Sidehistorie: Overgangsordninger

Sammenlign side versioner

10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Nuværende 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

« Ældre version - Tilbage til Page History - Nyere version »

Page Revision: 28/02/2014 14:19

Nye regler¶

Når der gennemføres nye regler, vil det typisk fremgå af reglerne, hvornår de skal anvendes fra i forhold til afgørelsen af konkrete sager.

Eksempel 1. Ansøgningstidspunktet
På husdyrgodkendelsesområdet er det typiske, at nye regler gælder fra ansøgningstidspunktet. F.eks. kan følgende formulering være anvendt:

”Kommunalbestyrelsen og Natur- og Miljøklagenævnet behandler sager efter de hidtil gældende regler, når anmeldelsen eller ansøgningen om tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug er modtaget af kommunalbestyrelsen før den 15. november 2013.”

Eksempel 2. IE-direktivet
Der er fastsat særlige regler om overgangsordningen for IE-husdyrbrug, som er begrundet i overgangsordningen i IE-direktivet. Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen:

”§ 55, stk. 2. Sager om ansøgninger om godkendelse af IE-husdyrbrug, hvor ansøger inden den 7. januar 2013 har indsendt en fuldstændig ansøgning til kommunalbestyrelsen, behandles efter de før den 7. januar 2013 gældende regler, hvis godkendelsen meddeles inden den 7. januar 2014 og den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring kan være i drift senest denne dato.”

”§ 55, stk.3. Natur- og Miljøklagenævnet behandler klager over afgørelser om godkendelse af IE-husdyrbrug efter de før den 7. januar 2013 gældende regler, når ansøgningen er modtaget af kommunalbestyrelsen før den 7. januar 2013, godkendelsen er meddelt inden 7. januar 2014 og den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring forventes at være i drift senest den 7. januar 2014.”

”§ 56. Konstaterer kommunalbestyrelsen, hvor § 55, stk. 2 eller 3 er anvendt, at den godkendte etablering, udvidelse eller ændring ikke kan være i drift senest den 7. januar 2014, meddeler kommunalbestyrelsen påbud, jf. § 40, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der supplerer vilkårene i godkendelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse, medmindre vilkårene allerede opfylder reglerne i denne bekendtgørelse.”

Det fremgår af de citerede bestemmelser, at kommunen ved anvendelse af overgangsbestemmelsens § 55, stk. 3 eller 4 i visse situationer skal stille supplerende vilkår.

Ved den supplerende vilkårsstillelse skal kommunen have fokus på opfyldelsen af følgende nye regler:

1. § 13, stk. 1, nr. 3, sidste punktum, det vil sige krav om årlig indberetning af resultaterne af emissionsovervågningen.
2. § 13, stk. 1, nr. 4, vilkår om regelmæssig vedligeholdelse og overvågning.
3. 13, stk. 1, nr. 15, vilkår om begrænsning af anvendelse af relevante farlige stoffer for at undgå risiko for forurening af jordbund og grundvand. Vilkåret stilles for at undgå, at der skal udarbejdes basistilstandsrapport.
4. Er den nye BAT-konklusion offentliggjort, inden godkendelsen blev givet, vil de supplerende vilkår skulle tage højde for den nye BAT-konklusion. Det bemærkes, at EU-Kommissionen endnu ikke har offentliggjort en BAT-konklusion for husdyr.
   

Eksempel 3. Nye normer for kvælstof og fosfor
I husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er tidspunktet for anvendelse af de nye normer for kvælstof og fosfor fastlag. Her bestemmes, at de nye normer skal anvendes for ansøgninger indgivet fra den 1. oktober. Det hænger sammen med, at Fødevareministeriet som følge af Normtalsudvalgets arbejde gennemfører én årlig opdatering af kvælstof- og fosfornormerne med 1. oktober som skæringsdato.

Følgende fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3:
”Husdyrbrugets ammoniakemission og øvrige miljøpåvirkninger med kvælstof skal beregnes ved at anvende de seneste normtal for kvælstof udarbejdet af Aarhus Universitet, således ansøgninger indsendt efter 1. oktober skal anvende normerne for det pågældende år. Dette omfatter også anvendelsen af de heri benyttede stald- og lagertab af ammoniak. Det vil dog være muligt at korrigere for evt. fejl. Hvis ammoniakemissionen fra et af referencestaldsystemerne angivet i tabel 1 og 2 revurderes på baggrund af ny viden, vil denne viden ikke kunne anvendes i miljøvurderingerne før den nye viden er indarbejdet i en ændring til denne bekendtgørelse, hvor det generelle ammoniakkrav vil skulle ændres i overensstemmelse med den nye viden.”

”Fosfortilførslen beregnes ved at anvende de seneste normtal for fosfor udarbejdet af Aarhus Universitet således, at ansøgninger indsendt i perioden 1. oktober 20xx – 30. september 20yy skal anvende normerne for år 20xx.”

Nye faktuelle oplysninger¶

I forhold til spørgsmålet om ny faktuel viden skal anvendes i kommunens konkrete afgørelse, er det centralt om den nye viden er tilgængelig på afgørelsestidspunktet.

Officialprincippet er gældende for kommunens konkrete afgørelser. Officialprincippet indebærer, at det er kommunen, der skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst og bygger på et indholdsmæssigt rigtigt grundlag.

Sagens oplysninger kan komme fra forskellige kilder. Der kan f.eks. være tale om materiale, som Miljøstyrelsen stiller til rådighed for kommunerne, om forskningsrapporter eller andet materiale, der offentliggøres. Når ny miljøfaglig viden er offentliggjort, og dermed gjort tilgængelig for kommunen, finder den nye viden anvendelse for både nye ansøgninger og verserende sager.

I andre tilfælde kan der f.eks. være behov for at indhente oplysninger fra husdyrbruget. Det kan f.eks. være fordi de oplysninger husdyrbruget har givet i en ansøgning ikke er tilstrækkelige, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 6, eller fordi det er relevant at overveje, om der er grundlag for at anvende påbudsmuligheden i husdyrgodkendelseslovens § 53. Medmindre det entydigt fremgår af reglerne, at husdyrbruget skal levere de pågældende oplysninger, vil det på baggrund af ovennævnte regler være op til kommunen konkret at skønne, om der er behov for at indhente oplysninger fra husdyrbruget. Når der er tale om et konkret skøn, finder de almindelige forvaltningsretlige principper anvendelse, herunder proportionalitetsprincippet og lighedsgrundsætningen. For § 53 fremgår det direkte af forarbejderne til husdyrgodkendelsesloven, at proportionalitetsprincippet finder anvendelse.

Der er tilsvarende et skønsmæssigt rum for, at kommunen efter en konkret vurdering f.eks. kan beslutte, at der ikke skal indhentes yderligere oplysninger eller beregninger fra husdyrbruget, efter at en ansøgning er indgivet. I en sådan vurdering vil f.eks. kunne indgå, hvor krævende det vil være for husdyrbruget at fremskaffe de supplerende oplysninger eller beregninger, samt i hvilket omfang oplysningerne eller beregningerne forventes at kunne få betydningen for afgørelsens indhold.

Eksempel A. Teknologilisten
Natur- og Miljøklagenævnet har udtalt sig om ændringer i teknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste i nævnets afgørelse af 22. juni 2012 i sag nmk-132-00033:

”Nævnet har konstateret, at det af ansøger valgte biofilter ikke længere fremgår af Miljøstyrelsens teknologiliste14. Miljøstyrelsens teknologiliste er en oversigt over teknologier og teknikker til husdyrbrug, der har en dokumenteret miljøeffekt, ligesom teknologien er driftsikker. Miljøstyrelsen udarbejder og opdaterer listen på baggrund af Miljøstyrelsens krav til dokumentation for effekt og driftsstabilitet af teknologien og teknikken. Miljøstyrelsen sikrer igennem de testprotokoller, der udviklet i forbindelse med Miljøstyrelsens verifikationsordning for miljøeffektiv teknologi VERA, at kravene til dokumentation for et produkts effekt og driftsstabilitet er opfyldt. Det er nævnets opfattelse, at ansøger skal anvende en af de teknologier og teknikker, der er på Miljøstyrelsens liste, da disse teknologier og teknikker har en dokumenteret miljøeffekt og er driftsikre.

Nævnet finder herefter, at Miljøstyrelsens teknologiliste må betragtes som en faktuel oplysning. Ved Miljøstyrelsens opdatering af teknologilisten er der derfor tale om nye faktuelle oplysninger - nova. Nævnet skal som hovedregel lægge nye faktuelle oplysninger til grund ved en klagesags afgørelse.”

Det kan ud fra ovenstående nævnsafgørelse udledes, at det er den tilgængelige viden på afgørelsestidspunktet, som kommunen skal anvende i sin afgørelse. Er der fremkommet ny viden efter ansøgning er indgivet til kommunen, men inden der træffes afgørelse, vil denne viden skulle indgå i afgørelsen.

Eksempel B. Ny viden om lugt fra mink
Erhvervet har fået AgroTech til at gennemføre lugtmålinger i efteråret 2013 link til rapport. Indtil offentliggørelsen den 28. februar 2014 af disse lugtmålinger, har der ikke været tilgængelig viden om lugtemissionerne fra minkfarme. Der har således ikke været fagligt grundlag for at beregne, om minkfarme overholder beskyttelsesniveauerne for lugt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 3.

Miljøstyrelsen vurderer, at der med de nye lugtdata er tale om væsentlig ny faktuel viden, og det følger af den almindelige forvaltningsret og nævnets praksis, at den nye viden om lugtemissionerne fra minkfarme skal anvendes i kommunernes afgørelser fra det tidspunkt den nye viden er gjort tilgængelig for kommunerne – det vil i praksis sige fra offentliggørelsestidspunktet.

Miljøstyrelsen vurderer, at de nye lugtdata skal anvendes på den måde, at geneafstande for lugt fra mink beregnes ud fra værdien 7 OU/E/S/årstæve.

Herved skal både verserende sager og nye ansøgninger overholde de beregnede geneafstande og dermed beskyttelsesniveauerne for lugt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, idet det lægges til grund, at der ved miljøvurderingen af lugt fra minkfarme skal tages udgangspunkt i den nye viden på afgørelsestidspunktet. Den nye viden får ingen betydning for allerede afsluttede sager.

Siden 2007 har it-ansøgningssystemet foretaget en lugtberegning for mink ud fra de 6 OU e/s. Denne emissionsfaktor er fastsat skønsmæssigt udelukkende med henblik på at kunne foretage en lugtberegning i forhold til husdyrbrug, hvor mink kun er en del af det samlede husdyrbrug. På minkfarme uden andre dyretyper har den hidtidige beregning derimod ikke kunnet anvendes. De hidtidige beregninger kan dog nu med den nye viden anvendes i sagsbehandlingen. Håndteringen af verserende sager og ansøgninger, der indgives indtil it-ansøgningssystemet er opdateret med den nye viden om mink, behandles således:

Situation 1: Hvis genekriteriet i it-ansøgningssystemet ikke er overholdt ved beregning med 6 OUe/s vil genekriteriet heller ikke være overholdt ved 7 OUe/s. Der er i denne situation ikke behov for at gennemføre yderligere beregninger i it-ansøgningssystemet. Det kan umiddelbart konstateres, at de gældende geneafstande dermed ikke er overholdt.

Situation 2: Hvis genekriteriet i it-ansøgningssystemet er overholdt ved beregning med 6 OUe/s samtidig med, at ”vægtet gennemsnitsafstand” er større end ”korrigeret geneafstand”, når denne er ganget med 1,2, vil genekriteriet ved 7 OUe/s være overholdt.

Ved at gange ”korrigereret geneafstand” med 1,2 er der foretaget et overslag, der altid vil være længere end den korrekt udregnede geneafstand, og derfor vil genekriteriet ved 7 OUe/s være overholdt.

Eksempel på beregning: ”Korrigeret geneafstand” er 200 meter. Ganget med en faktor på 1,2 bliver dette 200 * 1,2 = 240 meter. Er ”vægtet gennemsnitsafstand” over 240 meter vil genekriteriet være overholdt.

Situation 3: Hvis genekriteriet i it-ansøgningssystemet er overholdt ved beregning med 6 OUe/s samtidig med, at ”vægtet gennemsnitsafstand” er mindre end ”korrigeret geneafstand”, når denne er ganget med 1,2.

I dette tilfælde bør den korrekte geneafstand udregnes nøjagtigt i en scenarieberegning. Dette gøres ved at gange alle minkproduktionerne med 7/6.

Eksempel på beregning: Er der 3000 minktæver i et staldafsnit, indtastes der 3500 minktæver i stedet (3000*7/6= 3500). Herved øges den ukorrigerede geneafstand til byzone f.eks. fra 222 meter ved 6 OUe/s til 260 meter ved 7OUe/s. Er vægtet gennemsnitsafstand over 260 meter til byzone vil genekriteriet være overholdt. Minkfarmen skal i alle situationerne 1-3 stadig overholde de faste afstandskrav i pelsdyrbekendtgørelsen.

Eksempel C. OML og 10 års vejrdata
Under nærmere angivne forudsætninger, som fremgår af afsnittet om lugt, er der mulighed for at anvende en konkret OML-beregning i stedet for lugtberegningerne i it-ansøgningssystemet.

Indtil begyndelsen af 2014 anvendtes kun Kastrup 1976 vejrdata, som er standard i det programmet, der anvendes ved konkrete OML-beregninger. Der er ikke fastsat regler om, hvornår den nye spredningsmodel skal anvendes fra. Samtidig er der ved omlægningen til 10 års vejrdata (Ålborg) ikke tale om væsentlig ny faktuel viden, som i eksempel 2.2. ny viden om lugt fra mink - men udelukkende en ny spredningsmodel.

I verserende sager, hvor der er anvendt en OML-beregning med Kastrup 1976 vejrdata, kan kommunen efter en konkret vurdering, jf. ovenfor i indledningen til afsnit 6.2., beslutte, at sagen er tilstrækkelig oplyst, og at det vil være ude af proportion at kræve nye beregninger fra ansøger. I kommunens vurdering vil f.eks. kunne indgå, hvor krævende det vil være for husdyrbruget at fremskaffe de supplerende oplysninger eller beregninger, samt i hvilket omfang oplysningerne eller beregningerne forventes at kunne få betydningen for afgørelsens indhold.

Ansøger kan dog vælge at gennemføre nye beregninger efter den nye model og forelægge disse for kommunen med henblik på at lade dem indgå i den igangværende sagsbehandling.

I sager opstået efter 10 års vejrdata (Ålborg) har foreligget skal OML-beregningen snarest muligt baseres på 10 års vejrdata (Aalborg).

I sager indsendt til kommunen den 1/8 2014 eller senere skal sådanne beregninger baseres på 10 års vejrdata (Aalborg).