Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Håndhævelse

RSS

Virksomhed

Myndighed

Dette afsnit blev sidst ændret d. 14 jan 2014

Sådan gør du, når et tilsyn giver anledning til at håndhæve miljøreguleringen

Når et tilsyn giver anledning til håndhævelse for at sikre overholdelsen af gældende miljøregulering eller fastsætte ny konkret regulering af utilfredsstillende forureningsforhold, skal du vælge håndhævelsesmiddel i forhold til den konkrete situation.

Læs mere i Miljøstyrelsens vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven (nr. 6/2005) og Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2008, om behandling af sager om overtrædelse af miljølovgivningen.

Hvis du under tilsynet får mistanke om en strafbar overtrædelse, som myndigheden vil overveje at politianmelde, skal du vurdere, om retssikkerhedslovens §§ 9 og/eller 10 finder anvendelse.


Mistanke om strafbar overtrædelse i forbindelse med tilsyn

Ingen af bestemmelserne i retssikkerhedslovens §§ 9 og 10 finder anvendelse, hvis myndigheden i første omgang vil forsøge at klare en overtrædelse med de administrative håndhævelsesmidler, og det således først bliver aktuelt med en politianmeldelse, hvis virksomheden ikke standser overtrædelsen. Du kan læse om de administrative håndhævelsesmidler i Miljøstyrelsens Håndhævelsesvejledning.

Se nærmere om retssikkerhedslovens regler (§§ 9 og 10) om forholdet til strafferetsplejen og selvinkriminering i afsnit 3 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7/2005 om anvendelse af retssikkerhedsloven på miljøområdet.

Retssikkerhedslovens § 9

Retssikkerhedslovens § 9 handler om myndighedernes ”tvangsindgreb”, dvs. anvendelse af myndighedernes administrative beføjelser til at føre tilsyn og kontrol, foretage undersøgelser m.v., der forudsætter adgang til ejendom eller adgang til at undersøge eller fjerne genstande, dokumenter m.v.

Hvis formålet med at foretage undersøgelserne er at skaffe grundlag for en straffesag, og myndigheden således ikke ville have grund til at foretage undersøgelser eller bevissikring, hvis der ikke var tale om at politianmelde forholdet, kan myndigheden kun bruge sine administrative beføjelser indtil det tidspunkt, hvor myndigheden har fået ”rimelig grund til mistanke” om det strafbare forhold, altså det tidspunkt, hvor myndigheden kan vurdere, om der skal foretages politianmeldelse og i givet fald kan udforme en kvalificeret poltianmeldelse.

Efter dette tidspunkt må myndigheden afbryde tilsynet og ikke gå ud på virksomheden igen med det formål at skaffe yderligere oplysninger eller dokumentation til politiet, som myndigheden ikke selv skal bruge, medmindre virksomheden giver skriftligt samtykke på baggrund af en tilstrækkelig vejledning.

Myndigheden må således gerne bruge sine administrative beføjelser med det formål:
  • at skaffe oplysninger og dokumentation, som skal bruges til at træffe administrative afgørelser og/eller for senere at kunne dokumentere, at grundlaget for dem var i orden,
  • at foretage oprydning eller andre foranstaltninger, der fysisk skal begrænse/forhindre en forurening,
  • at skaffe tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, om der skal ske politianmeldelse, og i givet fald udarbejde en kvalificeret politianmeldelse, og
  • på baggrund af informeret, skriftligt samtykke at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter med henblik på fastsættelse af straf.

Retssikkerhedslovens § 10

Retssikkerhedslovens § 10 handler om, hvilke oplysninger myndigheden kan/ikke kan afkræve virksomheden.

Hvis myndigheden har en konkret mistanke om et strafbart forhold, og den overvejer eller har besluttet at politianmelde forholdet, må myndigheden ikke afkræve virksomheden oplysninger. Dette gælder – i modsætning til § 9 – også selv om myndigheden har behov for oplysningerne til løsning af dens administrative opgaver. Selvom man er inde i § 10, må myndigheden alligevel godt bede om oplysninger, hvis virksomheden giver skriftligt samtykke på baggrund af vejledning om, at der ikke er nogen pligt til at give oplysningerne.

Myndigheden må gerne afkræve oplysninger:
  • hvis myndigheden ikke vurderer, at det er en sag, der skal politianmeldes, og der er vejledt om, at man vil anvende oplysningspligten, og det er noteret på sagen,
  • der slet ikke vil kunne have betydning for en eventuel straffesag,
  • der er meddelt det ovennævnte samtykke, eller
  • hvis myndigheden ikke har en konkret mistanke.

Se nærmere om ”konkret mistanke” i afsnit 3.2.3. i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7/2005 om anvendelse af retssikkerhedsloven på miljøområdet.

Samtykke

Både i forbindelse med §§ 9 og 10 kan den pågældende give afkald på beskyttelsen ved at give et skriftligt samtykke. Samtykket skal være givet frivilligt og på baggrund af en tilstrækkeligt vejledning fra myndigheden, så vedkommende ved, hvad det er, der gives samtykke til.

Se nærmere om "samtykke" i afsnit 3.2.4. i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7/2005 om anvendelse af retssikkerhedsloven på miljøområdet.

Undersøgelser hos/oplysninger fra tredjemand

Begrænsningerne i myndighedernes adgang til at gå på tilsyn og til at kræve oplysninger efter retssikkerhedslovens §§ 9 og 10, gælder også i forhold til tredjemand. Tilsyn hos f.eks. en nabo må således ikke ske i de tilfælde, hvor det ikke må ske hos den mistænkte virksomhed. Hvis politiet f.eks. har brug for yderligere dokumentation til brug for straffesagen i form af undersøgelser eller målinger foretaget fra eller på en nabos grund, skal dette ske efter retsplejelovens regler, medmindre den mistænkte virksomhed giver skriftligt samtykke på baggrund af tilstrækkelig vejledning.

Tredjemand må dog gerne frivilligt give oplysninger til myndighederne. Dette er ikke reguleret i retssikkerhedsloven.

For ansatte i den mistænkte virksomhed gælder samme regler som for virksomheden selv, hvis virksomheden er organiseret som en ”juridisk person” (f.eks. et A/S eller et ApS). Hvis virksomheden ikke er en juridisk person, betragtes de ansatte som tredjemænd.

Der er ikke nogen almindelige regler i miljølovene om, at ansatte har pligt til at give oplysninger. Det betyder ikke, at myndigheden ikke må tale med de ansatte, hvis der f.eks. er behov for at indhente oplysninger om, hvordan et hændelsesforløb har været, eller hvordan bestemte opgaver løses. Men de ansatte har altså ikke nogen selvstændig pligt til at svare.

Hjemmel til at foretage undersøgelser og overtage egenkontrol for virksomhedens regning

I en række love er indført en hjemmel til, at myndighederne kan udføre nødvendige undersøgelser og overtage egenkontrollen for virksomhedens regning i tilfælde, hvor der på grund af selvinkrimineringsreglerne i retssikkerhedslovens § 10 ikke kan afkræves virksomheden oplysninger eller egenkontrolresultater.

Se nærmere om ”undersøgelser for virksomhedens regning" i afsnit 3.2.6.1. og ”overtagelse af egenkontrollen” i afsnit 3.2.6.2. i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7/2005 om anvendelse af retssikkerhedsloven på miljøområdet.

Konsekvens af retssikkerhedslovens §§ 9 og 10

Såfremt retssikkerhedslovens §§ 9 og 10 finder anvendelse, kan tvangsindgreb og indhentelse af oplysninger alene ske efter retsplejelovens regler.

Retsgrundlag

Af miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 om tilsyn fremgår bl.a. flg.:

§ 68. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

§ 69. I de i § 68 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden
1) forbyde fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet,
2) påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand,
3) påbyde producenten eller importøren at tilbagetage et ulovligt produkt eller en ulovlig vare fra markedet og
4) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.
Stk. 2. Såfremt tilsynsmyndigheden konstaterer, at en virksomhed ikke overholder de miljøkrav, som den er indgået på eller har fået pålagt i medfør af en aftale efter § 10, skal tilsynsmyndigheden indberette dette til miljøministeren samt sende kopi af indberetningen til den eller de for aftalens gennemførelse ansvarlige.
Stk. 3. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 70. I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.
Stk. 2. Til forebyggelse af en situation som beskrevet i stk. 1 kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Det gælder dog ikke, hvis den ansvarlige virksomhed på ejendommen er i drift, eller hvis de nødvendige foranstaltninger kan iværksættes efter anden lovgivning.
Stk. 3. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 70 a. I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, kan tilsynsmyndigheden udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om.

§ 70 b. I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, eller hvor det af håndhævelsesmæssige eller miljømæssige årsager i øvrigt skønnes nødvendigt, kan tilsynsmyndigheden for en afgrænset periode træffe beslutning om at udføre den kontrol, som en virksomhed ellers skulle udføre som egenkontrol, for virksomhedens regning. I afgørelsen om at overtage egenkontrollen kan myndigheden fastsætte de krav, der er nødvendige for myndighedens gennemførelse af kontrollen.

Af husdyrgodkendelseslovens kapitel 5 om tilsyn fremgår bl.a. flg.:

§ 46. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

§ 47. Tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle forhold, som den anser for at være af underordnet betydning for de formål, som loven skal varetage, jf. § 1.
Stk. 2. Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 48. I de i § 46 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden
1) forbyde fortsat drift og eventuelt forlange husdyrbruget fjernet,
2) påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand og
3) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.
Stk. 2. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 49. I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.
Stk. 2. Til forebyggelse af en situation som beskrevet i stk. 1 kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Det gælder dog ikke, hvis husdyrbruget er i drift, eller hvis de nødvendige foranstaltninger kan iværksættes efter anden lovgivning.
Stk. 3. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 50. I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, kan tilsynsmyndigheden udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om.

§ 51. I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, eller hvor det af håndhævelsesmæssige eller miljømæssige årsager i øvrigt skønnes nødvendigt, kan tilsynsmyndigheden for en afgrænset periode træffe beslutning om at udføre den kontrol, som et husdyrbrug ellers skulle udføre som egenkontrol, for husdyrbrugets regning. I afgørelsen om at overtage egenkontrollen kan myndigheden fastsætte de krav, der er nødvendige for myndighedens gennemførelse af kontrollen.

Flg. fremgår af retssikkerhedsloven:

§ 9. Hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis der i sagen rettes et tvangsindgreb mod andre end den mistænkte. Stk. 4. Den mistænkte kan meddele samtykke til fravigelse af stk. 1 og 3. Samtykket skal være skriftligt og skal meddeles på et frivilligt, specifikt og informeret grundlag. Et samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes. Meddeler den mistænkte samtykke til fravigelse af stk. 1 og 3, finder reglerne i §§ 2-8 tilsvarende anvendelse ved de i § 1, stk. 1, nævnte tvangsindgreb.

§ 10. Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Stk. 2. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.
Stk. 3. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Den mistænkte kan meddele samtykke til anvendelse af en oplysningspligt over for andre med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for en straffesag mod den mistænkte. Reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

© Copyright Miljøstyrelsen