Sidehistorie: Bekendtgørelsens område
Sammenlign side versioner
Page Revision: 11/08/2016 00:31
UDKAST TIL VEJLEDNING OM HUSDYRGØDNINGSBEKENDTGØRELSEN I HØRING INDTIL 1. OKTOBER 2016
Send bemærkninger til mst@mst.dk cc. andpe@mst.dk og ernch@mst.dk
med anført j.nr. MST-12411-00355.
Bemærk at denne vejledning ikke omfatter ændringer i forslaget til bekendtgørelse, som var i høring indtil 10. august 2016, idet bekendtgørelsen endnu ikke er udstedt. |
Bekendtgørelsens anvendelsesområde
Husdyrgødningsbekendtgørelsens §§ 1-2
Bekendtgørelsens formål
Hovedformålene med bekendtgørelsen er, at sikre en miljømæssig forsvarlig opbevaring af husdyrgødning, ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand samt en miljømæssig forsvarlig anvendelse af husdyrgødning m.v. for at undgå forurening af overfladevand og grundvand.
Herudover skal bekendtgørelsen sikre, at nye eller ændrede stalde og gødningsopbevaringsanlæg samt anvendelse af husdyrgødning ikke giver anledning til væsentlige gener for omboende.
En betydelig del af Danmarks implementering af nitratdirektivet er foretaget i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Dyrehold og husdyrgødning
Husdyrgødningsbekendtgørelsen regulerer erhvervsmæssige dyrehold, herunder produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning. Desuden finder reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen anvendelse på ejendomme uden erhvervsmæssigt dyrehold, hvis der på ejendommen anvendes eller opbevares husdyrgødning svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold.
Virksomheder i Register for Gødningsregnskab
Bekendtgørelsens regler vedrørende afgasset vegetabilsk biomasse, mineralsk gødning (handelsgødning), ensilage, restvand og ludning af halm finder også anvendelse på virksomheder, som er registreret i Register for Gødningsregnskab, jf. § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
Erhvervsmæssigt dyrehold
Ved erhvervsmæssigt dyrehold forstås et
dyrehold, som i henhold miljøaktivitetsbekendtgørelsen anses for erhvervsmæssigt.
Dyrehold som ikke er omfattet
Husdyrgødningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse på butikker med almindelig dyrehandel, zoologiske haver, dyreparker, dyrehospitaler, forsøgsstalde, eksportisolationsstalde og dyrehold på politigårde.
Særlige regler for kødædende pelsdyr
For kødædende pelsdyr gælder de særlige regler i pelsdyrbekendtgørelsen (bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v.) forud for husdyrgødningsbekendtgørelsens regler.
Flg. fremgår af pelsdyrbekendtgørelsens § 1, stk. 3:
Pelsdyrfarme er omfattet af reglerne om forhåndsanmeldelse i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler gælder ligeledes for anvendelse og opbevaring m.v. af gødning og spildevand fra pelsdyrfarme. Om afstandskrav til opbevaringsanlæg for gødning, opsamling m.v. af gødning samt oplagring af gødning i marken gælder dog bestemmelserne i denne bekendtgørelses §§ 3-4 og § 11.
Skærpelse af bekendtgørelsens regler
Ved godkendelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og tilladelser og godkendelser efter husdyrgodkendelseslovens §§ 10-12 og § 16 kan kommunalbestyrelsen fastsætte vilkår, der er mere vidtgående end bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen kan også meddele påbud, der er mere vidtgående end bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, herunder i forbindelse med revurderinger.
Smitsomme husdyrsygdomme
Reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse i det omfang de strider mod bestemmelser eller afgørelser truffet i medfør heraf om forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme, zoonoser eller planteskadegørere i anden lovgivning.
Dette vil sige, at reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse, hvor forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme nødvendiggør særlige forskrifter vedrørende gødningshåndteringen. Samtlige led i håndteringen af husdyrgødningen, herunder såvel transporten som udbringningen, indebærer en risiko for spredning af husdyrsygdomme mellem besætninger og kan derfor blive pålagt veterinære restriktioner. Herunder kan forbud mod fjernelse af gødning fra den ejendom, hvor den er produceret, komme på tale.
Definitioner i bekendtgørelsen
Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3
Liste over definitioner
Denne liste indeholder alle definitioner fra husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, men her i vejledningen er de skrevet i alfabetisk rækkefølge.
Afgasset husdyrgødning: Tilbageværende materiale efter produktion af biogas, hvor der udnyttes husdyrgødning eventuelt iblandet vegetabilsk biomasse og affald under forudsætning af, at andelen af iblandet affald ikke medfører, at reglerne om opbevaring og anvendelse i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) finder anvendelse. (§ 3, nr. 9)
Afgasset vegetabilsk biomasse: Tilbageværende materiale efter produktion af biogas, hvor der udnyttes vegetabilsk biomasse eventuelt iblandet affald under forudsætning af, at andelen af iblandet affald ikke medfører, at reglerne om opbevaring og anvendelse i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) finder anvendelse. (§ 3, nr. 10)
Ajle: Urin, separeret fra den faste gødning. (§ 3, nr. 4)
Alarmsystem: System, som kan registrere pludselige fald af overfladen i beholderen til opbevaring af flydende husdyrgødning og meddele dette elektronisk til driftsherren. (§ 3, nr. 20)
Beholderbarriere: Barriere, eventuelt i form af jordvold, der mindst kan tilbageholde den del af beholderens indhold, der er beliggende over terræn. (§ 3, nr. 23)
Deltagelse i en produktionsmæssig sammenhæng: En landbrugsbedrift, der har indgået en skriftlig aftale med en eller flere bedrifter med kvæg, får eller geder om, at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens arealer afsættes til og anvendes på disse bedrifter med kvæg, får eller geder. (§ 3, nr. 13)
Dybstrøelse: Fast gødning, hvor udskilt urin og vandspild opsuges af gødningen, ved at der løbende tilføres halm eller andet tørstof. (§ 3, nr. 16)
Dyreenhed: En beregningsenhed, der for hver husdyrart beskriver antal dyr pr. dyreenhed ud fra gødningsproduktionen ab lager. Opgørelsen af landbrugsbedriftens samlede bestand af husdyr i dyreenheder sker på grundlag af bedriftens bestand af husdyr fordelt på husdyrarter og produktionsformer, jf. bilag 1. (§ 3, nr. 14)
Ensilageopbevaringsanlæg: Ensilagepladser, herunder plansiloer/køresiloer, i form af en plads med eller uden støttemure samt tårnsiloer til opbevaring af ensilage. (§ 3, nr. 36)
Ensilagesaft: Væske, der løber fra ensilage, herunder sukkerroeaffald og lignende, under opbevaringen bortset fra væske, der betragtes som restvand. (§ 3, nr. 7)
Erhvervsmæssigt dyrehold: Et dyrehold, som i henhold til bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter anses for erhvervsmæssigt. (§ 3, nr. 18)
Fast gødning: Faste ekskrementer og strøelse samt forarbejdet gødning med en tørstofprocent over eller lig med 12. (§ 3, nr. 2)
Fast overdækning: Flydedug, teltoverdækning eller lignende. (§ 33, nr. 33)
Flydende husdyrgødning: Ajle, gylle og møddingsaft samt enhver sammenblanding af fast gødning med ajle, gylle og møddingsaft samt forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold over 0,3 kg N/ton. (§ 3, nr. 3)
Forarbejdet gødning: Husdyrgødning eller afgasset vegetabilsk biomasse, der er forarbejdet i et forarbejdningsanlæg, hvorved der skabes produkter, der er forskellige fra udgangsmaterialet med hensyn til tørstofprocent, sammensætning og koncentrationen af gødningsstoffer. (§ 3, nr. 12)
Frossen bar jord: Bar jord, hvor det pga. frost ikke er muligt at nedbringe husdyrgødning. Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen. (§ 3, nr. 26)
Frossen bevokset jord: Bevokset jord er frossen, indtil den er optøet i hele pløjelagets dybde (mindst 15 cm). Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen. (§ 3, nr. 27)
Gylle: Blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse. (§ 3, nr. 5)
Husdyrgødning: Fast gødning, ajle, gylle og møddingsaft fra alle husdyr inklusiv, mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr og forarbejdet og afgasset husdyrgødning samt enhver blanding af husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse. (§ 3, nr. 1)
Kompost: Dybstrøelse, som er omsat i stalden eller på en møddingplads. Dybstrøelse vurderes normalt kompostlignende, hvis det har henligget i en stald 3-4 måneder i gennemsnit, dog 1-2 måneder for fjerkrægødning. (§ 3, nr. 17)
Landbrugsbedrift: En driftsenhed, der anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed. Driftsenheden kan omfatte både ejede og forpagtede arealer. Driftsenhedens arealer kan være med eller uden landbrugspligt efter reglerne i lov om landbrugsejendomme. (§ 3, nr. 15)
Løbegårde: Arealer med høj koncentration af dyr, hvor næringsstofferne fra husdyrgødningen set over en årrække ikke kan udnyttes på arealet. (§ 3, nr. 30)
Mineralsk gødning (handelsgødning): Uorganiske gødninger og urea, der indeholder hovednæringsstofferne N eller P. (§ 3, nr. 19)
Møddingsaft: Væske, der løber fra fast gødning under opbevaringen på møddingen samt det regnvand, der falder på møddingpladsen. (§ 3, nr. 6)
Opsamlingsanlæg: Anlæg placeret i tilknytning til staldanlægget, hvor gødningen midlertidigt opsamles. Fortank er opsamlingsanlæg for flydende husdyrgødning. Opsamlingsanlæg omfatter ikke indretninger til opsamling af gødning direkte under arealer med dyr samt omrørebrønde i ringkanaler. (§ 3, nr. 29)
Overdækning: Fast overdækning, tæt overdækning eller anvendelse af en teknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste som en teknologi, der kan erstatte fast overdækning eller tæt overdækning. (§ 3, nr. 32)
Oversvømmet jord: Jord, der er dækket af blankt vand. (§ 3, nr. 25)
Restvand: Mælkerumsvand samt vand fra vask af produkter fra husdyrhold, foderrekvisitter og lignende fra almindelig landbrugsdrift. Restvand omfatter desuden fraktioner fra forarbejdningsanlæg med en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold under 0,3 kg N/ton. Væske fra ensilageopbevaringsanlæg med ikke-saftgivende ensilage og væske, der udelukkende er opsamlet fra ensilageopbevaringsanlæg senere end 1 måned fra ilægning af saftgivende ensilage, og vand fra vask af fjerkræstalde skal betragtes som restvand, hvis kvælstofindholdet er under 0,3 kg N/ton. (§ 3, nr. 8)
Risikoområde: Områder, hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod vandløb eller søer med et areal større end 100 m². (§ 3, nr. 21)
Snedækket jord: En mark, hvor mere end 90 pct. er dækket af mere end 0,5 cm sne. (§ 3, nr. 28)
Søens eller vandløbets øverste kant: Overgangen mellem det skrånende terræn mod søen eller vandløbet til det flade terræn. Hvor der ikke er en identificerbar overgang mellem det skrånende terræn mod søen eller vandløbet til det flade terræn, anses søens eller vandløbets øverste kant for at være overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter. (§ 3, nr. 35)
Terrænændring: Terrænændring, der mindst kan tilbageholde 25 m³ flydende husdyrgødning. (§ 3, nr. 22)
Tæt overdækning: En tæt overdækning af et naturligt flydelag, halm, letklinker eller lignende. (§ 3, nr. 34)
Vandmættet jord: Jord, hvor der kan samle sig frit vand i revner og sprækker selv flere timer efter nedbør. (§ 3, nr. 24)
Vegetabilsk biomasse: Organisk stof dannet ved planters fotosyntese. Undtaget herfra er vegetabilsk biomasse, der er klassificeret eller klassificeres som affald. (§ 3, nr. 11)
Vintersæd: Vinterhvede, vinterbyg, vinterrug eller tricicale. (§ 3, nr. 31)