Sidehistorie: Pelsdyrfarme til kødædende pelsdyr

Sammenlign side versioner

122 121 120 119 118 117 116 115 114 113 112 111 110 109 108 107 106 105 104 103 102 101 100 99 98 97 96 95 94 93 92 91 90 89 88 87 86 85 84 83 82 81 80 79 78 77 76 75 74 73 72 71 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45 44 43 42 41 40 39 38 37 36 35 34 33 32 31 30 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Nuværende 122 121 120 119 118 117 116 115 114 113 112 111 110 109 108 107 106 105 104 103 102 101 100 99 98 97 96 95 94 93 92 91 90 89 88 87 86 85 84 83 82 81 80 79 78 77 76 75 74 73 72 71 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45 44 43 42 41 40 39 38 37 36 35 34 33 32 31 30 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »

Page Revision: 20/04/2017 12:06

Bemærk at dette afsnit er et foreløbigt udkast. Miljøstyrelsen er i gang med at justere afsnittet sammen med gruppen af kommunale sagsbehandlere, der fungerede som sparringsgruppe for styrelsen ved udformningen af de nye regler om pelsdyr.

Indholdsfortegnelse [Skjul / Vis] Indretning af pelsdyrhaller     Særlige krav til pelsdyrhaller uden fast gulv og afløb       Andre kødædende pelsdyr end ræve          Gødningsrender          Tilførsel af halm          Opsamlingsbeholdere       Ræve     Dræning eller etablering af faskiner Vaskeplads Læhegn eller beplantningsbælte Rensning og rengøring     Rensning i og omkring burene     Rensning af brugte hvalpenet     Rensning af gødningsrender     Udmugning af halm     Rengøring i øvrigt på pelsdyrfarmen     Påbud ved mangelfuld rensning eller rengøring Fluer Foderfremstilling Plasmacytose     Tilladelse til markmødding     Afbrænding af resthalm Påbudsbestemmelser Krydsoverensstemmelse

Indretning af pelsdyrhaller¶

Pelsdyrhaller skal være indrettet og konstrueret således,

Formålet med bestemmelsen er både at undgå forurening af jord og vandmiljø med næringsstoffer fra minkgødningen og samtidig forebygge gode betingelser for flueopformering. Minkgødning, der falder ved siden af gyllerenderne er opformeringssted for minkfluen, især hvis der er fugtigt. Hvis kommunen vurderer, at de fugtige forhold under og omkring bure og gødningsrender ikke kan imødegås uden opsætning af tagrender, kan kommunen


Se også afsnittet om påbudsbestemmelserne.

Særlige krav til pelsdyrhaller uden fast gulv og afløb¶

Andre kødædende pelsdyr end ræve¶

Gødningsrender¶

I pelsdyrhaller uden fast gulv og afløb, skal der til brug for opsamling af gødning være installeret gødningsrender.

Kravet om gødningsrender kan opfyldes ved hjælp af ophængte gødningsrender eller støbte render på jorden.

Renderne skal være mindst 28 cm brede. Rendernes bredde opmåles, som afstanden mellem toppunkterne på rendernes kant. Afstanden måles fra skillelinjen for, hvor gødningen falder ind eller ud af renden. Renderne placeres, så de bedst muligt sikrer opsamling af minkenes gødning, f.eks. under de yderste 25 cm af burene og 5 cm uden for burene.

Eksisterende pelsdyrhaller til andre kødædende pelsdyr end ræve, der inden den 31. december 2016 var lovligt indrettet med gødningsrender med en bredde på mindre end 28 cm, må opretholde denne indretning, indtil gødningsrenderne skiftes ud pga. almindeligt slid eller indtil etablering, udvidelse eller ændring af pelsdyrhaller på anlægget. Dette følger af overgangsbestemmelsen i § 51, stk. 3.

Tilførsel af halm¶

Der skal være et halmlag under burene, med det formål at opsuge næringsstoffer i den urin, der afsættes udenfor gødningsrenderne.

For at sikre tilstrækkeligt halmlag skal dyrene have fri adgang til halm. Dette sikres ved, at der altid er rigeligt tilgængeligt halm ovenpå minkenes redekasse, således at de altid har mulighed for at opfylde deres behov for at trække halm ned i redekassen og ud i buret. Der må ikke være halmbegrænsende foranstaltninger, der hindrer adgangen til halmen andet end trådnettet. Derved sikres, at der løbende falder tilstrækkelig halm ned på grusbunden.

Fra hvalpefødsel er det uhensigtsmæssigt at lægge halmen på redekassen. Dels fordi hvalpene kræver hyppigt eftersyn, og dels fordi der i slutningen af perioden fodres på redekasselåget, så hvalpene kan nå foderet. I denne periode må halmen i stedet for tilføres i samme mængde direkte i buret, under buret eller i redekassen. I takt med at avleren - typisk i løbet af juli - afslutter fodringen på redekasselåget, bør tilførsel af halm ovenpå redekassen genoptages.

Opsamlingsbeholdere¶

Opsamlingsbeholdere i direkte tilknytning til gødningsrenderne skal være udført af bestandige materialer, være uigennemtrængelige for fugt og have en fast overdækning.

Ræve¶

I pelsdyrhaller til ræve skal der til brug for opsamling af gødning og urin tilføres halm eller andet tørstof, som kan opsuge den udskilte urin og sikre, at der ikke sker nedsivning fra burene. Der er således ikke krav om gødningsrender i rævehaller.

Der er tale om en særregel for indretning og drift af rævehaller, fordi hold af ræve er under udfasning efter overgangsreglerne i lov om forbud mod hold af ræve.

Dræning eller etablering af faskiner¶

Der må ikke på en pelsdyrfarm drænes eller etableres faskiner i tilknytning til pelsdyrhaller uden kommunalbestyrelsens tilladelse til afledning af spildevand efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse.

Vaskeplads¶

En pelsdyrfarm skal være indrettet med en vaskeplads til at rense hvalpenet og foderrekvisitter. Kravet om vaskeplads til at rense foderrekvisitter gælder dog ikke, hvis der udelukkende anvendes tørfoder. Hvis der ikke anvendes hvalpenet, f.eks. på en sommerfarm, kan der heller ikke kræves vaskeplads til hvalpenet.

Vask af hvalpenet og foderrekvisitter behøver ikke nødvendigvis at foregå på samme plads. Det behøver heller ikke at være en særlig indrettet plads, men kan f.eks. være på et fast gulv, møddingplads eller andet befæstet areal, der er uigennemtrængeligt for fugt.

Det er imidlertid afgørende, at vandet via afløb føres til det rette opbevaringssted. Hvis vaskepladsen kun anvendes til at rense foderrekvisitter, vil vandet derfra falde under bekendtgørelsens definition af restvand og kan opbevares som sådan. Hvis der vaskes hvalpenet, vil vandet imidlertid skulle føres til en opbevaringsbeholder for flydende husdyrgødning.

Læhegn eller beplantningsbælte¶

Kravet om beplantning omkring pelsdyrfarme er ændret i forhold til den tidligere gældende pelsdyrbekendtgørelse. Derfor gælder der lidt forskellige krav til pelsdyrfarme afhængig af, hvornår farmen er etableret, ændret eller udvidet.

Kravet om beplantning gælder kun for farme med åbne haller.

Efter den tidligere gældende pelsdyrbekendtgørelse skulle der omkring pelsdyrfarme med åbne haller være etableret og stedse vedligeholdt et læhegn, bestående af mindst 3 rækker træer.

Fra 1. januar 2017 blev reglerne ændret, således at der ved etablering, ændring eller udvidelse af en pelsdyrfarm skal etableres et beplantningsbælte af træer, buske eller lignende vegetation omkring farmen. Etablering af beplantningsbæltet skal ske efter en udarbejdet beplantningsplan, som skal godkendes af kommunen. Beplantningsbæltet skal vedligeholdes konstant.

Regelændringens hensigt er at beplantningen skal kunne udformes, så den bedst muligt afhjælper indpasningen af minkfarmen i landskabet f.eks. ved at benytte de lokale beplantningstraditioner mm.

Ved fysisk lovliggørelse af manglende beplantning omkring en farm, skal kommunen kræve etablering af et beplantningsbælte efter de nugældende regler om at beplantningsplanen kan tilpasses individuelt og godkendes i kommunen, uanset hvornår farmen er etableret, udvidet eller ændret.

Kommunen skal ved godkendelse af en beplantningsplan tage hensyn til, hvis en pelsdyrfarm er lovligt etableret med en afstand til offentlig vej, privat fællesvej eller naboskel, der er mindre end 5 meter. I disse tilfælde kan det være fysisk umuligt at have et flerrækket hegn, og der kan vælges forskellige andre løsninger, som tilgodser hensynet om at dæmpe indsynet til farmen, men som alligevel kan etableres på den begrænsede plads.

Kravet om beplantning gælder ikke inden for områder, der ved lokalplan udelukkende er udlagt til pelsdyrområder. Rundt om hele det udlagte pelsdyrområde skal der dog etableres og konstant vedligeholdes en beplantning, som lever op til det almindelige krav omkring øvrige pelsdyrfarme.

Kommunen kan dispensere helt eller delvist fra kravet om beplantning, hvor der uden beplantning ikke er synlig indsigt til en pelsdyrfarm. Det kan f.eks. være hvis det fra nabobebyggelse, naboers opholdsarealer, offentlig vej eller offentligt tilgængelige rekreative arealer ikke er muligt at se farmen fordi der er en lille skov, en vildtremise, en bygning, en terrænforskel e.l, er det ikke nødvendigt at etablere læbeplantning der.

Rensning og rengøring¶

Rensning i og omkring burene¶

Der skal renses i burene samt området under og omkring burene mindst én gang om ugen.

Ugentlig rensning inde i bure med avlstæver og små unger kan undlades i perioden fra 25. april til 1. juli. For ræve kan den ugentlige rensning undlades indtil 15. juli. I bekendtgørelsen er der fastsat en øvre grænse på 4 uger for, hvor gammel gødningen i burene eller på hvalpenettet må være.

Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at fluernes livscyklus brydes. Fluerne er 3-4 uger om en fuld udvikling. De 4 uger er tilstrækkeligt til at kun en lille andel af fluerne når at gennemføre deres livscyklus, og samtidig kan der tages hensyn til hvalpene, som specielt i de første par uger er mere følsomme for forstyrrelser.

Reglen kan overholdes på forskellig vis. F.eks. kan der anvendes korte hvalpenet, så der ikke opsamles gødning på nettene. Der kan skiftes fra lange til korte hvalpenet, når hvalpene har fået lidt størrelse (men senest 4 uger efter de er indsat). Endelig kan der foretages rensning af hvalpenet og bure med højst 4 ugers interval.

Rensning af brugte hvalpenet¶

Brugte hvalpenet skal renses for gødningsrester m.v. Hvis hvalpenet ikke kan renses straks efter brug, skal de placeres på fast gulv, vaskeplads, møddingsplads eller et andet areal, der er befæstet eller på lignende vis er uigennemtrængeligt for fugt, indtil de kan renses.

Formålet med bestemmelsen er at reducere fluernes mulighed for opformering, så det er vigtigt, at den afrensede gødning håndteres på en måde, så der ikke er muligt for fluerne, at lægge æg i gødningsresterne. Vaskes nettene på møddingsplads skal vandet løbe af til opsamlingsbeholder og evt. fast minkgødning skal overdækkes med tætsluttende materiale.

For at forebygge, at eksisterende fluelarver kan udvikles i eller voksne fluer få adgang til de brugte hvalpenet, skal hvalpenettene straks overdækkes med tætsluttende, vejrbestandigt og vandtæt materiale, eller de skal opbevares i vand i beholdere på det faste gulv m.v.

Ved opbevaring af hvalpenet i vandet, skal vandet bagefter håndteres som flydende husdyrgødning efter reglerne i kapitel 7.

Rensning af gødningsrender¶

Der skal renses i, under og omkring gødningsrenderne, herunder kanterne af renderne. Renderne skal tømmes mindst én gang om ugen i perioden fra 16. april til 31. oktober og mindst én gang hver anden uge i perioden fra 1. november til 15. april.

Frekvenser for rensning og tømning af gødningsrender kan kun afviges, hvis tømning og rensning er umuliggjort af hård frost.

Det skal dog i alle tilfælde sikres, at der ikke sker overløb af husdyrgødning fra gødningsrenderne. Ved længerevarende hård frost kan man holde øje med, at der ikke hober sig så meget gødning op, at det falder ud på jorden. Når der er udsigt til tøvejr igen er det vigtigt, at sørge for at minkgødningen ikke falder ud på jorden i den forbindelse.

Husdyrgødningen skal føres til en beholder for flydende husdyrgødning efter reglerne i kapitel 7.

Udmugning af halm¶

I pelsdyrhaller, der er indrettet med fast gulv og afløb, men uden gødningsrender, skal al halmen under burene muges ud mindst én gang om ugen i perioden fra 16. april til 31. oktober og mindst én gang hver anden uge i perioden fra 1. november til 15. april.

I pelsdyrhaller med gødningsrender skal al halmen under burene muges ud mindst hver 4. uge i perioden fra 16. april til 31. oktober, og mindst hver anden måned i perioden fra 1. november til 15. april. Halmen, inkl. gødningsrester, skal anses for og opsamles som fast husdyrgødning efter reglerne i kapitel 5.

Rengøring i øvrigt på pelsdyrfarmen¶

Pelsdyrhaller, bure og redekasser skal i øvrigt rengøres én gang årligt.

Ved vask af bure skal det sikres, at der ikke sker nedsivning af vand og gødningsstoffer fra hallerne. Hvis mængden af vaskevand begrænses til max. 20 l/m² – svarende til en vandtilførsel på 20 mm – vil risikoen for nedsivning være begrænset, idet en sådan vandmængde kan tilbageholdes i de øverste grus- og jordlag, hvorfra det kan fjernes ved fordampning fra jordoverfladen. Bekendtgørelsens bestemmelser i § 37, stk. 1, nr. 3 og 4 anses derfor for opfyldt, hvis mængden af vaskevand begrænses til højest 20 l/m².

Påbud ved mangelfuld rensning eller rengøring¶

Hvis kommunen konstaterer mangelfuld rensning eller rengøring på en pelsdyrfarm kan kommunen påbyde,



Hvis de påbudte foranstaltninger ikke efterleves indenfor den frist der er sat, kan kommunen lade foranstaltningerne udføre for den ansvarliges regning.

Kommunen kan også give påbud, som oplistet herover, hvis kommunen vurderer, at mangelfuld rensning eller rengøring medfører, at nabobeboelse i væsentligt omfang generes af lugt fra pelsdyrfarmen.

Se også afsnittet om påbudsbestemmelserne.

Fluer¶

På pelsdyrfarme skal det effektivt forebygges, at fluer udvikles via æg-, larve- og puppestadier, og fluer skal effektivt bekæmpes, i overensstemmelse med Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme, udarbejdet af Aarhus Universitet.

Hvis kommunen konstaterer mangelfuld forebyggelse eller bekæmpelse af fluer på en pelsdyrfarm kan kommunen påbyde,



Hvis de påbudte foranstaltninger ikke efterleves indenfor den frist der er sat, kan kommunen lade foranstaltningerne udføre for den ansvarliges regning.

Kommunen kan også give påbud, som oplistet herover, hvis kommunen vurderer, at mangelfuld forebyggelse eller bekæmpelse af fluer medfører, at nabobeboelse i væsentligt omfang generes af fluer fra pelsdyrfarmen.

Se også afsnittet om påbudsbestemmelserne.

Foderfremstilling¶

Der må ikke fremstilles foder på en pelsdyrfarm. Kommunen kan dog under særlige forhold give dispensation til at fremstille foder til en pelsdyrfarms eget forbrug og til transport af eget foder mellem to eller flere pelsdyrfarme, der kan henføres til én og samme ejer eller driftsansvarlige.

Alt foder skal opbevares i lukkede siloer, containere eller fodervogne.

Proteinindholdet af omsættelig energi i minkfoder må ikke overstige 31 pct. i uge 30-47 i gennemsnit. Avlerne skal kunne dokumentere procentsatsen ved hjælp af en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår.

Foderrekvisitter skal renses omhyggeligt efter brug.

Plasmacytose¶

Reglerne hænger sammen med Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr.

Tilladelse til markmødding¶

Kommunen kan efter ansøgning tillade, at fast gødning fra pelsdyr, der er konstateret inficeret med plasmacytose, oplagres i marken, når den samlede dyrebestand på en farm, der er inficeret med plasmacytose, saneres, og opbevaring af gødningen på møddingplads herefter ikke er mulig efter reglerne i kapitel 5.

Tilladelsen meddeles som gældende fra det tidspunkt, hvor pelsdyr på farmen findes inficeret med plasmacytose, indtil det tidspunkt, hvor sanering, rengøring, desinfektion og fri-testning af farmen har fundet sted. Denne periode fastsættes ud fra Fødevarestyrelsens konstatering af, at der er plasmacytose på farmen, og indtil Fødevarestyrelsen har godkendt fritestningen.

Tilladelsen skal være ledsaget af vilkår af hensyn til formålet i § 11, stk. 3 om beskyttelse af vandmiljøet.

Kommunen skal som minimum fastsætte vilkår om, at:

Afbrænding af resthalm¶

Hvis en pelsdyrfarm er inficeret med plasmacytose, kan kommunen efter ansøgning tillade, at resthalm afbrændes på farmen eller farmens arealer. Baggrunden for bestemmelsen er, at det generelt ikke er tilladt at afbrænde husdyrgødning eller halm medmindre det foregår i et forbrændingsanlæg. Samtidig må den inficerede husdyrgødning og resthalm ikke transporteres væk fra minkbruget, hvilket gør det vanskeligt at håndtere den inficerede retshalm.

Tilladelsen kan gives, når den samlede dyrebestand på farmen saneres, og veterinære hensyn taler imod at transportere den plasmacytose-inficerede resthalm til afbrænding på miljøgodkendte anlæg. Disse omstændigheder forudsætter Fødevarestyrelsens konstatering af, at der er plasmacytose på farmen.

Husdyrgødning skal være frasepareret halmen inden afbrændingen. Den fraseparerede husdyrgødning skal føres til opbevaring efter de almindeligt gældende regler for fast eller flydende husdyrgødning (husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 5 og kapitel 7), eller reglerne om markmødding for plasmacytoseinficeret husdyrgødning.

Kommunen kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder vilkår om afstandskrav. Kommunen bør som udgangspunkt overveje at fastsætte afstandskrav svarende til de generelle krav i bekendtgørelsens §§ 4 og 6. Kommunen har dog adgang til at fastsætte enten kortere eller længere afstandskrav end disse.

Påbudsbestemmelser¶

Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 13 om pelsdyrfarme indeholder tre påbudsbestemmelser om henholdsvis tagrender, rensning eller rengøring samt fluer.

Påbudsbestemmelserne udgør en nærmere udmøntning af de ensartede regler for lovliggørelsespåbud og selvhjælpshandlinger efter miljøbeskyttelseslovens §§ 68-69 og husdyrbrugslovens §§ 46 og 48 i særlig forbindelse med de miljømæssige krav til indretning og drift af farme til kødædende pelsdyr.

Kommunerne skal anvende bestemmelserne inden for rammerne af enten miljøbeskyttelseslovens §§ 68-69, hvis pelsdyrfarmen er omfattet af en forhåndsanmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen, eller husdyrbrugslovens §§ 46 og 48, hvis pelsdyrfarmen er omfattet af en tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugsloven.

Det vil sige, at påbud og selvhjælpshandlinger ikke må udgøre en miljøforbedring i forhold til pelsdyrfarmens forhåndsanmeldelse, tilladelse eller godkendelse.

Carl: Jeg har samlet og forkortet dine tekster om påbudsbestemmelserne meget. Men jeg forstår ikke helt indholdet. Du havde skrevet, ”Påbud og selvhjælpshandlinger må ikke udgøre en miljøforbedring eller et skærpet vilkår i forhold til pelsdyrfarmens forhåndsanmeldelse, tilladelse eller godkendelse.” Men kommunen bliver jo netop nødt til at skærpe vilkårene for at sikre opretholdelsen af miljøtilstanden som forudsat med tilladelsen eller godkendelsen. Så jeg foreslår at vi nøjes med at skrive, at påbud og selvhjælpshandlinger ikke må udgøre en miljøforbedring i forhold til pelsdyrfarmens forhåndsanmeldelse, tilladelse eller godkendelse.

Krydsoverensstemmelse¶

Flere af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen gennemfører nitratdirektivet, og de er derfor omfattet af kravet om krydsoverensstemmelse.

§ 37, stk. 1 og 2 er omfattet af krav 1.7 om krydsoverensstemmelse, herunder krav om halmlag, dog ikke for så vidt angår kravet om dyrenes frie adgang til halm.

Information om krydsoverensstemmelse på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside.