Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Udførelse af tilsyn

RSS

Virksomhed

Myndighed

Dette afsnit blev sidst ændret d. 12 maj 2014

Sådan gør du, når du skal udføre miljøtilsyn med virksomheder eller husdyrbrug omfattet miljøtilsynsbekendtgørelsen

Inden tilsynet udføres er det vigtigt at gøre sig klart hvilken type tilsyn der er tale om.

Du skal som udgangspunkt varsle et fysisk tilsyn 14 dage før. Der kan også udføres uvarslede tilsyn, bl.a. hvis det skønnes, at øjemedet med tilsynets gennemførelse vil forspildes, hvis forudgående underretning gives (f.eks. i forbindelse med klager).

Få vejledning om forberedelse af forskellige slags tilsyn i afsnittet "Forberedelse af tilsyn". Du kan også finde inspiration til tilsynsførelse i Miljøstyrelsens rapport om miljøtilsyn med audit teknik.

Under udførelse af tilsynet skal tilsynsmyndigheden kontrollere, at virksomheden eller husdyrbruget overholder love og regler inden for miljøområdet. Derudover skal tilsynsmyndigheden vurdere, om virksomheden eller husdyrbruget overholder eksisterende godkendelser, tilladelser, påbud, kommunale forskrifter og regulativer. Udover kontrol af miljøforhold og håndhævelse af gældende regler, kan tilsynet samtidig inspirere til og vejlede om miljøforbedringer.

Under eller efter miljøtilsynet skal du vurdere:
  • om virksomheden eller husdyrbruget skal have revideret eventuelle godkendelser og tilladelser,
  • om der skal gives påbud eller indskærpelser, samt om andre midler til håndhævelse skal i brug.

Oplysninger og eventuelle afgørelser fra tilsynet skal sammenfattes i en tilsynsrapport, som sendes til virksomheden eller husdyrbruget og senere offentliggøres.

Hvis tilsynet har givet anledning til håndhævelse, skal tilsynsmyndigheden følge op på håndhævelsen med et nyt tilsyn eller kontrol af udvalgte forhold. Væsentlige overskridelser skal følges op med et tilsyn seneste 6 måneder efter konstatering, jf. miljøtilsynsbekendtgørelsen.


Myndighedsfordeling

Miljøstyrelsen fører tilsyn med hoved- og biaktiviteter på s-mærkede virksomheder og husdyrbrug omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 og 2, mens kommunen fører tilsyn med de øvrige virksomheder og husdyrbrug. Vær opmærksom på, hvem der er rette tilsynsmyndighed.

Tilsynsrollen

Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med, at miljøbeskyttelsesloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Det vil sige, at miljøtilsynet skal kontrollere, at
  • regler i relevant lovgivning er overholdt, herunder kommunale regulativer og forskrifter
  • påbud, forbud og vilkår fastsat i godkendelser og tilladelser overholdes, herunder vurdere om påbud/forbud/vilkår er relevante/tilstrækkelige
  • øvrige påbud og forbud efterkommes

Derudover ligger der en opgave i at sikre, at
  • at forurening fra virksomheder, anlæg og lignende, der ikke er reguleret af tilladelser, godkendelser eller påbud, ikke giver anledning til uønskede effekter på miljø og sundhed eller risiko herfor
  • at fornødne tilladelser og godkendelser indhentes som forudsat i miljøbeskyttelsesloven eller husdyrgodkendelsesloven

Udover at kontrollere virksomhedens miljøforhold og håndhæve gældende regler, kan tilsynet samtidig inspirere til og vejlede om miljøforbedringer.

Facilitatorrollen

Miljømyndighedens rolle som facilitator er væsentlig. Ved tilsynet bør der derfor spørges ind til virksomhedens/husdyrbrugets planer for udvidelser eller ændringer og vejledes om, hvilke tiltag der kræver godkendelse eller tilladelse. Virksomheden/husdyrbruget gøres opmærksom på væsentligheden af at ansøge om godkendelse/tilladelse i god tid, så myndighedens sagsbehandlingstid ikke bliver begrænsende for driften.

Under tilsynet kan der opstå situationer, hvor virksomheden/husdyrbruget ønsker at drøfte muligheder for at afhjælpe miljømæssige problemstillinger, fx i forbindelse med overskridelse af vilkår. Her er det vigtigt, at miljømyndigheden bidrager til en konstruktiv dialog og inspirer til miljøforbedrende tiltag.

N.B. Tilsynsmyndigheden må ikke agere konsulent for virksomheden/husdyrbruget, og konkrete anbefalinger af løsningsmetoder bør derfor ske med forsigtighed.

Myndighedsrollen

Den tilsynsførende skal vurdere, om virksomheden/husdyrbruget overholder gældende regler, om der er behov for håndhævelse, eller om der skal udstedes (yderligere) vilkår/påbud. Såfremt der konstateres overtrædelse af love og regler, er det den tilsynsførendes opgave at sikre, at overtrædelsen umiddelbart bringes til ophør (se evt. beskrivelse heraf i Håndhævelsesvejledningen vha. link på siden "Håndhævelse").

En myndighed må ikke se igennem fingre med ulovlige forhold uanset om forholdet er ulovligt i henhold til miljølovgivning eller anden lovgivning (jf. miljøbeskyttelseslovens § 68). Hvis der iagttages ulovlige forhold vedrørende f.eks. arbejdsmiljø, orienteres virksomheden/husdyrbruget om, hvad der er bemærket samt om, at den tilsynsførende vil kontakte til den relevante myndighed. På den anden side giver § 68 også mulighed for at undlade at behandle forhold af underordnet betydning, hvilket især kan have betydning i klagesager.

Forberedelse af tilsyn

Generelle forhold

Forberedelsen af tilsynet er helt afgørende for kvaliteten af tilsynet og kan være mere tidskrævende end selve tilsynet.

Der er stor forskel på forberedelsen til et førstegangstilsyn og forberedelsen til det efterfølgende tilsyn, hvor kendskabet til virksomhedens/husdyrbrugets indretning, drift, produktion og miljøforhold er etableret. Indsamling af oplysninger og eventuel kontakt til øvrige myndigheder gennemføres således særligt ved førstegangstilsyn.

Godkendelsespligtige virksomheder På godkendelsespligtige virksomheder bør der gennemføres et tilsyn inden for 1- 4 måneder efter, at det ansøgte er etableret. Formålet er at kontrollere, om virksomheden drives i overensstemmelse med godkendelsen.

Ikke-godkendelsespligtige virksomheder Når kommunen får information om ændring eller etablering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder, det være sig via anmeldelser eller kommunens egne undersøgelser, vurderes det konkret, om der er behov for et tilsynsbesøg.

Varsling af tilsynet/uvarslet tilsyn

Tilsyn skal som udgangspunkt varsles skriftligt senest 14 dage inden et tilsynsbesøg med oplysninger om bl.a. formålet med tilsynet, tid og sted. Varslingspligten gælder dog kun, hvis tilsynet involverer adgang til bygninger eller dokumenter. Tilsyn der udelukkende foregår udenfor f.eks. på byggepladser, gårdspladser, haver, marker, naturarealer m.v. er ikke omfattet. Desuden er tilsyn i lokaler, hvortil der er almindelig offentlig adgang, f.eks. butikker og restauranter, undtaget – men kun hvis tilsynsmyndighederne ikke også skal ind ”bagved”. I varslingsbrevet vil det være en fordel, hvis tilsynsmyndigheden orienterer om, at tilsynsarbejdet er belagt med brugerbetaling.

Varslingen giver virksomheden/husdyrbruget mulighed for at forberede sig på tilsynet, herunder finde relevante dokumenter frem, afsætte den nødvendige tid og sørge for, at relevante repræsentanter er til stede. Desuden giver det varslede tilsyn det bedste udgangspunkt for en god dialog med virksomheden/husdyrbruget.

Kravet om varsling kan imidlertid fraviges, hvis f.eks. tilsynets formål forspildes ved forudgående underretning. I overvejelserne om anmeldt eller uanmeldt tilsyn bør først og fremmest indgå, om det anmeldte tilsyn giver mulighed for at vurdere virksomheden/husdyrbruget under normale driftsforhold. Tilsynet bør i hvert fald gennemføres uanmeldt, hvis den tilsynsførende har en formodning om, at uregelmæssigheder kan rettes op eller blive skjult i perioden op til det anmeldte tilsynsbesøg, men i øvrigt vil blive fortsat efter besøget.

Den tilsynsførende må altså i hvert tilfælde vurdere, om tilsynet skal gennemføres anmeldt eller uanmeldt.

Den tilsynsførende må altså i hvert tilfælde vurdere, om tilsynet skal gennemføres anmeldt eller uanmeldt.

Se også afsnit 2.2. om varslingsreglerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7/2005 om anvendelse af retssikkerhedsloven på miljøområdet.

Ved tilsynet medbringes legitimation, der viser, hvilken myndighed den tilsynsførende repræsenterer, og hvem den tilsynsførende er. Et legitimationskort med billede kan bidrage til at undgå konflikter vedrørende den tilsynsførendes hjemmel til at gennemgå virksomheden.

Hvis tilsynet er uvarslet medbringes underretningsbrev.

Tjekliste/kontrolpunkter

Den tilsynsførende bør før tilsynets gennemførelse forberede spørgsmål til de væsentligste kontrolpunkter på virksomheden også i forbindelse med varslede tilsyn.

Nedenstående tilsynsskemaer til notering af specifikke miljøoplysninger under selve tilsynet kan tjene til inspiration ved forberedelse af såvel førstegangstilsyn som efterfølgende tilsyn. Notering af miljøoplysninger kan særligt være relevant på virksomheder uden miljøgodkendelse, hvor miljøafdelingen ikke på forhånd ligger inde med oplysninger til vurdering af virksomhedens forurening.


Eksempel på tjekliste til tilsyn

Eksempel på tjekliste til tilsyn


For miljøgodkendte virksomheder er det oplagt at tage udgangspunkt i vilkårene i miljøgodkendelsen.

Egenkontrol
Som en del af basistilsynet skal tilsynsmyndigheden løbende vurdere eventuelle egenkontrolresultater. Tilsynet på virksomheder med egenkontrolprogrammer baseres i et vist omfang på denne vurdering og på en vurdering af, om virksomheden følger det program, der er fastlagt i vilkår eller påbud. Egenkontrolresultaterne vil på store virksomheder ofte være samlet og kommenteret på af virksomheden i en årsrapport.

Forberedelsen af selve tilsynsbesøget omfatter en gennemgang (genopfriskning) af de egenkontrolresultater, der er fremsendt fra virksomheden siden det foregående tilsyn, herunder også en gennemgang af myndighedens kvitteringer og eventuelle håndhævelser i relation hertil. Opfølgning i relation til egenkontrol kan dog udføres særskilt og uafhængigt af det fysiske tilsyn. Denne mulighed vil især være relevant for store virksomheder med omfattende egenkontrolprogrammer.

Vurdering af egenkontrollens udførelse sker ved at sammenholde vilkåret med den beskrevne udførelse af egenkontrollen, herunder prøveudtagnings- og analyseforhold.

Forberedelse af førstegangstilsyn

Ved førstegangstilsyn på en nyetableret virksomhed, hvor tilsynsmyndigheden ikke har erfaring med miljøforholdene fra tidligere tilsyn eller detailkendskab til virksomheden fra en godkendelse, skal den tilsynsførende sikre sig, at al relevant information er indsamlet, og at et retvisende og detaljeret billede af virksomhedens miljørelevante forhold kan etableres.

Følgende oplysninger kan være relevante ved et førstegangstilsyn på ikke godkendte virksomheder:

  • Lovgivning og vejledninger
    Gældende lovgivning (herunder branchebekendtgørelser), regulativer og forskrifter
    MST vejledninger (luft, lugt, støj, spildevand, svejserøg, mv.)

  • Byggesagsarkivet
    BBR-meddelelse
    Situationsplan
    Bygningstegning med rumopdeling
    Kloakplan

  • Miljødata
    Data for oplag af farlige stoffer og affald, herunder belægninger ved oplag
    Data for støj og luftafkast
    Oplysninger om olietanke og olieudskillere
    Data for spildevand, herunder recipient
    Jordforureningsdata (det bl.a. tjekkes om ejendommen er kortlagt som forurenet)

  • Planlægning
    Lokalplan og kommuneplan
    Spildevandsplan

Derudover kan følgende oplysninger være relevante, afhængig af virksomhedstypen og dens beliggenhed:

  • Geologiske data, særligt vedr. grundvand og vandindvindingsområder
  • Områdets naturmæssige følsomhed og anden følsomhed i forhold til omgivelserne, boliger, institutioner mv.

Forberedelse af efterfølgende tilsyn

Til det efterfølgende tilsyn gennemgås sagsmappen og den seneste tilsynsrapport med fokus på:

  • Tidligere miljøsager, herunder klagesager
  • Aftaler og håndhævelser i forbindelse med seneste tilsyn
  • Egenkontrolregistrering, herunder journalføring
  • Byggesager siden sidste tilsyn

Endvidere bør den tilsynsførende være opmærksom på, om der er sket ændringer i omgivelserne, der kan have indflydelse på miljøreguleringen af virksomheden, f.eks. naboudstykninger, jord- og grundvandsforureninger eller ændret planstatus på naboarealer.

Forberedelse af tilsyn efter klager

Formålet med tilsynet i forbindelse med en klagesag er:

  • at vurdere om klagen er væsentlig, eller om den er af underordnet betydning for miljøet
  • at vurdere, om klager har ret i sin klage, herunder også høre virksomhedens synspunkter
  • at vurdere genens art, omfang og årsag
  • at afklare, om genen overskrider krav i godkendelser/tilladelser, samt om der behov for at påbyde afhjælpende foranstaltninger eller indskærpe gældende regler.

Hvis myndigheden har modtaget en skriftlig klage, bør en kopi heraf sendes til den virksomhed, som der klages over, så virksomheden har mulighed for at fremkomme med bemærkninger til sagen.

Indledende skabes der klarhed over de(t) forhold, som der klages over. Er det påklagede forhold forekommet én eller flere gange, hvornår, under hvilke forhold osv. Herefter undersøges, hvilke oplysninger der foreligger i forvaltningen vedr. det påklagede område. Det skal ligeledes på et tidligt tidspunkt afklares, om kilden til de emissioner, der har forårsaget klagen, i praksis kan være den virksomhed, der klages over (vindretning etc.).

Det kan forekomme, at den indledende forberedelse må springes over, hvis det vurderes, at der kan være akut forureningsfare, eller at årsagen til klagen kun kan iagttages under bestemte forhold (vejrmæssigt eller lignende).

Varslingsreglerne i § 5 i retssikkerhedsloven gælder også ved klagesager, jf. afsnit 2.2 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7/2005 om anvendelse af retssikkerhedsloven på miljøområdet. Hvis tilsynet er omfattet af § 5, skal det normalt i varslings- eller underretningsskrivelsen angives, at anledningen til tilsynet er en klage. Det kan endvidere overvejes at angive, hvem klageren er. Der er ikke krav om varsling af udendørs tilsyn.

Forberedelse i forbindelse med risiko for konfliktsituationer

På virksomheder, hvor forvaltningen er bekendt med, at der kan opstå konflikter, kan tilsynet med fordel foretages af to personer. Den tilsynsførende kan drøfte tilsynet med lederen af afdelingen eller en mere erfaren tilsynsførende og med fokus på de situationer, som kan give anledning til konflikt samt på, hvilke reaktioner den tilsynsførende kan anvende.

I særligt udfordrende tilfælde kan politiet deltage på tilsynet, enten for at skaffe den tilsynsførende adgang eller for at beskytte den tilsynsførende. Dette vil oftest være relevant ved tilsyn med ulovlige aktiviteter, men kan også være aktuelt ved rutinetilsyn på lovlige virksomheder, hvor der tidligere er udvist truende adfærd. Se endvidere afsnittet om det fysiske tilsyn.

Hvis tilsynsmyndigheden har mistanke om en bestemt ulovlig aktivitet, skal myndigheden vurdere, om § 9 i retssikkerhedsloven finder anvendelse. Retssikkerhedslovens § 9 fastsætter grænsen mellem, hvornår tilsynsmyndigheden kan bruge adgangsbestemmelsen i miljøbeskyttelsesloven, og hvornår kun strafferetsplejens regler om ransagning m.v. kan anvendes. Dette afhænger dels af, hvor stærk og konkret mistanke myndigheden har, dels af formålet med tilsynet Læs nærmere om retssikkerhedslovens § 9 i afsnit 3.1 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7/2005 om anvendelse af retssikkerhedsloven på miljøområdet.

Hvis § 9 ikke finder anvendelse, kan tilsynsmyndigheden gå på tilsyn, og kan herunder om nødvendigt rekvirere bistand fra politiet til at få adgang eller give beskyttelse, uden at dette udløser et krav om dommerkendelse.

Hvis § 9 finder anvendelse, må myndigheden ikke gå på tilsyn med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven hverken med eller uden politiets bistand. I sådanne tilfælde skal undersøgelser på stedet foretages af politiet efter strafferetsplejens regler om ransagning m.v. Tilsynsmyndigheden må i så fald gerne bistå politiet ved ransagningen.

Udførelse af det fysiske tilsyn

Den tilsynsførende skal forsøge at finde en repræsentant for virksomheden/husdyrbruget, men hvis det ikke er muligt at finde en sådan, forhindrer det ikke, at tilsynet kan gennemføres. Ved uvarslet tilsyn udleveres der indledningsvis en underretningsskrivelse. Legitimation vises på forlangende.

Tilsynet kan med fordel afsluttes med en mundtlig opsummering, som kan omfatte:

  • Hvilke dele af virksomheden, der er gennemgået, og hvilke der ikke er
  • Hvilke forhold og evt. overtrædelser af vilkår og regulering, som er konstateret
  • Aftaler for opfølgning fra både virksomhedens og den tilsynsførendes side
  • Eventuelle problemer, der vil blive indberettet til andre myndigheder
  • Forhold, hvor den tilsynsførende er i tvivl og har behov for yderligere undersøgelser, inden der tages stilling til eventuel opfølgning

Det kan være relevant, at være to om et tilsyn, f.eks. i situationer som nedenstående:

  • Af hensyn til kontinuitet og kvalitet i tilsynsarbejdet ved overdragelse af virksomhed/husdyrbrug til anden sagsbehandler
  • Det er en kompleks virksomhed med svært overskuelige produktionsprocesser
  • Der er brug for særlige kompetencer, som den sædvanlige tilsynsførende ikke besidder
  • Det indgår som en del af optræningen af nye tilsynsførende.
  • Fire øjne ser mere end to, specielt når man både skal observere, notere og samtidig føre en dialog
  • Mulighed for én der fører ordet og én der noterer

Er man to på tilsyn kan det være en fordel, at de tilsynsførende på tomandshånd afstemmer, hvilken udmelding der skal gives ved afslutning af tilsynet, inden der opsummeres sammen med repræsentanten for virksomheden/husdyrbruget.

Tilsyn efter klage

Formålet med tilsynet i forbindelse med en klagesag er:

  • at vurdere om klager har ret i sin klage
  • at vurdere ulempens art og omfang samt væsentlighed
  • at identificere årsager og kilder til ulempen, herunder høre virksomhedens vurdering af klagen
  • at afklare om ulempen er et (vilkårs)reguleret område.

Hvis det vurderes, at en klage er berettiget, identificeres årsagen i samarbejde med virksomheden. Hvis det drejer sig om en naboklage, kan naboen evt. kontaktes i forbindelse med tilsynet.

Myndigheden skrider ind - hvis klagen er berettiget - i henhold til retningslinjerne i håndhævelsesvejledningen. Den tilsynsførende skal ikke anvise konkrete løsninger til afhjælpning af generne, men kan dog drøfte forskellige løsningsmuligheder. Ofte vil virksomheden have et bud på, hvordan genen kan afhjælpes.

Hvis tilsynet er omfattet af retssikkerhedslovens § 5, er det normalt i varslings- eller underretningsskrivelsen angivet, at anledningen til tilsynet er en klage, og hvem klageren er, jf. afsnit om forberedelse af tilsyn efter klager.

Hvis tilsynet ikke er omfattet af § 5 ved udendørs tilsyn, og der ikke er givet varslings-/underretningsskrivelse, vil den tilsynsførende på virksomhedens forespørgsel som udgangspunkt kunne oplyse virksomheden om klagers navn, idet denne oplysning oftest ikke vil være tavshedsbelagt.

Opfølgende tilsyn/aktiviteter

Er der konstateret overtrædelser, følges der op i henhold til de tidsfrister, der er meddelt i håndhævelsesbrevet. Er der indgået aftaler vedrørende utilfredsstillende forhold, kan der ligeledes følges op i henhold til de aftalte tidsfrister.

Opfølgning på indsamlede data og oplysninger fra tilsynet med henblik på vurdering af virksomhedens forureningsforhold skal ske hurtigst muligt efter, at tilsynet er gennemført. Hvis den tilsynsførende har påtaget sig at fremsende supplerende information, fremskaffes dette inden for kort tid og sendes til virksomheden.

Virksomhedens miljørisikoscore opdateres. Bemærk, at der er krav om udførelse af tilsyn senest 6 måneder efter konstatering af væsentlige overtrædelser af love, regler og afgørelser, der er genstand for tilsynet.

Opfølgning på uheld

Hvis der har været et uheld på en virksomheden, skal virksomheden anmodes om at fremsende en redegørelse om årsagen til uheldet og at oplyse om, hvilke tiltag der iværksættes med henblik på at minimere risikoen for forurening fra fremtidige uheld. Herefter vurderer tilsynsmyndigheden, om der skal fastsættes nye krav til virksomhedens indretning og drift. Myndigheden skal, inden den anmoder virksomheden om oplysninger, have vurderet, om § 10 i retssikkerhedsloven finder anvendelse, jf. kapitel 3 i miljøstyrelsens vejledning om anvendelse af retssikkerhedsloven på miljøområdet.

Bemærk, at der ofte vil være stillet vilkår om krav til redegørelse i forbindelse med uheld på miljøgodkendte virksomheder.

Det kan ofte være hensigtsmæssigt med et opfølgningstilsyn på virksomheden efter uheldet.

Samarbejde med andre parter

Samarbejde med relevante parter i kommunen

Miljøtilsynets effektivitet kan styrkes ved at sikre, at der er tætte forbindelser til de øvrige sagsområder i kommunen.

Samarbejde med bygge- og planafdeling

Et veletableret samarbejde mellem kommunens miljøafdeling og byggeafdeling giver mulighed for, at miljøafdelingen automatisk får information om en virksomhed som anmelder eller søger om byggetilladelse. Ofte vil væsentlige produktionsmæssige ændringer således blive registreret i byggeafdelingen, f.eks. ved ansøgning om nye udsugnings- eller kloakforhold. Dette er særligt relevant for ikke-godkendelsespligtige virksomheder, hvor der ikke er noget krav til virksomhederne om anmeldelse eller anden form for oplysning til miljømyndighederne.

Ligeledes bør miljøafdelingen/den tilsynsførende være opdateret på planområdet, således at der er kendskab til planlagte ændringer i områders planstatus m.v. En sådan viden kan være af stor værdi for virksomhederne i forbindelse med planlagte ændringer og produktionsudvidelser.

Information den modsatte vej (fra miljøafdelingen til planafdelingen) kan tilsvarende være relevant i forbindelse med tilsynsafdelingens kendskab til forureningspåvirkningen i bestemte områder (særligt støj, lugt og transport), som måske planlægges udlagt til anden, mere forureningsfølsom aktivitet.

Miljøafdelingens viden om støjudbredelsen fra virksomheder kan være afgørende for, at kommunen undgår at overtræde planloven, idet boliger og anden støjfølsom anvendelse ikke må planlægges i støjbelastede områder, f.eks. nær en virksomhed.

Koordinering med andre miljøsager

Udover miljøtilsyn varetager miljøafdelingen ofte andre miljøsagsområder. Afdelingen må her vurdere, om miljøtilsynet kan integreres med et eller flere af disse områder, eller om der bør ske en udveksling af informationer i forbindelse med forberedelse af tilsynet. En egentlig integration af arbejdsopgaverne er naturligvis særlig relevant, hvis det er den samme tilsynsførende, som gennemfører virksomhedstilsynet, som er ansvarlig for den anden opgave/tilsyn.

Samarbejde mellem relevante afdelinger i kommunen

Miljøtilsynets effektivitet kan styrkes ved at sikre, at der er tætte forbindelser til de øvrige sagsområder i kommune, stat og region.

Samarbejde med bygge- og planafdeling: Et veletableret samarbejde mellem kommunens miljøafdeling og byggeafdeling giver mulighed for, at miljøafdelingen automatisk får information om en virksomhed som anmelder eller søger om byggetilladelse. Ofte vil væsentlige produktionsmæssige ændringer således blive registreret i byggeafdelingen, f.eks. ved ansøgning om nye udsugnings- eller kloakforhold. Dette er særligt relevant for ikke-godkendelsespligtige virksomheder, hvor der ikke er noget krav til virksomhederne om anmeldelse eller anden form for oplysning til miljømyndighederne.

Ligeledes bør tilsynsafdelingen/den tilsynsførende være opdateret på planområdet, således at der er kendskab til planlagte ændringer i områders planstatus m.v. En sådan viden kan være af stor værdi for virksomhederne i forbindelse med planlagte ændringer og produktionsudvidelser.

Information den modsatte vej (fra tilsynsafdelingen til planafdelingen) kan tilsvarende være relevant i forbindelse med tilsynsafdelingens kendskab til forureningspåvirkningen i bestemte områder (særligt støj, lugt og transport), som måske planlægges udlagt til anden, mere forureningsfølsom aktivitet.

Miljøafdelingens viden om støjudbredelsen fra virksomheder kan være afgørende for, at kommunen undgår at overtræde planloven, idet boliger og anden støjfølsom anvendelse ikke må planlægges i støjbelastede områder, f.eks. nær en virksomhed.

Koordinering med andre miljøsager

Udover miljøtilsyn varetager tilsynsafdelingen ofte andre miljøsagsområder. Afdelingen må her vurdere, om miljøtilsynet kan integreres med et eller flere af disse områder, eller om der bør ske en udveksling af informationer i forbindelse med forberedelse af tilsynet. En egentlig integration af arbejdsopgaverne er naturligvis særlig relevant, hvis det er den samme tilsynsførende, som gennemfører virksomhedstilsynet, som er ansvarlig for den anden opgave/tilsyn.

Samarbejde med andre myndigheder

Staten Et samarbejde mellem staten og kommunen kan være relevant i forhold til de virksomheder, der er underlagt statens myndigheds- og tilsynskompentence. På flere områder vil kommunen dog stadig være tilsynsmyndighed, f.eks. i forhold til affaldshåndtering.

Andre kommuner Et samarbejde med andre kommuner kan strække sig fra jævnlige orienteringer om miljøtiltag eller forureninger på tværs af kommunegrænser over enkelte fælles tilsynsaktiviteter til et udbygget samarbejde om fælles tilsyn, evt. i forbindelse med særlige kampagner.

Regionen Regionen er myndighed for ældre jordforureninger og kan kontaktes f.eks. i forhold til kortlagte ejendomme.

Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet er en statslig organisation, men tilsynsarbejdet udføres af en række regionale centre og kredse. Arbejdstilsynets fører tilsyn med, om arbejdsmiljøforholdene på virksomhederne er i overensstemmelse med gældende lovgivning og regler på området. Arbejdstilsynets SKR nr. 10175 af 30. oktober 2009 giver nogle anbefalinger angående inddragelse af Arbejdstilsynet i forbindelse med sager, der vurderes være relateret til deres ansvarsområde.

Erfaringer har vist, at tæt kontakt mellem tilsynsmyndighederne og arbejdstilsynet i konkrete sager har klare fordele både for arbejdsmiljøet og for det ydre miljø, idet koordineret og samtidigt myndighedsarbejde bl.a. kan være til fordel for virksomheder/husdyrbrug.

Inddragelse af Arbejdstilsynet er en forudsætning ved tilsyn på virksomheder, som er omfattet af risikobekendtgørelsen. Samarbejdet omkring risikovirksomheder er beskrevet i risikobekendtgørelsen, Arbejdstilsynets risikobekendtgørelse og AT-Vejledning C.0.3 om samme emne.

Embedslægeinstitutionerne Embedslægeinstitutionerne er statslige myndigheder under Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Institutionerne er fagligt og administrativt underlagt Sundhedsstyrelsen og er uafhængige af de kommunale myndigheder. Embedslægerne har som overordnet formål at følge sundhedstilstanden og yde sundhedsmæssig rådgivning til stat og kommune. Embedslægerne medvirker til at fremme befolkningens sundhed i samarbejde med de lokale myndigheder. Embedslægeinstitutionernes opgaver omfatter bl.a. at yde samfundsmedicinsk bistand til sundheds- og miljømyndigheder. Embedslægen kan derfor inddrages i sager, hvor der er brug for en sundhedsfaglig vurdering i konkrete sager.

Retsgrundlag

Af miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 om tilsyn fremgår bl.a. flg.:

§ 65. Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med,
1) at påbud og forbud efterkommes,
2) at vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes, og
3) at miljøkrav fastsat i en aftale efter § 10, stk. 2, overholdes.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager om forureninger eller ved risiko for forureninger, der er en følge af ophørt virksomhed, jf. dog § 66, stk. 3.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen videresender sager om overtrædelse af afgørelser, jf. stk. 2, som miljøministeren har truffet, til miljøministeren. Ministeren træffer i så fald afgørelse i sagen i overensstemmelse med lovens øvrige bestemmelser.

§ 66. Miljøministeren overvåger miljøtilstanden i omgivelserne.
Stk. 2. Ministeren fører tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1 og 2, med bestående listevirksomheder, herunder med disses direkte udledninger af spildevand til vandløb, søer eller havet, hvis godkendelseskompetencen efter regler om godkendelse af listevirksomheder, jf. § 40, er henlagt til ministeren.
Stk. 3. Ministeren er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4, og ved forureninger eller risiko for forureninger, der er en følge af tidligere virksomhedsdrift, som ministeren havde tilsyn med.
Stk. 4. Ministeren fører endvidere tilsyn med spildevandsudledninger fra spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.
Stk. 5. Ministeren fører endvidere tilsyn med visse kommunale affaldshåndteringsanlæg. Ministeren fastsætter nærmere regler herom.

Af miljøbeskyttelseslovens kapitel 10 om administrative bestemmelser fremgår bl.a. flg.:

§ 86. Tilsynsmyndighederne kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at udføre tilsyns- eller andre opgaver efter denne lov. Tilsynsmyndighederne kan i forbindelse hermed foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed.

§ 87. Tilsynsmyndighederne eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at udføre tilsyns- eller andre opgaver efter denne lov, regler udstedt med hjemmel i loven eller forordninger på lovens område. Tilsynsmyndigheden har herunder adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter samt medtage andre genstande uden vederlag, herunder eksemplarer af produkter og varer, der er reguleret i medfør af loven. Kvittering for medtagne genstande skal udleveres. Producenten eller importøren af en udtaget produkt- eller vareprøve er forpligtet til at godtgøre en detailforhandler prøvens fakturapris eller levere et tilsvarende eksemplar mod forevisning af kvitteringen.
...

Stk. 4. Ved undersøgelser og tilsyn på ejendomme, lokaliteter og transportmidler skal indehaveren og ansatte yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp.

Af husdyrgodkendelseslovens kapitel 5 om tilsyn fremgår bl.a. flg.:

§ 44. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med, at påbud og forbud efterkommes, samt at vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 46, 48 og 49, i sager om forureninger eller ved risiko for forureninger, der er en følge af, at husdyrbruget er ophørt.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen videresender sager om overtrædelse af miljøministerens afgørelser efter stk. 2 til miljøministeren. Miljøministeren træffer i så fald afgørelse i sagen i overensstemmelse med lovens øvrige bestemmelser.

Af husdyrgodkendelseslovens kapitel 6 om administrative bestemmelser fremgår bl.a. flg.:

§ 70. Miljøministeren eller den, miljøministeren bemyndiger dertil, og de kommunale myndigheder kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven og regler, der er udstedt i medfør heraf. Miljøministeren eller den, miljøministeren bemyndiger dertil, og de kommunale myndigheder kan i forbindelse hermed foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed.

§ 71. Tilsynsmyndigheden eller personer, der af denne myndighed er bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at udføre tilsyns- eller andre opgaver efter denne lov, regler udstedt med hjemmel i loven eller forordninger på lovens område. Tilsynsmyndigheden har herunder adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden vederlag. Kvittering for medtagne genstande skal udleveres (...)
Stk. 3. Ved undersøgelser og tilsyn på ejendomme og lokaliteter skal indehaveren og ansatte yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp.

© Copyright Miljøstyrelsen