Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Sidehistorie: § 27 Opbevaringsanlæg til husdyrgødning

Sammenlign side versioner



« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »


Page Revision: 15/10/2013 23:11


Advarsel! Der opstod følgende fejl i Wikiudvidelsen FAQ Service: "Unable to connect to the remote server"

Sideindholdet vises muligvis ikke korrekt!
Fanebladet "Anmeldelse" er endnu ikke opdateret i henhold til ændringsbekendtgørelse nr. 1036 af 5/11/2012.

Anmeldelse

Vurdering

Dette afsnit blev sidst ændret d. 30 mar 2017

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 7, 27, 36 og 37

Sådan gør du

Du skal følge procedurereglerne, der gælder for alle anmeldeordninger, dog med undtagelse af § 25.

Vil du vide mere?

Betingelser for brug af anmeldeordningen

Der kan ske etablering, udvidelse eller ændring af et opbevaringsanlæg til husdyrgødning på et husdyrbrug efter anmeldelse til kommunen, når følgende betingelser er opfyldt:

  1. Kapaciteten af udvidelsen eller ændringen af gødningsopbevaringsanlægget, eller af det gødningsopbevaringsanlæg, der etableres, overstiger ikke i sig selv henholdsvis 100 dyreenheder for fast gødning eller 4.000 m3 for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand.
  2. Byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af den pågældende bedrift som landbrugsbedrift.
  3. Byggeriet placeres i umiddelbar tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer på den ejendom, hvorpå byggeriet opføres.
  4. Gødningsopbevaringsanlægget etableres i sædvanlige byggematerialer i ikke-reflekterende overflader.
  5. Etableringen af anlægget medfører ikke væsentlige ændringer i eksisterende terræn.
  6. Kanten på gødningsopbevaringsanlægget opføres ikke mere end 3 meter over eksisterende terræn, medmindre gødningsopbevaringsanlægget helt omkranses af eksisterende driftsbygninger og -anlæg på ejendommen, og gødningsopbevaringsanlæggets højde ikke overstiger højden på den laveste eksisterende bygning eller anlæg målt fra terræn til tagryg.
  7. Senest 31. december året efter etableringen af gødningsopbevaringsanlægget etableres afskærmende beplantning omkring gødningsopbevaringsanlægget. Den afskærmende beplantning skal bestå af løvtræarter og buske, der er naturligt hjemmehørende i området, og beplantningen skal vedligeholdes i fornødent omfang, herunder ved eventuel gentilplantning. Ved afgørelsen om anmeldelsen kan kommunen dog vælge at fravige dette krav om afskærmende beplantning helt eller delvist på baggrund af de landskabelige forhold.
  8. Gødningsopbevaringsanlægget placeres mindst:
    300 meter fra
    a) Beboelsesbygninger på en ejendom uden landbrugspligt i en samlet bebyggelse i landzone, som har en anden ejer end driftsherren.
    b) Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig byzone eller sommerhusområde.
    c) Lokalplanlagte områder i landzone udlagt til blandet bolig og erhverv eller offentlige formål til beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende.
    300 meter fra
    a) Naturområder omfattet af § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug
    b) Andre ammoniakfølsomme naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder
    c) Heder, moser og overdrev som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3
    d) Ammoniakfølsom skov, jf. bekendtgørelsens bilag 3, punkt A, nr. 3
    100 meter fra
    Beboelse på nærmeste naboejendom uden landbrugspligt, som ikke ejes af driftsherren.

For lukkede fortanke til staldanlæg gælder ovenstående afstandskrav også, dog bortset fra at afstandskravet til de nævnte naturområder kun er 100 m.

Generelt om betingelserne

Betingelserne for at bruge anmeldeordningen skal alle være opfyldt for, at projektet kan gennemføres uden tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens §§ 10, 11 eller 12.

Hvis alle betingelser er opfyldt, har anmelder krav på at kunne gennemføre projektet uden tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven. Kommunen kan hermed ikke give afslag til projektet, hvis alle betingelser er opfyldt.

Der kan således ikke ved afgørelsen lægges vægt på andre kriterier end de, der følger af anmeldeordningen. Kommunen skal derfor ikke foretage vurderinger ud over, hvad der er nødvendigt for at afgøre, om de fastsatte betingelser for brug af anmeldeordningen er opfyldt. Ved udarbejdelse af anmeldeordningen er der ved fastsættelse af betingelserne vurderet, at der ikke vil være nogen væsentlig miljøpåvirkning, når betingelserne er opfyldt.

Anmeldelse af flere opbevaringsanlæg til husdyrgødning

Begrebet "lagre" i § 27, stk. 6, 2. pkt, skal forstås som "anlæg".

Der kan anmeldes flere opbevaringsanlæg, når grænsen for kapacitet (se betingelse nr. 1) ikke overskrides for de anmeldte anlæg tilsammen. Hvis der anmeldes opbevaringsanlæg for både fast og flydende husdyrgødning, er størrelsesgrænsen dog 50 DE for fast husdyrgødning og 2.000 m3 for flydende husdyrgødning.

Anmeldelserne kan ske på samme tidspunkt eller på forskellige tidspunkter.

Hvis et anmeldt opbevaringsanlæg senere bliver omfattet af en tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens §§ 10, 11 eller 12, så regnes det ikke længere med i opgørelsen af den samlede kapacitet for gødningsopbevaringsanlæg, som er etableret ved anmeldelse efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens regler. Eksisterende gødningsopbevaringsanlæg, som ikke er etableret efter anmeldelse efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens regler, regnes heller ikke med i opgørelsen.

Fravigelse af beplantningskrav

Ved afgørelsen af hvorvidt byggeriet overholder betingelserne i anmeldeordningen, kan du på baggrund af en vurdering af de landskabelige forhold beslutte at fravige kravet om afskærmende beplantning helt eller delvist.

Umiddelbar tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer

Begrebet ”i umiddelbar tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer”, skal forstås på samme måde som i husdyrgodkendelsesloven og efter landzonepraksis. Læs om det i afsnittet om landskab og planforhold (under wiki-husdyrvejledningens afsnit om miljøgodkendelse), hvori tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer er defineret.


Helpdesksvar om emnet

Version 2.0 - 14. januar 2011