Sidehistorie: Pelsdyrfarme til kødædende pelsdyr

Sammenlign side versioner

122 121 120 119 118 117 116 115 114 113 112 111 110 109 108 107 106 105 104 103 102 101 100 99 98 97 96 95 94 93 92 91 90 89 88 87 86 85 84 83 82 81 80 79 78 77 76 75 74 73 72 71 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45 44 43 42 41 40 39 38 37 36 35 34 33 32 31 30 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Nuværende 122 121 120 119 118 117 116 115 114 113 112 111 110 109 108 107 106 105 104 103 102 101 100 99 98 97 96 95 94 93 92 91 90 89 88 87 86 85 84 83 82 81 80 79 78 77 76 75 74 73 72 71 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45 44 43 42 41 40 39 38 37 36 35 34 33 32 31 30 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »

Page Revision: 27/01/2017 14:48

Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis] Indretning af pelsdyrhaller     Særlige krav til pelsdyrhaller uden fast gulv og afløb     Dræning eller etablering af faskiner Vaskeplads Læhegn eller beplantningsbælte Rensning og rengøring     Rensning i og omkring burene     Rensning af brugte hvalpenet     Rensning af gødningsrender     Udmugning af halm     Påbud ved mangelfuld rensning eller rengøring Fluer Foderfremstilling Plasmacytose     Tilladelse til markmødding     Afbrænding af resthalm

HUSK AT INDARBEJDE OVERGANGSREGLERNE

Indretning af pelsdyrhaller¶

Pelsdyrhaller skal være indrettet og konstrueret således,

Hvis kommunen konstaterer overtrædelse af disse regler om indretning og konstruktion, kan den

Særlige krav til pelsdyrhaller uden fast gulv og afløb¶

I pelsdyrhaller uden fast gulv og afløb, skal der til brug for opsamling af gødning være installeret gødningsrender.

Kravet om gødningsrender kan opfyldes ved hjælp af ophængte gødningsrender eller støbte render på jorden.

Renderne skal være mindst 28 cm brede. Rendernes bredde opmåles, som afstanden mellem toppunkterne på rendernes kant. Afstanden måles fra skillelinjen for, hvor gødningen falder ind eller ud af renden. Renderne placeres f.eks. under de yderste 25 cm af burene og 5 cm uden for burene.

Eksisterende pelsdyrhaller til andre kødædende pelsdyr end ræve, der inden den 31. december 2016 var lovligt indrettet med gødningsrender med en bredde på mindre end 28 cm, må opretholde denne indretning, indtil gødningsrenderne skiftes ud pga. almindeligt slid eller indtil etablering, udvidelse eller ændring af pelsdyrhaller på anlægget. Dette følger af overgangsbestemmelsen i § 51, stk. 3.

Der skal være et halmlag under burene, med det formål at opsuge næringsstoffer i den urin, der afsættes udenfor gødningsrenderne.

For at sikre tilstrækkeligt halmlag skal dyrene have fri adgang til halm. Dette sikres ved, at der altid er rigeligt tilgængeligt halm ovenpå minkenes redekasse, således at de altid har mulighed for at opfylde deres behov for at trække halm ned i redekassen og ud i buret. Der må ikke være halmbegrænsende foranstaltninger, der hindrer adgangen til halmen andet end trådnettet. Derved sikres, at der løbende falder tilstrækkelig halm ned på grusbunden.

Fra hvalpefødsel er det uhensigtsmæssigt at lægge halmen på redekassen. Dels fordi hvalpene kræver hyppigt eftersyn, og dels fordi der i slutningen af perioden fodres på redekasselåget, så hvalpene kan nå foderet. I denne periode må halmen i stedet for tilføres i samme mængde direkte i buret, under buret eller i redekassen. I takt med at avleren - typisk i løbet af juli - afslutter fodringen på redekasselåget, bør tilførsel af halm ovenpå redekassen genoptages.

Opsamlingsbeholdere i direkte tilknytning til gødningsrenderne skal være udført af bestandige materialer, være uigennemtrængelige for fugt og have en fast overdækning.

De særlige krav til pelsdyrhaller uden fast gulv og afløb gælder ikke for haller til ræve.

Dræning eller etablering af faskiner¶

Der må ikke på en pelsdyrfarm drænes eller etableres faskiner i tilknytning til pelsdyrhaller uden kommunalbestyrelsens tilladelse til afledning af spildevand efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse.

Vaskeplads¶

En pelsdyrfarm skal være indrettet med en vaskeplads til at rense hvalpenet og foderrekvisitter.

Kravet om vaskeplads til at rense foderrekvisitter gælder dog ikke, hvis der udelukkende anvendes tørfoder.

HVORDAN SKAL ALT DETTE FORSTÅS? DE SKAL JO ALLIGEVEL HAVE EN VASKEPLADS TIL HVALPENET? SÅ MÅ DET FORSTÅS SÅDAN, AT DER IKKE ER KRAV OM VASKEPLADS, HVIS DER IKKE BRUGES HVALPENET (FX PÅ SOMMERFARM) OG OGSÅ KUN BRUGES TØRFODER.

Vaskepladsen skal være uigennemtrængelig for fugt og skal have afløb til en beholder til opsamling af restvand og flydende husdyrgødning.

Læhegn eller beplantningsbælte¶

Kravet om beplantning omkring pelsdyrfarme er ændret i forhold til den tidligere gældende pelsdyrbekendtgørelse. Derfor gælder der lidt forskellige krav til pelsdyrfarme afhængig af, hvornår farmen er etableret, ændret eller udvidet.

Kravet om beplantning gælder kun for farme med åbne haller.

Efter den tidligere gældende pelsdyrbekendtgørelse skulle der omkring pelsdyrfarme med åbne haller være etableret og stedse vedligeholdt et læhegn, bestående af mindst 3 rækker træer.

Fra 1. januar 2017 blev reglerne ændret, således at der ved etablering, ændring eller udvidelse af en pelsdyrfarm skal etableres et beplantningsbælte af træer, buske eller lignende vegetation omkring farmen. Etablering af beplantningsbæltet skal ske efter en udarbejdet beplantningsplan, som skal godkendes af kommunen. Beplantningsbæltet skal vedligeholdes konstant.

Ved fysisk lovliggørelse af manglende beplantning omkring en farm, skal kommunen kræve etablering af et beplantningsbælte efter de nugældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 39, uanset hvornår farmen er etableret, udvidet eller ændret.

Kommunen skal ved fastsættelse (GODKENDELSE? DET ER VEL FARMEREN SELV DER VÆLGER PLANEN?) af beplantningsplan tage hensyn til, hvis en pelsdyrfarm er lovligt etableret med en afstand til offentlig vej, privat fællesvej eller naboskel, der er mindre end 5 meter.

Kravet om beplantning gælder ikke inden for områder, der ved lokalplan udelukkende er udlagt til pelsdyrområder. Rundt om hele det udlagte pelsdyrområde skal der dog etableres og konstant vedligeholdes en beplantning, som lever op til det almindelige krav omkring øvrige pelsdyrfarme.

Kommunen kan dispensere helt eller delvist fra kravet om beplantning, hvor der uden beplantning ikke er synlig indsigt til en pelsdyrfarm.

JEG ER BLEVET SPURGT I HUSDYRFONEN, HVAD DER MENES MED "SYNLIG INDSIGT". DET BØR FORKLARES BEDRE.

I DEN GAMLE VEJLEDNING HENVISTES TIL BEKENDTGØRELSE OM HUSNING OG HEGNING AF MINKFARME. ER DET EN GOD IDÉ AT FORTSÆTTE MED DEN HENVISNING?

LINK TIL BEKENDTGØRELSEN:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=175375

TEKST FRA DEN GAMLE PELSDYRVEJLEDNING:

Der henvises også til Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 610 af 19. juli 2002 om husning af mink og hegning af minkfarme, hvori stilles krav til, hvordan hegnet, som er omfattet af denne bekendtgørelse i relation til farme og anlæg, skal se ud.

Rensning og rengøring¶

Rensning i og omkring burene¶

Der skal renses i burene samt området under og omkring burene mindst én gang om ugen.

Ugentlig rensning inde i bure med avlstæver og små unger kan undlades i perioden fra 25. april til 1. juli. For ræve kan den ugentlige rensning undlades indtil 15. juli. Der er dog en øvre grænse for, hvor lang tid rensningen kan undlades, idet der ikke må være mere end 4 uger gammelt gødning i burene, eller på hvalpenet, der er indlagt i burene.

Rensning af brugte hvalpenet¶

Brugte hvalpenet skal renses for gødningsrester m.v. Hvis hvalpenet ikke kan renses straks efter brug, skal de placeres på fast gulv, vaskeplads, møddingsplads eller et andet areal, der er befæstet eller på lignende vis er uigennemtrængeligt for fugt, indtil de kan renses.

For at forebygge, at fluer kan udvikles i eller få adgang til de brugte hvalpenet, skal hvalpenettene straks overdækkes med tætsluttende, vejrbestandigt og vandtæt materiale, eller de skal opbevares i vand i beholdere på det faste gulv m.v.

Ved opbevaring af hvalpenet i vandet, skal vandet bagefter håndteres som flydende husdyrgødning efter reglerne i kapitel 7.

Rensning af gødningsrender¶

Der skal renses i, under og omkring gødningsrenderne, herunder kanterne af renderne. Renderne skal tømmes mindst én gang om ugen i perioden fra 16. april til 31. oktober og mindst én gang hver anden uge i perioden fra 1. november til 15. april.

Frekvenser for rensning og tømning af gødningsrender kan kun afviges, hvis tømning og rensning er umuliggjort af hård frost.

Det skal dog i alle tilfælde sikres, at der ikke sker overløb af husdyrgødning fra gødningsrenderne. Husdyrgødningen skal føres til en beholder for flydende husdyrgødning efter reglerne i kapitel 7.

Udmugning af halm¶

I pelsdyrhaller, der er indrettet med fast gulv og afløb, men uden gødningsrender, skal al halmen under burene muges ud mindst én gang om ugen i perioden fra 16. april til 31. oktober og mindst én gang hver anden uge i perioden fra 1. november til 15. april.

I pelsdyrhaller med gødningsrender skal al halmen under burene muges ud mindst hver 4. uge i perioden fra 16. april til 31. oktober, og mindst hver anden måned i perioden fra 1. november til 15. april. Halmen, inkl. gødningsrester, skal anses for og opsamles som fast husdyrgødning efter reglerne i kapitel 5.

===Rengøring i øvrigt på pelsdyrfarmen

Pelsdyrhaller, bure og redekasser skal i øvrigt rengøres én gang årligt.

ER DETTE FRA DEN GAMLE VEJLEDNING STADIG RIGTIGT?
KAN VI VIDEREFØRE SÆTNINGEN OM AT BESTEMMELSERNE ANSES FOR OPFYLDT HVIS DER HØJST BRUGES 20 L VASKEVAND PR M2? ELLER ER DET FOR VIDTGÅENDE I FORHOLD TIL REGLERNE?
Ved vask af bure skal det sikres, at der ikke sker nedsivning af vand og gødningsstoffer fra hallerne. Såfremt mængden af vaskevand begrænses til max. 20 l/m² – svarende til en vandtilførsel på 20 mm – vil risikoen for nedsivning være begrænset, idet en sådan vandmængde kan tilbageholdes i de øverste grus- og jordlag, hvorfra det kan fjernes ved fordampning fra jordoverfladen. Bekendtgørelsens bestemmelser i §7 stk. 3 (SOM NU ER § 37, STK. 1, NR. 3 OG 4) anses derfor for opfyldt, hvis mængden af vaskevand begrænses til højest 20 l/m².

Påbud ved mangelfuld rensning eller rengøring¶

Hvis kommunen konstaterer mangelfuld rensning eller rengøring på en pelsdyrfarm kan kommunen gøre følgende:




Kommunen kan også give påbud, som oplistet herover, hvis kommunen vurderer, at mangelfuld rensning eller rengøring medfører, at nabobeboelse i væsentligt omfang generes af lugt fra pelsdyrfarmen.

Fluer¶

På pelsdyrfarme skal det effektivt forebygges, at fluer udvikles via æg-, larve- og puppestadier, og fluer skal effektivt bekæmpes, i overensstemmelse med Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme, udarbejdet af Aarhus Universitet.

Hvis kommunen konstaterer mangelfuld forebyggelse eller bekæmpelse af fluer på en pelsdyrfarm kan kommunen gøre følgende:




Kommunen kan også give påbud, som oplistet herover, hvis kommunen vurderer, at mangelfuld forebyggelse eller bekæmpelse af fluer medfører, at nabobeboelse i væsentligt omfang generes af fluer fra pelsdyrfarmen.

Foderfremstilling¶

Der må ikke fremstilles foder på en pelsdyrfarm. Kommunen kan dog under særlige forhold give dispensation til at fremstille foder til en pelsdyrfarms eget forbrug og til transport af eget foder mellem to eller flere pelsdyrfarme, der kan henføres til én og samme ejer eller driftsansvarlige.

Foder skal opbevares i lukkede siloer, containere eller fodervogne.

Proteinindholdet af omsættelig energi i foderet må ikke overstige gennemsnitligt 31 pct. i uge 30-47.FLG. ER FRA DEN GAMLE PELSDYRVEJLEDNING. ER DET STADIG RELEVANT? Da der dagligt er udsving i fodersammensætningen, skal avlerne dokumentere procentsatsen ved hjælp af en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår.

Foderrekvisitter skal renses omhyggeligt efter brug.

HVORDAN SKAL § 42 FORSTÅS? STK. 3-5 GÆLDER VEL FOR ALT FODER, OG IKKE KUN FOR FODER FREMSTILLET PÅ FARMEN?

Plasmacytose¶

Tilladelse til markmødding¶

Kommunen kan efter ansøgning tillade, at fast gødning fra pelsdyr, der er konstateret inficeret med plasmacytose, oplagres i marken, når den samlede dyrebestand på en farm, der er inficeret med plasmacytose, saneres, og opbevaring af gødningen på møddingplads herefter ikke er mulig efter reglerne i kapitel 5.

Tilladelsen meddeles som gældende fra det tidspunkt, hvor pelsdyr på farmen findes inficeret med plasmacytose, indtil det tidspunkt, hvor sanering, rengøring, desinfektion og fri-testning af farmen har fundet sted.

Tilladelsen skal være ledsaget af vilkår af hensyn til formålet i § 11, stk. 3 om beskyttelse af vandmiljøet.

Kommunen skal som minimum fastsætte vilkår om, at:

Afbrænding af resthalm¶

Hvis en pelsdyrfarm er inficeret med plasmacytose, kan kommunen efter ansøgning tillade, at resthalm afbrændes på farmen eller farmens arealer.

Tilladelsen kan gives, når den samlede dyrebestand på farmen saneres, og veterinære hensyn taler imod at transportere den plasmacytose-inficerede resthalm til afbrænding på miljøgodkendte anlæg.

Husdyrgødning skal være frasepareret halmen inden afbrændingen og ført til opbevaring efter de almindeligt gældende regler for fast eller flydende husdyrgødning (husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 5 og kapitel 7).

Kommunen kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder vilkår om afstandskrav.




OVERGANGSREGLER!