Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Økologi § 37 - Anmeldelse

RSS

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 7, 35, 36 og 37

Sådan gør du

Det anbefales, at du bruger et skema til anmeldelsen til kommunen. Hjørring Kommune har udarbejdet skemaer, som efter Miljøstyrelsens vurdering kan bruges i hele landet (link nedenfor). Vær dog opmærksom på, hvilke oplysninger din egen kommune evt. ellers har brug for.

Skemaer til anmeldelse (Hjørring Kommunes hjemmeside)

Ved brug af skemaet tilstræbes det, at der afgives de oplysninger, der som minimum er nødvendige for, at kommunen kan vurdere om betingelserne for at bruge anmeldeordningen er opfyldt. Du kan læse om betingelserne under fanebladet ”Vurdering”.

Det er dog frivilligt at bruge skemaet. Hvis du ikke ønsker at bruge det, skal du ved anmeldelse oplyse, hvilken anmeldeordning, der ønskes anvendt samt afgive en række oplysninger på tidspunktet for anmeldelse.

Vil du vide mere?

Oplysninger, der skal afgives ved anmeldelse af økologisk produktion

  1. Et topografisk kort, i en detaljeringsgrad på mindst 1:10.000, hvor der er vist:
    1. Placering af eksisterende bygninger og anlæg.
    2. Til- og frakørselsforhold til det anmeldte.
    3. Målestoksforhold, nordpil og højdekurver samt nødvendig signaturforklaring.
  2. Størrelsen og sammensætningen af den anmeldte svineproduktion. Dvs. angivelse af dyretype, produktionsform f.eks. vægtangivelser og antal dyr af hver type.
  3. Hvis anmeldelsen omfatter etablering, udvidelse eller ændring af staldanlæg, skal følgende oplysninger afgives:
    1. Matrikelnummer, hvor anlægget ønskes placeret.
    2. Tegninger af anlægget med angivelse af bygningshøjder, grundmål og kapacitet.
    3. Oplysninger om befæstede arealer og afløbsforhold.
    4. Redegørelse for behovet for det nye byggeri. Under fanebladet "Vurdering" kan du i afsnittet om "Betingelser for brug af anmeldeordningen" læse om begrænsninger i mulighederne for opførelse af nyt byggeri.
  4. Hvis anmeldelsen omfatter opstilling af mobile hytter:
    1. Kort, der viser hvor der ønskes mulighed for at placere hytterne. Under fanebladet "Vurdering" kan du i afsnittet om "Betingelser for brug af anmeldeordningen" læse om begrænsninger i mulighederne for placering af hytterne.
  5. Kort med indtegning af nærmeste folds kant i forhold til ammoniakfølsom natur.
  6. Dokumentation for at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for lugt overholdes. Lugtberegning for frilandssvin foretages ud fra worst case placering af de mobile hytter.

Lugtberegning for frilandssvin

Lugtberegningen for frilandssvin kan gennemføres i IT-ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk ved at indtegne hytterne i worst case placering i forhold til forskellige kategorier af naboer. Kommunen skal på det grundlag tjekke, om hytterne har den tilstrækkelige afstand til omboende.

Metoden følger praksis for indtegning af markstakke, som også placeres worst case, selvom de i mange år i virkeligheden er placeret med større afstand.

Umiddelbart vurderer Miljøstyrelsen, at det vil være tilstrækkeligt at tegne hele området af hytter i worst case situationen som ét "staldanlæg" i stedet for at indtegne hver enkelt hytte.

Læs mere om betingelserne for anmeldelse og kommunens sagsbehandling under fanebladet "Vurdering".


Version 2.0 - 14. januar 2011