Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: Dyrehold og Management - Ansøgning

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »


Page Revision: 23/08/2011 16:24


Produktionstype og dyrekategori

Antal Dyr

Det indtastede dyrehold i nudrift, skal være det lovlige dyrehold på husdyrbruget. Antal dyr angives for både nudrift og ansøgt drift. Den fulde produktion skal oplyses begge steder. I ansøgt drift skal der således ikke kun oplyses forøgelsen af produktionen, men den fulde ansøgte produktion.

For slagtesvin, smågrise, tyrekalve, slagtekyllinger o.lign. angives antal producerede dyr pr. år. Der skal for disse dyr desuden oplyses om afvigende indgangs- og udgangsvægt. Gennemsnitsvægten skal også oplyses, idet gennemsnitsvægten ellers beregnes som gennemsnittet af indgangsvægt og udgangsvægt. Gennemsnitsvægten anvendes til beregning af lugtemissionen. For malkekøer, ammekøer, søer, høner, mink, får o.lign. angives antal årsdyr. For visse dyr skal der desuden oplyses afvigende indgangs- og udgangsalder. Oplysningerne anvendes til beregning af dyreenheder (DE), næringsstofudskillelse af N og P og beregninger af ammoniakemissionen.

Når der oprettes sohold skal der oprettes 2 linjer; hhv. farestald og drægtighedsstald. Det samlede antal årssøer skal både stå i linjen med farestier og i linjen med drægtige søer.

Udegående dyr

Hvor der er angivet "antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet", bliver husdyrproduktionen i de pågældende måneder ikke medregnet i beregningen af ammoniakemissionen og gødningen fra dyrene betragtes som fraført husdyrgødning i forbindelse med miljøvurderingerne af nitrat og fosfor.

Hvor der er angivet antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet, bliver husdyrproduktionen i de pågældende måneder ikke medregnet i ammoniakemissionen.

Antal måneder, hvor dyrene er udegående i alt, skal være ens for ”nudrift” og ”ansøgt drift” og angives som praksis ved "ansøgt". Såfremt dette ikke er korrekt skal det på anden vis angives i ansøgningen. Årsagen hertil er, at selv om udegående dyr friholdes fra det generelle ammoniakreduktionskrav, så skal ændringer i andelen af udegående dyr i den eksisterende husdyrproduktion ikke kunne bruges som et virkemiddel til at overholde det generelle ammoniakreduktionskrav. Hvis der er tale om forskellige typer dyr i nudrift og ansøgt drift må andelen af udegående dyr tilpasses bedst muligt, således at andelen af udegående dyr vægtet for kvælstofudskillelse samlet set er ens i ”nudrift” og ”ansøgt”. Der findes ikke nogen bestemt metode til at vægte kvælstofudskillelsen, da en bestemt metode ikke vil give et rimeligt resultat i alle tilfælde. Det vigtige er, at andelen af udegående dyr så vidt muligt ikke bruges som et virkemiddel til at begrænse den beregnede meremission af ammoniak. Kommunen må derfor ved behandlingen af den enkelte ansøgning vurdere, om der bør foretages en vægtning og i givet fald hvordan.

Opdræt, der er udegående i mindst 5 måneder, indgår heller ikke i lugtberegningen. Lugtemissionen fra malkekøer, hvor køerne dagligt har adgang til staldanlæg f.eks. i forbindelse med malkning, skal beregnes fuldt ud efter de gældende normtal for lugtemission for kvæg. Dyr som derimod i hele perioden fra 1. maj til 1. oktober ikke har adgang til staldanlæg, f.eks. kvier på afgræsningsmarker, indregnes ikke i beregningen af lugtemissionen. Dette skyldes, at lugtproblemer næsten udelukkende forekommer i perioden fra 1. maj til 1. oktober. Kommunerne skal i miljøgodkendelsen stille vilkår om, at opdræt og andre udegående dyr er udegående i de anførte perioder. Hvis man som ansøger ikke er indstillet sådan et vilkår skal dyrene ikke angives som udegående.

Afgræssende dyr på andre bedrifter

Afgræssende dyr på andre bedrifter vil som hovedregel blive betragtet som en afsætning af husdyrgødning og skal derfor håndteres som en overførselsaftale sådan i forbindelse med miljøgodkendelser. Det vil sige, at afgræsning hos tredjemand evt. kan udløse krav om en § 16-godkendelse. Der gælder dog en bagatelgrænse. Afgræsning af arealer uden tilskudsfodring i afgræsningsperioden vil kunne accepteres hos tredjemand uden krav om en miljømæssig vurdering, selv om arealerne f.eks. er udpeget som nitratfølsomt område, nitratklasse eller fosforklasse 1-3. Kommunen vil i så fald fastsætte vilkår i miljøgodkendelsen om, at i det omfang dyr afgræsser hos tredjemand uden for de arealer, som er miljøvurderet i forbindelse med miljøgodkendelsen eller senere anmeldelser, må der ikke fodres i denne periode. Mineraltilskud samt tilskudsfodring i tørkeperioder er dog tilladt i begrænset omfang. Det sikres herved, at næ-ringsstofoptagelsen er større end næringsstofudskillelsen, hvorved der ikke vil være en negativ miljøpåvirkning.

Stipladser

Der er mulighed for at angive antal stipladser for en række dyretyper. Antal stipladser anvendes primært i kombination med gennemsnitsvægten til beregning af lugtemissionen. Antal stipladser er ikke det fysiske antal stipladser i stalden, men det maksimale antal dyr, der kan forekomme i stalden på et givet tidspunkt i løbet af året.

Fodring

Der er mulighed for at angive oplysninger om fodringsforhold. Disse kan anvendes som virkemiddel i forhold til miljøvurderingen af fosfor og ammoniak. Anvendes foderkorrektioner skal de være gældende for samtlige husdyr i den pågældende dyregruppe og i det pågældende staldsystem på hele bedriften. Læs om vilkår om fodring her.

Foderkorrektioner for malkekøer og søer

Hvis et eller flere af IT-ansøgningssystemets felter om fodring udfyldes, vil dette blive fulgt op af vilkår vedrørende fodring i overensstemmelse med ansøgers oplysninger i det pågældende felt. For søer skal man være meget opmærksom på, at hvis man anvender feltet "antal fravænnede grise per årsso" vil der blive stillet krav til fodring, hvor normtal vil blive brugt for de andre parametre med mindre andet er angivet. Hvis man ikke ønsker vilkår om fodring, skal man derfor ikke indtaste antal fravænnede grise pr. årsso. Hvis der er flere grise per årsso og/eller afvigende vægtgrænser for pattegrisene justeres dette ved angivelserne vedrørende smågrise. For kvæg er der desuden det særlige forhold, at felterne vedrørende FE pr. årsko, kg mælk pr. årsko og mælkens proteinprocent slet ikke må anvendes. For malkekvæg anvendes kun foderets indhold af g. råprotein per FE og g fosfor per FE.

Da soholdet er delt i 2 linjer (hhv. farestald og drægtighedsstald), skal en evt. foderkorrektion i forhold til foderforbrug til søer også deles i 2 linjer. I ansøgningssystemet anvendes som standard en fordeling, hvor 30 % af foderforbruget ligger i farestalden, og 70 % af foderforbruget ligger i drægtighedsstalden. Denne fordeling (30/70 %) er dog ofte ikke tilfældet i praksis, og derfor kan man i nogle ansøgninger se en anden fordeling, eller at der blot anvendes norm (ingen korrektion i foderforbrug).

Men det betyder, at når der skal indtastes foderkorrektion i soholdet, skal det samlede foderforbrug pr. årsso deles i hhv. foderforbrug til drægtige søer (eks. 70 %) og foderforbrug til diegivende søer (eks. 30 %).

For de skemaer, der anvender normtal for 2010/11 (skemaer efter 15. marts 2011), anvendes normtallet 1.500 FE pr årsso, hvilket er fordelt på 30 % = 450 FE i farestalde 70 % = 1050 FE i drægtighedsstalde

Version 2.0 - 14. januar 2011