Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: Faste afstandskrav - Vurdering

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »


Page Revision: 15/10/2015 14:46



Image

Sådan gør du

Afstandskravene i § 6

Du skal som kommunal sagsbehandler afklare om afstandskravene i husdyrgodkendelseslovens § 6 er overholdt. Du skal bl.a. måle afstandene fra driftsbygningerne til de områder, der er omtalt i lovens § 6, stk. 1, nr. 1-4. Afstanden skal måles fra nærmeste punkt på anlægget, som er genstand for udvidelsen (dvs. den stald, opbevaringslager og/eller ensilage- opbevaringsanlæg som udvidelsen/etableringen/ændringen skal gennemføres i), til det nærmeste punkt i det omhandlede område.

Nr. 1-3 i § 6, stk. 1, vedrører anlæggets beliggenhed i forhold til eksisterende eller fremtidig byzone, sommerhusområder eller til lokalplanlagt bolig mv. Du skal derfor sætte dig ind i plangrundlaget nær anlægget. Det er kun de gældende kommuneplaner og lokalplaner, der skal medtages i din vurdering. Fremtidige planer og idéer eller ukonkret rammeplanlægning kan der for ikke indgå. Du vil meget hurtigt kunne se, om der kan være et problem i den enkelte sag i forhold til disse afstande.

§ 6, stk. 1, nr. 4, vedrører afstanden til nabobeboelse, dvs. et beboelseshus på den nærmeste anden ejendom end der, hvor anlægget er beliggende. Det er uden betydning, hvem der konkret er ejer af nabobeboelsen (f.eks. ansøger selv), og hvad vedkommende konkret måtte have accepteret. Afstanden skal være mere end 50 m fra det anlæg, hvor udvidelsen finder sted.

Bortset fra hestepensioner og rideskoler kan der ikke dispenseres.

Afstandskravene i § 8

For hver enkelt nybyggeri af stalde og lign. samt gødningsopbevaringsanlæg samt ensilage-opbevaringsanlæg skal det kontrolleres, om husdyrgodkendelseslovens § 8, stk. 1, er overholdt. Reglen gælder kun nybyggeri og anlæg, der undergives væsentlige til- eller ombygninger, herunder f.eks. ombygning fra ko- til svinestald. Reglen gælder ikke ved reparation eller renovering af eksisterende anlæg.

Der kan i medfør af husdyrgodkendelseslovens § 9, stk. 3, gives en dispensation, når der er særligt gode grunde i sagen, der taler for det.

Det gælder for nyetablering af gyllebeholdere, at de skal overholde et afstandskrav på 100 meter til åbne vandløb og søer over 100 m2.

Vær særlig opmærksom på, at ensilageopbevaringsanlæg ikke skal overholde § 8, stk. 1, nr. 6 (om beboelse på samme ejendom). Om de enkelte afstande i øvrigt, se "Vil du vide mere" nedenfor.

Retsgrundlag

Husdyrgodkendelseslovens § 6, stk. 1, har følgende ordlyd:

§ 6. Etablering af anlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder, der medfører forøget forurening, er ikke tilladt
1) i et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde,
2) i et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign.,
3) i en afstand mindre end 50 m fra de i nr. 1 og 2 nævnte områder eller
4) i en afstand mindre end 50 m fra en nabobeboelse.

Husdyrgodkendelseslovens § 8, stk. 1, har følgende ordlyd:

§ 8. Stalde og lign. samt gødningsopbevaringsanlæg for husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder må ikke etableres inden for følgende afstande:
1) 25 m til ikkealmene vandforsyningsanlæg.
2) 50 m til almene vandforsyningsanlæg.
3) 15 m til vandløb (herunder dræn) og søer, jf. dog stk. 2.
4) 15 m til offentlig vej og privat fællesvej.
5) 25 m til levnedsmiddelvirksomhed.
6) 15 m til beboelse på samme ejendom.
7) 30 m til naboskel.
Stk.2. Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning må endvidere ikke etableres inden for en afstand af 100 m til åbne vandløb og til søer med et areal, der er større end 100 m2.
Stk. 3. Ensilageopbevaringsanlæg må ikke etableres inden for de i stk. 1, nr. 1-5 og 7, nævnte afstande.
Stk. 4. Miljøministeren kan for nærmere specificerede dyrearter fastsætte andre afstandskrav, inden for hvilke etablering, udvidelse eller ændring ikke kan finde sted.

Husdyrgodkendelseslovens § 9, stk. 3, har følgende ordlyd:

§ 9.
Stk. 3. Hvor overholdelse af de i § 8 nævnte afstandskrav ikke er mulig for husdyrbrug, kan kommunalbestyrelsen dispensere herfra og fastsætte vilkår til indretning og drift. Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår om indretning og drift i forbindelse med tilladelser eller godkendelser efter §§ 10-12. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte vilkår, som sikrer, at der ikke opstår forurening eller væsentlige gener."

Vil du vide mere ?

Om § 6 i husdyrgodkendelsesloven

Efter lovens § 6 er det ikke tilladt at etablere, udvide eller ændre husdyrbrug inden for nuværende eller fremtidige byzoneområder, sommerhusområder samt en række nærmere definerede områder i landzone. Der gælder ligeledes et generelt forbud mod etablering, udvidelse eller ændring af visse husdyrbrug nærmere end 50 m fra disse områder eller naboer. Disse regler er i vidt omfang en videreførelse § 3 i den tidligere husdyrgødningsbekendtgørelse.

Hvordan måles afstandene?

Afstandene måles i alle tilfælde fra det nærmeste punkt på anlægget, som er genstand for udvidelsen, dvs. den stald, opbevaringslager og/eller ensilageopbevaringsanlæg, som udvidelsen/etableringen/ændringen skal gennemføres i, til nærmeste punkt i det omhandlede område eller ved nabobeboelsesbygningen. Der måles ikke til skel eller f.eks. havearealer, men der er omvendt ikke forskel på de enkelte rum i nabobygningen.

Kun ved forøget forurening inden for forbudszonen

Forbuddet gælder kun, hvis der med etableringen, udvidelsen eller ændringen bliver tale om "forøget forurening" inden for forbudszonen. Forbuddet er derfor uden betydning for mulighederne for at foretage ændringer eller udvidelser uden for 50 m grænsen.

En etablering eller en udvidelse af dyreholdet vil altid blive betragtet som medførende forøget forurening, idet gødningsproduktionen og transporter til og fra husdyrbruget vil blive forøget. En ændring af dyreholdet - selv inden for de eksisterende produktionsgrænser - vil i de fleste tilfælde også give anledning til øget forurening på en eller flere parametre (lugt, næringsstoffer m.v.). Det kan dog ikke udelukkes, at forureningen ikke øges ved en ændring eller en omlægning og i givet fald kan ændringen gennemføres også inden for forbudszonen .

Forbuddet retter sig alene mod anlæg til husdyrbrug, jf. husdyrgodkendelseslovens § 3, nr. 2. Forbuddet omfatter således ikke ændringer i arealdriften og heller ikke dyrehold, der drives uden tilknytning til et staldanlæg. Se i øvrigt husdyrgodkendelseslovens § 5 og afsnittet om Godkendelsespligt. Permanente læskure og kalvehytter med fast bund og afløb er omfattet.

Lokal- og kommuneplaner

I forhold til husdyrgodkendelseslovens § 6, stk. 1, nr. 1-3, der omhandler zone- og planforhold, skal der være tale om gældende kommune- eller lokalplaner. Det er således ikke tilstrækkeligt efter husdyrgodkendelsesloven, at en kommune har til hensigt på et tidspunkt at udarbejde en kommune- eller lokalplan for området, eller at en sådan allerede er under udarbejdelse. I givet fald må intervention mod et eventuelt byggeri e.l. ske efter anden lovgivning.

Nabobeboelse

I forhold til nabobeboelse (nr. 4) er det uden betydning, hvem der konkret er ejer af nabobeboelsen (herunder f.eks. ansøger selv), og det er også uden betydning, hvad vedkommende nabo konkret måtte have accepteret. Afstanden skal være mere end 50 m fra det staldanlæg, hvor udvidelsen finder sted til nabobeboelsesbygningen. Det er som udgangspunkt muligt at foretage ændringer i staldanlæg udenfor 50 m grænsen, selvom der er en eksisterende husdyrproduktion indenfor de 50 m, når disse ikke er bygningsmæssigt forbundne , se dog straks nedenfor.

En særlig problemstilling opstår, hvis stalden ligger på grænsen af forbudszonen i forhold til nabobeboelse. Det kan være tilfældet, hvor en udvidelse/ændring ønskes gennemført i et separat staldafsnit i en stald, der er bygningsmæssigt forbundet med andre rum i stalden, der ligger inden for forbudszonen.

Ved udvidelse i en del af et bygningsmæssigt forbundet staldanlæg må dette som udgangspunkt anses for samlet, således at afstandsmålingen derfor som udgangspunkt skal gennemføres fra den del af staldanlægget, der ligger nærmest nabobeboelsen. Ligger anlægget nærmere end 50 m meddeles som udgangspunkt et afslag.

Hvis staldbygningen imidlertid er opdelt i flere adskilte staldafsnit, er der kun forbud mod udvidelse og ændringer, der medfører forøget forurening, i de staldafsnit, som er ligger indenfor 50 m forbudszonen. Staldafsnittene skal dog i givet fald være fuldstændig bygningsmæssigt adskilte (dvs. f.eks. af en væg), således at lugt og ammoniak ikke kan spredes fra andre staldafsnit. Er der gyllekanaler mellem afsnittene, kan disse ikke betragtes som adskilte .

Afstandskravene i § 6 er ikke overholdt

Hvis afstandskravet i § 6 ikke er overholdt, og etableringen eller udvidelsen ikke kan gennemføres uden for forbudszonen, skal kommunen meddele et begrundet afslag på ansøgningen.

Hvis der er tale om en ændring (dvs. ikke en reel udvidelse af bedriftens dyrehold) skal kommunen overveje, om ændringen i sig selv kan gennemføres uden forøget forurening eller gener fra staldafsnittene inden for forbudszonen.

Du kan ved vurderingen som udgangspunkt ikke tage hensyn til forureningsbegrænsende tiltag.

Om § 8 i husdyrgodkendelsesloven

Ud over § 6 gælder der efter husdyrgodkendelseslovens § 8 et forbud mod etablering af staldanlæg e.l. samt gødningsopbevaringsanlæg inden for nærmere fastsatte afstandskrav til vandindvindingsanlæg, vandløb, offentlig vej, naboskel m.v. jf. lovens § 8.

Reglen gælder kun for nybyggeri, og eksisterende anlæg er derfor ikke omfattet af bestemmelsen. Dette indebærer bl.a., at bestående anlæg kan repareres og i et vist omfang renoveres uden de opfattes som nye. Egentlige tilbygninger eller udvidelser vil dog være omfattet af forbudsbestemmelsen, herunder f.eks. ombygning fra ko- til svinestald. Det samme gælder f.eks. markante skift i dyretype, såsom fra ridestald til fårestald, jf. Miljøklagenævnets afgørelse i sagen "Broskovvej.

Ved almene vandforsyningsanlæg forstås anlæg, som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Ved ikke almene vandforsyningsanlæg menes f.eks. markvandsboringer eller en enkeltindvinding til husholdning mv.

Offentlige og private fællesveje skal forstås i overensstemmelse med vejlovenes regler. Afstanden måles fra anlægget til skellet, hvor vejen begynder (dvs. ikke til midten af vejen).

Afstandskravene i § 8 er ikke overholdt

Der skal - som udgangspunkt i dialog med ansøgeren - findes en anden placering.

I modsat fald skal ansøgeren dokumentere, at det slet ikke er muligt at finde en placering uden for forbudszonen uden andre væsentlige gener eller en væsentlig øget forurening. Hvis der ikke kan findes en alternativ egnet placering, kan der efter omstændighederne meddeles dispensation efter husdyrgodkendelseslovens § 9, stk. 3. Denne skal indeholde en beskrivelse af, hvilke alternative løsninger der har været overvejet. Du skal i den forbindelse også opstille særlige vilkår under hensyn til baggrunden for den afstand, der dispenseres fra.

Hvis der gives dispensation, skal der fastsættes vilkår, der sikrer, at der ikke opstår forurening eller væsentlige gener, se afsnittet om vilkår.

Nedbrændt stald mv.

Der vil normalt kunne gives dispensation til genopførelse af et nedbrændt anlæg, når det nye anlæg opføres i samme form som det tidligere og på samme placering. Det gælder dog kun, hvis denne placering ikke indebærer en særlig risiko for forurening af omgivelserne.

Særlige regler for pelsdyr

Ministeren har i pelsdyrbekendtgørelsen fastsat regler om etablering af anlæg til pelsdyravl og afstandene til naboer mv.

Pelsdyrfarme skal således overholde afstandskravene i pelsdyrbekendtgørelsen. Pelsdyrbekendtgørelsen stiller i de fleste tilfælde krav om de samme eller længere afstande end husdyrgodkendelseslovens §§ 6 og 8.

Natur- og Miljøklagenævnet har i flere afgørelser udtalt, at de skærpede afstandskrav i pelsdyrbekendtgørelsens kapitel 2 ”erstatter afstandskravene i husdyrbruglovens § 6.” Se bl.a. NMK-130-00129, NMK-130-00040 og NMK-130-00144.

Pelsdyrbekendtgørelsens faste afstandskrav skal også anvendes selvom afstandskravene er kortere end i husdyrgodkendelseslovens §§ 6 og 8. Det ses i NMK-130-00031 fra 7. december 2011, hvor Natur- og Miljøklagenævnet ikke tilsidesætter kommunens vurdering af, at et opbevaringsanlæg for gødning af pelsdyr, der etableres med 11 meter til naboskel overholder pelsdyrbekendtgørelsens faste afstandskrav på 5 meter til naboskel.

I NMK-139-00048 fra 14. maj 2012, udtaler Natur- og Miljøklagenævnet i forhold til dispensation fra afstandskravet til offentlig vej (husdyrgodkendelseslovens § 8), at ”husdyrbruglovens afstandskrav ikke gælder for pelsdyrfarme, som er omfattet af de fastsatte afstandskrav i den såkaldte pelsdyrbekendtgørelse.” Natur- og Miljøklagenævnet udtaler herefter, at spørgsmålet om dispensation skal afgøres efter pelsdyrbekendtgørelsen og ikke husdyrgodkendelsesloven. I den konkrete sag var der således ikke mulighed for at give dispensation.

Pelsdyrbekendtgørelsens faste afstandskrav skal dog ses i sammenhæng med husdyrgodkendelseslovens øvrige regler. I NMK-130-00138 fra 21. oktober 2010, udtaler Natur- og Miljøklagenævnet således, at ”pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav skal forstås i lyset af husdyrbruglovens § 103, stk. 2, der fastlægger, at det er hele anlægget, herunder også de eksisterende haller, der skal godkendes efter § 11, og dermed overholde pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav.”

Bemærk, at der den 28. februar 2014 er offentliggjort ny viden om lugt fra mink, således at der for minkfarme nu er tilstrækkelig faglig viden til at beregne beskyttelsesniveauerne for lugt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Minkfarme skal dermed både overholde geneafstandene for lugt og de faste afstandskrav i pelsdyrbekendtgørelsen.

Links til afgørelser fra Miljøklagenævnet

Miljøklagenævnets afgørelse af 10. marts 2009 (j.nr. 130-00035)
Miljøklagenævnets afgørelse af 13. marts 2009 (j.nr. 130-00120)
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. maj 2009 (j.nr. 130-00184)
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00024)
Miljøklagenævnets afgørelse af 24. august 2009 (j.nr. 130-00461)
Miljøklagenævnets afgørelse af 28. august 2009 (j.nr. 130-00108)
Miljøklagenævnets afgørelse af 8. september 2009 (j.nr. 130-00194)
Miljøklagenævnets afgørelse af 31. maj 2010 (j.nr. 130-00253)

Version 2.0 - 14. januar 2011