Sidehistorie: Introduktion til ny husdyrregulering
Sammenlign side versioner
Page Revision: 28/01/2017 17:18
DETTE AFSNIT OPBYGGES MED HOVEDOVERSKRIFTER FOR DE VÆSENTLIGE DELE AF NY REGULERING
HERUNDER KAN PLACERES FAQ-LIGNENDE SPØRGSMÅL - AFSNITTET KAN UDVIDES EFTERHÅNDEN PÅ SAMME MÅDE SOM TILSYNSVEJLEDNINGENS FAQ AFSNIT
TILFØJ TEKST FRA HØRINGSBREVET TIL HUSDYRGØDNINGSBEKENDTGØRELSEN
Introduktion
• Adskille reguleringen af husdyranlæg og anvendelsen af husdyrgødning på arealerne,
• Hæve harmonigrænsen, samtidig med at der indføres de nødvendige regler vedr. fosfor for at modvirke en øget risiko for fosfortab til vandmiljøet,
• Ændre godkendelses- og tilladelsesordningen f.s.v.a. anlæggene til en stipladsmodel, hvor der fokuseres på udledningen til omgivelserne i stedet for produktionens størrelse og
• Indføre flere generelle regler i anlægsreguleringen med henblik på færre konkrete vurderinger og vilkår i tilladelser til mindre husdyrbrug
Vejledning om ny husdyrregulering
Husdyrvejledningen er opdateret ELLER OPDATERES SNAREST MULIGT? til de ændringer i reguleringen, som er trådt i kraft ELLER TRÆDER I KRAFT? 1. marts 2017.
Der vises en tidslinje for hele indførelsen af ny husdyrregulering i afsnittet LINK "Tidslinje -Ny husdyrregulering".
Overgangsreglerne er beskrevet i hovedtræk i afsnittet LINK ..."Overgangsregler - Ny husdyrregulering". Desuden vejledes der om overgangsregler gældende fra 1. marts 2017 i husdyrvejledningens afsnit om de særskilte emner.
Adskillelse af anlægs- og arealregulering
I dag indgår både reguleringen af anlæg og håndteringen af gødning på arealerne i miljøgodkendelsen. Med lovforslaget adskilles reguleringen, så kommunalbestyrelsens konkrete afgørelser om tilladelse eller godkendelse til husdyrproduktion mv. fremover alene vil omfatte anlægget, dvs. navnlig stalden, mens reguleringen af udbringningsarealerne vil blive reguleret gennem generelle regler uden krav om forudgående tilladelse eller godkendelse. Forslaget til ny arealregulering beskrives i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.2. Forslaget til ny anlægsregulering beskrives i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 5.3.
Anlægsreguleringen
Anlægsreguleringens begreber
Som følge af høringen er bl.a. de foreslåede definitioner af husdyrbrug og anlæg justeret. Ændringerne indebærer navnlig, at den foreslåede anlægsdefinition er delt i to; husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, samtidig med at husdyranlæg begrebsmæssigt er udvidet til også at omfatte ikke fast placerede anlæg. Hensigten med opdelingen er at tydeliggøre, at der er forskel på anlæg, hvor husdyr opholder sig og har adgang til, typisk stalde, og anlæg, hvor der opbevares gødning, ensilage eller lign. f.eks. en ensilageplads eller en møddingsplads. Det er alene husdyranlæggene, der fastlægges produktionsareal for, og som derfor er det afgørende element i den foreslåede definition husdyrbrug, som forstås som »husdyranlæg, der til sammen har et produktionsareal på mere end 100 m2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom«.
Husdyrbrug
Anlæg
Stipladsmodellen
Med indførelse af stipladsmodellen inddrages den nyeste faglige viden om ammoniakfordampning fra gylleoverfladerne, idet reguleringen baseres på produktionsnormer udtrykt i m2 produktionsareal. Modellen tager afsæt i, at ammoniakemissionen i højere grad afhænger af produktionsarealet end det årligt producerede antal dyr. Med denne forståelse er ammoniakemissionen fra en stald mv. relativt konstant uanset produktivitetsudsving. I forhold til den gældende regulering er kernen i stipladsmodellen således, at antallet af dyr ikke længere anvendes som grundlag for emissionsberegningerne, idet det primære fokus flyttes til produktionsarealet og dets omfang, dyretype og staldsystem. Produktionsarealet i forslagets forstand vil forsimplet kunne beskrives som det areal, hvor dyrene opholder sig i nogen tid ad gangen med mulighed for, at der fremkommer gødning, og det vil skulle fastlægges nærmere ved bekendtgørelse. De emissionsfaktorer, der i dag beregnes per dyr, vil som led i udmøntningen af den foreslåede regulering blive omregnet per kvadratmeter produktionsareal for forskellige staldtyper. Konsekvensen af den nye faglighed er bl.a., at godkendte staldanlæg fremover vil kunne udnyttes fuldt ud inden for grænserne af dyrevelfærdsreglerne.
Som følge af høringen er det blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der vil være betydelig fleksibilitet til – evt. efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen – indenfor nærmere angivne rammer at kunne skifte imellem dyretyper, staldsystemer, teknologi m.v. uden fornyet godkendelse eller tilladelse.
Produktionsareal
Krav om tilladelse eller miljøgodkendelse
Miljøtilladelse
Miljøgodkendelse
Anmeldelse
Mindre dyrehold
Ammoniak fra stalde og gødningslagre
Lugt fra stalde
Udnyttelsesfrist og kontinuitetsbrud
Mere fleksible regler om helt eller delvist bortfald som følge af manglende udnyttelse af godkendelser og tilladelser mv. (lovforslagets alm. bem. pkt.5.3.2)
Med henblik på at give landmanden større fleksibilitet foreslås reglerne for udnyttelse af godkendelser og tilladelser ændret. Med forslaget indføres en generel udnyttelsesfrist på i alt 6 år, og at ministeren kan fastsætte nærmere regler (baseret på objektive kriterier) om, hvornår udnyttelse anses for at være sket.
Som følge af høringen er det præciseret, at i situationer, hvor afgørelsen påklages, men klagen afvises eller trækkes tilbage, der vil fristen blive regnet fra dette tidspunkt i stedet for tidspunktet for meddelelse af tilladelsen eller godkendelsen.
Derudover foreslås det, at ændre reglerne om helt eller delvis bortfald af godkendelser og tilladelser, der ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. I dag medfører selv ganske små produktionsudsving, at godkendelsen eller tilladelsen begrænses. Efter forslaget vil en driftsmæssig udnyttelse af mindst 25 % af det godkendte eller tilladte produktionsareal sikre, at der ikke kan ske bortfald. Med driftsmæssig udnyttelse menes, at der har været en produktionsintensitet således, at der mindst produceres 50 % af det mulige i forhold til dyrevelfærdsreglerne eller andre krav f.eks. økologireglerne.
Revurdering
Som følge af høringen er lovforslagets regler om revurdering blevet ændret. Det fremgår nu af bemærkningerne, at der fremover alene vil ske revurdering af husdyrbrug med en godkendelse efter de gældende regler i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til visse typer af omkringliggende natur eller af hensyn til IE-direktivets regler om revurdering af visse typer husdyrbrug. I høringsversionen omfattede revurderingspligten alle husdyrbrug med miljøgodkendelse efter gældende regler, uanset om der var en udfordring med disse naturtyper.
Sagsbehandlingstid¶
Som følge af høringen er foreslåede regler om sagsbehandlingsfrister og offentlighedens inddragelse også blevet ændret. Det gælder bl.a. den foreslåede bestemmelse om, hvilke afgørelser sagsbehandlingsfristen på 90 dage vil komme til at gælde for. Kravet om 90 dages sagsbehandlingstid vil i udgangspunktet gælde for sager om godkendelse efter lovens § 16 a, stk. 4, og tilladelse efter § 16 b. I tilknytning hertil er det også præciseret, at hvis kommunalbestyrelsen har vurderet, at det ansøgte kan have indvirkning på miljøet, skal alene afgørelse herom træffes inden for 90 dages fristen. Endvidere foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om godkendelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, samt om godkendelse efter § 16 a, stk. 4, og tilladelse efter § 16 b, der kan medføre væsentlig indvirkning på miljøet, inden for en rimelig frist.
Endelig er også reglerne om annoncering blevet ændret, idet der bl.a. foreslås indsat en bemyndigelse, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om annoncering af afgørelser.
Arealreguleringen
I de nye generelle regler for udbringning af husdyrgødning omlægges reglerne om beskyttelsesniveauer, som i dag fastlægges i konkrete vilkår og de generelle harmoniregler, til nye generelle krav på en sådan måde, at der overordnet set opnås den samme miljøbeskyttelse.
Desuden samles husdyrbruglovens og miljøbeskyttelseslovens regulering af næringsstoffer og udbringningskrav mv. i forhold til husdyrgødning og anden organisk gødning, herunder afgasset biomasse og affald inkl. spildevandsslam, så disse forhold fremover er samlet reguleret i husdyrbrugloven. Modellen baserer sig i høj grad på bemyndigelsesbestemmelser, der udmøntes i husdyrgødningsbekendtgørelsen mv. I det følgende gøres rede for baggrunden for den nye arealregulering og det nærmere indhold.
Harmonigrænser
Husdyrefterafgrøder
SKRIV NOGET GRUNDLÆGGENDE
LANDBRUGS- OG FISKERISTYRELSEN FØRER TILSYN MED REGLERNE OM husdyrefterafgrøder
HENVIS TIL NAERS HJEMMESIDE (MED FAKTAARK)
Fosforregnskab
SKRIV NOGET GRUNDLÆGGENDE
LANDBRUGS- OG FISKERISTYRELSEN FØRER TILSYN MED REGLERNE OM FOSFORREGNSKAB
HENVIS TIL NAERS HJEMMESIDE (MED FAKTAARK)
Fosforerosion og overfladeafstrømning
Risikoen for fosforerosion bliver i den nuværende regulering imødegået af vilkår, som fastsættes efter en konkret vurdering i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug. Da udbringningsarealer udgår af miljøgodkendelserne i den nye regulering, vil erosionsrisikoen fremadrettet blive håndteret i generelle regler, som giver kommunerne mulighed for at påbyde nærmere bestemte foranstaltninger for at imødegå erosion af jord, der modtager organisk gødning, ned i vandmiljøet. Påbuddene kan meddeles, når der konkret ved tilsyn er konstateret jorderosion. Dette i modsætning til i dag, hvor kommunen i forbindelse med miljøgodkendelse skal vurdere risikoen for jorderosion. Til gengæld vil kommunernes forpligtelse til at påbyde foranstaltninger, hvor der er sket jorderosion til vandmiljøet, komme til at gælde for alle arealer, der modtager organisk gødning og ikke kun dem, der skal have en miljøgodkendelse. På baggrund af de indkomne høringssvar har Miljø- og Fødevareministeriet præciseret i lovbemærkningerne, at påbuddene alene kan udstedes på jorder på jordbrugsvirksomheder, der modtager mindst 80 kg. N/ha, og når der er konstateret erosion ned i vandmiljøet. I forhold til overfladeafstrømning videreføres det generelle forbud i husdyrgødningsbekendtgørelsen mod at udbringe gødning på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandmiljøet, med hjemmel i husdyrbrugloven.
Zink
FORKORT NOTATETS TEKST INDEN DET SÆTTES IND
Ammoniak fra udbringning
I dag kan kommunerne efter konkret vurdering stille krav om anvendelse af en særlig teknik ved udbringning af husdyrgødning inden for en afstand af 10, 20 eller 100 meter (bræmmer) fra ammoniakfølsom natur afhængigt af gødningstype. Med lovændringen vil udbringning af organisk gødning blive reguleret via generelle regler, hvorefter det ikke vil være muligt at vurdere behovet for bræmmer individuelt. I den nye regulering lægges i stedet op til at stille krav om en fast zonebredde på 20 meter, inden for hvilken der skal gælde krav til udbringningsteknikken. Kravene gælder for alle typer af husdyrgødning op til kategori 1- og den del af kategori 2-natur, der er højmoser og lobeliesøer. Der gennemføres en nærmere udredning af, hvorvidt det er nødvendigt også at stille krav om zoner med krav til udbringningsteknikken i forbindelse med heder og/eller overdrev omfattet af kategori 2-natur for at udelukke en væsentlig indvirkning på miljøet. Der bliver ikke krav om bræmmer omkring kategori 3-natur. Andre organiske gødningstyper end husdyrgødning giver ikke så høje ammoniakemissioner som husdyrgødning, og de omfattes derfor ikke af forslaget. Den ændrede ensartede bræmmebredde er fastlagt på baggrund af Miljøstyrelsens analyse af nyeste viden om ammoniakemission ved udbringning af forskellige gødningstyper og udbringningsteknikker.
Overgangsregler
HENVIS TIL AFSNITTET OM OVERGANGSREGLER
MEN SKRIV NOGLE GRUNDLÆGGENDE TING HER
Som følge af høringen er foreslåede overgangsbestemmelser og bemærkninger til lovforslaget ligeledes blevet ændret. Bestemmelserne om, hvornår allerede etablerede samt tilladte og godkendte husdyrbrug omfattes af lovens nye bestemmelser om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug, er blevet ændret. I bestemmelserne er det præciseret, at en udvidelse eller ændring af et (etableret, tilladt eller godkendt) husdyrbrug indebærer, at husdyrbruget bliver omfattet af godkendelsespligten eller tilladelseskravet i lovens nye § 16 a, stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1. Endvidere er det i lovforslagets bemærkninger præciseret, hvorfor omlægning til stipladsmodellen forudsætter, at husdyrbruget godkendes eller tilladelse efter reglerne i lovens nye § 16 a, stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1, om etablering af husdyrbruget. Kravet om fornyet godkendelse er for at sikre hensynet til natur og miljø, hvilket vil ske ved en genberegning af påvirkningen af omgivelserne med anvendelse af det nye datasat for emissioner, BAT mv. og ud fra forudsætningen om, at der vil være fuld staldudnyttelse.
Vilkår for udbringningsarealerne er knyttet til hele planperioden og skal således vurderes samlet for f.eks. planperioden den 1. august 2016 til den 31. juli 2017. En senere kontrol vil være afhængig af, at kravet er fastholdt i hele perioden. En fastholdelse af kravet betyder også, at der ikke bliver en periode uden effektiv miljøregulering af husdyrgødningens miljøpåvirkning fra udbringningsarealerne.NÆVN AT FRA 1 AUGUST TAGES VARE PÅ AREALERNE I NAERS SYSTEM
Fase I, der implementerer de ændringer, som foreslås gennemført ved
nærværende to bekendtgørelsesudkast, vedrører regulering af kvælstof, fosfor og
zink. Disse ændringer er udarbejdet først, da landbruget så tidligt som muligt har
behov for at kunne planlægge udlæg af husdyrefterafgrøder mv. forud for planåret
2017/2018.
Dertil kommer, at de ændringer, der vedrører regulering af kvælstof og fosfor, i
vidt omfang vil blive administreret via NaturErhvervstyrelsens it-systemer. Der
skal derfor så tidligt som muligt foreligge et grundlag for at sikre it-understøttelsen
i NaturErhvervstyrelsen samt hos de private firmaer, der tilbyder it-systemer til
landbruget, som anvendes i forbindelse med markplanlægning og indberetning til
NaturErhvervstyrelsen.