodkendelsesloven.
  4. Den samlede lugtemission fra husdyrbrugets staldanlæg øges ikke som følge af skift i dyretype.
  5. Forøgelse af lugtemissionen i enkelte staldafsnit er mindre end en samtidig reduktion i lugtemissionen fra staldanlæg på samme husdyrbrug, der ligger nærmere de områder inkl. enkeltboliger, der er nævnt i tabel 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Dette skal ses i forhold til alle 3 kategorier. Reglen gælder ikke blot nærmeste enkeltbolig men alle enkeltboliger i nærheden. Der kan dog ses bort fra denne regel, hvis staldafsnittet er placeret i en afstand, der er mindst dobbelt så stor som den ukorrigerede geneafstand beregnet efter bilag 3 for hele husdyrbruget. Den ukorrigerede genestand er defineret i bilag 3 og vil fremgå af lugtberegninger gennemført i IT-ansøgningssystemet.
  6. Den samlede ammoniakemission fra husdyrbrugets anlæg øges ikke som følge af skift i dyretype.
  7. Skift i dyretype medfører ikke en forøgelse af husdyrbrugets deposition af ammoniak på;
    a) naturområder omfattet af § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,
    b) andre ammoniakfølsomme naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder,
    c) heder, moser og overdrev, som er beskyttet af § 3 i lov om naturbeskyttelse, og
    d) ammoniakfølsom skov, jf. bilag 3, punkt A, nr. 3.
    Der gælder dog den undtagelse fra betingelsen, at den ikke skal opfyldes hvis ammoniakdepositionen fra husdyrbruget til områder nævnt under punkt a ikke overstiger halvdelen af den tilladte deposition, som vist i tabel 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, og til områder nævnt under punkt b, c eller d ikke overstiger et halvt kg kvælstof per hektar per år.
  8. Etableringen, udvidelsen eller ændringen af dyreholdet medfører ikke en overskridelse af en stipladsgrænse, jf. § 12, stk. 1 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, medmindre dyreholdet er omfattet af en godkendelse meddelt efter § 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller § 33 i lov om miljøbeskyttelse.

Generelt om betingelserne

Betingelserne for at bruge anmeldeordningen skal alle være opfyldt for, at projektet kan gennemføres uden tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens §§ 10, 11 eller 12.

Hvis alle betingelser er opfyldt, har anmelder krav på at kunne gennemføre projektet uden tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven. Kommunen kan hermed heller ikke give afslag til projektet, hvis alle betingelser er opfyldt.

Der kan således ikke ved afgørelsen lægges vægt på andre kriterier end de, der følger af anmeldeordningen. Kommunen skal derfor ikke foretage vurderinger ud over, hvad der er nødvendigt for at afgøre, om de fastsatte betingelser for brug af anmeldeordningen er opfyldt. Ved udarbejdelse af anmeldeordningen er der ved fastsættelse af betingelserne vurderet, at der ikke vil være nogen væsentlig miljøpåvirkning, når betingelserne er opfyldt.

Overskridelse af IED-grænsen

Anmeldeordningen kan ikke anvendes, hvis etableringen, udvidelsen eller ændringen af dyreholdet medfører en overskridelse af en stipladsgrænse i husdyrgodkendelseslovens § 12, fordi IE-direktivet udløser godkendelsespligt, når en af IE-direktivets stipladsgrænser overskrides. IE-direktivets stipladsgrænser er 750 stipladser til søer, 2000 stipladser til slagtesvin (over 30 kg) eller 40.000 stipladser til fjerkræ. Overskridelsen af § 12 grænsen i antal DE er uden betydning i denne sammenhæng.

Flere DE (dyreenheder) ved skift i dyretype

Ved skift i dyretype må antal dyreenheder gerne stige, så længe betingelserne i øvrigt er opfyldt. Emissionerne må således ikke stige.

Ændret vægtinterval ved skift i dyretype

Anmeldeordningen kan godt anvendes ved skift i vægtintervaller inden for den samme dyretype. I en smågriseproduktion kan man f.eks. vælge en lavere afgangsvægt og herved få mulighed for at øge antallet af producerede grise, så længe betingelserne i øvrigt er opfyldt. Emissionerne må således ikke stige. Det vil afhænge af produktionstilladelsens formulering, hvorvidt en anmeldelse overhovedet er nødvendig. Læs mere om det i Skov- og Naturstyrelsens notat af 30. november 2004, "Afklaring af tvivlsspørgsmål om den tilladte produktion på husdyrbrug".

Flytning af dyr uden ændring af dyretypen

Anmeldeordningen for skift mellem dyretyper kan bruges til at anmelde flytning af dyr mellem eksisterende staldafsnit på samme husdyrbrug, selvom der ikke samtidigt foretages et skift i dyretype, fordi ordningen giver mulighed for at øge produktionen i visse staldafsnit, såfremt den reduceres i andre.

Beregning af emissioner

Det er en del af betingelserne for brug af anmeldeordningen, at emissionerne af lugt, ammoniak, kvælstof ab lager og fosfor ab lager ikke må stige. Beregningen af emissionerne før og efter skift i dyretype skal udføres på baggrund af normtal uden inddragelse af teknologi (herunder fodertiltag).

Lugtemissionen må ikke stige hverken i LE (dvs. beregnet efter FMK-metoden) eller i OUe (dvs. beregnet efter Miljøstyrelsens lugtmodel).

Opgørelsen af kvælstof og fosfor ab lager skal foretages ud fra de almindelige normregler, hvorefter kvælstof og fosfor udskilt under afgræsning indgår i opgørelsen. Derfor skal kvælstof og fosfor afsat under afgræsning ikke fratrækkes ved behandlingen af en anmeldelse om skift i dyretype, uanset om afgræsningen sker inden for eller uden for bedriften.

Beregningerne i husdyrgodkendelse.dk er målrettet ansøgning om miljøgodkendelse. Ved behandling af en ansøgning om godkendelse skal afgræssende dyr på andre bedrifter, som hovedregel betragtes som en afsætning af husdyrgødning, og skal derfor håndteres som en overførselsaftale. Ved husdyrgodkendelse.dk’s beregning af kvælstof og fosfor fra husdyrgødning til udbringning på bedriftens egne arealer fratrækkes kvælstof og fosfor afsat ved afgræsning uden for bedriften derfor automatisk.

Hvis IT-ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk bruges til at beregne konsekvenserne af skift i dyretype til brug for en anmeldelse af skift mellem dyretyper, skal der således ikke angives afgræsning uden for bedriften, uanset om afgræsningen finder sted eller ej.

Eksempel på hvordan betingelserne om lugt opfyldes

Figur 1 illustrerer et eksempel på vurdering af, om betingelserne om lugt er opfyldt. I eksemplet ligger et husdyrbrug med tre stalde i nærheden af byzone.

Image
Figur 1. Husdyrbrug med tre stalde i nærheden af byzone.

Betingelse nr. 3 (jf. § 29, stk. 4, nr. 1) er, at den samlede lugtemission ikke må øges som følge af skift i dyretype. Derfor må lugtemissionen efter skift i dyretype ikke overstige 21.000 OUe/s fra hele husdyrbruget. Da der i § 29, stk. 4 henvises til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt B, henvises til hele beskyttelsesniveauet for lugt, som både omfatter en vurdering efter Miljøstyrelsens lugtmodel og efter FMK-vejledningen. Hvis anvendelse af FMK-vejledningen derfor giver en større ukorrigeret geneafstand, er det denne afstand, der skal tages udgangspunkt i. Dette følger praksis i IT-ansøningssystemet. Det er lugtemissionen uden effekt af evt. teknologi, der skal bruges, fordi der ikke kan stilles vilkår til driften af teknologi.

Betingelse nr. 4 (jf. § 31, stk. 4, nr. 2) er, at forøgelsen af lugtemission i enkelte staldanlæg skal være mindre end en samtidig reduktion i lugtemissionen fra staldanlæg på samme husdyrbrug, der ligger nærmere end de områder, der er nævnt i tabel 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (hvilket f.eks. er ”byzone”).

Derfor må lugtemissionen ved et skift i dyretype kun øges i stald A og B. En forøgelse af lugtemissionen i stald C er ikke mulig, fordi der ikke er staldanlæg på husdyrbruget nærmere byzonen, hvor lugtemissionen kan reduceres. Ved en ændring må forøgelse af staldemissionen i stald A kun øges i det omfang, lugtemissionen reduceres i stald B eller C. Hvis skift i dyretype betyder, at lugtemissionen i stald A øges fra 7.000 OUe/s til 9.000 OUe/s, skal lugtemissionerne i stald B og C reduceres til max. 12.000 OUe/s samlet set. Lugtemissionen må også gerne øges i stald B, hvis det modsvares af en yderligere reduktion i stald C.

Betingelsen kan derfor godt overholdes ved f.eks. følgende emissioner efter skift i dyretype:

Stald A: 9.000 OUe/s

Stald B: 7.000 OUe/s

Stald C: 5.000 OUe/s

Kravene til lugtemissionen fra de enkelte staldafsnit, jf. stk. 4, nr. 2, gælder ikke, hvis afstanden fra det staldafsnit, hvor lugtemissionen forøges, er placeret i en afstand, der er mindst dobbelt så stor som den ukorrigerede geneafstand i forhold til alle 3 kategorier af omboende i henhold til tabel 4 i bilag 3. I IT-ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk vises den ukorrigerede geneafstand. Reglen gælder ikke blot nærmeste enkeltbolig eller område, men gælder alle enkeltboliger og områder, der ligger inden for den dobbelte ukorrigerede geneafstand.

I eksemplet, der er angivet i nedenstående tabel, fremgår det, at hvis den ukorrigerede geneafstand til byzonen i ansøgt drift er 322 meter, så må husdyrbruget frit øge lugtemissionen fra de enkelte staldanlæg – så længe den samlede lugtemission ikke overskrides, hvis der er mere end 644 meter fra de staldanlæg, som øger lugtemissionen til en byzone, 363 meter til en bolig i samlet bebyggelse eller 211 meter til nærmeste nabo.

Figur 2 viser hvordan resultatet i IT-systemet for ejendommen kunne se ud.

Image
Figur 2. Tabel fra husdyrgodkendelse.dk, ansøgningens afsnit ”2.4.1 Lugt”. Tabellens layout er fra den tidligere version af husdyrgodkendelse.dk, men indholdet er det samme som i den nuværende version.

Faktaboks

Den ukorrigerede geneafstand er den bruttogeneafstand, som kan beregnes på baggrund af lugtemissionen fra alle staldafsnit uden korrektioner mht. vindretning og kumulation.

Den korrigerede geneafstand er geneafstanden, hvor der er korrigeret for vindretning og kumulation i forhold til en situation, hvor Miljøstyrelsens lugtmodel anvendes. Den indeholder desuden en korrektion baseret på en bortscreening af staldafsnit, som er placeret længere væk end 1,2 gange geneafstanden, selvom hele emissionen fra husdyrbruget kom fra det pågældende staldanlæg.

Den vægtede gennemsnitsafstand er en beskrivelse af den reelle afstand mellem staldafsnittene og omboende. Den vægtede gennemsnitsafstand beregnes kun for de staldafsnit, som ikke er bortscreenet ved at ligge længere væk end 1,2 gange geneafstanden.

Konklusionen vedrørende genekriteriet sker på baggrund af en sammenligning af den korrigerede geneafstand og den vægtede gennemsnitsafstand, men kan afvige, da IT-systemet udover de førnævnte beregninger foretager lugtberegninger for alle kombinationer af stalde på den ejendom, hvor det anlæg, der ansøges om etablering, udvidelse eller ændring af, er beliggende. Systemet vil kun angive, at lugtgeneafstanden er overholdt, hvis beregninger over alle disse kombinationer opfylder den geneafstand, der måtte blive beregnet for hver enkelt kombination.

Det skal bemærkes, at bortscreeningen, hvis staldanlægget ligger længere væk end 1,2 gange geneafstanden, ikke kan sammenlignes med reglen om, at gennemsnitsafstanden i anmeldeordningen skal være mindst dobbelt så stor som geneafstanden. Dette skyldes, at hele husdyrbrugets lugtemission anvendes for de enkelte staldanlæg ved bortscreeningen efter ”1,2 reglen”.

Afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ved afgørelse af en anmeldesag kan kommunen ikke lægge vægt på andre kriterier end de, der følger af anmeldeordningerne.
NMK-134-00028

Nævnet finder ud fra ordlyden i den tidligere § 19 d, stk. 3, nr. 3 (som svarer til den nuværende § 29, stk. 4, nr. 3), at der ikke er en bagatelgrænse for forøgelse af den samlede ammoniakemission fra husdyrbrugets anlæg.
NMK-134-00004


Helpdesksvar om emnet

Version 2.0 - 14. januar 2011